Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Politiets overtagelse af tv-overvågning) vedlægges en kommenteret hø-
ringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Endvidere vedlægges kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne
høringssvar til forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om tv-
overvågning (Politiets overtagelse af tv-overvågning og udvidelse af adgan-
gen til tv-overvågning) (L 171), som blev fremsat for Folketinget den 27.
februar 2019, men som bortfaldt ved udskrivelsen af folketingsvalg den 7.
maj 2019. Dette materiale er tidligere oversendt til Folketingets Retsudvalg
i forbindelsen med fremsættelsen af L 171 (L 171 – bilag 1, 2018-19 (1.
samling)).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 3. februar 2020
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Freia Kirkeskov-Hansen
Sagsnr.: 2019-731-0055
Dok.: 1380629
Retsudvalget 2019-20
L 103 Bilag 1
Offentligt


Retsudvalget 2019-20
L 103 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T H Ø R I N G S O V E R S I G T
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Politiets overtagelse af tv-overvågning)
I. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. december 2019 til den 8.
januar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Andelsboligforenin-
gernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL – Dan-
marks Almene Boliger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Copenhagen
Business School (CBS) – CBS LAW – Institut for Ledelse, Politik og Filo-
sofi, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Jurist- og Økonomforbund,
Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Tekniske Universitet – DTU Diplom
– Center for Diplomingeniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Boldspil-Union, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Taxi Råd, Dan-
ske Advokater, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske
Udlejere, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommer-
forening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,
Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes
Landsorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsfor-
valtningsjurister, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøernes Landsstyre, Grønlands
Selvstyre, Handelshøjskolen – Århus Universitet, HK, HORESTA, Højeste-
Dato:
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Freia Kirkeskov-Hansen
Sagsnr.: 2019-731-0055
Dok.: 1376357
Retsudvalget 2019-20
L 103 Bilag 1
Offentligt
2
ret, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Ju-
stitia, KL, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforenin-
gen af Forsvarssadvokater, Landsforeningen KRIM, Liberale Erhvervs Råd,
Politidirektørforeningen, Politiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening,
Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, samtlige byretter, samt-
lige kommuner, SikkerhedsBranchen, Syddansk Universitet – Det Sam-
fundsvidenskabelige Fakultet, Sø- og Handelsretten, Trafikselskaberne i
Danmark, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aalborg Universitet – Juridisk
Institut – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Retshjælp og Aar-
hus Universitet – Juridisk Institut.
II. Høringssvarene
1. Indledning
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, BL – Danmarks Almene Boliger, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Datatilsynet, De Samvir-
kende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræven-
tive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark,
Foreningen af Offentlige Anklagere, HK, Høje-Taastrup Kommune,
Højesteret, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder,
IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Københavns Byret, Næstved Kom-
mune, Politiforbundet, PROSA, Region Midtjylland, Retspolitisk For-
ening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Sik-
kerhedsBranchen, Slagelse Kommune, Sø- og Handelsretten, TEKNIQ
Arbejdsgiverne, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringsvar.
Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Advokatrådet, Det Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, Fi-
nans Danmark, Høje-Taastrup Kommune, Højesteret, KL, Køben-
havns Byret, Næstved Kommune, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Sø-
og Handelsretten, Vestre Landsret og Østre Landsret har ingen bemærk-
ninger til lovforslaget.
3
2. Afgrænsning af bestemmelsen
Den Danske Dommerforening anfører, at det følger af lovforslaget, at der
kan være tale om væsentlige indgreb, som kun skal benyttes i helt særlige
og ekstraordinære situationer, men at forslaget ikke giver megen vejledning
til politiet og retten, f.eks. om hvordan politiet skal kunne give retten grund-
lag for at vurdere, om der f.eks. foreligger en væsentlig risiko for terror.
IT-Politisk Forening anerkender, at det i helt ekstraordinære situationer
kan være hensigtsmæssigt at give politiet en kortvarig adgang til tv-over-
vågning i et bestemt område. IT-Politisk Forening finder dog, at den fore-
slåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e ikke er tilstrækkeligt afgræn-
set til ekstraordinære situationer og foreslår, at det f.eks. kræves, at der er
en umiddelbar og konkret fare for menneskers liv eller velfærd, eksempel-
vis i forbindelse med eftersøgning af en gerningsperson fra et terrorangreb
eller forebyggelse af en konkret terrortrussel, og at det ikke bør være muligt
at bruge indgrebet i mere ukonkrete situationer som bandeskyderier i et om-
råde. IT-Politisk Forening finder endvidere, at bemærkningerne til bestem-
melsen efterlader en vis tvivl om, hvilke tv-overvågningskameraer der vil
kunne overtages efter retsplejelovens § 791 e. IT-Politisk Forening anbefa-
ler, at muligheden for at overtage tv-overvågning afgrænses til tv-overvåg-
ningskameraer, som er rettet mod områder med almindelig færdsel.
