Fremsat den 5. februar 2020 af justitsministeren (Nick Hækkerup)

Fremsat den 5. februar 2020 af justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om tv-overvågning
(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private og offentlige
myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning)
§ 1
I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af
11. oktober 2007, som ændret bl.a. ved lov nr. 713 af 25.
juni 2010, § 1 i lov nr. 422 af 10. maj 2011, § 1 i lov nr. 736
af 25. juni 2014 og senest ved § 1 i lov nr. 506 af 23. maj
2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »Bestemmelsen i § 1«: », stk.
1,«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »hotel- og restaurations-
virksomheder«: », engrosvirksomheder, hvorfra der foregår
salg og udlevering af varer,«.
3. I § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, indsættes efter »indgange«: »,
hvorved forstås ind- og udgangspartier, bagindgange eller
lignende,«.
4. I § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, indsættes efter »facader«: »,
hvorved forstås ydervægge, ydermure, butiksvinduer eller
lignende,«.
5. § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, affattes således:
»b) arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af
egne indgange og facader, når tv-overvågningen er
nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.«
6. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) Tv-overvågning, der er nødvendig af hensyn til krimi-
nalitetsbekæmpelse efter regler udstedt i medfør af § 2,
stk. 6.«
7. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Politiet kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, i
særlige tilfælde efter ansøgning give private tilladelse til at
foretage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang, når det
er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel. En tilla-
delse kan gives for højst 5 år ad gangen og kan, hvor det er
relevant, være underlagt vilkår. Optagelser må alene videre-
gives til politiet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
8. I § 2, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 2-4.«
9. I § 2 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
adgang til tv-overvågning efter stk. 1, nr. 5.«
10. Efter § 2 b indsættes:
»§ 2 c. En kommunalbestyrelse kan efter drøftelse med
politidirektøren med henblik på at fremme trygheden foreta-
ge tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område,
som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i tilknyt-
ning til eller i forlængelse af en restaurationsvirksomhed.
Stk. 2. Politidirektøren kan afvise, at en kommunalbesty-
relse foretager tv-overvågning i medfør af stk. 1, eller be-
slutte, at en sådan tv-overvågning først kan finde sted på et
senere tidspunkt, når det er klart nødvendigt af hensyn til
politiets virksomhed.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om kommu-
ners adgang til at foretage tv-overvågning af gade, vej, plads
eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel,
og hvor der i øvrigt – ud over det i stk. 1 angivne – er et be-
hov for at fremme trygheden.
§ 2 d. Offentlige myndigheder må foretage tv-overvåg-
ning af arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse
af egne bygningers indgange og facader, når tv-overvågnin-
gen er nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Stk. 2. Politiet kan meddele offentlige myndigheder pålæg
om at foretage tv-overvågning efter stk. 1. Sådanne pålæg
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Lovforslag nr. L 102 Folketinget 2019-20
Justitsmin., j.nr. 2019-7910-0026
AA011761
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken
myndighed inden for politiet der behandler sager om pålæg
efter stk. 2.
§ 2 e. Private og offentlige myndigheder, der foretager tv-
overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som
benyttes til almindelig færdsel, skal inden for rimelig tid re-
gistrere sig i politiets register over tv-overvågningskameraer
(POLCAM).
Stk. 2. Private og offentlige myndigheder, der har regi-
streret sig i politiets register over tv-overvågningskameraer
(POLCAM), jf. stk. 1, skal inden for rimelig tid registrere
væsentlige ændringer i tv-overvågningen i registret.«
11. I § 3, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 2, og i de i § 2, nr. 4, nævn-
te tilfælde« til: »§ 2, stk. 1, nr. 2, og i de i § 2, stk. 1, nr. 4,
nævnte tilfælde«.
12. I § 4 c, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »hensyn til«: »en
indgivet anmeldelse om strafbart forhold,«.
13. I § 4 d, stk. 1, ændres »§ 2 a« til: »§§ 2 a eller 2 c«.
14. I § 5, stk. 1, ændres »og § 3 a, stk. 1,« til: »§ 3 a, stk. 1,
og § 2 e«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 2. Tv-overvågning efter § 2 e, stk. 1, i lov om tv-
overvågning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, som er
etableret inden lovens ikrafttræden, skal registreres i politi-
ets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM) se-
nest den 15. juli 2020.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidet adgang til privat tv-overvågning
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Tv-overvågning ved offentlige bygninger
2.3.1 Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Obligatorisk registrering af tv-overvågning (POLCAM)
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Udvidet adgang til opbevaring af optagelser
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
3.1. Generelt
3.2. Konsekvensanalyse
4. Forholdet til EU᾽s charter om grundlæggende rettigheder
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
3
1. Indledning
Regeringen har den 10. oktober 2019 offentliggjort udspillet
om tryghed og sikkerhed i det offentlige rum. Siden februar
2019 har der været en række sprængninger i hovedstadsom-
rådet. To af disse har været rettet direkte mod offentlige
bygninger – Skattestyrelsen og en lokalpolitistation på Nør-
rebro i København.
Regeringen ønsker at sætte hårdt ind over for kriminelle
grupper, der placerer bomber i det offentlige rum eller sky-
der løs på offentlige gader. Det skal aldrig accepteres, at
bombesprængninger eller skyderier, der spreder frygt og
utryghed, bliver hverdag i Danmark.
Siden sommeren har der været en tæt dialog med myndighe-
derne om, hvilke yderligere redskaber politiet har brug for.
Dialogen er mundet ud i de 16 nye initiativer, der udgør
trygheds- og sikkerhedspakken. Initiativerne falder i tre dele
og omhandler øget mulighed for overvågning, styrkelse af
politiets efterforskningsmuligheder og en forstærket indsats
mod sprængstoffer.
Formålet med dette lovforslag er at følge op på initiativer i
trygheds- og sikkerhedspakken, der omhandler øget mulig-
hed for overvågning. Lovforslaget indeholder således for-
slag om at ændre tv-overvågningsloven, så offentlige myn-
digheder, herunder kommuner, og private får udvidede mu-
ligheder for at foretage tv-overvågning. Derudover indfører
lovforslaget en pligt til registrering af tv-overvågning (POL-
CAM).
Justitsministeriet vil i øvrigt i samarbejde med Datatilsynet
opdatere den tidligere gældende pjece om tv-overvågning
fra marts 2008. Pjecen vil bl.a. indeholde vejledning om tv-
overvågning af arbejdspladser samt vejledning om forholdet
mellem databeskyttelseslovgivningen og tv-overvågningslo-
ven.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidet adgang til privat tv-overvågning
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udtrykket tv-overvågning er i § 1, stk. 2, i lov om
tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. okto-
ber 2007 om tv-overvågning, defineret som vedvarende eller
regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af
fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografi-
apparat eller lignende apparat. Tv-overvågning i lovens for-
stand omfatter både tilfælde, hvor overvågningen er forbun-
det med optagelse af billeder på videobånd, film eller lig-
nende, og tilfælde, hvor sådan billedoptagelse ikke finder
sted, og hvor overvågningen alene har karakter af en umid-
delbar iagttagelse på tv-skærm eller lignende.
Efter tv-overvågningsloven må private ikke foretage tv-
overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som
benyttes til almindelig færdsel, jf. lovens § 1, stk. 1.
Overtrædelse af forbuddet i § 1, stk. 1, straffes med bøde, jf.
tv-overvågningslovens § 5, stk. 1.
For så vidt angår den nævnte stedlige afgrænsning af for-
buddet i lovens § 1, stk. 1, følger det af tv-overvågningslo-
vens forarbejder, at afgrænsningen svarer til definitionen af
vej i den nu ophævede normalpolitivedtægts § 2, jf. Folke-
tingstidende 1981-82 (2. samling), tillæg A, spalte 3835.
Der kan nu henvises til ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Ifølge forarbejderne er praksis efter færdselslovens § 1 også
vejledende for afgrænsningen.
Tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, indeholder en
række undtagelser til lovens generelle forbud mod privates
tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig
færdsel.
For det første er tv-overvågning af tankstationer, fabriksom-
råder, overdækkede butikscentre og lignende områder, hvor
der drives erhvervsvirksomhed, undtaget fra forbuddet, jf. §
2, stk. 1, nr. 1. Det gælder dog kun, hvis overvågningen
foretages af den, som har rådighed over området.
For det andet er tv-overvågning af pengeautomater, vekse-
lautomater og pengetransportbiler undtaget fra forbuddet,
hvis overvågningen foretages af den, der har rådighed over
automaten eller køretøjet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Overvågnin-
gen må kun være rettet mod personer, som befinder sig i
umiddelbar nærhed af automaten eller køretøjet.
For det tredje gælder forbuddet i lovens § 1 ikke tv-overvåg-
ning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasi-
noer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre
og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af egne indgange
og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning til
egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller
kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne
indgange, når overvågningen er klart nødvendig af hensyn
til kriminalitetsbekæmpelse, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3.
For det fjerde er tv-overvågning, hvor billederne ikke bliver
optaget eller lagret, undtaget fra forbuddet, når overvågnin-
gen foretages som led i overvågning af egne indgange, faca-
der, indhegninger eller lignende, jf. § 2, stk. 1, nr. 4. I mod-
sætning til de tre første undtagelser er det her kun tilladt at
tv-overvåge på en sådan måde, at billederne vises live f.eks.
på en eller flere skærme i et overvågningsrum.
Foruden ovennævnte undtagelser til tv-overvågningslovens
generelle forbud mod privates tv-overvågning af områder,
som benyttes til almindelig færdsel, har boligorganisationer
4
og foreninger mv., der repræsenterer husstandene i et bolig-
område, efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, mulighed
for efter tilladelse fra politiet at foretage tv-overvågning af
det pågældende boligområde og af arealer, som ligger i di-
rekte tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig af
hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Det beror på en samlet vurdering af forholdene i det pågæl-
dende område, om tv-overvågningen kan anses for væsentlig
af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. I den forbindelse skal
der bl.a. lægges vægt på oplysninger om karakteren og om-
fanget af det pågældende boligområdes kriminalitetspro-
blemer mv. Er der alene tale om helt enkeltstående eller ba-
gatelagtig kriminalitet, eller er der tale om kriminalitet, som
ligger lang tid tilbage, kan der ikke gives tilladelse til tv-
overvågning.
Tilladelsen fra politiet er tidsbegrænset, således at der alene
gives mulighed for at foretage tv-overvågning i en vis perio-
de, hvorefter tilladelsen i givet fald kan forlænges for en ny
periode. Den vurdering og de hensyn til kriminalitetsbe-
kæmpelse mv., som begrunder tv-overvågningen, kan såle-
des ændre sig over tid. En tilladelse kan højst gives for 5 år
ad gangen.
Tv-overvågningen skal som udgangspunkt rettes mod selve
det område, som boligorganisationen mv. ejer eller har rå-
dighed over – f.eks. (dele af) veje, stier, fortove og andre
gangarealer, opholdspladser, parkeringsarealer samt uaflåste
porte, kældre og opgange. Ansøger f.eks. en grundejer-
forening om tilladelse til tv-overvågning af en privat fælles-
vej, skal tv-overvågningen ligeledes som udgangspunkt ret-
tes mod de vejarealer, som grundejerforeningen eller dens
medlemmer selv ejer.
Der kan endvidere efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2,
gives tilladelse til tv-overvågning af arealer, som ligger i di-
rekte tilknytning til boligområdet. Der skal herved lægges
vægt på, om tv-overvågning også af disse tilstødende arealer
konkret må anses for væsentlig for at kunne nå målet med
tv-overvågningen af boligområdet. Der sigtes hermed til af-
grænsede arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til bo-
ligområdet, og hvor særlige bygningsmæssige forhold gør
sig gældende. Det kan f.eks. være en kommunal vej langs et
boligkompleks.
Hvis der er tale om tv-overvågning af et privatejet areal,
som ligger i umiddelbar tilknytning til boligområdet, f.eks.
en parkeringsplads, en vej eller et stisystem, som tilhører en
anden privat person eller virksomhed, er det en forudsæt-
ning for at få tilladelse til at foretage tv-overvågning af det
pågældende areal, at boligorganisationen mv. har samtykke
fra den, der ejer det pågældende areal. Er det pågældende
areal statsligt eller kommunalt ejet, er det ikke nødvendigt at
indhente et sådant samtykke.
Det er ikke en forudsætning for at opnå tilladelse til at tv-
overvåge et areal, som ligger i umiddelbar tilknytning til bo-
ligområdet, at boligorganisationen mv. tillige foretager over-
vågning af arealer i selve boligområdet.
Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 3, kan politiet efter an-
søgning give ejere af idrætsanlæg tilladelse til at foretage tv-
overvågning af anlæggets indgange, facader, indhegninger
mv. og af arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil, når
overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbe-
kæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.
Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 4, at justitsmi-
nisteren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden
for politiet der behandler sager om tilladelse efter stk. 2 og
3.
2.1.1.2. Tv-overvågningsloven indeholder derudover en be-
stemmelse i § 3, stk. 1, hvorefter private, der foretager tv-
overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig
adgang, eller af arbejdspladser, ved skiltning eller på anden
tydelig måde skal give oplysning herom.
Det følger dog af § 3, stk. 2, at § 3, stk. 1, ikke gælder ved
tv-overvågning af pengetransportbiler i medfør af § 2, nr. 2,
og i de i § 2, nr. 4, nævnte tilfælde.
2.1.1.3. Som nævnt følger det af tv-overvågningslovens § 1,
stk. 1, at private ikke må foretage tv-overvågning af gade,
vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig
færdsel.
Det følger dog også af lovens § 2, stk. 1, nr. 3, at forbuddet i
lovens § 1 ikke gælder tv-overvågning, der foretages af pen-
geinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurati-
onsvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der
foregår detailsalg, af egne indgange og facader samt arealer,
som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader,
og som naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs-
eller flugtvej i forhold til egne indgange, når overvågningen
er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Om baggrunden for lovens § 2, stk. 1, nr. 3, og hensynene
bag fremgår det af de almindelige bemærkninger til lovfor-
slaget, hvormed bestemmelserne blev indført, at reglerne
bygger på tv-overvågningsudvalgets betænkning nr.
1483/2006 om tv-overvågning, jf. Folketingstidende
2006-07, tillæg A, L 162 som fremsat, side 5378.
Tv-overvågningsudvalget anførte i betænkningen om tv-
overvågning en række betragtninger om de bagvedliggende
hensyn bag en udvidelse af adgangen til tv-overvågning,
herunder i forhold til privates adgang til at kunne tv-overvå-
ge egne indgange og facader samt arealer i direkte tilknyt-
ning hertil, jf. betænkning nr. 1483/2006 om tv-overvåg-
ning, side 135 ff.
Udvalget fandt, at i det omfang en tv-overvågning er effek-
tiv, kan den således i større eller mindre omfang bidrage til
at forebygge og opklare kriminalitet, herunder også grove
forbrydelser som f.eks. røverier.
5
Udvalget fremhævede endvidere, at tv-overvågning ikke
alene har til formål at beskytte økonomiske værdier for de
virksomheder mv., som etablerer overvågningen, men også
tilsigter at beskytte bl.a. ansatte og kunder mod fysiske
overgreb i form af f.eks. røveri eller anden grov kriminalitet.
Overvågningen har ligeledes til formål at beskytte de per-
soner, som tilfældigt overværer kriminalitet. Udvalget anfør-
te endvidere, at det kan have store menneskelige konsekven-
ser for personer, som udsættes for kriminalitet, og at dette
gælder, selv om de pågældende personer ikke direkte lider
fysisk overlast ved gerningen. Således er forholdet f.eks.
det, at mange personer, som udsættes for røveri, invalideres
arbejdsmæssigt, socialt og psykisk af hændelsen uanset selv
langvarige behandlingsforløb.
Af betænkningen fremgår det herudover, at udvalget bl.a. på
baggrund af ovenstående fandt, at afvejningen af hensynet
til privatlivets fred over for ønsket om at kunne forebygge
og opklare mest mulig kriminalitet kan begrunde enkelte
lempelser i adgangen til at foretage tv-overvågning, således
at tv-overvågning i kriminalitetsbekæmpende øjemed kan
finde sted i et vist øget omfang.
I forhold til afgrænsningen af, hvem der skal kunne foretage
denne tv-overvågning, fremgår det af betænkningens side
139, at udvalget lagde vægt på, at formålet er kriminalitets-
bekæmpelse, og at der derfor må tages hensyn til, hvilke er-
hvervsdrivende der har det største behov for at kunne gen-
nemføre denne form for overvågning.
For så vidt angår fastlæggelsen af området for tv-overvåg-
ning fremgår det af betænkningen, at udvalget lagde megen
vægt på, at det er så klart som muligt, hvor der kan tv-over-
våges, idet det herved har betydning, at der er tale om frit
tilgængelige områder. Udvalget tillagde det vægt, dels at der
er en afgrænsning, således at konsekvensen ikke bliver, at
meget store dele af det frit tilgængelige område tv-overvå-
ges, dels at afgrænsningen er baseret på hensynet til krimi-
nalitetsbekæmpelse. Udvalget tillagde også disse momenter
betydning for afgrænsningen af, hvem der kan foretage
overvågning.
2.1.1.4. Om det nærmere område, som kan tv-overvåges i
medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a,
fremgår det af forarbejderne til bestemmelsen, at området i
vidt omfang svarer til det område, der kan tv-overvåges
uden billedoptagelse efter den dagældende bestemmelse i
tv-overvågningslovens § 2, nr. 3, som nu er § 2, stk. 1, nr. 4.
Det fremgår dog videre, at anvendelsesområdet for den nu-
gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, imidlertid
er snævrere, idet der ikke vil kunne foretages tv-overvåg-
ning med billedoptagelse af egne indhegninger, jf. Folke-
tingstidende 2006-07, A, L 162 som fremsat, side 5405.
I forhold til området, der kan tv-overvåges uden billedopta-
gelse i medfør af lovens § 2, stk. 1, nr. 4, følger det alene af
Straffelovrådets udtalelse om tv-overvågning, som forarbej-
derne til bestemmelsen henviser til, at det efter Straffelovrå-
dets opfattelse ikke kan give anledning til væsentlige be-
tænkeligheder, at butiksindehavere m.v. uden tilladelse kan
foretage tv-overvågning i det i bestemmelsen nævnte om-
fang, idet der er tale om snævert afgrænsede udsnit af de of-
fentligt tilgængelige områder, hvortil kommer, at der her
alene er tale om overvågning, som ikke er forbundet med
optagelse af billeder, jf. Folketingstidende 1981-82 (1. sam-
ling), A, bilag til L 151 som fremsat, spalte 3855.
