Fremsat den 30. januar 2020 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 30. januar 2020 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser, lov om kommunal
indsats for unge under 25 år og lov om erhvervsfaglig studentereksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
(Ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, genberegning af karaktergennemsnit og anvendelse af
timepuljen)
§ 1
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 611 af 28. maj 2019, som ændret ved
§ 4 i lov nr. 1561 af 27. december 2019 og § 1 i lov nr. 60 af
28. januar 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, indsættes efter »folkeskolen,
har«: »i op til to år herefter«.
2. I § 7, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »i direkte
forlængelse af 9. klasse« til: »til påbegyndelse i førstkom-
mende skoleår, efter ansøgning er indgivet«.
3. I § 7, stk. 1, nr. 8, og § 9, stk. 1, nr. 9, ændres »den ansøg-
te institutions« til: »institutionens«.
4. I § 9, stk. 1, ændres »ansøger til en 3-årig gymnasial ung-
domsuddannelse, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på
optagelse på en sådan uddannelse« til: »ansøger, der har af-
sluttet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 7, har i op til et
år herefter retskrav på optagelse på en 3-årig gymnasial ung-
domsuddannelse«.
5. I § 9, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1, ændres »i direkte
forlængelse af 10. klasse« til: »til påbegyndelse i førstkom-
mende skoleår, efter ansøgning er indgivet«.
6. I § 10, stk. 1, ændres »ansøger til den 2-årige uddannelse
til hf-eksamen, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på
optagelse på sådan uddannelse« til: »ansøger, der har afslut-
tet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 8, har i op til et år
herefter retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til
hf-eksamen«.
7. Overskriften før § 11 affattes således:
»Optagelse og påbegyndelse i øvrigt«.
8. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »Den uddannelsesinstitution,
som ansøgeren har prioriteret højest i sine uddannelsesøn-
sker,« til: »Institutionens leder«.
9. Overskriften før § 12 ophæves.
10. I § 12, stk. 1, ændres »ikke søger om optagelse i direkte
forlængelse af 9. eller 10. klasse« til: »søger om optagelse
senere end to år efter 9. klasse, jf. § 7, stk. 1, eller et år efter
10. klasse, jf. § 9, stk. 1«.
11. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »søger om optagelse i di-
rekte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har rets-
krav på optagelse efter stk. 2, kan optages efter en standardi-
seret vurdering« til: »har retskrav på optagelse efter stk. 2, §
8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, kan optages efter en standardise-
ret vurdering, foretaget af institutionens leder,«, og 2. pkt.
ophæves.
12. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. En ansøger, som ikke opfylder de prøve- og ka-
rakterkrav, som følger af § 7, stk. 1, nr. 4-8, § 8, stk. 1, nr.
4-6, § 9, stk. 1, nr. 4-9, eller § 10, stk. 1, nr. 3-6, kan optages
betinget på en gymnasial ungdomsuddannelse, hvis ansøge-
ren er berettiget til at aflægge sygeprøver efter lov om folke-
skolen og institutionens leder på baggrund af en konkret
vurdering finder, at ansøgeren har faglige forudsætninger for
at bestå disse med det nødvendige resultat.
Lovforslag nr. L 100 Folketinget 2019-20
Børne- og Undervisningsmin., 19-761
DA000108
Stk. 2. Endelig optagelse efter stk. 1 er betinget af, at an-
søgeren aflægger sygeprøver efter lov om folkeskolen i
førstkommende prøvetermin, og at den pågældende derefter
opfylder de prøve- og karakterkrav, som er nævnt i stk. 1.«
13. I § 14, stk. 2, ændres »efter §§ 7 eller 8, hvis
vedkommende havde søgt om optagelse på den pågældende
uddannelse i direkte forlængelse af 9. klasse, eller at eleven
ville have haft retskrav på optagelse efter §§ 9 eller 10, hvis
vedkommende havde søgt om optagelse på den pågældende
uddannelse i direkte forlængelse af 10. klasse« til: »på den
pågældende uddannelse efter §§ 7-10«.
14. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. Institutionens leder kan fra skoleårets begyndelse
og indtil afslutningen af den periode, der følger af § 20, stk.
1, 2. pkt., optage ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om
optagelse på en gymnasial uddannelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, §
8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 10, stk. 1, nr. 1. Op-
tag er betinget af, at optagelse til det ønskede skoleår ikke er
forsøgt efter § 11, stk. 1, og ikke længere kan ske efter den-
ne bestemmelse. Optag er endvidere betinget af, at ansøge-
ren i øvrigt efter §§ 7-10 havde krav på optagelse på en
gymnasial uddannelse, og at institutionens leder på bag-
grund af en konkret vurdering finder, at ansøgeren har fagli-
ge forudsætninger for at påbegynde uddannelsen senere end
ved skoleårets begyndelse.«
15. I § 15 ændres »§§ 13 og 14 kan elevers optagelse inde i
uddannelsesforløbet, herunder ved skift fra en anden uddan-
nelse,« til: »§ 12 a, stk. 2, og §§ 13-14 a kan elevers opta-
gelse eller skift inde i uddannelsesforløbet«.