Rigspolitiet vurderer, at den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791
e vil bidrage positivt til politiets arbejde med at afværge særligt alvorlige
forbrydelser. Rigspolitiet foreslår dog, at det præciseres, at den foreslåede
bestemmelse ikke indebærer nogen ændringer i politiets eksisterende mu-
ligheder for at foretage tv-overvågning, dataaflæsning mv. efter retspleje-
lovens regler om tvangsindgreb.
Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i rets-
plejelovens § 791 e, stk. 1, er tilstrækkeligt klart afgrænset. Det følger såle-
des af bestemmelsen, at tre betingelser skal være opfyldt, for at politiet kan
overtage tv-overvågning.
For det første er det en betingelse, at der er tale om forebyggelse eller ef-
terforskning af en lovovertrædelse, som kan straffes med fængsel i 6 år el-
ler derover eller udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12
eller 13 om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændig-
hed og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder, terrorisme mv. Der skal således være tale om forebyg-
4
gelse eller efterforskning af en alvorlig forbrydelse, f.eks. terrorhandlinger.
For det andet er det en betingelse for at overtage tv-overvågning, at lovover-
trædelsen kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for bety-
delige samfundsværdier. Begreberne skal forstås i overensstemmelse med,
hvordan begreberne i øvrigt fortolkes i retsplejeloven.
Endelig er det en betingelse for at overtage tv-overvågning, at der er afgø-
rende grunde til det med henblik på at forebygge eller efterforske en forbry-
delse. Dette indebærer, at der skal være en væsentlig forøget risiko for, at
der vil blive begået f.eks. terrorhandlinger. Det vil afhænge af en konkret,
samlet vurdering, om der foreligger en væsentlig forøget risiko. Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvor der foreligger konkrete oplysninger om, at et ter-
rorangreb er nært forestående. Det indebærer endvidere, at politiets over-
tagelse af tv-overvågningen skal være afgørende for at forebygge eller ef-
terforske forbrydelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere i helt særlige tilfælde kunne an-
vendes, hvor der ikke foreligger sådanne konkrete oplysninger, men hvor
der er tale om en begivenhed, som efter en generel vurdering kan indebære
en væsentlig forøget risiko for f.eks. terrorangreb. Der kan bl.a. være tale
om besøg af særligt udsatte udenlandske statsoverhoveder mv., som f.eks.
skal optræde offentligt i forbindelse med taler til offentligheden, og hvor po-
litiet finder, at den fornødne beskyttelse alene kan etableres ved midlertidigt
at overtage tv-overvågning i et område.
Den foreslåede bestemmelse tager navnlig sigte på at forebygge terror, men
bestemmelsen er ikke begrænset hertil. Når betingelserne for at iværksætte
indgrebet i øvrigt er opfyldt, kan politiet overtage tv-overvågning i et om-
råde med henblik på at forebygge anden alvorlig kriminalitet. Det kan f.eks.
være retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler
mv., gidsels- og kidnapningssituationer eller banderelaterede skyderier.
Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes i forbindelse med efterforsk-
ning af en allerede begået alvorlig lovovertrædelse, hvis det vil have afgø-
rende betydning for politiets efterforskning af den begåede lovovertrædelse,
at politiet meget hurtigt kan få adgang til tv-overvågning af et område, f.eks.
med henblik på at udfinde og identificere en mistænkt eller mulige vidner til
lovovertrædelsen.
5
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at der ved tv-
overvågning forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen personover-
vågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, foto-
grafiapparat eller lignende apparat, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om tv-over-
vågning. Det fremgår endvidere, at den foreslåede bestemmelse vil gælde,
uanset om den konkrete tv-overvågning er omfattet af tv-overvågningsloven.
Adgangen til at overtage tv-overvågning vil bl.a. gælde for tv-overvågnings-
kameraer hos private og offentlige myndigheder, som omfattes af tv-over-
vågningslovens krav om at registrere sig i politiets register over tv-overvåg-
ningskameraer (POLCAM). Adgangen forudsættes imidlertid ikke begræn-
set til de tv-overvågningskameraer, der er omfattet af registreringspligten.
