L 48 - svar på spm. 52 om antallet af virksomheder, der omfattes af CFC-beskatning med de gældende regler, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 45 af 27. januar 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
30. januar 2020
J.nr. 2019 - 6665
Skatteudvalget 2019-20
L 48 endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Skatteudvalget 2019-20
L 48 endeligt svar på spørgsmål 52
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
I lovforslaget udvides definitionen af CFC-indkomst til også at omfatte ”anden indkomst
af immaterielle aktiver”. Vurderer ministeren, at det ville være muligt at indføre en partiel
substanstest, som kun omfatter denne indkomsttype? I så fald bedes ministeren oplyse
provenuvirkningen både i forhold til gældende regler på området og de af regeringen fo-
reslåede regler.
Svar
Indledningsvist bemærkes, at jeg forstår den i spørgsmålet beskrevne model således, at
udgangspunktet fortsat vil være, at CFC-reglerne finder anvendelse på alle datterselskaber,
uanset hvor de er beliggende, dvs. såvel datterselskaber i Danmark, i EU/EØS og i tred-
jelande. Ligeledes vil udgangspunktet være, at også datterselskaber med ”substans” om-
fattes. Den partielle substanstest vil bestå i, at ”anden indkomst af immaterielle aktiver”,
der ikke CFC-beskattes efter gældende regler, ikke medregnes som CFC-indkomst, så-
fremt datterselskabet har ”substans”.
Det er vurderingen, at der juridisk ikke vil være noget til hinder for at indføre en sådan
partiel substanstest, idet det forudsættes, at modellen i givet fald udformes på en sådan
måde, at der fortsat ikke vil være nogen forskel i relation til, hvordan CFC-regler anven-
des på datterselskaber i henholdsvis Danmark og i EU/EØS.
Det bemærkes, at der i givet fald vil skulle tages stilling til den nærmere udformning af re-
gelsættet, herunder om den vil skulle gælde for alle datterselskaber uanset beliggenhed, for
datterselskaber i EU/EØS eller både datterselskaber i EU/EØS og tredjelande, eventuelt
begrænset til lande, hvormed der er indgået en dobbeltbeskatningsaftale eller en aftale om
informationsudveksling på skatteområdet.
Der vil i forlængelse heraf også skulle tages stilling til, hvilken betydning en sådan partiel
substanstest i øvrigt bør få for udformningen af regelsættet, herunder de bestemmelser i
det foreliggende lovforslag, der er foreslået med henblik på at sikre, at medtagelsen af
”anden indkomst af immaterielle aktiver” ikke får utilsigtede økonomiske konsekvenser
for danske koncerner. Det gælder bl.a. overgangsreglen i lovforslagets § 8, stk. 4, og de
særlige regler i forslaget til selskabsskattelovens § 32, stk. 17 og 18, der omhandler op-
købssituationer. Det bemærkes, at de nævnte regler efter forslaget ikke blot finder anven-
delse i relation til ”anden indkomst” af immaterielle aktiver, men også i relation til royal-
ties heraf.
Isoleret set vurderes indførelsen af en partiel substanstest, der alene omfatter anden ind-
komst, ikke at have provenumæssige konsekvenser sammenholdt med gældende ret. Det
skal ses i lyset af, at anden indkomst efter gældende regler ikke medregnes til virksomhe-
dernes CFC-indkomst.
En partiel substanstest for anden indkomst vil dog medføre, at det eksisterende incita-
ment for virksomhederne til at indrette sig på en sådan måde, at indtægter fra immateri-
Side 3 af 3
elle aktiver ikke oppebæres som royalties, men som anden indkomst, i vidt omfang opret-
holdes. Sammenholdt med lovforslaget som fremsat vil indførelsen af en partiel substans-
test således medføre en svækkelse af de værnsregler, der skal sikre, at værdier skabt i Dan-
mark også beskattes her i landet.
Det bemærkes i denne forbindelse, at den foreslåede udvidelse af de indkomstkategorier,
der anses for CFC-indkomst, til også at omfatte anden indkomst af immaterielle aktiver
følger af minimumskravene i skatteundgåelsesdirektivet. Direktivets krav er udformet på
baggrund af anbefaling 4 i OECD-rapporten vedrørende handlingspunkt 3 fra 2015. Det
fremgår af OECD-rapporten, at en medregning af royalties baseret på den juridiske kvali-
fikation af indkomsten ikke er tilstrækkelig for at medregne al relevant indkomst af imma-
terielle aktiver, idet det bl.a. fremhæves, at royaltyafkast kan være indlejret i en salgsind-
komst. OECD’s anbefaling er derfor, at der ved udformningen af CFC-regler ikke anven-
des en tilgang, der er baseret på den juridiske kvalifikation af indkomsten af immaterielle
aktiver.
Medregningen af anden indkomst af immaterielle aktiver skal således sikre, at det ikke bli-
ver muligt at undgå CFC-beskatning ved, at koncerner indretter deres forretningsmodel
på en sådan måde, at immaterielle aktiver flyttes til et lavskatteland, hvorefter afkastet
heraf oppebæres på anden måde end som royalties. Med andre ord medtages anden ind-
komst af immaterielle aktiver i CFC-indkomsten med henblik på at styrke det værn, som
CFC-reglerne opstiller mod skattemæssigt begrundet flytning af immaterielle aktiver – og
dermed afkastet heraf – til lavskattelande.
