L 48 - svar på spm. 51 om kommentar til henvendelse af 30/1-20 fra KPMG Acor Tax om CFC-beskatning af "sikringsakter" vedrørende valutarisiko på køb af aktiver, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 48 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skatteindberetningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Implementering af
skatteundgåelsesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af
definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselska-
ber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-
forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finan-
sielle konti m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 51 af 30. januar 2020.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
3. februar 2020
J.nr. 2019 - 6665
Skatteudvalget 2019-20
L 48 endeligt svar på spørgsmål 51
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. januar 2020 fra KPMG Acor Tax, jf.
L 48 – bilag 18.
Svar
KPMG Acor Tax (KPMG) har opstillet et eksempel, hvor et dansk moderselskab har et
nystiftet udenlandsk datterselskab beliggende i et andet EU-land, der den 1. juli 2020 ind-
går aftale om køb af en ejendom i USA med overtagelsesdag den 1. januar 2021. Købe-
summen er USD 150 mio., der skal erlægges den 1. januar 2021, og datterselskabet indgår
en valutasikringskontrakt for at afdække sin valutarisiko i USD frem til betalingstidspunk-
tet.
I eksemplet forudsættes det, at datterselskabet som følge af en større stigning i værdien af
USD fra 1. juli 2020 til 1. januar 2021 oppebærer en gevinst på valutasikringskontrakten
på 100 mio.kr. Endvidere forudsættes det, at den skattemæssige anskaffelsessum for ejen-
dommen efter udenlandske skatteregler nedsættes med gevinsten på 100 mio. kr., da valu-
tasikringskontrakten er indgået for at afdække en valutarisiko på købesummen for ejen-
dommen. Endelig forudsættes det, at datterselskabet ikke har anden indkomst i år 2020,
som er selskabets første regnskabsår.
KPMG anmoder om, at det bekræftes, at det danske moderselskab vil blive CFC-beskat-
tet af de 100 mio.kr. i år 2020 som en urealiseret kursgevinst på en finansiel kontrakt, hvis
det forudsættes, at værdien af USD er den samme den 31. december 2020 og den 1. ja-
nuar 2021. KPMG bemærker, at der ikke er tale om en fritaget kontrakt efter kursgevinst-
lovens § 30, stk. 1, nr. 7. KPMG anmoder endvidere om, at det bekræftes, at der ikke er
grundlag for nedslag for udenlandsk skat, når datterselskabet ikke selv har betalt skat i sit
hjemland.
KPMG anfører til eksemplet endvidere, at den danske skat – hvis det lægges til grund, at
beskatningsreglerne i udlandet svarer til de danske regler, herunder at der kan afskrives på
bygningen med 4 pct. årligt, men ikke på grunden, og at selskabsskattesatsen er den
samme – delvist vil blive modsvaret af en større skattebetaling i udlandet som følge af et
mindre afskrivningsgrundlag på bygningen over en 25-årig periode (afskrivningsperio-
den). KPMG påpeger, at Danmark i det omhandlede tilfælde vil CFC-beskatte indkomst,
der i realiteten ligger uden for formålet med reglerne, og at der er tale om en indkomst,
som tilmed risikerer at blive merbeskattet, da den danske skat vil blive modsvaret af en
højere udenlandsk skat.
KMPG anmoder i den forbindelse endelig om, at det oplyses, i hvilket omfang selskabs-
skattelovens § 32, stk. 13, giver mulighed for over den nævnte 25-årige periode at få tilba-
gebetalt en del af den danske CFC-beskatning i 2020, hvis datterselskabet ikke i de mel-
lemliggende indkomstår er undergivet dansk CFC-beskatning. KPMG bemærker herved,
at administrationen af en tilbagebetalingsordning under alle omstændigheder vil være en
betydelig compliance opgave, der i eksemplet vil stå på i 25 år.
Side 3 af 3
Kommentar
Indledningsvist bemærkes, at det umiddelbart vurderes at være korrekt, at der i eksemplet
vil udløses CFC-beskatning af moderselskabet af en CFC-indkomst i datterselskabet i EU
på 100 mio. kr. i 2020. I det omfang den danske skat modsvares af en højere udenlandsk
skat i senere indkomstår, vil der kunne opnås tilbagebetaling efter selskabsskattelovens §
32, stk. 13, og det er således ikke en betingelse for tilbagebetaling efter denne bestem-
melse, at datterselskabet i de mellemliggende år er undergivet dansk CFC-beskatning.
Resultatet opstår imidlertid udelukkende som konsekvens af de forudsætninger og anta-
gelser af både retlig og faktisk karakter, der er opstillet af KPMG. Samtidig er der fx ingen
oplysninger om, hvordan datterselskabet i EU fremskaffer købesummen, herunder om
det fx sker ved optagelse af et realkredit- eller realkreditlignende lån, hvor en valatukurs-
sikringsaftale vil kunne være undtaget fra kursgevinstlovens regler om lagerbeskatning af
finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 3.
Det bemærkes herved, at det er en følge af de almindelige danske regler i kursgevinstlo-
ven, at visse terminskontrakter lagerbeskattes, selv om den skattemæssige behandling af
den faktiske risiko, som søges afdækket, afhænger af en realisation af de underliggende
aktiviteter. Risikoafdækning af erhvervsmæssige aktiviteter ved finansielle kontrakter kan
derfor nødvendiggøre en hensyntagen til og tilrettelæggelse efter de skattemæssige konse-
kvenser, herunder en hensyntagen til CFC-reglernes eventuelle betydning.
Selv hvis det antages, at der – baseret på realistiske forudsætninger – kunne påvises ek-
sempler, hvor kontrakter indgået til afdækning af erhvervsmæssige risici udløser en utilsig-
tet CFC-beskatning, som ikke kunne forventes undgået ved en hensigtsmæssig tilrettelæg-
gelse af transaktionerne, vurderes den adækvate konsekvens heraf i øvrigt at ville være en
tilpasning af de foreslåede regler og ikke – som KPMG peger på – indførelse af en lav-
skatte- og substanstest. Det bemærkes, at en sådan substanstest vurderes at ville medføre
en væsentlig svækkelse af de gældende værnsregler og et væsentligt mindreprovenu, der
potentielt kan være i milliardklassen.