Politiet vil således f.eks. kunne overtage tv-overvågning, som er placeret i
et baglokale eller inde i en butik. Det fremgår af den foreslåede bestem-
melse, at politiet ikke vil kunne overtage tv-overvågning i private hjem.
For så vidt angår det anførte om afgrænsning til retsplejelovens øvrige be-
stemmelser om tvangsindgreb er det præciseret i bemærkningerne til lov-
forslaget, at den foreslåede bestemmelse i § 791 e ikke indebærer nogen æn-
dringer af politiets øvrige muligheder for at foretage tvangsindgreb inden
for strafferetsplejen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
3. Anvendelse af oplysninger indhentet ved politiets overtagelse af tv-
overvågning
BL – Danmarks Almene Boligforeninger finder politiets råderet over op-
tagelser, som foretages, mens politiet har overtaget tv-overvågningen, sær-
lig problematisk, da optagelserne kan være nødvendige for boligorganisa-
tionens håndtering af de eventuelle lovovertrædelser, som boligafdelingen
som udgangspunkt skal forfølge. BL anfører endvidere, at videooptagel-
serne kan tjene som dokumentation ved bevisførelse i en eventuel retssag
om en beboers misligholdelse af lejeaftalen.
Den Danske Dommerforening anfører, at bemærkningerne ikke forholder
sig til håndtering af tilfældighedsfund.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens
§ 791 e tager sigte på politiets overtagelse af tv-overvågning med henblik
på at forebygge og efterforske alvorlige forbrydelser.
6
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at politiet kan anvende tv-overvågning,
som politiet er kommet i besiddelse af i forbindelse med overtagelse af tv-
overvågning efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e, til
efterforskning eller som bevis under en straffesag. Det gælder også, når
overtagelsen af tv-overvågningen er ophørt.
Formålet med retsplejelovens regler om tilfældighedsfund er bl.a. at mod-
virke, at et tvangsindgreb søges gennemført med henvisning til en mindre
velunderbygget mistanke om en grov lovovertrædelse, men at indgrebet re-
elt gennemføres med henblik på at skaffe bevis vedrørende andre lovover-
trædelser, der ikke i sig selv kunne have begrundet tvangsindgrebet.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at den tv-overvågning, som
politiet i medfør af den foreslåede bestemmelse vil kunne overtage fra an-
dre myndigheder eller private, vil være etableret i forvejen ud fra væsent-
lige hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, herunder i forhold til andre krimi-
nalitetsarter såsom hærværk, butikstyveri mv. Tv-overvågningen vil efter
omstændighederne i forvejen kunne videregives til politiet i kriminalitets-
opklarende øjemed. Hvis optagelser, politiet er kommet i besiddelse af ved
overtagelse af tv-overvågning, alene måtte anvendes til efterforskning af det
forhold, der dannede grundlag for indgrebet, ville dette medføre, at tv-over-
vågningen ikke ville kunne anvendes til efterforskningen af mindre alvorlige
forbrydelser, som optagelserne ellers kunne have været anvendt til, hvis in-
dehaveren af tv-overvågningen havde overdraget optagelserne til politiet.
Det bemærkes i den forbindelse, at tvangsindgrebet efter den foreslåede be-
stemmelse i retsplejelovens § 791 e retter sig mod den, der har rådighed
over tv-overvågningen, og at indgrebet vil blive mere indgribende for den
pågældende, hvis optagelserne ikke kan bruges til det formål, til hvilket tv-
overvågningen er opsat.
Justitsministeriet finder derfor ikke, at anvendelsen af oplysninger indhen-
tet ved politiets overtagelse af tv-overvågning skal være begrænset til sager,
hvor betingelserne for anvendelse af tilfældighedsfund er opfyldt.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
4. Tidsmæssig afgrænsning og politiets overtagelse af tv-overvågning
Institut for Menneskerettigheder anfører, at der som udgangspunkt ikke
vil være grundlag for at fastsætte et længere tidsrum for politiets overtagelse
af tv-overvågning end 48 timer, og at dette alene kan fraviges, når helt sær-
7
lige omstændigheder gør sig gældende. Instituttet anbefaler, at det præcise-
res i lovforslaget, hvornår der er tale om sådanne helt særlige omstændighe-
der.