Om det område, der kan tv-overvåges i medfør af lovens §
2, stk. 1, nr. 3, litra a, kan det anføres, at overvågningen skal
omfatte et så begrænset område som muligt. Det kan i den
forbindelse anføres, at det kun bør være personer, der befin-
der sig i umiddelbar nærhed af indgangen eller facaden, som
bliver overvåget, ligesom at kameraerne skal opstilles såle-
des, at denne begrænsning respekteres, idet det vil afhænge
af en bedømmelse af de specifikke lokale forhold, på hvil-
ken måde det sikres, at overvågningen har denne begræn-
sede karakter, og om det konkret må accepteres som uund-
gåeligt, at overvågningen omfatter en del af det offentlige
rum. Sidstnævnte er en undtagelse, og i det hele taget må det
pointeres, at et større udsnit af det offentlige rum ikke kan
overvåges med hjemmel i denne bestemmelse.
Det kan dog også anføres, at afgrænsningen af egne indgan-
ge og facader ikke har særlig betydning ved § 2, stk. 1, nr. 3,
litra a, idet også arealer i direkte tilknytning til egne indgan-
ge og facader kan overvåges efter bestemmelsens litra b, når
arealerne anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller
flugtvej i forhold til egne indgange, og overvågningen er
klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
2.1.1.5. Om det nærmere område, som kan tv-overvåges i
medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b,
fremgår nedenstående betragtninger af forarbejderne til be-
stemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-07, A, L 162 som
fremsat, side 5405 ff.
Ved fastlæggelsen af, hvad der nærmere skal forstås ved
arealer, der naturligt anvendes eller kan anvendes som ad-
gangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, må der læg-
ges vægt på, om der er tale om arealer, som i forhold til for-
retningsstedets indgange er placeret således, at arealerne na-
turligt anvendes eller kan anvendes ved rekognoscering og
anden forberedelse af kriminalitet rettet mod forretnings-
stedet, som f.eks. ved en bankrøvers forudgående iagttagel-
ser af en bank, ved selve udførelsen af en kriminel handling
med særlig tilknytning til forretningsstedet, som f.eks. ved
vold foran indgangen til en restauration eller et diskotek, el-
ler ved den umiddelbare flugt mv. efter begået kriminalitet,
som f.eks. ved at en indbrudstyvs eller røvers flugtbil holder
på en parkeringsplads umiddelbart uden for forretningsste-
det.
I hvilken udstrækning arealer uden for et forretningssted vil
være omfattet af det netop anførte må afhænge af de lokale
forhold. Det er dog som også anført af udvalget klart, at der
6
i sagens natur skal være tale om arealer, der ligger tæt på eg-
ne indgange mv.
I den forbindelse forudsættes det i forarbejderne til bestem-
melsen, at der ved bestemmelsens anvendelse i almindelig-
hed kan gås ud fra, at fortovsarealer og andre tilsvarende
gangarealer uden for det pågældende forretningssteds ind-
gange, herunder bagindgange, og facader vil være omfattet.
Hvis forretningsstedet ligger ud til en gågade, må gågade-
arealet foran forretningsstedet i almindelighed kunne anses
for omfattet.
Hvis forretningsstedet ligger ud til en åben plads, herunder
ved et butikstorv eller lignende, kan den del af pladsen, der
ligger inden for en kort afstand fra forretningsstedets ind-
gange og facader, være omfattet. Den præcise afgrænsning
må som anført bero på de konkrete forhold, men det er for-
udsat i forarbejderne, at der i almindelighed vil være tale om
et område, der højst kan strække sig ca. 10-15 meter fra for-
retningsstedets indgange og facader. I tilfælde, hvor forret-
ningsstedet ligger umiddelbart ud til en parkeringsplads, for-
udsættes det på tilsvarende måde, at arealet kan omfatte et
område inden for en kort afstand fra forretningsstedets ind-
gange og facader. Det gælder, hvad enten der er tale om et
særligt indrettet parkeringsområde eller om, at der f.eks. kan
ske parkering i kanten af en vej foran forretningsstedet.
Kravet om arealernes direkte tilknytning til forretningsstedet
vil efter forarbejderne til bestemmelsen i almindelighed ikke
være opfyldt, når det drejer sig om fortovsarealer mv., der i
forhold til det pågældende forretningssteds egne indgange
og facader ligger på modsatte side af en vej eller gågade.
Afhængigt af de konkrete forhold vil fortovsarealer og lig-
nende, der ligger foran naboejendomme, kunne være omfat-
tet, idet kravet om, at arealerne skal ligge i direkte tilknyt-
ning til egne indgange og facader, dog i almindelighed vil
medføre, at der alene kan være tale om fortovsarealer mv. i
få meters afstand fra egne indgange og facader.
For at kunne tv-overvåge arealer af den anførte karakter er
det efter bestemmelsen en betingelse, at det er klart nødven-
digt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Det indebærer,
at den erhvervsdrivende må foretage en konkret vurdering
af, om et hensyn til at forebygge og opklare kriminalitet gør
det klart nødvendigt at foretage tv-overvågning af de area-
ler, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og fa-
cader.
Afgørende vil efter forarbejderne til bestemmelsen således
være, om det hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, der be-
grunder den omtalte adgang til at tv-overvåge egne indgange
og facader, gør det klart nødvendigt også at foretage tv-
overvågning af direkte tilknyttede arealer.
Det anførte betyder eksempelvis, at pengeinstitutter har ad-
gang til at tv-overvåge fortovsarealer mv., idet det er en al-
mindelig erfaring, at arealer, der ligger i direkte tilknytning
til et pengeinstitut, ofte anvendes til rekognoscering forud
for røverier, og at en røvers maskering/afmaskering kan fo-
regå ude på f.eks. fortovet og ikke i indgangen til eller inden
for i pengeinstituttets lokaler.
I en række andre tilfælde end det nævnte eksempel med pen-
geinstitutter vil det kunne bero på nærmere erfaringer for
kriminalitet rettet mod lokale områder eller bestemte bran-
cher mv., om hensynet til kriminalitetsbekæmpelse gør det
klart nødvendigt også at tv-overvåge arealer, der ligger i di-
rekte tilknytning til egne indgange og facader.
Forslaget om tv-overvågning af arealer i direkte tilknytning
til egne indgange og facader, når det er klart nødvendigt
med henblik på kriminalitetsbekæmpelse, indebærer, at der
efter bestemmelsen ikke kan foretages tv-overvågning f.eks.
med henblik på at opgøre antallet af dagligt forbipasserende
eller af andre grunde, der ikke vedrører kriminalitetsbe-
kæmpelse.
Det må efter forarbejderne til bestemmelsen i sidste ende
bero på en konkret vurdering af de lokale forhold, i hvilken
udstrækning de omtalte betingelser for tv-overvågning af
arealer i direkte tilknytning til egne indgange og facader kan
anses for opfyldt. Bestemmelsen indeholder således ikke no-
gen fuldstændig præcis afgrænsning ved angivelse af en ab-
solut grænse i form af f.eks. et bestemt antal meter.
2.1.1.6. Behandling af personoplysninger i forbindelse med
privates tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende,
som benyttes til almindelig færdsel, er endvidere omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af
27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direk-
tiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502
af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordnin-
gen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-
handling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der for behandling af personoplysninger, der helt eller del-
vist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databe-
handling, og for anden ikke-automatisk behandling af per-
sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Særligt for så vidt angår tv-overvågning fremgår det af data-
beskyttelseslovens § 2, stk. 4, at loven og forordningen end-
videre gælder for enhver form for behandling af per-
sonoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven skal således iagttages ved behandling af per-
sonoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der dog ikke for behandling af personoplysninger omfattet
af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger, jf. forordningens artikel 2, stk. 2, litra d.
Forordningen og loven gælder heller ikke for behandling af
7
personoplysninger, som foretages af en fysisk person som
led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter, jf. for-
ordningens artikel 2, stk. 2, litra c.
I databeskyttelsesforordningen findes de relevante bestem-
melser om, hvornår almindelige personoplysninger må be-
handles, herunder indsamles og videregives, i forordningens
artikel 6, stk. 1, hvorefter behandling af personoplysninger
kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét af følgende for-
hold gør sig gældende:
– den registrerede har givet samtykke til behandlingen af
sine personoplysninger til et eller flere specifikke for-
mål, jf. litra a,
– behandling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en
kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn
til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den
registreredes anmodning forud for indgåelse af en kon-
trakt, jf. litra b,
– behandling er nødvendig for at overholde en retlig for-
pligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. litra c,
– behandling er nødvendig for at beskytte den registrere-
des eller en anden fysisk persons vitale interesser, jf. li-
tra d,
– behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige
har fået pålagt, jf. litra e, eller
– behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller
en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, med-
mindre den registreredes interesser eller grundlæggende
rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse
af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den
registrerede er et barn, jf. litra f.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6 suppleres af databe-
skyttelseslovens § 6.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er
det muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestem-
melser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel
6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på baggrund af
en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at reglerne rettet mod
private i tv-overvågningsloven er omfattet af det nationale
råderum i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og
3.
Herudover indeholder databeskyttelsesforordningen bestem-
melser om behandling af følsomme personoplysninger i arti-
kel 9. Det følger af artikel 9, stk. 1, at behandling af per-
sonoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, reli-
giøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt
tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometri-
ske data med det formål entydigt at identificere en fysisk
person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk
persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering er for-
budt. Det følger dog af artikel 9, stk. 2, at forbuddet mod be-
handling af følsomme personoplysninger i stk. 1 ikke finder
anvendelse, hvis et af de i stk. 2, litra a-j, nævnte forhold gør
sig gældende. Behandling kan f.eks. ske, hvis behandling er
nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende
eller forsvares, jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, eller
hvis behandling er nødvendig af hensyn til væsentlige sam-
fundsinteresser på grundlag af EU-retten eller
medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til
det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold
af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grund-
læggende rettigheder og interesser, jf. forordningens artikel
9, stk. 2, litra g.
Databeskyttelsesforordningens artikel 9 suppleres af databe-
skyttelseslovens § 7.
Databeskyttelsesforordningen indeholder endvidere i dennes
artikel 10 en bestemmelse om, hvornår behandling af per-
sonoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædel-
ser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger må foretages.
Det følger heraf, at behandling af sådanne personoply-
sninger på grundlag af forordningens artikel 6, stk. 1, kun
må foretages under kontrol af en offentlig myndighed, eller
hvis behandling har hjemmel i EU-retten eller medlems-
staternes nationale ret, som giver passende garantier for re-
gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Det følger her-
udover, at ethvert omfattende register over straffedomme
kun må føres under kontrol af en offentlig myndighed.
Databeskyttelsesforordningens artikel 10 suppleres af data-
beskyttelseslovens § 8, der angiver, hvornår personoply-
sninger om strafbare forhold må behandles. Det følger f.eks.
af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at der for offentlige
myndigheder ikke må behandles oplysninger om strafbare
forhold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af
myndighedens opgaver. Det følger herudover af databeskyt-
telseslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., at private må behandle op-
lysninger om strafbare forhold, hvis den registrerede har gi-
vet sit udtrykkelige samtykke hertil. Behandling kan desu-
den ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en beretti-
get interesse og denne interesse klart overstiger hensynet til
den registrerede, jf. lovens § 8, stk. 3, 2. pkt.
Endelig skal de grundlæggende principper i forordningens
artikel 5 altid iagttages. Det følger bl.a. heraf, at
personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed,
rimelighed og gennemsigtighed), jf. forordningens artikel 5,
stk. 1, litra a. Endvidere skal personoplysninger indsamles
til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke vide-
rebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål
(formålsbegrænsning), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, li-
tra b. Herudover skal personoplysninger være tilstrækkelige,
relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold
til de formål, hvortil de behandles (dataminimering), jf. for-
ordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
8
For så vidt angår princippet om dataminimering i forordnin-
gens artikel 5, stk. 1, litra c, og opbevaring af billed- og lyd-
optagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse
med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed,
kan der henvises til punkt 2.5.1.1 nedenfor, hvori tv-over-
vågningslovens § 4 c, stk. 4, beskrives.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets punkt 3 nedenfor om
forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.2.1. Mange private, herunder erhvervsdrivende, fore-
tager tv-overvågning i dag. Tv-overvågningen sker både af
områder, som ikke benyttes til almindelig færdsel (efter de
almindelige regler i databeskyttelsesforordningen), og af
områder, som benyttes til almindelig færdsel (efter regler i
tv-overvågningsloven).
I mange tilfælde er billeder fra tv-overvågning helt afgøren-
de for politiets mulighed for hurtigt at kunne identificere og
lokalisere potentielle gerningsmænd. Derfor har rækkevid-
den af det areal, som private må foretage tv-overvågning af,
stor betydning i forhold til politiets opklaring af forbrydel-
ser.
Ved at udvide området for privates tv-overvågning gives po-
litiet således yderligere redskaber, der vil kunne lede til en
hurtigere og mere effektiv opklaring af kriminalitet, hvilket
samlet set skaber mere tryghed og sikkerhed i vores sam-
fund.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der således bl.a. et be-
hov for, at der skabes mere lempelige rammer i tv-overvåg-
ningsloven for privates tv-overvågning af arealer, der ligger
i tilknytning eller i forlængelse af egne indgange og facader.
Private, der ønsker at foretage tv-overvågning af områder,
som benyttes til almindelig færdsel, oplever i øvrigt ofte i
praksis, at det kan være vanskeligt at vurdere, om en på-
tænkt tv-overvågning vil være i overensstemmelse med reg-
lerne i tv-overvågningsloven eller ej.
Det har i praksis også ofte vist sig vanskeligt at vurdere lov-
ligheden af tv-overvågning i forbindelse med håndhævelsen
af reglerne i tv-overvågningsloven.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der således desuden et
behov for at præcisere reglerne for tv-overvågning, således
at der skabes klarere rammer for, hvornår private lovligt kan
foretage tv-overvågning af egne indgange og facader.
2.1.2.2. Der fremgår i dag af tv-overvågningsloven en ud-
tømmende opregning af, hvilke private virksomhedstyper
der lovligt må foretage tv-overvågning af egne indgange og
facader samt arealer i tilknytning hertil.
Den nugældende udtømmende opregning bygger på, at for-
målet er kriminalitetsbekæmpelse, og at der derfor må tages
hensyn til, hvilke erhvervsdrivende der har det største behov
for at kunne gennemføre denne form for overvågning.
Tv-overvågning generelt set har som også anført af tv-over-
vågningsudvalget, jf. nærmere herom ovenfor under punkt
2.1.1.3, ikke alene til formål at beskytte økonomiske værdier
for de virksomheder mv., som etablerer overvågningen, men
tilsigter også at beskytte bl.a. ansatte og kunder mod fysiske
overgreb i form af f.eks. røveri eller anden grov kriminalitet.
Engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering
af varer, vil på samme måde som butikker, hvorfra der fore-
går detailsalg, ligge inde med en mængde varer, der har en
økonomisk værdi. Derudover vil sådanne engrosvirksomhe-
der på samme måde som butikker, hvorfra der foregår de-
tailsalg, også have en række ansatte samt kunder, der kom-
mer ind i virksomheden fra det offentlige rum og fra områ-
der, som benyttes til almindelig færdsel, og som køber eller
får udleveret varer fra virksomheden.
Det er på den baggrund ikke klart, hvorfor en butik, hvorfra
der foregår detailsalg, efter tv-overvågningsloven i dag har
mulighed for at foretage tv-overvågning af egne indgange
og facader samt de omkringliggende arealer af hensyn til
kriminalitetsbekæmpelse, mens en engrosvirksomhed, hvor-
fra der foregår salg og udlevering af varer, der i princippet
kan sælge de samme varer som den førnævnte butik, men
som har et andet kundegrundlag, ikke har en sådan mulig-
hed.
På den baggrund er der derfor efter Justitsministeriets opfat-
telse behov for, at engrosvirksomheder, hvorfra der foregår
salg og udlevering af varer, i samme grad som de i tv-over-
vågningsloven opregnede virksomhedstyper har mulighed
for at foretage tv-overvågning af egne indgange og facader
samt arealer i tilknytning hertil.
2.1.2.3. Som anført ovenfor under punkt 2.1.2.1 er billeder
fra tv-overvågning i mange tilfælde helt afgørende for politi-
ets mulighed for hurtigt at kunne identificere og lokalisere
potentielle gerningsmænd. Tv-overvågning er således med
til at skabe mere tryghed og sikkerhed i vores samfund.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at mar-
kant flere private end de i dag opregnede aktører i tv-over-
vågningsloven skal have mulighed for at foretage tv-over-
vågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel. Tv-
overvågningslovens systematik fastholdes således, så den
udtømmende opregning fortsat bygger på, at formålet er kri-
minalitetsbekæmpelse, og at der derfor må tages hensyn til,
hvilke erhvervsdrivende der har det største behov for at kun-
ne gennemføre denne form for overvågning.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der således et behov
for, at der i tv-overvågningsloven indsættes en bemyndigel-
sesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte
regler om, at yderligere aktører, af hensyn til kriminalitets-
9
bekæmpelse, skal have mulighed for at tv-overvåge områ-
der, som benyttes til almindelig færdsel. På den måde sikres
det, at der hurtigt kan foretages justeringer i den udtømmen-
de opregning af hvilke virksomhedstyper mv., der lovligt må
foretage tv-overvågning, hvis der er behov for det.
2.1.2.4. I tv-overvågningsloven er der i dag alene en be-
grænset kreds af private, der er undtaget fra forbuddet mod
tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig
færdsel, ligesom en sådan tv-overvågning er stedligt afgræn-
set til de specifikke områder, som angives i loven. Som
nævnt bygger den nugældende udtømmende opregning på,
at formålet er kriminalitetsbekæmpelse, og at der derfor må
tages hensyn til, hvilke erhvervsdrivende der har det største
behov for at kunne gennemføre denne form for overvågning.
Med henblik på at understøtte samfundets beredskab mod
mere alvorlige sikkerhedstrusler er der efter Justitsministeri-
ets opfattelse behov for, at mulighederne for privates tv-
overvågning udvides.
Der er efter Justitsministeriets opfattelse således behov for,
at der i tv-overvågningsloven indsættes en bestemmelse, der
giver mulighed for, at private efter ansøgning til politiet i
særlige tilfælde kan gives tilladelse til at foretage tv-over-
vågning i nærmere bestemt omfang, når det er nødvendigt
for at imødegå en sikkerhedstrussel.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 nedenfor vedrøren-
de den foreslåede ordning.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Det foreslås at skabe mere lempelige rammer for det
område, som kan tv-overvåges i medfør af tv-overvågnings-
lovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b.
