Svar på spm. nr. S 592: Hvad er ministerens kommentar til artiklen »Præster kritiserer sager om kirkeskat« i Kristeligt Dagblad den 9. januar 2020 med omtale af konkrete sager om tilbagebetaling af op til 12 års kirkeskat, og mener ministeren ikke, at man burde arbejde med en forældelsesfrist i forhold til godskrivelse af kirkeskat svarende til 3-årsfristen i forhold til angivelse af manglende fradrag i for meget indbetalt indkomstskat?

Kirkeminister Joy Mogensens svar på MF Charlotte Broman Mølbæks spørgs-
mål af 22. januar 2020 (Spørgsmål S 592).
Spørgsmål S 592:
”Hvad er ministerens kommentar til artiklen ”Præster kritiserer sager om kir-
keskat” i Kristeligt Dagblad den 9. januar 2020 med omtale af konkrete sager
om tilbagebetaling af op til 12 års kirkeskat, og mener ministeren ikke, at man
burde arbejde med en forældelsesfrist i forhold til godskrivelse af kirkeskat
svarende til 3-årsfristen i forhold til angivelse af manglende fradrag i for meget
indbetalt indkomstskat?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det fremgår af 2, stk. 1, i lov om medlemskab af folkekirken,
kirkelig betjening og sognebåndsløsning, at et medlem af folkekirken kan
bringe sit medlemskab til ophør ved skriftlig anmeldelse. Dette skal ske til sog-
nepræsten i det sogn, hvor medlemmet har bopæl, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgø-
relse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken.
Det fremgår endvidere af § 2, stk. 2, i medlemskabsloven, at medlemskab af den
danske folkekirke ophører, såfremt et medlem slutter sig til et andet trossam-
fund. Afgørelsen af, om et medlem gennem tilslutning til et andet trossamfund
har bragt sit medlemskab til ophør, skal træffes af den kirkebogsførende sogne-
præst i det sogn, hvor medlemmet har bopæl.
Sognepræsten bliver ikke automatisk orienteret om indmeldelsen i et andet
trossamfund. Af hensyn til korrekt registrering af medlemsforholdet i Den
Elektroniske Kirkebog/CPR er det derfor den pågældende borgers ansvar at
orientere sognepræsten om tilslutningen til et andet trossamfund, sådan at
medlemsforholdet kan blive korrekt registreret.
I forhold til de konkrete eksempler, som er omtalt i Kristeligt Dagblad den 9. ja-
nuar 2020 mener jeg helt generelt, at det er vigtigt ikke at anskue sådanne situ-
ationer, som ”udmeldelse med tilbagevirkende kraft”, men derimod som en be-
rigtigelse af en borgers fejlregistrering af medlemskab.
Til belysning af spørgsmålet vedrørende tilbagebetaling af kirkeskat, har jeg
indhentet en udtalelse fra Skatteministeriet vedrørende reglerne for tilbagebe-
taling af kirkeskat og forældelsesfristerne herfor. Det fremgår af Skatteministe-
riets svar, at:
”Skatteministeriet kan oplyse, at hvis en borger har betalt kirkeskat,
uden at være medlem af folkekirken, har borgeren mulighed for - med
den rette dokumentation - at få refunderet den kirkeskat, borgeren har
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Akt nr.: 87939
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 30. januar 2020
Folketingets Lovsekretariat (lov@ft.dk)
Charlotte.Broman@ft.dk
2019-20
S 592 endeligt svar
Offentligt
Akt nr.: 87939
Side 2
betalt for meget, forudsat at borgeren anmoder Skatteforvaltningen om
at genoptage dennes årsopgørelse, og at de skattemæssige fristregler er
overholdt.
I udgangspunktet kan borgere altid få tilbagebetalt kirkeskat tre år bagud
som følge af reglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Ved helt sær-
lige omstændigheder kan der efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1,
nr. 8, ske genoptagelse i op til 10 år bagud. Det er en betingelse for gen-
optagelse i op til 10 år bagud, at borgeren har overholdt reaktionsfristen
på seks-måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Eksempel 1
Hvis en borger opdager, at der betales kirkeskat, selv om borgeren aldrig
har været medlem af folkekirken, har borgen som udgangspunkt mulig-
hed for at få refunderet kirkeskat med op til 10 års tilbagevirkende kraft.
Det er dog forudsat, at det er Skatteforvaltningens fejl, at borgeren er re-
gistreret til at betale kirkeskat. Hvis der er tale om tilbagebetaling af kir-
keskat mere end 3 år bagud, er det også forudsat, at borgeren har anmo-
det Skatteforvaltningen om tilbagebetaling af kirkeskat senest seks må-
neder efter, at borgerne blev klar over, at denne ikke var medlem af Fol-
kekirken. Se i øvrigt SKM2005.453.DEP.
Eksempel 2
Har en borger meldt sig ud af folkekirken, men stadig betaler kirkeskat,
kan borgeren få sin kirkeskat tilbagebetalt, hvis borgeren anmoder Skat-
teforvaltningen herom senest tre år efter udmeldelsen. Hvis borgeren
først giver Skatteforvaltningen besked mere end tre år efter udmeldel-
sen, betyder reaktionsfristen på seks måneder, at borgeren ikke kan få
kirkeskat tilbage for mere end 3 år bagud.”
Som det fremgår af Skatteministeriets svar, kan borgere altid få tilbagebetalt
kirkeskat tre år bagud, og kun ved helt særlige omstændigheder kan der ske
genoptagelse i op til 10 år bagud. Jeg kan derfor svare bekræftende til det stil-
lede spørgsmål, idet der i forældelsesloven og skatteforvaltningsloven arbejdes
med en almindelig forældelsesfrist på tre år.
Joy Mogensen
/ Katrine G. Søndergaard