IT-Politisk Forening anbefaler, at der fastsættes en absolut og kort tids-
mæssig grænse for indgrebets varighed, inklusive forlængelser, i forbindelse
med den konkrete efterforskning eller den konkrete trussel mod den offent-
lige sikkerhed.
Justitsministeriet bemærker, at overtagelse af tv-overvågning efter den fo-
reslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e, stk. 3, sker efter rettens ken-
delse, og at retten i kendelsen anfører det område, som indgrebet angår, og
fastsætter det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages. Tidsrum-
met kan alene forlænges ved rettens kendelse.
Den nærmere afgrænsning af det geografiske område for indgrebet vil bero
på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, og området for den konkrete
overtagelse af tv-overvågning må fastlægges på baggrund af de forhold,
som begrunder vurderingen af, at der f.eks. er en væsentlig forøget risiko
for et terrorangreb. Udstrækningen af det pågældende område skal – i over-
ensstemmelse med almindelige principper om proportionalitet – være så be-
grænset som muligt.
Tidsrummet skal – i overensstemmelse med almindelige principper om pro-
portionalitet – være så kort som muligt. Medmindre helt særlige omstæn-
digheder gør sig gældende, vil der som udgangspunkt ikke være grundlag
for at fastsætte et længere tidsrum end 48 timer.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår der foreligger sådanne helt
særlige omstændigheder, at der kan fastsættes et længere tidsrum end 48 ti-
mer. Det vil dog efter Justitsministeriets opfattelse f.eks. kunne være tilfæl-
det, hvis det allerede på tidspunktet, hvor kendelsen indhentes, står klart, at
den væsentlige forøgede risiko, der begrunder indgrebet, vil bestå i en gi-
ven periode, som er længere end 48 timer.
Det klare udgangspunkt vil dog være, at retten – hvis der vurderes at være
behov for at overtage tv-overvågning i mere end 48 timer – vil skulle have
sagen forelagt på ny med henblik på at der, hvis betingelserne fortsat vur-
deres at være opfyldt, kan udstedes en ny retskendelse.
8
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke behov for at fastsætte en ab-
solut grænse for varigheden af indgrebet.
5. Offentliggørelse af oplysninger om politiets overtagelse af tv-over-
vågning
Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening finder ikke, at betydnin-
gen af, at politiet ”overtager” optagelserne fremgår klart i lovforslaget.
Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening finder, at det bør præciseres,
at virksomheden efter omstændighederne beholder adgang til optagelserne
for fortsat at kunne opfylde de eventuelle eksterne formål, hvortil oplysnin-
gerne blev indsamlet.
BL – Danmarks Almene Boliger finder, at ved afslutning af efterforskning
bør optagelserne tilbagegives til boligorganisationen, som dermed har mu-
lighed for at vurdere, hvorvidt optagelserne er anvendelige til håndteringen
af boligorganisationens retlige interesser uafhængigt af politiets forudgå-
ende efterforskning.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det tilføjes i den foreslåede
bestemmelse i retsplejelovens § 791 e, stk. 8, at der sker underretning af en-
keltpersoner, når politiets overtagelse af tv-overvågning sker på grundlag af
en mistanke om, at den pågældende har begået eller vil begå bestemte hand-
linger.
IT-Politisk Forening foreslår, at der sker en orientering af borgerne om
iværksatte indgreb, f.eks. ved offentliggørelse på politiets hjemmeside, her-
under med angivelse af geografisk område og tidsrum, og ved offentliggø-
relse af en årlig statistik over antal indgreb og deres omfang.
HK finder, at de ansatte skal orienteres om, at politiet har overtaget tv-over-
vågningen. Hvis dette ikke kan lade sig gøre f.eks. på grund af tavshedspå-
læg, bør de ansatte orienteres, når dette bortfalder, og tv-overvågningen le-
veres tilbage til arbejdsgiveren.
PROSA finder, at det bør offentliggøres, hvilke kameraer politiet har fået
adgang til og i hvilke tidsrum.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at når politiet med hjemmel i den fo-
reslåede bestemmelse har overtaget tv-overvågning, vil politiet også få rå-
deretten over de optagelser fra tv-overvågningen, der sker, efter at politiet
9
har overtaget tv-overvågningen. Politiet vil derfor også have adgang til –
efter eventuelt at have kopieret sådanne optagelser til politiets eget udstyr
– at slette optagelserne fra det overtagne udstyr, før indgrebet afsluttes og
rådigheden over udstyret gives tilbage. Slettes optagelser med personoplys-
ninger ikke, vil der være tale om en videregivelse af personoplysninger, der
skal ske i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Det vil være
en konkret vurdering, hvorvidt optagelserne slettes. Retsplejelovens § 791
om tilintetgørelse af båndoptagelser, fotokopier eller anden gengivelse af
det, der er kommet til politiets kendskab ved et tvangsindgreb, må imidler-
tid antages at indebære, at politiet ikke må opbevare sådant materiale, hvis
der ikke rejses sigtelse mod nogen for den overtrædelse, der dannede grund-
lag for overtagelsen af tv-overvågningen.