Forslaget indebærer, at private ikke længere umiddelbart
skal være begrænset af et afstandskrav, når de foretager tv-
overvågning af området omkring egne indgange og facader.
I stedet skal der fokuseres på, at man som privat ikke må tv-
overvåge ind i private hjem.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 5, og
bemærkningerne hertil.
Herudover foreslås det, at det i tv-overvågningsloven præci-
seres, hvad der forstås ved egne indgange og facader i tv-
overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a.
Forslaget indebærer, at det vil blive tydeligere, hvad der for-
stås ved de førnævnte områder, således at det bliver lettere
at gennemskue for alle, der skal administrere efter reglerne,
hvornår private må foretage tv-overvågning heraf.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 3 og
4, samt bemærkningerne hertil.
2.1.3.2. Det foreslås, at opregningen i tv-overvågningsloven
af, hvilke private der kan foretage tv-overvågning efter § 2,
stk. 1, nr. 3, som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 2, ud-
vides, således at engrosvirksomheder, hvorfra der foregår
salg og udlevering af varer, tilføjes.
Forslaget indebærer, at engrosvirksomheder, hvorfra der
foregår salg og udlevering af varer, i samme grad som de i
tv-overvågningsloven nævnte virksomhedstyper, vil få mu-
lighed for at tv-overvåge egne indgange og facader samt
arealer i tilknytning hertil.
2.1.3.3. Endvidere foreslås det, at markant flere private skal
have mulighed for at foretage tv-overvågning af områder,
som benyttes til almindelig færdsel.
Forslaget indebærer, at der i tv-overvågningsloven indsættes
en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren
kan fastsætte regler om, at yderligere aktører, af hensyn til
kriminalitetsbekæmpelse, skal have mulighed for at tv-over-
våge områder, som benyttes til almindelig færdsel.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6 og 9, og be-
mærkningerne hertil.
2.1.3.4. Det foreslås, at private efter ansøgning til politiet i
særlige tilfælde kan gives tilladelse til at foretage tv-over-
vågning i nærmere bestemt omfang, når det er nødvendigt
for at imødegå en sikkerhedstrussel. Det foreslås, at en til-
ladelse kan gives for højst 5 år ad gangen og, hvor det er re-
levant, kan være underlagt vilkår. De nærmere vilkår, der
kan tænkes fastsat, kan f.eks. vedrøre slettefrist, fysisk ad-
gang til lokaler, hvor overvågningen kan tilgås mv. Det kan
i forlængelse heraf bemærkes, at overtrædelse af et vilkår
for tilladelsen bevirker, at tilladelsen er overtrådt. Overtræ-
delse af en tilladelse kan straffes med bøde i medfør af tv-
overvågningslovens § 5, stk. 1. Det foreslås endvidere ud-
trykkeligt fastsat, at optagelser, der omfattes af den foreslåe-
de bestemmelse, alene må videregives til politiet.
I forlængelse heraf foreslås det derudover, at justitsminis-
teren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for
politiet der behandler sager om tilladelse efter det oven-
nævnte forslag.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 7 og
8, og bemærkningerne hertil.
2.1.3.5. Endelig foreslås to ændringer af teknisk karakter.
Det drejer sig om, at det i tv-overvågningsloven tydeliggø-
res, hvilken bestemmelse undtagelserne til forbuddet mod
privates tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende
område, som benyttes til almindelig færdsel, relaterer sig til.
Derudover drejer det sig om, at det tydeliggøres, hvilke be-
stemmelser undtagelserne til kravet om skiltning for private,
der foretager tv-overvågning, relaterer sig til.
10
Disse forslag indebærer ikke materielle ændringer af gæl-
dende ret, idet der alene vil være tale om præciseringer af
lovteksten.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 11, samt
bemærkningerne hertil.
2.2. Udvidet adgang til kommunal tv-overvågning
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Tv-overvågningslovens generelle forbud mod tv-
overvågning af områder, som benyttes til almindelig færd-
sel, omfatter ikke offentlige myndigheders tv-overvågning.
I tv-overvågningsloven er der dog bestemmelser, jf. nærme-
re herom nedenfor under punkt 2.2.1.2, der gælder for kom-
muners adgang til at foretage tv-overvågning, ligesom loven
også indeholder øvrige bestemmelser, der gælder for offent-
lige myndigheder, såsom krav til skiltning.
For offentlige myndigheders behandling af personoply-
sninger, herunder i forbindelse med tv-overvågning, finder
databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens
regler endvidere anvendelse, jf. nærmere herom ovenfor
under punkt 2.1.1.6.
For offentlige myndigheders, herunder kommuners, tv-over-
vågning gælder det særlige, at disse er underlagt legalitets-
princippet, ligesom de skal overholde forvaltningsrettens al-
mindelige sagsbehandlingsregler og normer for god forvalt-
ningsskik, herunder pligten til kun at varetage saglige hen-
syn i forbindelse med myndighedsudøvelsen, ligesom de er
underlagt et almindeligt proportionalitetsprincip.
Herom anførte tv-overvågningsudvalget bl.a., jf. betænkning
nr. 1483/2006 om tv-overvågning, side 161, at det først og
fremmest beror på bestemmelserne i den dagældende per-
sondatalovs § 5, stk. 1-3, i hvilket omfang en påtænkt tv-
overvågning er saglig og proportional. Det kan herved til-
lægges betydning, om overvågningen er en naturlig opgave
for kommunen, og om andre fremgangsmåder, der er poten-
tielt mindre integritetskrænkende, med rimelighed i stedet
for vil kunne finde anvendelse. Ved vurderingen af, om per-
sondatalovens regler er overholdt, vil det kunne tages i be-
tragtning, om overvågningen er i overensstemmelse med de
forvaltningsretlige principper om saglighed og proportiona-
litet.
Tv-overvågningsudvalgets betragtninger ovenfor må fortsat
anses for at være i overensstemmelse med gældende ret efter
databeskyttelseslovgivningen. Det skal i den forbindelse be-
mærkes, at databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, li-
tra a-c, jf. nærmere herom ovenfor under punkt 2.1.1.6, ikke
medfører ændringer i forhold til, hvad der var gældende ret
efter bestemmelserne i den dagældende persondatalovs § 5,
stk. 1-3, jf. betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforord-
ningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning, del I –
bind 1, side 101.
Det kan i forlængelse heraf bemærkes, at Datatilsynet har
behandlet en lang række konkrete sager vedrørende offentli-
ge myndigheders tv-overvågning og i den forbindelse har
fastlagt, hvilke rammer persondataloven efter Datatilsynets
opfattelse satte herfor.
Datatilsynets hidtidige praksis på området kan beskrives så-
dan, at offentlige myndigheder, herunder kommuner – ved
siden af tv-overvågningsloven – kan foretage tv-overvåg-
ning af eksempelvis skoler, daginstitutioner, rådhuse, bus-
ser, servicekasser, uddannelsescentre, museer, kunsthaller,
fritids- og ungdomsklubber, biblioteker, væresteder, pleje-
centre, ældrecentre, fritidscentre, idrætshaller, sports- og
træningscentre, svømmehaller, idrætsparker og stadioner
samt kommunale arbejdsområder bl.a. materielgårde, med
henblik på at forebygge tyveri, hærværk og graffiti. Formå-
let vil her typisk være at beskytte myndighedens ejendom og
værdier. Et sagligt formål med tv-overvågningen kan også
være at øge sikkerheden for personalet.
I forbindelse med tv-overvågning af de nævnte lokaliteter
kan overvågningen også omfatte bygningernes indgange og
facader.
Frit tilgængelige steder med almindelig færdsel, f.eks. gåga-
de-arealer, veje, pladser og parkområder, kan derimod ikke
omfattes af den overvågning, som almindelige offentlige
myndigheder, herunder kommuner, kan iværksætte med
henblik på at beskytte ejendom og værdier.
I forhold til værdifulde, f.eks. kommunalt ejede, genstande,
eksempelvis en skulptur i et frit tilgængeligt område, kan det
imidlertid være nødvendigt at foretage tv-overvågning i kri-
minalitetsforebyggende øjemed. En sådan overvågning har
Datatilsynet accepteret under forudsætning af, at andre min-
dre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og at
overvågning af arealer i direkte tilknytning til den værdiful-
de genstand så vidt muligt undgås eller i hvert fald begræn-
ses mest muligt. Heri ligger, at antallet af kameraer begræn-
ses, og at kameraerne fokuseres på genstanden.
Det har været anført, at det mest nærliggende må anses for
en politimæssig opgave at foretage tv-overvågning i tilfæl-
de, hvor der findes anledning til, at en offentlig myndighed
foretager en sådan overvågning på frit tilgængelige steder
med et generelt kriminalitetsforebyggende formål. Det be-
mærkes, at politiets behandling af personoplysninger er om-
fattet af lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger.
Efter Datatilsynets praksis har politiet i overensstemmelse
hermed mulighed for at tv-overvåge på frit tilgængelige ste-
der med henblik på at forebygge og opklare kriminalitet,
herunder med henblik på terrorbekæmpelse. Det samme
gælder for enkelte andre offentlige myndigheder, der vareta-
ger samfundsmæssige opgaver af f.eks. sikkerhedsmæssig
karakter.
11
Tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed af tra-
fikknudepunkter, f.eks. større vejkryds, rundkørsler, trafik-
pladser eller lignende områder, som er frit tilgængelige ste-
der med almindelig færdsel, kan dog i lyset heraf ikke
iværksættes i kommunalt regi. Det samme gælder gågade-
arealer, pladser og parkområder, der ligeledes er frit tilgæn-
gelige steder med almindelig færdsel.
Denne hidtidige praksis fra Datatilsynet må fortsat anses for
at være gældende ret i forhold til offentlige myndigheders,
herunder kommuners, tv-overvågning efter databeskyttelses-
lovgivningen. Der er dog den modifikation hertil, at der nu i
tv-overvågningslovens § 2 a er indført en bestemmelse om,
at kommunerne med henblik på at fremme trygheden kan
foretage tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller
lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og
som ligger i nær tilknytning til et område, der tv-overvåges i
medfør af lovens § 2, stk. 2, jf. nærmere herom ovenfor
under punkt 2.1.1.1.
2.2.1.2. Særligt for kommuners vedkommende er det blevet
anset for tvivlsomt, om der med hjemmel i kommunalfuld-
magtsreglerne kan foretages tv-overvågning af frit tilgænge-
lige områder som f.eks. gågader, stisystemer og parkerings-
pladser alene med det formål at øge befolkningens tryghed,
jf. bl.a. bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov
om tv-overvågning og lov om behandling af personoplys-
ninger, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 73 som fremsat,
side 26. Dette anses som udgangspunkt for en politimæssig
opgave. Der må derfor være andre hensyn, der alene eller
sammen med hensynet til kriminalitetsforebyggelse, kan be-
grunde tv-overvågning, jf. betænkning nr. 1483/2006 om tv-
overvågning, side 162.
På den baggrund blev tv-overvågningslovens § 2 a indsat
ved lov nr. 422 af 10. maj 2011 om udvidelse af adgangen
til tv-overvågning for kommuner.
Efter denne bestemmelse kan kommunerne efter drøftelse
med politidirektøren med henblik på at fremme trygheden
foretage tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller
lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og
som ligger i nær tilknytning til et område, der tv-overvåges i
medfør af lovens § 2, stk. 2. Det er en betingelse for en
kommunes tv-overvågning efter denne bestemmelse, at det
pågældende areal, der benyttes til almindelig færdsel, er of-
fentligt og ligger i nær tilknytning til et område, der allerede
tv-overvåges af en boligorganisation mv. i henhold til en til-
ladelse fra politiet, ligesom det er forudsat, at kommunen
kun kan foretage tv-overvågning i medfør af bestemmelsen,
hvis der må formodes at være en vis tættere sammenhæng
mellem på den ene side de kriminalitetsproblemer, der er i
det pågældende boligområde, og på den anden side en utryg-
hedsskabende adfærd på nærtliggende offentlige arealer
uden for boligområdet.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Kommuner har efter databeskyttelseslovgivningen mulighed
for at tv-overvåge egne områder og ejendele for at forebyg-
ge bl.a. tyveri og hærværk, jf. punkt 2.2.1.1 ovenfor. Kom-
munerne har endvidere i medfør af tv-overvågningsloven
mulighed for efter drøftelse med politidirektøren med hen-
blik på at fremme trygheden at tv-overvåge offentlige områ-
der, der ligger i nær tilknytning til et boligområde, hvor en
boligorganisation mv. foretager tv-overvågning i henhold til
en tilladelse fra politidirektøren. Kommunerne kan der-
udover i medfør af tv-overvågningsloven med henblik på at
fremme trygheden yde økonomisk tilskud til etablering og
drift af tv-overvågning, som en boligorganisation mv. fore-
tager i henhold til en tilladelse fra politidirektøren, jf. punkt
2.2.1.2 ovenfor.
Det er dog tvivlsomt, om kommuner generelt set med hjem-
mel i kommunalfuldmagtsreglerne kan foretage tv-overvåg-
ning af frit tilgængelige områder alene med det formål at
øge befolkningens tryghed, da dette som udgangspunkt an-
ses for at være en politimæssig opgave, jf. også afsnit
2.2.1.2 ovenfor.
Kommunerne har således i dag alene forholdsvis begrænset
mulighed for at foretage tv-overvågning af det offentlige
rum med henblik på at fremme befolkningens tryghed. Der
har dog vist sig et behov for, at kommunerne får en udvidet
adgang hertil.
I enkelte kommuner har der således været tale om flere til-
fælde af voldelige overfald mv. i nattelivet, hvilket har skabt
– og fortsat skaber – utryghed hos befolkningen. Det har
dog ikke været muligt for de enkelte kommuner for at op-
sætte tv-overvågning for at imødegå denne utryghed som
følge af indretningen af tv-overvågningsloven.
Med aftalen om finansloven for 2018 blev det dog besluttet
at øge brugen af videoovervågning i områder, hvor der er
behov for en særlig tryghedsskabende indsats. Konkret blev
der afsat en pulje på i alt 8 mio. kr. fra 2018-2021 til politiet
til indkøb og efterfølgende drift og vedligehold af ca. 100
tryghedsskabende videokameraer. Derudover blev der med
aftalen om finansloven for 2019 afsat en pulje til politikred-
sene på 2,0 mio. kr. i 2019 til videoovervågning af frit til-
gængelige steder, hvor der er behov for en særlig trygheds-
skabende indsats. Udvælgelsen af områder, hvor der er be-
hov for tv-overvågning, sker i dag i samarbejde med de rele-
vante kommuner i regi af kredsrådene, dog således at den
endelige beslutning om etablering af videoovervågning træf-
fes af politiet på baggrund af en konkret politifaglig vurde-
ring.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der dog fortsat et behov
for, at kommuners mulighed for at foretage tv-overvågning
udvides, således at kommuner i visse tilfælde og under visse
betingelser vil kunne foretage tv-overvågning med henblik
på at fremme trygheden.
12
Der er efter Justitsministeriets opfattelse desuden et behov
for, at der i tv-overvågningsloven indsættes en bemyndigel-
sesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte
regler om kommuners adgang til at foretage tv-overvågning
af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til
almindelig færdsel, og hvor der i øvrigt er et behov for at
fremme trygheden.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.2.3 nedenfor vedrøren-
de den foreslåede ordning.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i tv-overvåg-
ningsloven, hvorefter en kommunalbestyrelse efter drøftelse
med politidirektøren med henblik på at fremme trygheden
kan foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignen-
de område, som benyttes til almindelig færdsel, og som lig-
ger i tilknytning til eller i forlængelse af en restaurations-
virksomhed. Det foreslås endvidere, at politidirektøren kan
afvise, at en kommunalbestyrelse foretager den førnævnte
tv-overvågning, eller beslutte, at en sådan tv-overvågning
først kan finde sted på et senere tidspunkt, når det er klart
nødvendigt af hensyn til politiets virksomhed.
Forslaget indebærer, at kommuner i videre omfang end i dag
kan foretage tv-overvågning af områder, som benyttes til al-
mindelig færdsel, og som ligger i tilknytning til eller i for-
længelse af en restaurationsvirksomhed. Det bemærkes dog,
at politiet under visse betingelser kan afvise en sådan tv-
overvågning eller beslutte, at en sådan tv-overvågning først
kan finde sted på et senere tidspunkt.
Endvidere foreslås det at indsætte en bemyndigelsesbestem-
melse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om
kommuners adgang til at foretage tv-overvågning af gade,
vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig
færdsel, og hvor der i øvrigt – ud over det, der er vurderet
ved restaurationsvirksomheder – er et behov for at fremme
trygheden.
Med forslaget sikres det, at der kan foretages justeringer i
kommuners adgang til at foretage tv-overvågning af områ-
der, som benyttes til almindelig færdsel, hvis der opstår et
behov herfor.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og be-
mærkningerne hertil.
Det foreslås derudover i forlængelse af ovenstående, at den
særlige bestemmelse i tv-overvågningsloven om kommuners
behandling af billedoptagelser med personoplysninger udvi-
des, således at denne også gælder i forhold til den foreslåede
nye bestemmelse som beskrevet ovenfor.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og be-
mærkningerne hertil.
2.3. Tv-overvågning ved offentlige bygninger
2.3.1. Gældende ret
Tv-overvågningslovens generelle forbud mod tv-overvåg-
ning af områder, som benyttes til almindelig færdsel, omfat-
ter ikke offentlige myndigheders tv-overvågning.
I tv-overvågningsloven er der dog bestemmelser, der gælder
for kommuners adgang til at foretage tv-overvågning, lige-
som loven også indeholder øvrige bestemmelser, der gælder
for offentlige myndigheder.
For offentlige myndigheders behandling af personoplysnin-
ger, herunder i forbindelse med tv-overvågning, finder data-
beskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler
endvidere anvendelse, jf. nærmere herom ovenfor under
punkt 2.1.1.6.
For offentlige myndigheders, herunder kommuners, tv-over-
vågning gælder desuden det særlige, at disse ud over databe-
skyttelseslovgivningen er underlagt forvaltningsrettens al-
mindelige sagsbehandlingsregler og normer for god forvalt-
ningsskik, herunder pligten til kun at varetage saglige hen-
syn i forbindelse med myndighedsudøvelsen, ligesom at de
er underlagt et almindeligt proportionalitetsprincip, jf. nær-
mere herom ovenfor under punkt 2.2.1.1.
