Svar på spm. nr. S 268: Mener ministeren, at det giver mening at frakende en læge retten til at arbejde med børn tidsbegrænset, hvis der ikke samtidig sker behandling i den periode?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Minister: justitsministeren
- Spørger: Karsten Lauritzen
- Til: Morten Bødskov
Svar på spm. nr. S 268
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S268/svar/1085631/1295924.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 268, som medlem af Folke- tinget Karsten Lauritzen (V) har stillet til justitsministeren den 23. oktober 2013. Morten Bødskov / Freja Sine Thorsboe Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. november 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-0033-0467 Dok.: 944564 2013-14 S 268 endeligt svar Offentligt 2 Spørgsmål nr. S 268 fra medlem af Folketinget Karsten Lauritzen (V): ”Mener ministeren, at det giver mening at frakende en læge retten til at arbejde med børn tidsbegrænset, hvis der ikke sam- tidig sker behandling i den periode?” Svar: Jeg har forstået spørgsmålet sådan, at det angår rettighedsfrakendelse ved dom for et strafbart forhold henholdsvis sexologisk behandling af seksual- forbrydere. Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan den, som udøver virksomhed, som kræver særlig offentlig autorisation eller godkendelse, ved dom for straf- bart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksom- hed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Frakendelsen sker ifølge § 79, stk. 3, på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre. Udøvelse af lægevirksomhed kræver ifølge sundhedslovgivningen offentlig autorisation, og straffelovens § 79, stk. 1, omfatter derfor bl.a. sådan virksomhed. Anvendelse af rettighedsfrakendelse eller vilkår om sexologisk behandling i en sag om seksualforbrydelser har til formål at mindske risikoen for, at domfældte begår nye seksualforbrydelser. Rettighedsfrakendelse kan, når betingelserne er opfyldt, idømmes som led i enhver dom for et strafbart forhold. Vilkår om sexologisk behandling kan fastsættes som led i en betinget dom eller som led i en prøveløsladelse. Vilkår om behandling kan ikke indgå i en ubetinget fængselsstraf. Selv om rettighedsfrakendelse og vilkår om sexologisk behandling over- ordnet har samme formål, er der ikke nogen nødvendig sammenhæng mel- lem de to retsfølger, der fastsættes efter forskellige betingelser. I tilfælde, hvor straffen fastsættes til ubetinget fængsel, vil der være mulighed for i dommen at idømme rettighedsfrakendelse, men ikke for at fastsætte vilkår om behandling. Vilkår om behandling vil derimod i givet fald kunne fast- sættes i forbindelse med en eventuel senere prøveløsladelse fra den ubetin- gede fængselsstraf.