Politiets overtagelse af udstyret medfører ikke, at anvendelsen af oplysnin-
ger indhentet ved politiets overtagelse af tv-overvågning er begrænset til sa-
ger, hvor betingelserne for anvendelse af tilfældighedsfund er opfyldt. Det
vil derfor være muligt at anvende optagelserne i andre sager om strafferet-
lige lovovertrædelser. Det bemærkes desuden, at tidsrummet for overtagel-
sen – i overensstemmelse med almindelige principper om proportionalitet –
skal være så kort som muligt. Medmindre helt særlige omstændigheder gør
sig gældende, vil der som udgangspunkt ikke være grundlag for at fastsætte
et længere tidsrum end 48 timer.
Justitsministeriet bemærker i forbindelse med underretning, at det fremgår
af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791
e, stk. 8, at reglerne i retsplejelovens §§ 784, 785 og 791 i øvrigt finde til-
svarende anvendelse på overtagelse af tv-overvågning.
Henvisningen til retsplejelovens § 784 vil indebære, at der, inden retten
træffer afgørelse efter stk. 3 eller 4, vil skulle beskikkes en advokat for den,
som indgrebet vedrører, og at advokaten vil skulle have lejlighed til at ud-
tale sig, jf. § 784, stk. 1, 1. pkt. Angår efterforskningen en overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13 om henholdsvis landsforræderi og andre
forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og om forbrydelser
mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv., vil
advokaten skulle beskikkes fra den særlige kreds af advokater, der er nævnt
i § 784, stk. 2.
Den beskikkede advokat vil skulle varetage interesserne både for dem, der
har rådighed over tv-overvågning i det område, som indgrebet vil vedrøre,
10
og for dem, der potentielt vil blive genstand for tv-overvågning fra politiets
side, når politiet overtager tv-overvågning i det pågældende område.
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at fastsætte reg-
ler om offentliggørelse af oplysninger om iværksatte indgreb.
Det bemærkes endvidere, at det følger af retsplejelovens § 788, stk. 5, at der
efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af udvi-
det teleoplysning efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4, ikke skal gives un-
derretning om indgrebet til indehaverne af de pågældende telefoner. Bag-
grunden er, at udvidet teleoplysning normalt vil omfatte så mange personer,
at underretning i praksis er umulig at gennemføre. Tilsvarende hensyn vur-
deres at kunne begrunde, at der ikke skal ske underretning af personer, der
optræder på tv-overvågning, som politiet overtager i medfør af den foreslå-
ede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
6. Private aktørers omkostninger i forbindelse med politiets overtagelse
af tv-overvågning
Dansk Erhverv anfører, at politiets mulighed for at overtage privates tv-
overvågning er en meget indgribende mulighed og kan betegnes som eks-
propriation eller beslaglæggelse. Dansk Erhverv anfører, at der som mini-
mum må kunne stilles det krav, at politiet i første omgang selv skal købe el-
ler leje det ønskede udstyr, og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal der ydes
fuld erstatning til den private, hvis overvågning overtages. Hvis virksomhe-
der påtvinges at afsætte medarbejderressourcer med henblik på at bistå po-
litiet i forbindelse med overtagelse af tv-overvågning, må det som minimum
ske mod fuld erstatning af de udgifter, som dette måtte medføre. Det må
endvidere være et krav, at politiet reetablerer lokaler og udstyr mv. til den
tilstand, de overtog det i, og hvis dette ikke umiddelbart er muligt, at der
ydes fuld erstatning for det tab og de udgifter, overtagelsen har medført.