I afsnit 2.1.1 er Datatilsynets praksis vedrørende offentlige
myndigheders tv-overvågning, herunder de begrænsede mu-
ligheder for tv-overvågning ved offentlige bygningers ind-
gange og facader, desuden beskrevet.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
I mange tilfælde er billeder fra tv-overvågning helt afgøren-
de for politiets mulighed for hurtigt at kunne identificere og
lokalisere potentielle gerningsmænd. Derfor har rækkevid-
den af det areal ved offentlige myndigheders bygninger,
som myndighederne må foretage tv-overvågning af, stor be-
tydning i forhold til politiets opklaring af forbrydelser.
Offentlige myndigheder foretager i dag tv-overvågning af
områder, som ikke benyttes til almindelig færdsel, og af om-
råder, der benyttes til almindelig færdsel, i form af f.eks.
bygningernes indgange og facader med henblik på at beskyt-
te bygningen og de ansatte mod kriminalitet. I dag må of-
fentlige myndigheder således alene foretage tv-overvågning
i umiddelbar tilknytning til deres bygninger.
Ved at udvide området for offentlige myndigheders tv-over-
vågning gives politiet yderligere redskaber, der vil kunne le-
de til en hurtigere og mere effektiv opklaring af kriminalitet,
hvilket samlet set skaber mere tryghed og sikkerhed i vores
samfund.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der således et behov for
at udvide offentlige myndigheders mulighed for at foretage
tv-overvågning i forbindelse med bygningernes indgange og
13
facader, således at myndighedernes adgang til at tv-overvå-
ge sidestilles med de virksomhedstyper, der efter tv-over-
vågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, som foreslås ændret
ved dette lovforslags § 1, nr. 5, må foretage tv-overvågning
af området omkring egne indgange og facader.
Der er desuden efter Justitsministeriets opfattelse et behov
for, at de myndigheder, der ikke har benyttet sig af den
ovennævnte udvidede mulighed for at foretage tv-overvåg-
ning, kan gives pålæg herom, så trygheden og sikkerheden i
og omkring bygningerne styrkes, ligesom den politimæssige
efterforskning understøttes, hvis der begås kriminalitet på
stedet.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.3.3 nedenfor vedrøren-
de den foreslåede ordning.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der sker en udvidelse af offentlige myndig-
heders adgang til at foretage tv-overvågning i forbindelse
med myndighedernes bygninger.
Forslaget indebærer, at offentlige myndigheder vil blive si-
destillet med de virksomhedstyper, der efter tv-overvåg-
ningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, som foreslås ændret ved
dette lovforslags § 1, nr. 5, må foretage tv-overvågning af
arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af eg-
ne indgange og facader. Dette vil i praksis betyde, at myn-
digheder ikke umiddelbart skal være begrænset af et af-
standskrav, når de foretager tv-overvågning af disse arealer.
Det foreslås endvidere, at politiet vil kunne meddele offent-
lige myndigheder pålæg om at foretage tv-overvågning ved
bestemte offentlige bygninger.
Forslaget indebærer, at der ved bestemte bygninger, hvor
der vurderes at være behov for at styrke trygheden og sik-
kerheden i og omkring bygninger, og hvor myndigheden ik-
ke på eget initiativ har benyttet sig af den ovennævnte udvi-
dede mulighed for at foretage tv-overvågning, vil kunne
meddeles pålæg herom.
Endelig foreslås det, at justitsministeren kan fastsætte regler
om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sag-
er om pålæg efter stk. 2. Forslaget indebærer således, at der
indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justits-
ministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed in-
den for politiet der behandler sager om pålæg efter den fore-
slåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 d, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og be-
mærkningerne hertil.
2.4. Obligatorisk registrering af tv-overvågning (POL-
CAM)
2.4.1. Gældende ret
Tv-overvågningsloven indeholder som nævnt i afsnit 2.1.1.1
og 2.2.1.1 bl.a. regler for, hvornår private og offentlige
myndigheder må foretage tv-overvågning. Der er ikke i lo-
ven fastsat regler om, at tv-overvågning skal registreres eller
lignende.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.2.1. Rigspolitiets evaluering af den politimæssige indsats
efter terrorangrebene i København den 14.-15. februar 2015
viste bl.a., at videooptagelser fra en lang række private tv-
overvågningskameraer var afgørende for, at det lykkedes
politiet at lokalisere og pågribe gerningsmanden. Politiet
måtte imidlertid bruge ekstraordinære ressourcer på bl.a. at
lokalisere, hvor der var opsat kameraer, da der ikke fandtes
et centralt register over private tv-overvågningskameraer.
På baggrund af evalueringen iværksatte Rigspolitiet i febru-
ar 2016 et 1-årigt pilotprojekt i København om at udvikle og
afprøve et testregister over private tv-overvågningskamera-
er.
Private borgere og virksomheder skulle have mulighed for at
registrere deres kameraer i testregisteret via en tast-selv-løs-
ning på politiets hjemmeside. Tast-selv-løsningen var an-
vendelig fra november 2017.
Pilotprojektet i Københavns Politi viste, at testregistret i
særlig grad blev anvendt i sager om personfarlig kriminali-
tet. Rigspolitiet vurderede desuden på baggrund af erfa-
ringerne fra Københavns Politi, at testregistret ud over sager
om personfarlig kriminalitet ville kunne være nyttig i terror-
sager samt sager i forbindelse med større begivenheder, ek-
sempelvis sports- og kulturbegivenheder.
Rigspolitiet indstillede i januar 2018, at registeret blev ud-
rullet som et nationalt register, hvilket Justitsministeriet til-
trådte. Registeret blev i oktober 2018 udrullet til alle landets
politikredse, og fra november 2018 kunne alle politikredse
tilgå registeret og tv-overvågningskameraer over hele landet
kunne registreres.
Det nationale register over tv-overvågningskameraer (POL-
CAM) er ligesom testregistret baseret på en tast-selv-løs-
ning, hvor borgere og virksomheder via politiets hjemmesi-
de, www.politi.dk, frivilligt kan registrere deres tv-overvåg-
ningskameraer.
POLCAM gør det muligt for politiet at danne sig et overblik
over, hvor der er etableret tv-overvågningskameraer, samt
oplysninger om hvem politiet skal kontakte for at få adgang
til videomateriale til brug for en efterforskning.
14
2.4.2.2. Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste har til-
kendegivet, at POLCAM er et velfungerende redskab, der
har gjort politiets adgang til overvågningsmateriale lettere i
forbindelse med en efterforskning. Politiet har desuden be-
mærket, at et krav om obligatorisk tilslutning for både of-
fentlige og private vil forbedre redskabet yderligere, da
overblikket over tilgængelige kameraer vil blive endnu bed-
re. Med en obligatorisk ordning kan politiet således tidligt i
efterforskningen sikre relevant videoovervågningsmateriale,
hvilket kan have afgørende betydning for politiets efter-
forskning.
På den baggrund er der derfor efter Justitsministeriets opfat-
telse et behov for, at registrering i politiets register over tv-
overvågningskameraer (POLCAM) gøres obligatorisk.
Der er efter Justitsministeriets opfattelse desuden et behov
for, at den obligatoriske ordning skal gælde for både private
og offentlige myndigheder, da begge disse aktører har mu-
lighed for at foretage tv-overvågning i dag.
Den obligatoriske ordning bør efter Justitsministeriets opfat-
telse omfatte private og offentlige myndigheders tv-over-
vågning af gade, vej, plads eller lignende område, som be-
nyttes til almindelig færdsel. Det vil i praksis sige, at private
og offentlige myndigheder, der i medfør af f.eks. tv-over-
vågningsloven, databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven foretager tv-overvågning af de ovenfor nævnte
områder, skal registrere sig i POLCAM.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.4.3 nedenfor vedrøren-
de den foreslåede ordning.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det gøres obligatorisk for private og offentli-
ge myndigheder, der foretager tv-overvågning af gade, vej,
plads eller lignende område, som benyttes til almindelig
færdsel, at registrere sig i politiets register over tv-overvåg-
ningskameraer (POLCAM).
Forslaget indebærer, at private og offentlige myndigheder
vil skulle registrere sin tv-overvågning, der tv-overvåger de
i den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 e,
stk. 1, angivne områder, i POLCAM.
Tv-overvågning, som er opsat inden den obligatoriske ord-
ning er trådt i kraft, og som ikke allerede i dag er registeret
under den frivillige ordning, skal registreres senest den 15.
juli 2020.
Det foreslås desuden, at private og offentlige myndigheder,
der har registreret sig i politiets register over tv-overvåg-
ningskameraer (POLCAM), skal registrere væsentlige æn-
dringer i tv-overvågningen i registret.
Forslaget indebærer, at der vil skulle ske registrering af væ-
sentlige ændringer i registreret, så det sikres, at oplysninger
i politiets register over tv-overvågningskameraer (POL-
CAM) ikke er forældede, idet dette vil kunne besværliggøre
politiets efterforskningsarbejde og underminere den opera-
tionelle værdi og formålet med POLCAM.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 10,
og § 3 samt bemærkningerne hertil.
Endelig foreslås det, at en overtrædelse af kravet om regi-
strering af tv-overvågning og væsentlige ændringer i politi-
ets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM) straf-
fes med bøde. Forslaget indebærer således, at der vil gives
mulighed for bødestraf, hvis man ikke foretager registrering
af tv-overvågning i overensstemmelse med den foreslåede
bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og be-
mærkningerne hertil.
2.5. Udvidet adgang til opbevaring af optagelser
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Tv-overvågningsloven indeholder i § 4 c, stk. 1, en
bestemmelse om, hvornår billed- og lydoptagelser med per-
sonoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvåg-
ning i kriminalitetsforebyggende øjemed, må videregives.
Det følger af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 1, at sådanne
billed- og lydoptagelser kun må videregives, hvis den regi-
strerede har givet sit udtrykkelige samtykke, videregivelsen
følger af lov, eller videregivelsen sker til politiet i kriminali-
tetsopklarende øjemed.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der er tale
om en videreførelse af den dagældende persondatalovs § 26
a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 205 som
fremsat, side 13.
For så vidt angår billed- og lydoptagelser med personoplys-
ninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kri-
minalitetsforebyggende øjemed, følger det af tv-overvåg-
ningslovens § 4 c, stk. 4, at sådanne optagelser som ud-
gangspunkt skal slettes senest 30 dage efter, at optagelserne
er foretaget, medmindre optagelserne kan opbevares i et
længere tidsrum i medfør af tv-overvågningslovens § 4 c,
stk. 5.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der er tale
om en videreførelse af den dagældende persondatalovs § 26,
stk. 2.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at med bestemmel-
sen fraviges med hensyn til billed- og lydoptagelser, der op-
tages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsfore-
byggende øjemed, den almindelige regel i databeskyttelses-
forordningens artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter indsamlede
oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulig-
hed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum
end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil
15
oplysningerne behandles, jf. Folketingstidende 2017-18, A,
L 205 som fremsat, side 16 f. Databeskyttelsesforordningens
artikel 5 er omtalt nærmere ovenfor under punkt 2.1.1.6.
Det fremgår derudover af forarbejderne, at bestemmelsen i
alle tilfælde giver ret til opbevaring af optagelser i 30 dage,
men samtidig tilsiger almindelige databeskyttelseshensyn, at
der sker sletning på et tidligere tidspunkt, hvis
vedkommende dataansvarlige vurderer, at der ikke er behov
for yderligere opbevaring.
Efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, kan optagelser op-
bevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det er
nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af
en konkret tvist eller behandling af oplysningerne i krimina-
litetsforebyggende øjemed efter stk. 2. Er opbevaring nød-
vendig af hensyn til en konkret tvist, skal den dataansvarlige
inden for den frist, der er angivet i stk. 4, underrette den,
som tvisten vedrører, og på anmodning udlevere en kopi af
optagelsen til den pågældende.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketings-
tidende 2017-18, tillæg A, L 205 som fremsat, side 17 f., at
der med bestemmelsen er tale om en videreførelse af den da-
gældende persondatalovs § 26 a, stk. 3.
Det følger endvidere af forarbejderne, at der ifølge bestem-
melsen kan ske opbevaring af de pågældende optagelser ud
over den i stk. 4 indeholdte frist, hvis opbevaringen er nød-
vendig for den dataansvarliges behandling af en konkret
tvist, f.eks. en sag om bortvisning af en medarbejder, eller af
hensyn til videregivelse i kriminalitetsforebyggende øjemed
efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 2.
Bestemmelsen giver adgang til at opbevare oplysninger om
den, som tvisten vedrører, men derimod ikke til opbevaring
af optagelser af andre personer, som ikke har relation til den
pågældende tvist. Opbevaring af overskudsinformation skal
den dataansvarlige undgå ved i videst muligt omfang at ano-
nymisere de pågældende oplysninger.
Beslutter en dataansvarlig at opbevare optagelser i medfør af
bestemmelsen i § 4 c, stk. 5, på grund af en tvist, skal den,
som tvisten vedrører, underrettes om det snarest muligt og
inden udløb af 30 dages fristen. Fremsættes der anmodning
herom, skal vedkommende desuden have udleveret en kopi
af optagelsen. Den kopi, som udleveres, forudsættes forin-
den anonymiseret i det ovenfor nævnte omfang.
Det fremgår herudover af § 4 c, stk. 5, at optagelser kan op-
bevares i et længere tidsrum end 30 dage, hvis det er nød-
vendigt af hensyn til behandling af oplysningerne i krimina-
litetsforebyggende øjemed efter bestemmelsens stk. 2. Af
forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at der som no-
get nyt i forhold til den dagældende persondatalovs § 26 a,
stk. 3, foreslås indført, at optagelser af formodede gernings-
personer på samme måde som for optagelser, der er nødven-
dige til brug for en konkret tvist, skal kunne opbevares læn-
gere end 30 dage i det omfang, det er nødvendigt af hensyn
til den dataansvarliges behandling af billed- og lydoptagel-
ser i kriminalitetsforebyggende øjemed efter bestemmelsen i
tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 2. Til forskel fra sager om
konkrete tvister stilles der i sidstnævnte tilfælde imidlertid
ikke krav om udlevering af kopi af optagelsen til den eller
de formodede gerningspersoner.
Opbevares optagelser af formodede gerningspersoner i med-
før af § 4 c, stk. 5, gælder udgangspunktet om underretning
til den registrerede efter databeskyttelsesforordningens arti-
kel 14. Dog må det antages, at underretning i almindelighed
kan undtages efter databeskyttelsesforordningens artikel 14,
stk. 5, da underretning i de fleste tilfælde må antages at være
umulig eller kræve en uforholdsmæssig stor indsats, eller ef-
ter § 22 i databeskyttelsesloven på grund af afgørende hen-
syn til private interesser eller offentlige interesser, herunder
forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning
af strafbare handlinger.
Det fremgår derudover af forarbejderne, at bestemmelsen i §
4 c, stk. 5, ikke regulerer spørgsmålet om, i hvilket omfang
der kan foretages tv-overvågning med billed- og lydoptagel-
se.
2.5.1.2. Behandling af personoplysninger i forbindelse med
privates tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende,
som benyttes til almindelig færdsel, er omfattet af databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven skal således iagttages af private ved behandling af
personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, jf.
nærmere herom ovenfor under punkt 2.1.1.6.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at reglerne rettet mod
private i tv-overvågningsloven er omfattet af det nationale
råderum i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og
3. Det gælder bl.a. i forhold til tv-overvågningslovens § 4 c,
stk. 1, vedrørende videregivelse af billed- og lydoptagelser
med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-
overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, A, L 205 som fremsat, side 10. Be-
handling af personoplysninger i sådanne tilfælde skal såle-
des ske efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 1, jf. nærmere
herom ovenfor under punkt 2.5.1.1, men de øvrige bestem-
melser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven skal dog fortsat iagttages i den forbindelse.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Efter tv-overvågningsloven skal billed- og lydoptagelser
med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-
overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, som ud-
gangspunkt slettes, senest 30 dage efter at optagelserne er
foretaget.
Der er dog mulighed for at opbevare sådanne optagelser i et
længere tidsrum, hvis det er nødvendigt af hensyn til den da-
16
taansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling
af oplysningerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter
tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 2, jf. tv-overvågningslo-
vens § 4 c, stk. 5.
Der er derimod ikke mulighed for at opbevare sådanne opta-
gelser i et længere tidsrum, hvis optagelserne dokumenterer
et formodet strafbart forhold, og et sådant strafbart forhold
er anmeldt til politiet, men hvor det ikke har været muligt at
overdrage optagelserne til politiet inden for 30 dage.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan denne retstilstand
medføre en række uhensigtsmæssige konsekvenser i praksis,
hvor private på den ene side skal slette optagelser inden for
30 dage, men hvor de på den anden side ønsker at bistå poli-
tiet i forbindelse med opklaring af strafbare forhold ved at
bidrage med bevismateriale i form af optagelser, der er opta-
get i forbindelse med tv-overvågning.
For at sikre at ovennævnte uhensigtsmæssige konsekvenser
undgås, er der efter Justitsministeriets opfattelse behov for,
at muligheden for at opbevare optagelser ud over 30 dage i
tv-overvågningsloven udvides.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.5.3 nedenfor vedrøren-
de den foreslåede ordning.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelsen i tv-overvågningslovens § 4 c,
stk. 5, udvides, således at der gives mulighed for, at billed-
og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i for-
bindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende
øjemed, kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i lo-
vens § 4 c, stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn til en
indgivet anmeldelse om strafbart forhold. Der sigtes i den
forbindelse navnlig til tilfælde, hvor et formodet strafbart
forhold er dokumenteret ved optagelserne, og som er an-
meldt til politiet i overensstemmelse med retsplejelovens §
742, men hvor det ikke har været muligt at overdrage opta-
gelserne til politiet inden for den frist, der er angivet i tv-
overvågningslovens § 4 c, stk. 4.
Forslaget vil indebære, at der i sådanne tilfælde vil kunne
ske opbevaring af optagelserne i et længere tidsrum, end
hvad der følger af fristen i tv-overvågningslovens § 4 c, stk.
4.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, og be-
mærkningerne hertil.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
3.1. Generelt
Som det fremgår ovenfor under punkt 2.1.1.6, gælder data-
beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven for be-
handling af personoplysninger, der helt eller delvist foreta-
ges ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ik-
ke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller
vil blive indeholdt i et register. Af databeskyttelseslovens §
2, stk. 4, følger det, at databeskyttelsesloven og databeskyt-
telsesforordningen gælder for enhver form for behandling af
personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
Som også nævnt ovenfor under punkt 2.1.1.6 er der efter da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, mulighed
for at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser
for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1,
litra c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig
forpligtelse eller i samfundets interesse. Derudover gælder
der særlige regler i databeskyttelsesforordningens artikel 10
og databeskyttelseslovens § 8 for så vidt angår behandling
af personoplysninger om strafbare forhold.
