Fremsat den 4. februar 2020 af Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB), Mette Thiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)
Tilhører sager:
Aktører:
AX24227
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b81/20191_b81_som_fremsat.pdf
Fremsat den 4. februar 2020 af Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB), Mette Thiesen (NB) og Pernille Vermund (NB) Forslag til folketingsbeslutning om, at statens uddannelsesstøtte (su) skal forbeholdes danske statsborgere Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at ændre reglerne, så su forbeholdes danske statsborgere. Beslutningsforslag nr. B 81 Folketinget 2019-20 AX024227 Bemærkninger til forslaget Muligheden for offentlig forsørgelse er en del af sam- fundskontrakten mellem danskerne. At udbrede adgangen til offentlig forsørgelse til også at omfatte udlændinge svækker den borgerlige solidaritet og tømmer det danske værdifæl- lesskab for indhold. Den danske model for uddannelsesstøtte er meget generøs og udtryk for et ønske om, at adgang til uddannelse ikke skal være betinget af forældrenes økonomi, men skal være en mulighed for alle under uddannelse. Dette karakteristika ved den danske skattefinansierede velfærdsmodel med lige muligheder for alle er funderet i det nationale værdifælles- skab. Vi deler med hinanden, fordi vi kerer os om hinanden, og fordi vi ønsker et samfund, hvor den enkeltes muligheder ikke betinges af social arv, men af egen indsats og evner. Denne borgerlige solidaritet mellem danskere kan ikke ud- strækkes til at gælde hele verden. I så fald forsvinder det so- lidariske element i det nationale fællesskab og bliver erstat- tet af udefra kommende love og regler. Su til udlændinge er et eksempel på, hvordan EU-regler, som har til formål at sikre en smidig udveksling af arbejds- kraft, er blevet misbrugt til at underminere det danske vær- difællesskab og udvande den borgerlige solidaritet som den bærende søjle i vores samfund. Der er mange gode grunde til at sikre, at udlændinge kan studere i Danmark og danske unge kan studere i udlandet, men at give udlændinge, der studerer i Danmark, adgang til su og dermed offentlig for- sørgelse er unødvendigt og skadeligt for det danske sam- fund. 2 Skriftlig fremsættelse Peter Seier Christensen (NB): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at statens uddannelsesstøtte (su) skal forbeholdes danske statsborgere. (Beslutningsforslag nr. B 81) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3