Endvidere må politiet skulle erstatte eventuelle tab, hvis der under politiets
overtagelse af tv-overvågning sker butikstyverier, røverier eller anden kri-
minalitet, der som følge af politiets overtagelse af udstyret ikke efterføl-
gende kan dokumenteres. Dansk Erhverv anfører derudover, at de mere tek-
niske aspekter af overtagelsen ikke er beskrevet i lovforslaget, herunder om
og hvordan politiet skal uddannes i at håndtere de forskellige tv-overvåg-
ningssystemer, der findes på markedet, hvordan politiet teknisk skal kunne
11
tilgå udstyret via fjernadgang, samt hvordan en erhvervsdrivende mere kon-
kret tænkes at skulle bistå politiet.
De Samvirkende Købmænd finder, at det bør fremgå, at det er politiet, der
påtager sig efterfølgende omkostninger til udbedringer af eventuelle skader,
såfremt politiet har overtaget tv-overvågningen med magt.
SikkerhedsBranchen går ud fra, at politiet er forpligtet til at reetablere ska-
der eller erstatte dem, ligesom udgifter til ekstern bistand bør betales af po-
litiet, og at tv-overvågningsanlægget afleveres i samme stand og konfigura-
tion, som det blev overtaget i. SikkerhedsBranchen anbefaler, at dette præ-
ciseres og skrives ind i bestemmelserne.
TEKNIQ Arbejdsgiverne anfører, at der i bemærkningerne til lovforslaget
eller tilhørende vejledningerne bør skabes tilstrækkelig klarhed over, hvilke
instanser der i givet fald skal forestå betaling af installatørvirksomhedens
yderlser i forbindelse med, at ejeren af tv-overvågningsinstallationen tilkal-
der assistance fra en installatørvirksomhed.
Efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e, stk. 5, 1. pkt.,
påhviler det den, der har rådighed over tv-overvågningen, at bistå politiet
med at overtage tv-overvågningen.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at der ved
rådighed forstås både retlig og faktisk rådighed. Politiet har således bl.a.
valgfrihed mellem at søge bistand til at overtage tv-overvågning hos den,
der er dataansvarlig for tv-overvågningen, og hos en eventuel databehand-
ler. Politiet kan således også vælge at henvende sig direkte til f.eks. en it-
serviceleverandør eller et sikkerhedsfirma, der har den faktiske rådighed
over tv-overvågningen, herunder ved fysisk eller elektronisk at kunne tilgå
tv-overvågningen, med henblik på at få udleveret oplysninger, der sætter
politiet i stand til at overtage tv-overvågningen.
Afhængig af de nærmere omstændigheder kan det bl.a. omfatte at give poli-
tiet adgang til lokaler, hvorfra tv-overvågningen kan tilgås, at give politiet
adgang til at benytte det udstyr, der anvendes ved tv-overvågningen, og at
give politiet adgang til at koble politiets udstyr til tv-overvågningen, herun-
der ved fjernadgang. Det kan også omfatte at bistå politiet med at få slettet
optagelser af tv-overvågning, som er foretaget under politiets overtagelse
af tv-overvågningen, fra det overtagne udstyr, før rådigheden over udstyret
gives tilbage.
12
Det fremgår af pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at lov-
forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekven-
ser for erhvervslivet af betydning.
For så vidt angår det anførte om erstatning af udgifter afholdt af private i
forbindelse med politiets overtagelse af tv-overvågning, skal Justitsministe-
riet bemærke, at der ikke med lovforslaget er lagt op til at ændre de almin-
delige regler om offentlige myndigheders erstatningsansvar. Et eventuelt er-
statningskrav vil således skulle afgøres efter de almindelige principper her-
for. Det indebærer bl.a., at der skal være lidt et økonomisk tab, at den of-
fentlige myndighed skal have handlet ansvarspådragende, og at der skal
være sammenhæng (kausalitet) mellem tabet og den ansvarspådragende
handling eller undladelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
7. Behandling af personoplysninger i forbindelse med politiets overta-
gelse af tv-overvågning
Dansk Industri finder, at det bør præciseres, at politiet i forbindelse med
overtagelse af videooptagelser vil blive anset som dataansvarlig, jf. databe-
skyttelsesforordningens artikel 4, stk. 7.
Datatilsynet har noteret sig, at det nu fremgår af bemærkningerne, at poli-
tiet er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med tv-overvågningen i perioden for overtagelsen. Datatilsynet henviser
endvidere til Datatilsynets høringssvar af 18. januar 2019, hvoraf Datatilsy-
net opfordrer til, at der i bemærkningerne angives en nærmere bestemt frist
for sletning af optagelser i den situation, hvor der ikke rejses sigtelse mod
nogen for den lovovertrædelse, der dannede grundlag for tv-overvågningen.