Med lovforslaget indføres der nationale særregler for be-
handling af ikke-følsomme personoplysninger og
personoplysninger vedrørende strafbare forhold.
Det vurderes, at der er mulighed for at indføre de med lov-
forslaget foreslåede bestemmelser i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen og dennes rammer for særreg-
ler om behandling af personoplysninger. Vurderingen af
lovforslaget har taget udgangspunkt i de kriterier, som frem-
går af betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen
– og de retlige rammer for dansk lovgivning i forhold til
indførelse af nye nationale særregler for behandling af ikke-
følsomme personoplysninger, jf. betænkning nr. 1565, del I
– bind 1, side 168 ff.
I den forbindelse bemærkes det, at for så vidt angår lovfor-
slagets bestemmelser og behandlingen af ikke-følsomme
personoplysninger i medfør heraf, er det vurderingen, at der
med lovforslaget er hjemmel hertil i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandling af
personoplysninger efter lovforslaget vil være nødvendig af
hensyn til opgaver i samfundets interesse, jf. betænkning nr.
1565, del I – bind 1, side 169. I sådanne tilfælde vil det såle-
des alene være relevant at vurdere, om den nationale be-
stemmelse i tv-overvågningsloven er opfyldt.
For så vidt angår lovforslagets bestemmelser og behand-
lingen af særlige kategorier af personoplysninger i medfør
heraf, er det vurderingen, at der med lovforslaget er hjem-
mel hertil, idet behandling af personoplysninger efter lovfor-
slaget vil være nødvendig af hensyn til væsentlige sam-
fundsinteresser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 1, litra g, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Lovforslaget vurde-
17
res endvidere at sikre passende og specifikke foranstaltnin-
ger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettig-
heder og interesser, jf. betænkning nr. 1565, del I – bind 1,
side 218. I sådanne tilfælde vil det således alene være rele-
vant at vurdere, om den nationale bestemmelse i tv-overvåg-
ningsloven er opfyldt.
For så vidt angår lovforslaget og behandlingen af persono-
plysninger om strafbare forhold i medfør heraf og overens-
stemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 10, er
det vurderingen, at loven efter vedtagelse af lovforslaget vil
udgøre hjemmel i national ret til behandling af persono-
plysningerne. Med lovforslaget vil der endvidere gives pas-
sende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettig-
heder. I sådanne tilfælde vil det således alene være relevant
at vurdere, om den nationale bestemmelse i tv-overvåg-
ningsloven er opfyldt.
Det bemærkes om databeskyttelsesforordningens råderum
for nationale bestemmelser om behandling af personoplys-
ninger, at sådanne nationale bestemmelser om, hvornår man
må og ikke må behandle oplysninger, må antages at kunne –
som tilfældet er med dette lovforslag – rette sig mod private
aktører.
Der kan i den forbindelse henvises til f.eks. databeskyttel-
sesforordningens artikel 55, der vedrører tilsynsmyndighe-
dens kompetence. Det følger således af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 55, stk. 2, 1. pkt., at hvis behandling fore-
tages af offentlige myndigheder eller af private organer, der
handler på grundlag af artikel 6, stk. 1, litra c eller e, er til-
synsmyndigheden i den pågældende medlemsstat kompe-
tent. Der kan endvidere henvises til betænkning nr. 1565,
del I – bind 1, side 159 f. og 162 f.
Foruden det ovenstående skal det endvidere bemærkes, at
lovforslaget vil gå forud for reglerne i databeskyttelseslo-
vens §§ 6 og 8, jf. databeskyttelseslovens § 1, stk. 3.
Herudover skal det bemærkes, at de grundlæggende princip-
per i forordningens artikel 5 altid skal iagttages i forbindelse
med behandling af personoplysninger, herunder når der ind-
samles og behandles personoplysninger i forbindelse med
tv-overvågning. Det indebærer f.eks., at tv-overvågningen
skal ske i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra c,
hvorefter personoplysninger skal være tilstrækkelige, rele-
vante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til
de formål, hvortil de behandles.
Det vurderes, at lovforslaget kan indføres inden for ram-
merne af databeskyttelsesforordningens artikel 5, jf. betænk-
ning nr. 1565, del I – bind 1, side 170.
Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige bestemmelser i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven også
skal iagttages, når personoplysninger behandles efter lovfor-
slagets bestemmelser.
3.2. Konsekvensanalyse
Som anført under punkt 2.1.1.6 finder databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven anvendelse for enhver
form for behandling af personoplysninger i forbindelse med
tv-overvågning.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk.
1, at hvis en type behandling, navnlig ved brug af nye tekno-
logier og i medfør af sin karakter, omfang, sammenhæng og
formål, sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske
personers rettigheder og frihedsrettigheder, foretager den
dataansvarlige forud for behandlingen en analyse af de på-
tænkte behandlingsaktiviteters konsekvenser for beskyttelse
af personoplysninger.
Artikel 35, stk. 2-7, beskriver nærmere, hvordan en konse-
kvensanalyse, jf. stk. 1, skal finde sted.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk.
3, litra c, at en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttel-
se navnlig er påkrævet i tilfælde, som indebærer en systema-
tisk overvågning af et offentligt tilgængeligt område i stort
omfang.
Af artikel 35, stk. 10, følger det, at hvis en behandling i hen-
hold til artikel 6, stk. 1, litra c eller e, har et retsgrundlag i
EU-retten eller i den medlemsstats nationale ret, som den
dataansvarlige er underlagt, og denne ret regulerer den eller
de pågældende specifikke behandlingsaktiviteter, finder stk.
1-7 ikke anvendelse, hvis medlemsstaten allerede har foreta-
get en generel konsekvensanalyse vedrørende databeskyttel-
se i forbindelse med vedtagelsen af dette retsgrundlag.
Som det fremgår af punkt 3.1 ovenfor, har lovforslagets be-
stemmelser om behandling af personoplysninger i forbindel-
se med tv-overvågning hjemmel i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3.
Justitsministeriet har på denne baggrund foretaget en gene-
rel konsekvensanalyse på linje med artikel 35, stk. 10, af de
ændringer i adgangen til at foretage tv-overvågning, som
lovforslaget indebærer.
Justitsministeriet har ved vurderingen taget generelt ud-
gangspunkt i kravene fastsat i artikel 35, stk. 1-7.
Justitsministeriet har i den forbindelse generelt tillagt det
vægt, at de foreslåede bestemmelser knytter sig til tv-over-
vågningsloven, der i forvejen indeholder visse begrænsnin-
ger for anvendelse af optagelser fra tv-overvågning.
Det er i den forbindelse bl.a. fastsat, hvornår billed- og lyd-
optagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse
med tv-overvågning, må videregives, jf. lovens § 4 c, stk.
1-3, herunder at visse videregivelser forudsætter forudgåen-
de tilladelse fra Datatilsynet. Ifølge tv-overvågningslovens §
4 c, stk. 1, nr. 3, må tv-overvågningsoptagelser f.eks. kun vi-
deregives, hvis videregivelsen sker til politiet i kriminalitets-
opklarende øjemed.
18
Endvidere fastsætter lovens § 4 c, stk. 4, en begrænsning af,
hvor længe tv-overvågningsoptagelser må opbevares. Af be-
stemmelsen fremgår det således, at optagelser som udgangs-
punkt skal slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er
foretaget. Enhver behandling af tv-overvågningsoptagelser
vil således – i overensstemmelse med databeskyttelsesfor-
ordningens princip om dataminimering, jf. forordningens ar-
tikel 5, stk. 1, litra c – være begrænset til, hvad der er nød-
vendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles, hvilket
væsentligt begrænser risikoen for de berørte fysiske per-
soners rettigheder og frihedsrettigheder.
På denne baggrund er det Justitsministeriets samlede vurde-
ring, at risikoen for fysiske personers rettigheder og friheds-
rettigheder, som de foreslåede ændringer af tv-overvåg-
ningsloven medfører, når de vurderes i lyset af de garantier
mv., der er beskrevet ovenfor (den såkaldte residualrisiko),
generelt er begrænset til et acceptabelt niveau. Justitsmini-
steriet finder således ikke, at der generelt vil foreligge en høj
residualrisiko for de berørte fysiske personers rettigheder og
frihedsrettigheder som konsekvens af de foreslåede ændrin-
ger.
Justitsministeriet finder det endvidere relevant – som et sup-
plement til de forhold, der er tillagt vægt ved den generelle
konsekvensanalyse – at den yderligere behandling af perso-
noplysninger, der vil kunne finde sted som følge af de fore-
slåede ændringer af loven, i det hele vil være omfattet af da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
På samme vis finder Justitsministeriet det relevant, at enhver
behandling af personoplysninger indsamlet ved brug af tv-
overvågning er underlagt Datatilsynets uafhængige tilsyn, jf.
databeskyttelseslovens kapitel 10. Det følger af forordnin-
gens artikel 77, at enhver registreret har ret til at klage til
Datatilsynet, hvis den registrerede finder, at behandlingen af
personoplysninger vedrørende vedkommende overtræder
denne forordning. Datatilsynet vil endvidere kunne føre til-
syn med enhver tv-overvågning omfattet af de foreslåede
ændringer og efter omstændighederne benytte de beføjelser,
der er tillagt Datatilsynet efter databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 58, over for en dataansvarlig.
4. Forholdet til EU’s charter om grundlæggende rettig-
heder
Efter EU’s charter om grundlæggende rettigheders artikel 7
har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit
hjem og sin kommunikation. Ifølge præamblen bekræfter
chartret de rettigheder, der bl.a. følger af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. I Den Europæiske Menne-
skerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, gælder en tilsva-
rende ret til respekt for sit privatliv og familieliv.
Efter chartrets artikel 8, stk. 1, har enhver desuden ret til be-
skyttelse af personoplysninger, der vedrører den pågælden-
de.
Med lovforslagets udvidede adgang for private og offentlige
myndigheders tv-overvågning af frit tilgængelige områder er
det Justitsministeriets opfattelse, at overvågningen må anses
for et indgreb i retten til respekt for privatlivet og beskyttel-
se af personoplysninger, jf. chartrets artikel 7 og 8.
I så fald følger det af chartrets artikel 52, stk. 1, at enhver
begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder, der
anerkendes ved dette charter, skal være fastlagt i lovgivnin-
gen og skal respektere disse rettigheders og friheders væ-
sentligste indhold. Under iagttagelse af proportionalitets-
princippet kan der kun indføres begrænsninger, såfremt dis-
se er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse,
der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af
andres rettigheder og friheder.
Tv-overvågningen vil have klar lovhjemmel i de foreslåede
bestemmelser og vil ske med henblik på kriminalitetsbe-
kæmpelse, jf. punkt 2.1.3, 2.2.3 og 2.3.3 ovenfor.
For så vidt angår kravet om nødvendighed (proportionali-
tetsprincippet) bemærkes, at de foreslåede bestemmelser
knytter sig til tv-overvågningsloven, der i forvejen indehol-
der visse begrænsninger for anvendelse af optagelser fra tv-
overvågning.
Det er i den forbindelse bl.a. fastsat, hvornår billed- og lyd-
optagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse
med tv-overvågning, må videregives, jf. lovens § 4 c, stk.
1-3, herunder at visse videregivelser forudsætter forudgåen-
de tilladelse fra Datatilsynet. Ifølge tv-overvågningslovens §
4 c, stk. 1, nr. 3, må tv-overvågningsoptagelser f.eks. kun vi-
deregives, hvis videregivelsen sker til politiet i kriminalitets-
opklarende øjemed.
Endvidere fastsætter lovens § 4 c, stk. 4, en begrænsning af,
hvor længe tv-overvågningsoptagelser må opbevares. Af be-
stemmelsen fremgår det således, at optagelser som udgangs-
punkt skal slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er
foretaget. Enhver behandling af tv-overvågningsoptagelser
vil således – i overensstemmelse med databeskyttelsesfor-
ordningens princip om dataminimering, jf. forordningens ar-
tikel 5, stk. 1, litra c – være begrænset til, hvad der er nød-
vendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles, hvilket
væsentligt begrænser risikoen for de berørte fysiske perso-
ners rettigheder og frihedsrettigheder.
Derudover bemærkes det – som understreget i de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 5 og 10 – at de fore-
slåede bestemmelser alene giver adgang til at foretage tv-
overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som
benyttes til almindelig færdsel. Der må således ikke tv-over-
våges ind i private hjem eller andre private områder, herun-
der ind i kirker, organisationers bygninger, andre butikker
mv.
For så vidt angår adgangen til at foretage tv-overvågning og
det område, som må tv-overvåges, bemærkes det, at tv-over-
vågningen skal indrettes på en sådan måde, at der kun tv-
overvåges i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til kri-
19
minalitetsbekæmpelse. Der henvises i den forbindelse til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 5, og § 1,
nr. 10.
Sammenfattende er det på denne baggrund Justitsministeri-
ets opfattelse, at den foreslåede udvidelse af adgangen til tv-
overvågning vil opfylde betingelserne i artikel 52, stk. 1, i
EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Forslaget forventes at medføre mindre udgifter bl.a. til op-
sætning og drift af kameraer, pålæg om tv-overvågning ved
bestemte offentlige bygninger, øget tilsyn samt mindre ad-
ministrationsudgifter.
Eventuelle begrænsede merudgifter forbundet med politiets
administration af ansøgninger fra private om tilladelse til i
særlige tilfælde at foretage tv-overvågning vil blive afholdt
inden for politiets eksisterende økonomiske rammer.
Eventuelle begrænsede merudgifter i forbindelse med op-
sætning og drift af kameraer vil blive afholdt inden for myn-
dighedernes eksisterende økonomiske rammer.
Forslaget forventes at medføre udgifter til Datatilsynet på
samlet set 2,2 mio. kr. årligt bl.a. som følge af tilsyn med fy-
siske og juridiske personer, som vil kunne indsamle og be-
handle personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
Lovforslaget indebærer i øvrigt, at det gøres obligatorisk for
offentlige myndigheder at registrere sig i politiets register
over tv-overvågningskameraer (POLCAM).
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget indebærer, at det gøres obligatorisk for private
at registrere sig i politiets register over tv-overvågningska-
meraer (POLCAM).
Forslaget vurderes i øvrigt ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.
Justitsministeriet vurderer, at principperne for agil erhvervs-
rettet regulering ikke er relevante for lovforslaget.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, ud over
hvad der fremgår af bemærkningerne ovenfor under punkt 3
og 4, hvorefter det er Justitsministeriets vurdering, at de
foreslåede ændringer af tv-overvågningsloven kan indføres
inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og
EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. december
2019 til den 8. januar 2020 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, An-
delsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbe-
vægelsens Erhvervsråd, BL – Danmarks Almene Boliger,
Brancheforeningen Dansk Luftfart, Copenhagen Business
School (CBS) – CBS LAW – Institut for Ledelse, Politik og
Filosofi, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Jurist- og
Økonomforbund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks
Tekniske Universitet – DTU Diplom – Center for Diplomin-
geniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Boldspil-Union, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund,
Dansk Taxi Råd, Danske Advokater, Danske Havne, Danske
Rederier, Danske Regioner, Danske Udlejere, Datatilsynet,
De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening,
Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjene-
stemandsforening, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen
Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Fagbevægel-
sens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Lea-
sing, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af
Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, For-
eningen Industriel Retsbeskyttelse, Funktionærernes og Tje-
nestemændenes Fællesråd FTF, Færøernes Landsstyre,
Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen – Århus Universitet,
HK, HORESTA, Højesteret, Institut for Menneskerettighe-
der, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Køben-
havns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen
af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Liberale Er-
hvervs Råd, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, PRO-
SA, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombuds-
manden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigs-
politiet, Rådet for Digital Sikkerhed, samtlige byretter,
samtlige kommuner, samtlige regioner, SikkerhedsBranch-
en, Syddansk Universitet – Det Samfundsvidenskabelige Fa-
kultet, Sø- og Handelsretten, Trafikselskaberne i Danmark,
Vestre Landsret, Østre Landsret, Aalborg Universitet – Ju-
20
ridisk Institut – Det Samfundsfaglige Fakultet, Aarhus Rets-
hjælp og Aarhus Universitet – Juridisk Institut.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning Eventuelle begrænsede merudgifter forbun-
det med politiets administration af ansøgnin-
ger fra private om tilladelse til i særlige til-
fælde at foretage tv-overvågning vil blive af-
holdt inden for politiets eksisterende økono-
miske rammer.
Eventuelle begrænsede merudgifter i forbin-
delse med opsætning og drift af kameraer vil
blive afholdt inden for myndighedernes eksi-
sterende økonomiske rammer.
Forslaget forventes at medføre udgifter til
Datatilsynet på samlet set 2,2 mio. kr. årligt
bl.a. som følge af tilsyn med fysiske og juri-
diske personer, som vil kunne indsamle og
behandle personoplysninger i forbindelse
med tv-overvågning.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning Lovforslaget indebærer i øvrigt, at det gøres
obligatorisk for offentlige myndigheder at re-
gistrere sig i politiets register over tv-over-
vågningskameraer (POLCAM).
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen af betydning Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen af betydning Lovforslaget indebærer, at det gøres obliga-
torisk for private at registrere sig i politiets
register over tv-overvågningskameraer (POL-
CAM).
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have admi-
nistrative konsekvenser for borgerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have admini-
strative konsekvenser for borgerne.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, ud over hvad der fremgår af bemærk-
ningerne ovenfor under punkt 3 og 4, hvorefter det er Justitsministeriets vurdering, at de
foreslåede ændringer af tv-overvågningsloven kan indføres inden for rammerne af data-
beskyttelsesforordningen og EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
JA NEJ
X
21
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, at private ik-
ke må foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lig-
nende område, som benyttes til almindelig færdsel.
Det følger endvidere af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, at
bestemmelsen i lovens § 1 ikke gælder i de tilfælde, der
nævnes i § 2, stk. 1, nr. 1-4.
Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, indsættes en henvisning til
stk. 1 efter henvisningen til § 1, således at det i bestemmel-
sen præciseres, at det er bestemmelsen i lovens § 1, stk. 1,
der ikke finder anvendelse i de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, opregne-
de tilfælde.
Det vil efter forslaget således fremgå af tv-overvågningslo-
vens § 2, stk. 1, at bestemmelsen i § 1, stk. 1, ikke gælder i
de tilfælde, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-4.
