Fremsat den 4. februar 2020 af Søren Espersen (DF), Lise Bech (DF), Liselott Blixt (DF), Bent Bøgsted (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 4. februar 2020 af Søren Espersen (DF), Lise Bech (DF), Liselott Blixt (DF), Bent Bøgsted (DF),
Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af
værnepligt
Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige lovgivningsinitiativer med henblik på, at alle dele af kongeriget lige-
stilles med hensyn til aftjening af værnepligt.
Beslutningsforslag nr. B 86 Folketinget 2019-20
AX024221
Bemærkninger til forslaget
Indeværende beslutningsforslag er en uændret genfrem-
sættelse af beslutningsforslag nr. B 61 fra folketingsåret
2016-17, forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mel-
lem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af
værnepligt, dog med opdaterede bemærkninger.
Grundloven, der som bekendt gælder for alle dele af rigs-
fællesskabet, pålægger enhver våbenfør mand at aftjene
værnepligt. Således bliver enhver dansk mand med fast op-
hold i Danmark indkaldt til Forsvarets dag det år, hvor han
fylder 18 år. Mænd, der har bopæl i andre dele af kongeriget
– Grønland og Færøerne – skal til gengæld ikke aftjene vær-
nepligt.
Desuden er det således, at mænd, der er flyttet til Dan-
mark efter at have haft ophold på Færøerne eller i Grønland
i mindst 10 år, efter ansøgning kan fritages for værnepligt i
Danmark.
Af Betænkning angående revision af værnepligtslovgiv-
ningen, som blev afgivet i 1952 af Indenrigsministeriets
værnepligtsudvalg fremgår, at det i værnepligtslov nr. 123 af
8. juni 1912 bestemmes, at »de, der er født på Færøerne eller
Grønland, [er] fritaget for værnepligten, så længe de ikke er-
hverver fast hjem i den øvrige del af den danske stat«, og at
disse bestemmelser svarer til reglerne i de tidligere værne-
pligtslove af 12. februar 1849, 2. marts 1861 og 6. marts
1869.
Bestemmelsen om, at færøske og grønlandske mænd ikke
skal aftjene værnepligt, stammer således helt tilbage fra de
tidligste værnepligtslove. Meget er imidlertid sket siden, og
især i de seneste år har de to samfund oplevet en rivende ud-
vikling med selvstyre og hjemtagelse af stadig flere sagsom-
råder.
Specielt når det drejer sig om det udenrigs- og sikkerheds-
politiske område, inddrages grønlandske og færøske myn-
digheder mere og mere.
Set i lyset af denne positive udvikling mener Dansk Fol-
keparti, at det er naturligt at se på, om det fortsat giver me-
ning, at grønlandske og færøske mænd skal være fritaget for
værnepligt. I vore øjne bør alle tre befolkningsgrupper i
rigsfællesskabet være en del af forsvaret og beredskabet.
Det blev bl.a. fremhævet af den grønlandske selvstyrre-
kommission, der blev nedsat af landsstyret ved årsskiftet
1999-2000, og som i april 2003 afgav rapport om selvstyre i
Grønland. Kommissionen skrev således, at der bør indføres
en kombination af en værnepligt og en civil samfundspligt
(CSP) for den grønlandske ungdom, idet der i den grønland-
ske ungdom er et voksende ønske om at være med til at tage
et personligt ansvar for samfundets fremtid. Samtidig mente
kommissionen, at hvis Grønland skal overskride tærsklen fra
sikkerhedspolitisk set at være et protektorat med hjemme-
styre til at indgå i et reelt partnerskab med Danmark, kom-
mer det grønlandske folk ikke uden om at tage et medansvar
og yde sit bidrag til at tage vare på kongeriget.
Denne anbefaling følges op i Forsvarsministeriets analyse
fra 2016 om fremtidig opgaveløsning i Arktis. Her peges der
på, at der er et uudnyttet potentiale for ansættelse og invol-
vering af den grønlandske befolkning til løsningen af for-
svars- og beredskabsopgaver. Analysen anbefaler, at der
iværksættes en række pilotprojekter, og at forskellige ele-
menter af forsvarets uddannelser etableres i Grønland.
Viljen til at deltage i forsvaret er da også til stede i Grøn-
land. Det ses ved den store interesse, der har været i Grøn-
land for at møde op ved den tillempede version af Forsvarets
dag.
Denne analyse gælder naturligvis også for Færøerne, selv
om det er en langt mere udbredt praksis blandt unge færin-
ger at rejse til Danmark og tage en uddannelse i Forsvaret.
Både Færøerne og Grønland ønsker mere selvstændighed og
heri bør indgå som en naturlig del, at den grønlandske og
den færøske befolkning bidrager til forsvaret og redningsbe-
redskabet.
I den forbindelse er værnepligten en glimrende rekrutte-
ringsmekanisme til forsvaret og redningsberedskabet. Sam-
menlægningen af Grønlands Kommando og Færøernes
Kommando til Arktisk Kommando med placering i Nuuk/
Godthåb og med et forbindelseselement i Tórshavn under-
støtter kun denne udvikling og viser, at der er behov for, at
folk med lokalt kendskab bidrager til varetagelsen af forsva-
rets og beredskabets opgaver i de to lande.
De økonomiske omkostninger ved dette forslag er be-
grænsede: Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederik-
sen har tidligere vurderet, at en udvidelse af værnepligten til
også at gælde Færøerne og Grønland vil indebære årlige
omkostninger på 1,5-3,6 mio. kr., jf. svar på FOU alm. del –
spørgsmål 40, folketingsåret 2016-17. Disse omkostninger
kan uden problemer afholdes inden for Forsvarsministeriets
ramme.
2
Skriftlig fremsættelse
Søren Espersen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem
alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af
værnepligt.
(Beslutningsforslag nr. B 86)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3