Datatilsynet opfordrer desuden til, at det i bemærkningerne tydeliggøres, at
optagelser, der ikke er af efterforskningsmæssig betydning, bør slettes lø-
bende – og inden for en nærmere angivet frist – for at undgå ophobning af
overskudsinformation.
HK finder det vigtigt, at politiet ved tilbagelevering af udstyret sikrer, at tv-
overvågningen er opstillet på en sådan måde, at der ikke sker krænkelse af
de ansatte, og at politiet sikrer, at der sker en sletning af optagelser, som lig-
ger ud over det tidsrum og de arealer, som en arbejdsgiver efter de alminde-
lige regler har adgang til at tv-overvåge.
13
IT-Politisk Forening finder, at politiets henvendelse direkte til en databe-
handler med henblik på overtagelse af tv-overvågning kun bør finde sted,
når det undtagelsesvist ikke er muligt at skabe kontakt til den dataansvar-
lige. IT-Politisk Forening finder endvidere, at politiet alene må kunne indgå
aftaler om at træffe tekniske foranstaltninger, som gør det nemmere for po-
litiet at overtage tv-overvågning på et senere tidspunkt, med den dataansvar-
lige, da databehandleren ikke selvstændigt kan indgå aftaler på den data-
ansvarliges vegne. IT-Politisk Forening har derudover svært ved at se, hvor-
dan en dataansvarlig kan overholde databeskyttelsesforordningens bestem-
melser om behandlingssikkerhed, hvis der frivilligt indbygges en ”bagdør”,
der tillader politiet at koble sig ind på den dataansvarliges tv-overvågning,
da dette nærmest uundgåeligt vil skabe en risiko for, at den tekniske adgang
til udstyret (”bagdøren”) misbruges af andre, f.eks. fremmede efterretning-
stjenester eller IT-kriminelle.
Region Midtjylland savner en redegørelse for, om den foreslåede ændring
af retsplejeloven kan rummes inden for databeskyttelsesforordningen og
dennes rammer for særregler om behandling af personoplysninger.
Justitsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslaget, at databe-
handleren, som politiet henvender sig til med henblik på bistand med at tilgå
overvågningsudstyret, lovligt kan bistå politiet uden instruks eller godken-
delse fra den dataansvarlige i henhold til databeskyttelsesforordningens ar-
tikel 29. Databehandleren vil som udgangspunkt fortsat være bundet af krav
i databehandleraftalen om underretning af den dataansvarlige i overens-
stemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3, litra a.
Når politiet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse har overtaget tv-
overvågning, vil politiet også være dataansvarlig for behandlingen af per-
sonoplysninger i forbindelse med tv-overvågningen i perioden for overta-
gelsen. Når politiets overtagelse af tv-overvågningen ophører, vil politiets
dataansvar således ophøre for den efterfølgende brug af tv-overvågnings-
udstyret.
I forhold til spørgsmålet om sletning af optagelser, kan Justitsministeriet
oplyse, at politiets behandling af personoplysninger til retshåndhævelses-
formål er reguleret i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af
personoplysninger (retshåndhævelsesloven). Loven finder dog ikke anven-
delse på den behandling af personoplysninger, som udføres for eller af Po-
litiets Efterretningstjeneste (PET).
14
Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 791 e holder sig inden for
rammerne af retshåndhævelsesloven og indebærer ikke en fravigelse af de
principper og betingelser for behandling af personoplysninger, der følger
af loven.
Retshåndhævelseslovens § 4 opregner en række grundlæggende principper
for den dataansvarliges behandling af oplysninger, herunder om indsam-
ling, ajourføring, opbevaring mv. Indsamlede oplysninger må ikke opbeva-
res på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et
længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil
oplysningerne behandles, jf. § 4, stk. 6. Det samme følger også af PET-
lovens § 6 a, stk. 5.
Endvidere henvises til retsplejelovens § 791, der indebærer, at optagelser
og anden gengivelse af tv-overvågning i den periode, hvor politiet har over-
taget tv-overvågningen i et område efter stk. 1, som udgangspunkt skal til-
intetgøres, hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse,
der dannede grundlag for overtagelsen af tv-overvågning.
Er materialet fortsat af efterforskningsmæssig betydning, kan tilintetgørelse
undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum. Politiet indbringer
spørgsmålet herom for retten, der, inden der træffes afgørelse, skal give den
beskikkede advokat lejlighed til at udtale sig. Indbringelse for retten og hø-
ring af den beskikkede advokat skal dog ikke ske, når materialet er tilveje-
bragt som led i efterforskningen af overtrædelser af straffelovens kapitel 12,
§§ 111-115 og 118.