Forslaget er af teknisk karakter og indebærer ikke en æn-
dring af gældende ret, idet der alene vil være tale om en
præcisering af lovteksten.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger i dag af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3,
at bestemmelsen i lovens § 1, stk. 1, ikke gælder i forhold til
tv-overvågning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder,
spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt bu-
tikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af egne
indgange og facader samt arealer, som ligger i direkte til-
knytning til egne indgange og facader, og som naturligt an-
vendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i for-
hold til egne indgange, når overvågningen er klart nødven-
dig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, nr. 3, indsættes engrosvirk-
somheder, hvorfra der foregår salg og udlevering af varer.
Det vil efter dette forslag således fremgå af tv-overvåg-
ningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, at bestemmelsen i lovens § 1
ikke gælder i forhold til tv-overvågning, der foretages af
pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restau-
rationsvirksomheder, engrosvirksomheder, hvorfra der fore-
går salg og udlevering af varer, samt butikscentre og butik-
ker, hvorfra der foregår detailsalg.
Den foreslåede bestemmelse vil bevirke, at engrosvirksom-
heder, hvorfra der foregår salg og udlevering af varer, i
samme grad som de i bestemmelsen øvrigt nævnte private
aktører kan foretage tv-overvågning af de i bestemmelsen
nævnte områder. Dette af hensyn til, at engrosvirksomheder,
hvorfra der foregår salg og udlevering af varer, er i en sam-
menlignelig situation med disse øvrige private aktører, her-
under særligt i forhold til butikker, hvorfra der foregår de-
tailsalg. Det bemærkes, at de i § 2, nr. 3, litra b, nævnte om-
råder, som må tv-overvåges, udvides med den foreslåede be-
stemmelse i dette lovforslags § 1, nr. 5.
Med udtrykket »engrosvirksomheder, hvorfra der foregår
salg og udlevering af varer« forstås i bestemmelsens for-
stand virksomheder, hvorfra der foregår engrossalg, hvor-
med forstås salg og udlevering af varer til andre virksomhe-
der eller erhvervsdrivende. Engrosvirksomheder, hvorfra der
foregår salg og udlevering af varer, skal altså afsondres fra
butikker, hvorfra der foregår detailsalg, der sælger til forbru-
gere.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger i dag af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3,
litra a, at bestemmelsen i § 1 ikke gælder tv-overvågning,
der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer,
hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre og
butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af egne indgange og
facader.
Det foreslås, at der efter egne indgange i § 2, stk. 1, nr. 3,
litra a, indsættes hvorved forstås ind- og udgangspartier,
bagindgange eller lignende.
Det vil efter dette forslag således fremgå af tv-overvåg-
ningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, at bestemmelsen i § 1
ikke gælder tv-overvågning, der foretages af pengeinstitu-
tvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirk-
somheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår
detailsalg, af egne indgange, hvorved forstås ind- og ud-
gangspartier, bagindgange eller lignende, og facader.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i hensynet til at
undgå tvivl vedrørende bestemmelsens anvendelsesområde.
Formålet med forslaget er således at præcisere, hvad der
nærmere forstås ved »egne indgange«.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger i dag af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3,
litra a, at bestemmelsen i § 1 ikke gælder tv-overvågning,
der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer,
hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre og
butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af egne indgange og
facader.
22
Det foreslås, at der efter facader i § 2, stk. 1, nr. 3, litra a
indsættes hvorved forstås ydervægge, ydermure, butiksvin-
duer eller lignende.
Det vil efter dette forslag således fremgå af tv-overvåg-
ningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, at bestemmelsen i § 1
ikke gælder tv-overvågning, der foretages af pengeinstitu-
tvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirk-
somheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår
detailsalg, af egne indgange og facader, hvorved forstås
ydervægge, ydermure, butiksvinduer eller lignende.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i hensynet til at
undgå tvivl omkring bestemmelsens anvendelsesområde.
Formålet med forslaget er således at præcisere, hvad der
nærmere forstås ved »facader«.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger i dag af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3,
litra b, at bestemmelsen i § 1 ikke gælder tv-overvågning,
der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer,
hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre og
butikker, hvorfra der foregår detailsalg, af arealer som ligger
i direkte tilknytning til egne indgange og facader, og som
naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller
flugtvej i forhold til egne indgange, når overvågningen er
klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Der er ikke efter tv-overvågningsloven i dag mulighed for at
foretage tv-overvågning af et område, der strækker sig læn-
gere end ca. 10-15 meter fra forretningsstedets indgange og
facader.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 3, litra b nyaf-
fattes til arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængel-
se af egne indgange og facader, når tv-overvågningen er
nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Med udtrykket »indgange« forstås ind- og udgangspartier,
bagindgange eller lignende, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Med
udtrykket »facader« forstås ydervægge, ydermure, butiks-
vinduer eller lignende, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Formålet med den foreslåede ændring af bestemmelsen er at
udvide muligheden for privates tv-overvågning af området
omkring egne indgange og facader, som benyttes til almin-
delig færdsel. Den foreslåede bestemmelse gør således op
med den gældende praksis på området, hvorefter der kun må
ske overvågning af den del af fortovsarealet, den åbne plads
osv., der ligger inden for en kort afstand fra forretningssted-
ets indgange og facader.
De private, der vil være omfattet af bestemmelsen, skal såle-
des ikke længere umiddelbart være begrænset af et afstands-
krav i forbindelse med tv-overvågningen. I stedet skal der
fokuseres på, at der ikke tv-overvåges ind i private hjem el-
ler andre private områder, herunder ind i kirker, organisatio-
ners bygninger, andre butikker mv. Det bemærkes i tilknyt-
ning hertil, at den foreslåede bestemmelse alene giver priva-
te mulighed for at foretage tv-overvågning af arealer, som
benyttes til almindelig færdsel.
Den foreslåede bestemmelse giver således mulighed for, at
pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restau-
rationsvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra
der foregår detailsalg, kan foretage tv-overvågning ned ad
en gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til
almindelig færdsel, selvom der i princippet vil være tale om
flere hundrede meter. Det afgørende for afgrænsningen af, i
hvilket omfang der må tv-overvåges er således, at den på-
gældende erhvervsdrivende har sikret sig, at der ikke tv-
overvåges ind i private hjem eller andre private områder.
Det har erfaringsmæssigt vist sig, at optagelser, der går læn-
gere end de 10-15 meter fra forretningsstedets indgange og
facader, som den nuværende retstilstand giver mulighed for,
kan have væsentlig betydning for opklaringen af kriminali-
tet. Tv-overvågningen skal dog være målrettet mod den er-
hvervsdrivendes behov og området omkring dennes forret-
ningssted. Det er vanskeligt på forhånd at angive, hvor langt
ned ad gaden tv-overvågningen må række i den konkrete si-
tuation. Efter Justitsministeriets opfattelse er det dog i al-
mindelighed vanskeligt at forestille sig, at der kan være et
behov for at tv-overvåge et område, som strækker sig længe-
re end et par hundrede meter fra forretningsstedets egne ind-
gange og facader.
Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være i overens-
stemmelse med den foreslåede ændring af bestemmelsen at
opsætte tv-overvågningskameraer flere steder på et forret-
ningssteds facade. Det kan således efter bestemmelsen være
muligt at opsætte tv-overvågning på f.eks. hver ende af en
facade ud mod en gågade, uanset at der herved sker tv-over-
vågning af et større område omkring forretningsstedets ind-
gange og facader.
Også fortovsarealer mv., der i forhold til det pågældende
forretningssteds egne indgange og facader ligger på modsat-
te side af en vej eller gågade eller foran naboejendomme
som f.eks. andre forretningssteder, vil kunne tv-overvåges
efter den foreslåede bestemmelse, idet der er tale om arealer,
som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af forretnings-
stedets egne indgange og facader.
Forslaget betyder, at når der er tale om tv-overvågning, som
er nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, så kan
der i medfør af bestemmelsen i tv-overvågningslovens § 2,
stk. 1, nr. 3, litra b, foretages tv-overvågning af arealer, som
ligger i tilknytning til eller i forlængelse af egne indgange
og facader, herunder af arealet, der ligger foran naboejen-
domme som f.eks. andre forretningssteder, efter en konkret
vurdering af de lokale forhold. Med forslaget vil der dog ik-
ke kunne foretages tv-overvågning af et område, der ligger
foran naboejendomme, som anvendes til beboelse, af hensyn
23
til naboernes privatliv, uanset at de øvrige betingelser i tv-
overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, er opfyldt.
Der gøres med den foreslåede ændring af bestemmelsen op
med det tidligere krav om, at tv-overvågningen skal være
klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Det
indebærer, at den erhvervsdrivende må foretage en konkret
vurdering af, hvorvidt et hensyn til at forebygge og opklare
kriminalitet gør det nødvendigt (og således ikke klart nød-
vendigt) at foretage tv-overvågning af de arealer, som ligger
i tilknytning til eller i forlængelse af egne indgange og faca-
der.
Det er således fremover muligt at foretage tv-overvågning
blot der er en vis sandsynlighed for, at der kan blive begået
kriminalitet relateret til den erhvervsdrivendes virksomhed.
Hensigten er at give vide muligheder for at foretage tv-over-
vågning af det offentlige rum, da tv-overvågning som red-
skab kan være meget effektivt i forbindelse med opklaring
af kriminalitet.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger. Der henvises i øvrigt til punkt 3.1
i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til
databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder om forhol-
det til artikel 5, stk. 1, litra c.
Til nr. 6
Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, at forbuddet
i lovens § 1, stk. 1, ikke gælder i forhold til tv-overvågning,
der foretages af de aktører, som er opregnet i nr. 1-3.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 5 i tv-overvågningslovens
§ 2, stk. 1, om, at bestemmelsen i § 1, stk. 1, ikke gælder for
tv-overvågning, der er nødvendig af hensyn til kriminalitets-
bekæmpelse efter regler udstedt i medfør af § 2, stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for, at der i
medfør af § 2, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9,
kan fastsættes regler om, at yderligere aktører end de i tv-
overvågningslovens § 2 opregnede, af hensyn til kriminali-
tetsbekæmpelse, skal have mulighed for at foretage tv-over-
vågning af gade, vej, plads eller lignende område, som be-
nyttes til almindelig færdsel.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, at private ik-
ke må foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lig-
nende område, som benyttes til almindelig færdsel.
Det følger endvidere af tv-overvågningslovens § 5, stk. 1, at
overtrædelse af bl.a. § 1 straffes med bøde.
Der er ikke efter tv-overvågningsloven i dag mulighed for,
at politiet uanset bestemmelsen i lovens § 1, stk. 1, kan give
private tilladelse til at foretage tv-overvågning, når det er
nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i tv-overvågningsloven
§ 2 om, at private efter ansøgning til politiet i særlige tilfæl-
de kan gives tilladelse til at foretage tv-overvågning i nær-
mere bestemt omfang, når det er nødvendigt for at imødegå
en sikkerhedstrussel. Det foreslås, at en tilladelse kan gives
for højst 5 år ad gangen og, hvor det er relevant, kan være
underlagt vilkår. Det foreslås endvidere udtrykkeligt fastsat,
at optagelser der omfattes af den foreslåede bestemmelse,
alene må videregives til politiet.
Tilladelse efter den foreslåede bestemmelse vil som ud-
gangspunkt skulle gives af den relevante politikreds, med-
mindre der er fastsat nærmere regler om, hvilken myndighed
inden for politiet der behandler sager om tilladelse, i medfør
af den foreslåede ændring af tv-overvågningslovens § 2, stk.
4, der med forslaget bliver til stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr.
8, og bemærkningerne hertil. Det forudsættes i den forbin-
delse, at politikredsen i relevante tilfælde indhenter PET’s
vurdering af, hvorvidt etableringen af tv-overvågning må
anses for formålstjenligt på baggrund af et konkret trussels-
billede.
Kredsen af private, der efter den foreslåede bestemmelse
kan opnå tilladelse, er sammenfaldende med de parter, der
er omfattet af forbuddet i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse vil private enkeltpersoner,
juridiske personer samt religiøse sammenslutninger, private
institutioner, foreninger mv. således kunne ansøge politiet
om tilladelse til tv-overvågning.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne ske tv-over-
vågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel,
herunder enhver offentlig eller privat gade, plads, vej, bro,
tunnel, passage, sti, trappe eller lignende areal, der benyttes
til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., er det en
betingelse for politiets tilladelse, at tv-overvågningen er
nødvendig for at imødegå en sikkerhedstrussel. Med udtryk-
ket »nødvendig for at imødegå en sikkerhedstrussel« sigtes
der til, at politiet ved ansøgningen om at foretage tv-over-
vågning skal foretage en samlet vurdering af alle relevante
forhold knyttet til den ansøgende parts forhold og området i
øvrigt. I den forbindelse skal der bl.a. lægges vægt på oplys-
ninger om truslens karakter, herunder om truslen er rettet
mod fysiske personers liv, helbred, velfærd, mod bygninger,
infrastruktur eller andet. Det vil i alle tilfælde være afgøren-
de, om politikredsen – bl.a. på baggrund af oplysningerne
indhentet fra PET – ud fra en samlet politifaglig vurdering
finder etableringen af tv-overvågning nødvendig. Private vil
således ikke have retskrav på, at bestemmelsen bringes i an-
vendelse, idet politiets tilladelse altid vil bero på en konkret
politifaglig vurdering. Det forhold at en privat f.eks. er un-
dergivet politiets beskyttelse eller anses for at være genstand
24
for en sikkerhedstrussel, vil ikke i sig selv indebære, at tilla-
delse skal meddeles.
Den foreslåede bestemmelse har således et forholdsvis snæ-
vert anvendelsesområde og vil kunne bringes i anvendelse,
når der foreligger en sikkerhedstrussel – f.eks. en konkret
terrortrussel rettet mod religiøse bygninger eller opholdsste-
der – hvor politiet vurderer, at etableringen af en ekstraordi-
nær tv-overvågningsløsning er nødvendig for at imødegå
den pågældende trussel. Henset til det forholdsvise snævre
anvendelsesområde for den foreslåede bestemmelse og hen-
set til karakteren af sikkerhedstruslen, der skal være til stede
for at bringe bestemmelsen i anvendelse, forudsættes det, at
en sådan ansøgningssag behandles hurtigt. Bestemmelsen
vil således ikke kunne hjemle etablering af tv-overvågning i
mere generelt kriminalitetsbekæmpende øjemed, idet en så-
dan tv-overvågning skal etableres i overensstemmelse med
lovens øvrige bestemmelser herom. Hertil kommer, at der
med kravet om en sikkerhedstrussel alene sigtes til aktuelle
og målrettede sikkerhedstrusler. Se i den forbindelse dog
den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 6 og 9,
hvor justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om adgang til tv-overvågning efter stk. 1, nr. 5.
Formålet med at etablere tv-overvågning hos den private vil
være at understøtte, at denne selv kan iværksætte forholds-
regler – hvilket i praksis navnlig vil være at bringe fysiske
personer i sikkerhed, alarmere politiet mv. – for at beskytte
sig mod en sikkerhedstrussel, der materialiserer sig med kort
eller ingen varsel. Gennem en sådan adgang til at benytte tv-
overvågning til at identificere sikkerhedstrusler vil det sam-
lede sikkerhedsberedskab – der i øvrigt varetages af og i dia-
log med politiet – kunne varetages mere effektivt.
Den foreslåede bestemmelses krav om, at tilladelse kun kan
meddeles i nærmere bestemt omfang indebærer, at politiet i
forbindelse med en tilladelse vil skulle angive, hvilke områ-
der der lovligt kan tv-overvåges, herunder eventuelt hvilke
tekniske kapaciteter, tv-overvågningsudstyret må have. Til-
ladelsen skal sikre, at det databeskyttelsesretlige proportio-
nalitetsprincip overholdes, og at der således ikke tv-overvå-
ges i videre omfang end nødvendigt. En tilladelse fra politiet
ændrer dog ikke på, at Datatilsynet fører tilsyn med enhver
behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-over-
vågningen, jf. databeskyttelseslovens § 27.
Det skal herudover bemærkes, at det forudsættes, at det er
den private selv, der finansierer tv-overvågningen på bag-
grund af en meddelt tilladelse, herunder i forhold til indkøb
af udstyr, opsætning heraf mv.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 2. pkt., vil der ved
meddelelse af tilladelse kunne fastsættes nærmere vilkår for
tv-overvågningen, herunder om slettefrist, fysisk adgang til
lokaler, hvor overvågningen kan tilgås mv., når politiet
skønner det relevant. Vilkårene udformes på grundlag af en
konkret vurdering, idet der dog i alle tilfælde bør fastsættes
krav, der sikrer, at tv-overvågningen via tekniske foranstalt-
ninger mv. ikke overvåger tæt ved private boliger, haver og
andre områder, der ikke er offentligt tilgængelige. Politiet
vil i den forbindelse kunne føre tilsyn med, om de meddelte
vilkår for tilladelsen overholdes.
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at overtrædelse af et
vilkår for tilladelsen bevirker, at tilladelsen er overtrådt.
Overtrædelse af en tilladelse kan straffes i medfør af tv-
overvågningslovens § 5, stk. 1. Der kan som et eksempel
herpå nævnes det tilfælde, at en privat, der er meddelt tilla-
delse efter den foreslåede bestemmelse, foretager tv-over-
vågning af et område, der benyttes til almindelig færdsel, i
videre omfang, end hvad der er givet tilladelse til af politiet
eller i strid med et vilkår. Der kan herudover henvises til
punkt 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 3. pkt., må opta-
gelser alene videregives til politiet. Optagelserne vil således
alene kunne anvendes til det sikkerhedsmæssige formål med
tv-overvågningen, og bestemmelsen afskærer udtrykkeligt
den private fra at videregive optagelser til andre end til poli-
tiet, herunder PET. Den private er således afskåret fra at an-
vende – herunder videregive – optagelserne til andre formål,
herunder kriminalitetsbekæmpelse, der ikke angår sikker-
hedstruslen.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, at politiet
uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, efter ansøgning kan give
boligorganisationer og foreninger m.v., der repræsenterer
husstandene i et boligområde, tilladelse til at foretage tv-
overvågning af det pågældende boligområde og af arealer,
som ligger i direkte tilknytning hertil, når overvågningen er
væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. En tilladel-
se kan gives for højst 5 år ad gangen.
Derudover kan politiet efter tv-overvågningslovens § 2, stk.
3, efter ansøgning give ejere af idrætsanlæg tilladelse til at
foretage tv-overvågning af anlæggets indgange, facader,
indhegninger mv. og af arealer, som ligger i direkte tilknyt-
ning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kri-
minalitetsbekæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år
ad gangen.
Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 4, at justitsmi-
nisteren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden
for politiet der behandler sager om tilladelse efter tv-over-
vågningslovens § 2, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 2 og 3 i § 2, stk. 4, der
med lovforslaget bliver til stk. 5, ændres til stk. 2-4, der med
forslaget bliver til stk. 5, således at der i bestemmelsen ind-
sættes en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i
tv-overvågningslovens § 2, stk. 4, hvorefter politiet i særlige
tilfælde efter ansøgning kan give private tilladelse til at fore-
tage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang, når det er
25
nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 7.
Det vil efter lovforslaget således fremgå af tv-overvågnings-
lovens § 2, stk. 5, at justitsministeren kan fastsætte regler
om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sag-
er om tilladelse efter stk. 2-4.
Forslaget vil betyde, at der ved bekendtgørelse kan fastsæt-
tes regler om, hvilken myndighed inden for politiet der kan
give tilladelse til tv-overvågning i medfør af den foreslåede
nye bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2, stk. 4. Sådan-
ne regler vil i givet fald fravige udgangspunktet om, at tilla-
delse til tv-overvågning efter den foreslåede nye bestemmel-
se i tv-overvågningslovens § 2, stk. 4, vil skulle gives af den
relevante politikreds, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 9
Det følger af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, at forbuddet
i lovens § 1, stk. 1, ikke gælder i forhold til tv-overvågning,
der foretages af de aktører, som er opregnet i nr. 1-3.
Det foreslås i § 2, stk. 6, at der indsættes en bemyndigelses-
bestemmelse, hvorefter justitsministeren fastsætter nærmere
regler om adgang til tv-overvågning efter stk. 1, nr. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for, at der
kan fastsættes regler om, at yderligere aktører end de i tv-
overvågningslovens § 2 opregnede, af hensyn til kriminali-
tetsbekæmpelse, skal have mulighed for at foretage tv-over-
vågning af gade, vej, plads eller lignende område, som be-
nyttes til almindelig færdsel.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der hurtigt kan
foretages justeringer i den udtømmende opregning af hvilke
virksomhedstyper mv., der lovligt må foretage tv-overvåg-
ning, hvis der er behov for det.
Justitsministeriet vil nærmere overveje, om der for andre
områder end de i § 2 opregnede skal være en tilsvarende
mulighed for at foretage tv-overvågning af områder, som
benyttes til almindelig færdsel, såsom f.eks. ved lagerhaller
og byggepladser. Derudover vil det blive overvejet, om pri-
vate beskæftiget med f.eks. kritisk infrastruktur og medici-
nalfirmaer også skal medtages.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Tv-overvågningslovens generelle forbud i § 1, stk. 1, mod
tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig
færdsel, omfatter ikke offentlige myndigheders tv-overvåg-
ning. For offentlige myndigheders behandling af persono-
plysninger, herunder i forbindelse med tv-overvågning, fin-
der databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens
regler anvendelse.
Det foreslås i § 2 c, at en kommunalbestyrelse efter drøftelse
med politidirektøren får mulighed for at foretage tv-over-
vågning af områder, som benyttes til almindelig færdsel.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommuner i
videre omfang end i dag kan foretage tv-overvågning af ga-
de, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almin-
delig færdsel.
Forslaget vil dog også indebære, at muligheden for kommu-
nerne for at foretage tv-overvågning af områder, som benyt-
tes til almindelig færdsel, ikke er ubegrænset, idet denne
alene kan ske af visse områder og under visse betingelser, li-
gesom politiet under visse betingelser kan afvise en sådan
tv-overvågning eller beslutte, at en sådan tv-overvågning
først kan finde sted på et senere tidspunkt.
Det foreslås i stk. 1, at en kommunalbestyrelse efter drøftel-
se med politidirektøren med henblik på at fremme trygheden
kan foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignen-
de område, som benyttes til almindelig færdsel, og som lig-
ger i tilknytning til eller i forlængelse af en restaurations-
virksomhed. Det bemærkes i den forbindelse, at en restaura-
tionsvirksomhed efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr.
3, litra b, som foreslås ændret ved dette lovforslags § 1, nr.
5, i forvejen har mulighed for at foretage tv-overvågning af
det pågældende område omkring egne indgange og facader.
En kommune skal således i medfør af den foreslåede be-
stemmelse, som det også er tilfældet med tv-overvågning ef-
ter tv-overvågningslovens § 2 a, inden iværksættelse af tv-
overvågningen drøfte behovet herfor med politiet, som kan
bidrage med synspunkter f.eks. med hensyn til, hvor der
især kan være behov for en særlig tryghedsskabende indsats.
Adgangen for kommunerne til at tv-overvåge efter den fore-
slåede bestemmelse vil alene være en mulighed for interes-
serede kommuner, og kommunerne er således ikke forpligte-
de til at benytte sig af denne mulighed. Det er endvidere for-
udsat, at det er de enkelte kommuner, der selv skal finansie-
re tv-overvågning i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås, at en kommunes adgang til at foretage tv-over-
vågning efter bestemmelsen skal ske med henblik på at
fremme trygheden. Det forudsættes således, at tv-overvåg-
ningen skal ske med et generelt tryghedsskabende sigte. En
kommune vil efter den foreslåede bestemmelse særligt kun-
ne tv-overvåge områder, hvor der efter kommunens opfattel-
se er behov for tryghedsskabende tiltag i nattelivet – f.eks. i
gader eller på arealer, der plages af voldelige overfald, uro,
hærværk eller lignende. Det er således en betingelse, at tv-
overvågning efter kommunens nærmere vurdering vil frem-
me trygheden for borgere, som færdes i det pågældende om-
råde.
Efter den foreslåede bestemmelse er det en betingelse, at det
offentlige område, der kan tv-overvåges i medfør af bestem-
26
melsen, skal ligge i tilknytning til eller i forlængelse af en
restaurationsvirksomhed. Betingelsen skal ses i lyset af, at
tv-overvågning i medfør af den foreslåede bestemmelse sær-
ligt forudsættes anvendt, hvor der efter kommunens opfattel-
se er behov for tryghedsskabende tiltag i nattelivet, hvilket
typisk vil være i nær tilknytning til sådanne virksomheder.
Med udtrykket »i tilknytning til eller i forlængelse af« en re-
staurationsvirksomhed sigtes der til offentlige arealer, som
vil kunne tv-overvåges efter § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 5. Den foreslåede bestemmelse
giver således mulighed for, at kommuner kan foretage tv-
overvågning ned ad en gade, vej, plads eller lignende områ-
de, selvom der i princippet vil være tale om flere hundrede
meter fra restaurationsvirksomheden. For så vidt angår den
nærmere afgrænsning af det areal, som bestemmelsen giver
mulighed for at tv-overvåge, og de krav, som stilles til tv-
overvågningen, kan der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5,
og bemærkningerne hertil.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at den foreslåede bestem-
melse alene giver kommuner mulighed for at foretage tv-
overvågning af arealer, som benyttes til almindelig færdsel.
Denne arealafgrænsning skal forstås i overensstemmelse
med definitionen i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1.
Med udtrykket »restaurationsvirksomhed« sigtes der til det
tilsvarende udtryk i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3,
hvorved forstås virksomheder, der er omfattet af lovbe-
kendtgørelse nr. 692 af 5. juli 2019 om restaurationsvirk-
somhed og alkoholbevilling m.v. (restaurationsloven) med
senere ændringer.
Kommuners tv-overvågning i medfør af den foreslåede be-
stemmelse vil ud over de almindelige regler i databeskyttel-
seslovgivningen også være omfattet af de særlige regler i tv-
overvågningslovens § 4 c om bl.a. videregivelse af bl.a. bil-
ledoptagelser med personoplysninger, der optages i forbin-
delse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øje-
med.
Det foreslås i stk. 2, at politidirektøren kan afvise, at en
kommunalbestyrelse foretager tv-overvågning i medfør af
stk. 1, eller beslutte, at en sådan tv-overvågning først kan
finde sted på et senere tidspunkt, når det er klart nødvendigt
af hensyn til politiets virksomhed.
Efter den foreslåede bestemmelse kan politiet på baggrund
af en konkret politifaglig vurdering afvise, at en kommune
foretager tv-overvågning efter den foreslåede stk. 1, uanset
om denne er iværksat eller ej, når det er klart nødvendigt af
hensyn til politiets virksomhed.
Som det mindre i det mere kan politiet også efter den fore-
slåede bestemmelse på baggrund af en konkret politifaglig
vurdering beslutte, at en kommunes tv-overvågning efter
den foreslåede stk. 1, uanset om denne er iværksat eller ej,
først kan finde sted på et senere tidspunkt, når det er klart
nødvendigt af hensyn til politiets virksomhed.
Med udtrykket »klart nødvendigt af hensyn til politiets virk-
somhed« sigtes der bl.a. til tilfælde, hvor en kommunes tv-
overvågning efter den foreslåede stk. 1 vil kunne hindre el-
ler besværliggøre konkret politivirksomhed, herunder i for-
bindelse med konkrete efterforskninger, politiaktioner, mål-
rettede politiindsatser mv.
Det forudsættes med bestemmelsen, at politiet, når det er
klart nødvendigt af hensyn til politiets virksomhed, som ud-
gangspunkt træffer beslutning om, at en kommunes tv-over-
vågning i medfør af den foreslåede stk. 1 først kan finde sted
på et senere tidspunkt. Politiets afvisning af en kommunes
tv-overvågning i medfør af den foreslåede stk. 1, når det er
klart nødvendigt af hensyn til politiets virksomhed, forud-
sættes således alene anvendt i helt særlige tilfælde, hvor der
er tale om varige beskyttelseshensyn af politiets virksomhed
på et konkret område, hvorfor en beslutning om, at en kom-
munes tv-overvågning i medfør af den foreslåede stk. 1 først
kan finde sted på et senere tidspunkt, ikke vil være tilstræk-
kelig.
Det foreslås i stk. 3, at justitsministeren kan fastsætte regler
om kommuners adgang til at foretage tv-overvågning af ga-
de, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almin-
delig færdsel, og hvor der i øvrigt – ud over det i stk. 1 an-
givne – er et behov for at fremme trygheden.
Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for, at der
kan fastsættes regler om kommuners adgang til at foretage
tv-overvågning af områder, som benyttes til almindelig
færdsel. Det forudsættes med bemyndigelsesbestemmelsen,
at tv-overvågningen skal ske med et generelt tryghedsska-
bende sigte.
Med den foreslåede bestemmelse forudsættes det desuden,
at der kan fastsættes regler om, at politidirektøren kan afvi-
se, at en kommunalbestyrelse foretager tv-overvågning eller
beslutte, at en sådan tv-overvågning først kan finde sted på
et senere tidspunkt, når det er klart nødvendigt af hensyn til
politiets virksomhed. Der kan i den forbindelse henvises til
ordningen i den foreslåede § 2 c, stk. 2.
Justitsministeriet vil nøje overveje, om der for andre områ-
der opstår et behov for at give kommuner adgang til at fore-
tage tv-overvågning, som det i forvejen er vurderet ved re-
staurationsvirksomheder, jf. § 2 c, stk. 1. Dette kunne f.eks.
være ved parkeringsarealer og parker.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.2.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Som nævnt omfatter tv-overvågningslovens generelle for-
bud mod tv-overvågning af områder, som benyttes til almin-
delig færdsel, ikke offentlige myndigheders tv-overvågning.
For offentlige myndigheders behandling af personoplysnin-
ger, herunder i forbindelse med tv-overvågning, finder data-
beskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens regler
anvendelse.
27
Ifølge Datatilsynets hidtidige praksis på området må offent-
lige myndigheder foretage tv-overvågning af offentlige byg-
ningers indgange og facader, men ikke af frit tilgængelige
steder med almindelig færdsel, som f.eks. gågade-arealer,
veje, pladser og parkområde, jf. nærmere herom ovenfor
under punkt 2.2.1.1.
Det foreslås i § 2 d, at offentlige myndigheder må foretage
tv-overvågning af arealer, der ligger i tilknytning til eller i
forlængelse af egne bygningers indgange og facader, når tv-
overvågningen er nødvendig af hensyn til kriminalitetsbe-
kæmpelse.
Med udtrykket »indgange« forstås ind- og udgangspartier,
bagindgange eller lignende, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 Med
udtrykket »facader« forstås ydervægge, ydermure, vinduer
eller lignende, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at udvide of-
fentlige myndigheders mulighed for at foretage tv-overvåg-
ning af området omkring egne indgange og facader, som be-
nyttes til almindelig færdsel. Offentlige myndigheder har i
øvrigt mulighed for at foretage tv-overvågning af andre om-
råder, jf. den beskrevne praksis herom i punkt 2.2.1 ovenfor.
Den foreslåede bestemmelse giver således mulighed for, at
offentlige myndigheder kan foretage tv-overvågning ned ad
en gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til
almindelig færdsel, selvom der i princippet vil være tale om
flere hundrede meter. Det afgørende for afgrænsningen af, i
hvilket omfang der må tv-overvåges er således, at den på-
gældende myndighed har sikret sig, at der ikke filmes ind i
private hjem eller andre private områder, herunder ind i kir-
ker, organisationers bygninger, butikker mv.
Med udtrykket »i tilknytning til eller i forlængelse af« egne
bygningers indgange og facader sigtes der til offentlige area-
ler, som vil kunne tv-overvåges efter § 2, stk. 1, nr. 3, litra b,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5. For så vidt angår den
nærmere afgrænsning af det areal, som bestemmelsen giver
mulighed for at tv-overvåge, og de krav, som stilles til tv-
overvågningen, kan der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5,
og bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse alene giver
offentlige myndigheder mulighed for at foretage tv-overvåg-
ning af arealer, som benyttes til almindelig færdsel. Denne
arealafgrænsning er således i overensstemmelse med defini-
tionen i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1.
Det bemærkes i den forbindelse også, at det vil være i over-
ensstemmelse med den foreslåede bestemmelse at opsætte
tv-overvågningskameraer flere steder på myndighedens fa-
cade. Det kan således efter bestemmelsen være muligt at op-
sætte tv-overvågning på f.eks. hver ende af en facade ud
mod en gågade, uanset at der herved sker tv-overvågning af
et større område omkring myndighedens indgange og faca-
der.
Også fortovsarealer mv., der i forhold til den pågældende
myndigheds egne indgange og facader ligger på modsatte si-
de af en vej eller gågade eller foran naboejendomme som
f.eks. forretningssteder, vil kunne tv-overvåges efter den
foreslåede bestemmelse, idet der vil være tale om arealer,
som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af egne ind-
gange og facader.
Forslaget betyder, at når der er tale om tv-overvågning, som
er nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, så kan
der i medfør af bestemmelsen foretages tv-overvågning af
arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af eg-
ne indgange og facader, herunder af arealet, der ligger foran
naboejendomme som f.eks. forretningssteder, efter en kon-
kret vurdering af de lokale forhold. Med forslaget vil der
dog ikke kunne foretages tv-overvågning af et område, der
ligger foran naboejendomme, som anvendes til beboelse, af
hensyn til naboernes privatliv, uanset at der er tale om area-
ler, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af egne
indgange og facader.
I forhold til myndighedens vurdering af, hvorvidt tv-over-
vågningen er nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæm-
pelse, indebærer det, at myndigheden må foretage en vurde-
ring af, hvorvidt et hensyn til at forebygge og opklare krimi-
nalitet gør det nødvendigt at foretage tv-overvågning af de
arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af eg-
ne indgange og facader. Hensigten er at give vide mulighe-
der for at foretage tv-overvågning af det offentlige rum, da
tv-overvågning som redskab kan være meget effektivt i for-
bindelse med opklaring af kriminalitet.
Adgangen for offentlige myndigheder til at tv-overvåge ef-
ter den foreslåede bestemmelse er en mulighed for interesse-
rede myndigheder. Det er forudsat, at det er de enkelte myn-
digheder, der selv skal finansiere tv-overvågning i medfør af
den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i stk. 2, at politiet kan meddele offentlige myn-
digheder pålæg om at foretage tv-overvågning efter stk. 1.
Sådanne pålæg kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ved bestemte
offentlige, herunder kommunale bygninger, hvor der vurde-
res at være behov for at styrke trygheden og sikkerheden i
og omkring bygningen, og hvor myndigheden ikke på eget
initiativ har benyttet sig af muligheden for at foretage tv-
overvågning, kan meddeles pålæg herom. Det er forudsat, at
det er de enkelte myndigheder, der selv skal finansiere tv-
overvågning i tilfælde af, at der meddeles et pålæg efter stk.
2.
De offentlige bygninger, hvor der vil være et behov for at
styrke trygheden og sikkerheden i og omkring bygningerne,
kunne f.eks. omfatte myndigheder beskæftiget med kritisk
infrastruktur, sensitive oplysninger, herunder forskningsre-
sultater af sensitiv karakter, farlige kemikalier eller våben
og eksplosivstoffer.
28
Et pålæg meddelt i medfør af den foreslåede bestemmelse er
bindende for myndigheden. Det er almindeligt antaget, at of-
fentlige myndigheder ikke uden særlig hjemmel er klagebe-
rettigede i forhold til en andens myndigheds afgørelser. I det
omfang myndigheden optræder som part i sagen, vil den dog
kunne påklage afgørelsen på samme måde som en borger.
Det foreslås derfor, at politiets pålæg om at foretage tv-over-
vågning i forhold til den myndighed, som er modtager af på-
buddet, ikke skal kunne påklages.
Det forudsættes, at offentlige myndigheder i almindelighed
efterkommer et sådant pålæg.
Det foreslås i stk. 3, at justitsministeren kan fastsætte regler
om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sag-
er om pålæg efter stk. 2.
Forslaget indebærer, at der indsættes en bemyndigelsesbe-
stemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler
om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sag-
er om pålæg efter den foreslåede bestemmelse i tv-overvåg-
ningslovens § 2 d, stk. 2.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Der er ikke efter tv-overvågningsloven i dag fastsat regler
om, at tv-overvågning skal tilmeldes et register eller lignen-
de.
Det foreslås i § 2 e, at private og offentlige myndigheder,
der foretager tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignen-
de område, som benyttes til almindelig færdsel, inden for ri-
melig tid skal registrere sig i politiets register over tv-over-
vågningskameraer (POLCAM).
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at forbedre po-
litiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM)
yderligere, så det gøres lettere for politiets at få adgang til
overvågningsmateriale i forbindelse med en efterforskning.
