Om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer.
Tilhører sager:
Aktører:
V 55
Til forespørgsel nr. F 28 Forslag til vedtagelse nr. V 55 Folketinget 2019-20 Fremsat den 31. januar 2020 Forslag til vedtagelse Af Ida Auken (RV), Anne Paulin (S), Tommy Ahlers (V), Morten Messerschmidt (DF), Signe Munk (SF), Mai Villadsen (EL), Mette Abildgaard (KF) og Rasmus Nordqvist (ALT): Folketinget anerkender klimaudfordringens alvor og det nødvendige behov for hurtig og ambitiøs hand- ling. Folketinget noterer med tilfredshed, at Danmark har fået et nationalt mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990, og i tillæg hertil senest at opnå klimaneu- tralitet i 2050 med Parisaftalens 1,5 graders målsætning for øje. Folketinget noterer, at denne indsats skal ske under hensyntagen til de guidende principper, der er beskrevet i aftalen om klimaloven. Folketinget mener derfor, det er afgørende, at målsætningerne følges op af ambitiøs og aktiv handling. Folketinget opfordrer derfor regeringen til snarligt at skabe overblik over det kommende forløb og påbe- gynde forhandlingerne om de elementer, der skal indgå i en klimahandlingsplan, der anskueliggør vejen til at opnå Danmarks reduktionsmål. Dertil opfordrer Folketinget regeringen til ligeledes at øge ambitio- nerne for Danmarks globale klimaindsats, herunder i regi af EU og FN, såvel som i de bilaterale energi- samarbejder.