Endvidere skal politiet tilintetgøre materiale, som tilvejebringes ved over-
tagelse af tv-overvågning, og som viser sig ikke at have efterforskningsmæs-
sig betydning.
I forhold til IT-Politisk Forenings bemærkninger om, at det er vanskeligt for
en dataansvarlig at overholde databeskyttelsesforordningens bestemmelser
om behandlingssikkerhed, hvis der etableres en såkaldt ”bagdør”, der gi-
ver politiet mulighed for at koble sig ind på den dataansvarliges tv-overvåg-
ning, skal Justitsministeriet bemærke, at det ikke med lovforslaget forudsæt-
tes, at den dataansvarlige skal indrette sin tv-overvågning på en sådan
måde.
15
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.1.1., 2.1.1.4. og 2.1.1.5 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
2.
8. Forholdet til Danmarks Internationale Forpligtelser
Retspolitisk Forening anfører, at der bør tilføjes et afsnit om lovforslagets
forenelighed med bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (EMRK) og andre menneskeretlige forpligtelser.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet ikke finder, at lovfor-
slaget rejser spørgsmål i forhold til overholdelsen af Danmarks internatio-
nale forpligtelser. Justitsministeriet finder derfor ikke, at der bør være et af-
snit om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser i lovforslaget.
9. Digitaliseringsklar lovgivning
Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at ministeriet foretager en grundig be-
skrivelse af implementeringskonsekvenserne med særlig vægt på databe-
skyttelsesmæssige konsekvenser og lovforslagets betydning for borgerne.
Digitaliseringsstyrelsen anbefaler endvidere, at ministeriet foretager en be-
skrivelse af lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3 finder Justitsministeriet, at lovfor-
slaget er i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning.
10. Økonomi
Foreningen af offentlige Anklagere bemærker, at det efter foreningens op-
fattelse må forventes, at der skal indhentes flere kendelser på området, hvil-
ket vil kræve flere ressourcer til anklagemyndigheden.
Justitsministeriet har tilføjet i pkt. 3 om økonomiske konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige, at det vurderes, at lovforslaget
vil medføre begrænsede merudgifter for domstolene. Der lægges op til, at
udgifterne afholdes inden for den eksisterende ramme.
11. Rapportering og evaluering
16
Ingeniørforeningen IDA og Rådet for Digital Sikkerhed anbefaler, at der
tilføjes et krav om, at der efterfølgende afrapporteres til Tilsynet med Efter-
retningstjenesterne om indgrebet.
Institut for Menneskerettigheder og PROSA anbefaler, at der efter en
nærmere angiven periode foretages en evaluering af loven med henblik på
at vurdere, om den praktiske udmøntning giver anledning til at revidere reg-
lerne.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at Tilsynet med Efterretningstjene-
sterne (TET) fører kontrol med, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) og
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) behandler oplysninger om fysiske og
juridiske personer i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser
herom i lov om PET og lov om FE samt regler udstedt i medfør heraf.
Justitsministeriet finder ikke, at TET’s opgaver falder inden for lovforsla-
gets område.
Justitsministeriet finder endvidere ikke, at der bør foretages en evaluering
af lovændringen med henblik på at vurdere, om den praktiske udmøntning
giver anledning til at revidere reglerne.
III. Lovforslaget
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i høring, er der i
det fremsatte lovforslag navnlig foretaget følgende ændringer:
1. I lovforslagets § 1, nr. 2, er det præciseret i den foreslåede bestem-
melse i retsplejelovens § 791 e, stk. 1, at politiet ikke kan overtage
tv-overvågning i private hjem.
2. Det er i lovforslagets pkt. 3 om økonomiske konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige tilføjet, at det vurderes, at
lovforslaget vil medføre begrænsede merudgifter for domstolene.
Der lægges op til, at udgifterne afholdes inden for den eksisterende
ramme.
3. Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, præciseret, at
den foreslåede ordning ikke indebærer nogen ændringer af politiets
øvrige muligheder for at foretage tvangsindgreb inden for straffe-
retsplejen.


Retsudvalget 2019-20
L 103 Bilag 1
Offentligt


Retsudvalget 2019-20
L 103 Bilag 1
Offentligt