Det er kun tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende
område, som benyttes til almindelig færdsel, der er pligt til
at registrere i medfør af den foreslåedes bestemmelse. Den-
ne arealafgrænsning skal forstås i overensstemmelse med
definitionen i tv-overvågningslovens § 1, stk. 1. Det er fort-
sat muligt på frivillig basis at registrere tv-overvågning af
andre områder og yderligere oplysninger i POLCAM.
Med udtrykket »inden for rimelig tid« sigtes der til, at priva-
te og offentlige myndigheder registrerer sig i umiddelbar
forlængelse af opsætningen af tv-overvågning, som opfylder
betingelserne i § 2 e, stk. 1, hvorefter der skal være tale om
tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område,
som benyttes til almindelig færdsel. Det vil normalt sige, at
registrering i POLCAM skal ske inden for 2 uger.
Med udtrykket »opsætningen« sigtes der til, at tv-overvåg-
ningen er monteret og aktiveret. Det er således en forudsæt-
ning for registrering i POLCAM, at tv-overvågningen er i
drift og i stand til at filme.
De oplysninger, som skal registreres i POLCAM efter be-
stemmelsen, er oplysninger om aktørens navn og adresse.
Der skal kun foretages én registrering pr. aktør.
For så vidt angår offentlige myndigheders registrering i
POLCAM forudsættes det, at myndigheder i overensstem-
melse med legalitetsprincippet vil overholde et sådant krav
om registrering.
Det foreslås i stk. 2, at private og offentlige myndigheder,
der har registreret sig i politiets register over tv-overvåg-
ningskameraer (POLCAM), jf. stk. 1, inden for rimelig tid
skal registrere væsentlige ændringer i tv-overvågningen i re-
gistret.
Med udtrykket »inden for rimelig tid« sigtes der til, at priva-
te og offentlige myndigheder normalt vil registrere væsentli-
ge ændringer i POLCAM inden for 2 uger.
Med udtrykket »væsentlige ændringer« sigtes der til, at pri-
vate og offentlige myndigheder vil skulle foretage registre-
ring i POLCAM, hvis tv-overvågningen ophører, men ikke
ved midlertidige driftsstop eller lignende. Der vil således
f.eks. skulle foretages registrering i POLCAM, hvis den ak-
tør, som har registreret sig, jf. stk. 1, ikke længere har forret-
ningssted på adressen.
Den foreslåede ordning indebærer således, at private og of-
fentlige myndigheder skal registrere væsentlige ændringer i
POLCAM. Rigspolitiet vil i øvrigt være dataansvarlig for
behandlingen af personoplysninger i POLCAM, og vil såle-
des skulle tilrettelægge behandlingen i overensstemmelse
med retshåndhævelsesloven. Det indebærer bl.a., at der fast-
sættes regelmæssig undersøgelse af behovet for lagring af
personoplysningerne, ligesom indsamlede personoplysnin-
ger ikke må opbevares i et længere tidsrum end det, der er
nødvendigt af hensyn til formålet, hvortil oplysningerne be-
handles, jf. retshåndhævelseslovens § 4, stk. 6, og § 7.
Disse krav vil kunne opfyldes ved, at Rigspolitiet så vidt
muligt foretager en ajourføring og/eller sletning af oplysnin-
ger i POLCAM, når Rigspolitiet bliver bekendt med, at der
er sket væsentlige ændringer i oplysningerne, som kræver
ajourføring eller sletning. Det kan f.eks. ske ved, at der gi-
ves meddelelse herom til politiet, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 2 e, stk. 2.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.4.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, gælder forbud-
det i lovens § 1, stk. 1, ikke for tv-overvågning af penge-
automater, vekselautomater og pengetransportbiler, hvis
overvågningen foretages af den, der har rådighed over auto-
maten eller køretøjet. Overvågningen må kun være rettet
29
mod personer, som befinder sig i umiddelbar nærhed af
automaten eller køretøjet.
Efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, gælder forbud-
det i lovens § 1, stk. 1, ikke for tv-overvågning, hvor bil-
lederne ikke bliver optaget/lagret, når overvågningen foreta-
ges som led i overvågning af egne indgange, facader, ind-
hegninger eller lignende.
Tv-overvågningsloven indeholder derudover en bestemmel-
se i § 3, stk. 1, hvorefter private, der foretager tv-overvåg-
ning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang,
eller af arbejdspladser, ved skiltning eller på anden tydelig
måde skal give oplysning herom.
Det følger af tv-overvågningslovens § 3, stk. 2, at skiltnings-
kravet i lovens § 3, stk. 1, ikke gælder ved tv-overvågning af
pengetransportbiler i medfør af § 2, nr. 2, og i de i § 2, nr. 4,
nævnte tilfælde.
Det foreslås, at der efter begge henvisninger til § 2 i § 3, stk.
2, indsættes en henvisning til stk. 1, således at det i bestem-
melsen præciseres, at det er tilfældene i lovens § 2, stk. 1,
nr. 2, og lovens § 2, stk. 1, nr. 4, hvor tv-overvågningslo-
vens § 3, stk. 1, ikke gælder.
Det vil efter forslaget således fremgå af tv-overvågningslo-
vens § 3, stk. 2, at stk. 1 ikke gælder ved tv-overvågning af
pengetransportbiler i medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, og i de i §
2, stk. 1, nr. 4, nævnte tilfælde
Forslaget er alene af teknisk karakter og indebærer ikke en
ændring af gældende ret, idet der alene vil være tale om en
præcisering af lovteksten.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.1.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Det følger af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 1, at billed-
og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i for-
bindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende
øjemed, kun må videregives, hvis den registrerede har givet
sit udtrykkelige samtykke, hvis videregivelsen følger af lov,
eller hvis videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopkla-
rende øjemed.
Efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, skal optagelser
som nævnt i stk. 1 slettes, senest 30 dage efter at optagelser-
ne er foretaget, jf. dog stk. 5.
Det følger af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, at optagel-
ser kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4,
hvis det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges be-
handling af en konkret tvist eller behandling af oplysninger-
ne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk. 2. Er opbe-
varing nødvendig af hensyn til en konkret tvist, skal den da-
taansvarlige inden for den frist, der er angivet i stk. 4, under-
rette den, som tvisten vedrører, og på anmodning udlevere
en kopi af optagelsen til den pågældende.
Det foreslås, at der i § 4 c, stk. 5, 1. pkt., indsættes ”en ind-
givet anmeldelse om strafbart forhold”.
Det vil efter forslaget således fremgå af tv-overvågningslo-
vens § 4 c, stk. 5, at optagelser kan opbevares i et længere
tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn
til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold, den dataan-
svarliges behandling af en konkret tvist eller behandling af
oplysningerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk.
2. Er opbevaring nødvendig af hensyn til en konkret tvist,
skal den dataansvarlige inden for den frist, der er angivet i
stk. 4, underrette den, som tvisten vedrører, og på anmod-
ning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er således at give
mulighed for, at billed- og lydoptagelser med personoplys-
ninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kri-
minalitetsforebyggende øjemed, også kan opbevares i et
længere tidsrum end nævnt i lovens § 4 c, stk. 4, hvis det er
nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart
forhold.
Med udtrykket »nødvendigt af hensyn til en indgivet anmel-
delse om strafbart forhold« sigtes der navnlig til tilfælde,
hvor et formodet strafbart forhold er dokumenteret ved opta-
gelserne, og forholdet er anmeldt til politiet i overensstem-
melse med retsplejelovens § 742, men hvor det ikke har væ-
ret muligt at overdrage optagelserne til politiet inden for den
frist, der er angivet i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4.
For at imødegå unødvendige opbevaringer af optagelser ud
over fristen i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, forudsæt-
tes det, at det kan dokumenteres senest ved udløbet af fristen
i § 4 c, stk. 4, at der er indgivet anmeldelse om strafbart for-
hold til politiet, f.eks. ved en kopi af en kvittering for anmel-
delsen. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at det følger
af straffelovens § 165, at den, der til offentlig myndighed
forsætligt anmelder en strafbar handling, der ikke er begået,
såvel som den, der til sådan myndighed indgiver falske kla-
gemål, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Det forudsættes endvidere, at optagelser, der opbevares i et
længere tidsrum end nævnt i tv-overvågningslovens § 4 c,
stk. 4, i medfør af den foreslåede bestemmelse, skal slettes,
når overdragelsen af optagelserne til politiet har fundet sted,
jf. også databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra
e.
Med den foreslåede bestemmelse stilles der til forskel fra
sager om konkrete tvister ikke krav om udlevering af kopi af
optagelsen til den eller de formodede gerningspersoner.
Opbevares optagelser af formodede gerningspersoner i med-
før af forslaget, gælder udgangspunktet om underretning til
den registrerede efter databeskyttelsesforordningens artikel
14. Dog må det antages, at underretning i almindelighed kan
undtages efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk.
30
5, da underretning i de fleste tilfælde må antages at være
umulig eller kræve en uforholdsmæssig stor indsats, eller ef-
ter § 22 i databeskyttelsesloven på grund af afgørende hen-
syn til private interesser eller offentlige interesser, herunder
forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning
af strafbare handlinger.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.5.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det følger af tv-overvågningslovens § 4 d, stk. 1, at en kom-
mune kun må behandle billedoptagelser med personoplys-
ninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning omfat-
tet af lovens § 2 a, hvis den registrerede har givet sit udtryk-
kelige samtykke til behandlingen eller behandlingen sker
med henblik på at fremme trygheden for personer, som fær-
des i det tv-overvågede område.
Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes en henvisning
til den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2
c, hvorefter en kommunalbestyrelse efter drøftelse med poli-
tidirektøren med henblik på at fremme trygheden kan foreta-
ge tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område,
som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i tilknyt-
ning til eller i forlængelse af restaurationsvirksomheder, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Det vil efter forslaget således fremgå af tv-overvågningslo-
vens § 4 d, stk. 1, at en kommune kun må behandle billed-
optagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse
med tv-overvågning omfattet af §§ 2 a eller 2 c, hvis den re-
gistrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlin-
gen eller behandlingen sker med henblik på at fremme tryg-
heden for personer, som færdes i det tv-overvågede område.
Den foreslåede ændring vil bevirke, at de nævnte betingelser
i tv-overvågningslovens § 4 d, stk. 1, for kommuners be-
handling af billedoptagelser med personoplysninger, der op-
tages i forbindelse med tv-overvågning efter lovens § 2 a,
tillige vil gælde i forbindelse med kommuners behandling af
billedoptagelser med personoplysninger, der optages i for-
bindelse med tv-overvågning efter den foreslåede bestem-
melse i tv-overvågningslovens § 2 c, jf. lovforslagets § 1, nr.
10.
Den foreslåede ændring vil endvidere bevirke, at kommu-
ners tv-overvågning efter den foreslåede bestemmelse i tv-
overvågningslovens § 2 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, vil
blive omfattet af bestemmelsen i tv-overvågningslovens § 4
e, hvorefter Datatilsynet fører tilsyn med enhver behandling
af personoplysninger omfattet af tv-overvågningslovens §§
4 c og 4 d.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.2.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Det følger af tv-overvågningslovens § 5, stk. 1, at overtræ-
delse af § 1, § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, straffes med bøde.
Det foreslås, at henvisningen til § 1, § 3, stk. 1, og § 3 a, stk.
1, i § 5, stk. 1, ændres til § 1, § 3, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 2
e, således at der i bestemmelsen indsættes en henvisning til
den foreslåede nye bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2
e, stk. 1, og stk. 2, hvorefter private og offentlige myndig-
heder, der foretager tv-overvågning af gade, vej, plads eller
lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, inden
for rimelig tid skal registrere tv-overvågning og væsentlige
ændringer i politiets register over overvågningskameraer
(POLCAM).
Det vil efter lovforslaget således fremgå af tv-overvågnings-
lovens § 5, stk. 1, at overtrædelse af kravet om registrering
af tv-overvågning og væsentlige ændringer i politiets regis-
ter over tv-overvågningskameraer (POLCAM) efter § 2 e,
straffes med bøde.
Forslaget vil betyde, at der kan straffes med bøde, hvis tv-
overvågning eller væsentlige ændringer ikke registreres i
POLCAM i overensstemmelse med kravet i § 2 e.
Der kan i øvrigt henvises til punkt 2.4.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Det foreslås i stk. 2, at tv-overvågning efter § 2 e, stk. 1, i
lov om tv-overvågning, som affattes ved denne lovs § 1, nr.
10, som er etableret inden lovens ikrafttræden, skal registre-
res i politiets register over tv-overvågningskameraer senest
den 15. juli 2020.
Den foreslåede overgangsordning vil betyde, at de tv-over-
vågningskameraer, som er opsat inden den obligatoriske
ordning er trådt i kraft, jf. stk. 1, og som ikke allerede i dag
er registreret i POLCAM under den frivillige ordning, skal
registreres senest den 15. juli 2020.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land.
Der gælder særlige retsplejelove for Færøerne og Grønland.
Tv-overvågningsloven gælder ikke for hverken Færøerne el-
ler Grønland, jf. lovens § 7, men kan helt eller delvis sættes
i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.
Det bemærkes i den forbindelse, at området privat tv-over-
vågning, herunder lovgivningen om behandling af persono-
31
plysninger hos færøske myndigheder, er overgået til det fær-
øske landsstyre som et særanliggende.
Det foreslås på den baggrund, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland. Det foreslås derudover, at loven ved
kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
32
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af
11. oktober 2007 som ændret ved lov nr. 713 af 25. juni
2010, § 1 i lov nr. 422 af 10. maj 2011, § 1 i lov nr. 736 af
25. juni 2014, § 5 i lov nr. 1728 af 27. december 2016 og § 1
i lov nr. 506 af 23. maj 2018, foretages følgende ændringer:
§ 2. Bestemmelsen i § 1 gælder ikke: 1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »Bestemmelsen i § 1«: », stk.
1,«.
1-2) ---
3) Tv-overvågning, der foretages af pengeinstitutvirksom-
heder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder
samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg,
af
2. I § 2, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »hotel- og restaurations-
virksomheder«: », engrosvirksomheder, hvorfra der foregår
salg og udlevering af varer,«.
a) egne indgange og facader samt 3. I § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, indsættes efter »egne indgan-
ge«: », hvorved forstås ind- og udgangspartier, bagindgange
eller lignende,«.
4. I § 2, stk. 1, nr. 3, litra a, indsættes efter »og facader«: »,
hvorved forstås ydervægge, ydermure, butiksvinduer eller
lignende,«.
b) arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgan-
ge og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes
som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, når
overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitets-
bekæmpelse.
5. I § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, affattes således:
»b) arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse
af egne indgange og facader, når tv-overvågningen er nød-
vendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.«
4) ---
6. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) Tv-overvågning, der er nødvendig af hensyn til krimi-
nalitetsbekæmpelse efter regler udstedt i medfør af § 2, stk.
6.«
Stk. 2 ---
Stk. 3. ---
7. I § 2 indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:
»Stk. 4. Politiet kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, i
særlige tilfælde efter ansøgning give private tilladelse til at
foretage tv-overvågning i nærmere bestemt omfang, når det
er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel. En tilla-
delse kan gives for højst 5 år ad gangen og kan, hvor det er
33
relevant, være underlagt vilkår. Optagelser må alene videre-
gives til politiet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken
myndighed inden for politiet der behandler sager om tilla-
delse efter stk. 2 og 3.
8. I § 2, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 2-4«.
9. I § 2 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om ad-
gang til tv-overvågning efter stk. 1, nr. 5.«
§ 2 b. ---
10. Efter § 2 b indsættes:
»§ 2 c. En kommunalbestyrelse kan efter drøftelse med
politidirektøren med henblik på at fremme trygheden foreta-
ge tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område,
som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i tilknyt-
ning til eller i forlængelse af en restaurationsvirksomhed.
Stk. 2. Politidirektøren kan afvise, at en kommunalbesty-
relse foretager tv-overvågning i medfør af stk. 1, eller be-
slutte, at en sådan tv- overvågning først kan finde sted på et
senere tidspunkt, når det er klart nødvendigt af hensyn til
politiets virksomhed.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om kommu-
ners adgang til at foretage tv-overvågning af gade, vej, plads
eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel,
og hvor der i øvrigt – ud over det i stk. 1 angivne – er et be-
hov for at fremme trygheden.
§ 2 d. Offentlige myndigheder må foretage tv-overvågning
af arealer, som ligger i tilknytning til eller i forlængelse af
egne bygningers indgange og facader, når tv-overvågningen
er nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Stk. 2. Politiet kan meddele offentlige myndigheder pålæg
om at foretage tv-overvågning efter stk. 1. Sådanne pålæg
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Justitsministeriet kan fastsætte regler om, hvilken
myndighed inden for politiet der behandler sager om pålæg
efter stk. 2.
§ 2 e. Private og offentlige myndigheder, der foretager tv-
overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som
benyttes til almindelig færdsel, skal inden for rimelig tid re-
gistrere sig i politiets register over tv-overvågningskameraer
(POLCAM).
Stk. 2. Private og offentlige myndigheder, der har registre-
ret sig i politiets register over tv-overvågningskameraer
(POLCAM), jf. stk. 1, skal inden for rimelig tid registrere
væsentlige ændringer i tv-overvågningen i registret.«
§ 3. ---
34
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved tv-overvågning af penge-
transportbiler i medfør af § 2, nr. 2, og i de i § 2, nr. 4,
nævnte tilfælde.
11. I § 3, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 2, og i de i § 2, nr. 4, nævn-
te tilfælde« til: »§ 2, stk. 1, nr. 2, og i de i § 2, stk. 1, nr. 4,
nævnte tilfælde.«
§ 4 c. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Optagelser kan opbevares i et længere tidsrum end
nævnt i stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn til den data-
ansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling
af oplysningerne i kriminalitetsforebyggende øjemed efter
stk. 2. Er opbevaring nødvendig af hensyn til en konkret
tvist, skal den dataansvarlige inden for den frist, der er angi-
vet i stk. 4, underrette den, som tvisten vedrører, og på an-
modning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende.
12. I § 4 c, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter » hensyn til«: »en
indgivet anmeldelse om strafbart forhold,«.
§ 4 d. En kommune må kun behandle billedoptagelser
med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-
overvågning omfattet af § 2 a, hvis
13. I § 4 d, stk. 1, ændres »§ 2 a« til: »§§ 2 a eller 2 c«.
1-2) ---
Stk. 2-3. ---
§ 5. Overtrædelse af § 1, § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, straf-
fes med bøde.
14. I § 5, stk. 1, ændres »og § 3 a, stk. 1,« til: »§ 3 a, stk. 1,
og § 2 e«.
35