Henvendelse af 4/2-20 fra KPMG Acor Tax om CFC-beskatning
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.). (Bilag 22)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.). (Bilag 22)
Aktører:
L48 - Svar på spørgsmål nr. 52 af 31. januar 2020 fra Kathrine Olldag (RV)
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l48/bilag/22/2145743.pdf
4. februar 2020 Til Skatteministeren c.c. Folketingets Skatteudvalg L48 - Svar på spørgsmål nr. 52 af 31. januar 2020 fra Kathrine Olldag (RV) Skatteministeren har i dag svaret på spørgsmål nr. 52 af 31. januar 2020 fra Kathrine Olldag (RV), at ca. 50 moderselskaber i 2017 var CFC beskattet efter de gældende regler. Skatteministeren vurderer samtidigt, at yderligere moderselskaber, der vil blive omfattet af reglerne, hvis det fremsatte lovforslag vedtages, herunder hvis der indføres en partiel sub- stanstest som foreslået i spørgsmål 45 er relativt begrænset. Ifølge Danmarks Statistik var der 13.271 udenlandske datterselskaber i 2017. For alle moderselskaber til disse datterselskaber vil det med det foreliggende lovforslag gælde, at hvis datterselskaberne har CFC indkomst, der bl.a. består af valutakursgevinster på sæd- vanlige varedebitorer og varekreditorer som led i almindelig samhandel, som overstiger 1/3 af datterselskabets skattepligtige indkomst, vil moderselskabet blive beskattet af CFC indkom- sten, hvis der ikke indføres en egentlig substanstest som alternativ til den gældende aktivtest eller som minimum en indsnævring af CFC indkomsten til ikke at omfatte valutakursgevinster på sædvanlige varedebitorer og varekreditorer som led i almindelig samhandel. Moderselskaber, der kan blive ramt, er eksempelvis moderselskaber med datterselskaber i norden, der sælger på de øvrige nordiske markeder i den lokale valuta DKK, SEK, NOK og EUR. Hvis SEK eksempelvis falder i forhold til NOK, DKK eller EUR, vil det svenske datterselskab som udgangspunkt have valutakursgevinster på sine varedebitorer i NOK, DKK eller EUR. Hvis der samtidig er tale om datterselskaber med beskeden indtjening (lav skattepligtig indkomst) som følge af et meget konkurrencepræget marked, så er det på ingen måde urealistisk, at der kan indtræde CFC beskatning af et relativt højt antal danske moderselskaber. Gør det slet ingen indtryk på ministeren, at datterselskaber med lav indtjening men begunsti- get af valutakursgevinster på deres almindelige forretningsmæssige mellemværender, kan be- tyde dansk CFC beskatning, merbeskatning og en tung compliancebyrde, og at et sådant sce- narie på ingen måde er urealistisk? Med venlig hilsen Peter Rose Bjare Partner Skatteudvalget 2019-20 L 48 Bilag 22 Offentligt