Denne styrkelse af værnet vil ikke i samme grad opnås, såfremt der indføres en partiel
substanstest som den beskrevne. CFC-reglerne vil derfor i givet fald ikke i samme omfang
som forslaget i L 48 udgøre et effektivt værn mod udhuling af selskabsskattebasen ved
skattemæssigt begrundet flytning af mobil indkomst.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 52 af 31. januar 2020. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
3. februar 2020
J.nr. 2019 - 6665
Skatteudvalget 2019-20
L 48 endeligt svar på spørgsmål 52
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, antallet af virksomheder, der omfattes af CFC-beskatning
med i) gældende regler, ii) de i lovforslaget foreslåede regler og iii) de i lovforslaget fore-
slåede regler, men med tilføjelse af en partiel substanstest, som beskrevet i spørgsmål 45.
Såfremt det ikke er muligt, at opgøre eksakt, bedes ministeren estimere antallet af virk-
somheder. Endvidere ønskes der et overblik over, hvilke aktiviteter der omfattes af CFC-
beskatning i de tre scenarier.
Svar
Indledningsvis bemærkes, at CFC-reglerne er værnsregler, der skal understøtte, at værdier
skabt i Danmark også beskattes her i landet. Formålet med reglerne er således ikke at
ramme virksomhederne, men at forhindre, at de udviser en adfærd, der kan underminere
det danske selskabsskatteprovenu.
Et udtræk i Skatteministeriets systemer viser, at ca. 50 moderselskaber i 2017 var omfattet
af de nuværende regler om CFC-beskatning.
Der foreligger ikke et grundlag, der muliggør en kvantitativ vurdering af, hvor mange mo-
derselskaber der yderligere vil blive omfattet af reglerne, hvis det fremsatte lovforslag
vedtages, herunder hvis der indføres en partiel substanstest som foreslået i spm. 45. Dette
vil afhænge af de enkelte virksomheders adfærd. Antallet vurderes dog at være relativt be-
grænset.
Hvad angår spørgsmålet om, hvilke aktiviteter, der beskattes under de 3 scenarier, bemær-
kes, at de danske CFC-regler er baseret på, at danske moderselskaber beskattes af ind-
komsten i et datterselskab, når en nærmere angivet andel af datterselskabets samlede ind-
komst falder inden for de indkomstkategorier, der anses for CFC-indkomst.
Den nævnte grænse er efter de gældende regler (scenarie 1), at der sker CFC-beskatning,
når mindst 1/2 af datterselskabets samlede indkomst er CFC-indkomst. Denne grænse
skal efter skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav ændres til 1/3, og den nye grænse vil
derfor finde anvendelse i både scenarie 2 og 3.
Hvad angår de omfattede indkomstkategorier medregnes finansiel indkomst (fx renteind-
tægter og -udgifter samt kursgevinster og -tab) i alle 3 scenarier som CFC-indkomst.
I relation til indkomst af immaterielle aktiver er forskellene mellem gældende regler (sce-
narie 1) og reglerne foreslået i L 48 (scenarie 2) skitseret nedenfor i tabel 1.
Tabel 1. Beskatning af immaterielle aktiver efter CFC-reglerne
Beskatning Gældende regler (scenarie 1) L 48 (scenarie 2)
CFC-indkomst - Royalties og indkomst ved afstå-
else af immaterielle aktiver.
- Al indkomst af immaterielle aktiver,
der er erhvervet fra et andet land.
Side 3 af 3
- Al indkomst af immaterielle aktiver,
der er udviklet ved forskning af kon-
cernforbundne selskaber i andre
lande.
(Er et immaterielt aktiv erhvervet, er
der altid fradrag/afskrivninger på an-
skaffelsessummen)
Ikke CFC-ind-
komst
- Royalties af egen-oparbejdede
immaterielle aktiver, når indkom-
sten ikke oppebæres fra et kon-
cernforbundet selskab.
- Al indkomst af egen-oparbejdede
immaterielle aktiver.
- Al indkomst af immaterielle aktiver
oparbejdet i samme land.
- Al indkomst af immaterielle aktiver,
der er udviklet ved forskning fra uaf-
hængige.
- Al indkomst af immaterielle aktiver,
der er ejet af et selskab på opkøbs-
tidspunktet, hvis selskabets aktiver
ikke i overvejende grad er CFC-akti-
ver (mere end 50 pct.), dvs. finan-
sielle aktiver og overførte immateri-
elle aktiver.
Skatteministeriet
I scenarie 3 vil der med hensyn til indkomst af immaterielle aktiver, der ikke allerede er
CFC-indkomst efter gældende regler, kun ske beskatning, hvis datterselskabet er uden
substans. Der vil derudover afhænge af den nærmere udformning af regelsættet, i hvilket
omfang indkomst af immaterielle aktiver beskattes, jf. svaret på spm. 45. Det er derfor på
det foreliggende grundlag ikke muligt præcist at angive, i hvilket omfang indkomst af im-
materielle aktiver vil skulle anses for CFC-indkomst i scenarie 3.