16. I § 19, stk. 8, 2. pkt., og § 33, stk. 5, 2. pkt., ændres »for
den enkelte« til: »per«, og »eleven« ændres til: »en eller fle-
re elever«.
§ 2
I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf.
lovbekendtgørelse nr. 825 af 16. august 2019, som ændret
ved § 3 i lov nr. 547 af 7. maj 2019 og § 6 i lov nr. 1561 af
27. december 2019, foretages følgende ændring:
1. I § 15 d, stk. 2, indsættes som nr. 3:
»3) Oplysning om uddannelsesparathedsvurdering i 9. og
10. klasse kan uden samtykke videregives til en institu-
tion, hvortil en ung søger om optagelse efter lov om de
gymnasiale uddannelser.«
§ 3
I lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 612 af 28. maj 2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 1746
af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, 5. pkt., ændres »for den enkelte« til: »per«,
og »eleven« ændres til: »en eller flere elever«.
2. I § 5, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
Ȥ 54 i lov om de gymnasiale uddannelser finder tilsva-
rende anvendelse for eksamensresultater efter eux-forløb,
herunder efter eux 1. del, jf. § 3 a.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2020, jf. dog stk.
4.
Stk. 2. Lovens § 1 har virkning for ansøgning til de gym-
nasiale uddannelser med henblik på påbegyndelse af under-
visning i skoleåret 2020/21 eller senere.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
overgangsordninger vedrørende optag af personer, som har
afsluttet grundskolen i skoleårene 2017-18, 2018-19 og
2019-20.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter, fra
hvilket tidspunkt der skal ske genberegning af det adgangs-
givende eksamensresultat efter § 5, stk. 4, 2. pkt., i lov om
erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux) m.v., som affattet ved denne lovs §
3, nr. 2.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlænget mulighed for at opnå retskrav på baggrund af resultater fra 9. og 10. klasse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Optagelse i begyndelsen af skoleåret
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Optagelse af ansøgere, der har været fraværende ved folkeskolens prøver
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Gennemførelse af optagelsesprøve og -samtale samt vejledningssamtale
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Videregivelse af oplysninger fra Ungedatabasen samt forholdet til databeskyttelsesforordningen
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Timepulje
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Genberegning af karaktergennemsnit fra erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)
som følge af gymnasial supplering m.v.
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 4. november 2019 indgik regeringen (Socialdemokrati-
et), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Al-
liance (gymnasieforligskredsen) aftale om justering af opta-
gelsesreglerne til de gymnasiale uddannelser. Med aftalen er
der i gymnasieforligskredsen enighed om at ændre visse af
de adgangsforudsætninger, som blev aftalt med aftale om
styrkede gymnasiale uddannelser af 3. juni 2016 (gymnasie-
aftalen fra 2016).
Lovforslaget har til formål at udmønte de dele af aftalen af
4. november 2019, som forudsætter lovændring.
Optagelseskravene i lov om de gymnasiale uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 611 af 28. maj 2019, omfatter både de
almengymnasiale uddannelser (stx og den toårige uddannel-
3
se til hf-eksamen) og de erhvervsgymnasiale uddannelser
(hhx og htx).
I foråret 2019 trådte de nye adgangsforudsætninger til de
gymnasiale uddannelser som følge af gymnasieaftalen fra
2016 i kraft. I forbindelse med arbejdet med at implemente-
re gymnasieaftalen fra 2016 og på baggrund de første erfa-
ringer med de nye adgangsforudsætninger, som blev an-
vendt for første gang ved optagelsesprocessen til skoleåret
2019/20, har en række formuleringer i lov om de gymnasiale
uddannelser vist sig mindre hensigtsmæssige. Erfaringerne
fra optagelsesprocessen viser således, at optagelsesproces-
sen generelt er kompliceret og ressourcekrævende.
Udfordringen med de nye adgangsforudsætninger underbyg-
ges af Børne- og Undervisningsministeriets evaluering af
optagelsesprocessen. Evalueringen blev offentliggjort den
18. september 2019 og tegner bl.a. et billede af en optagel-
sesproces, der har været kompliceret og præget af usikker-
hed. Dette har været en følge af, at reglerne er både nye og
komplekse, herunder med en række korte administrative
tidsfrister, som i mange tilfælde giver institutionerne udfor-
dringer med tilstrækkeligt hurtigt og sikkert at vurdere, om
en ansøger har retskrav på optagelse eller skal indkaldes til
optagelsesprøve og -samtale. Aktørerne har peget på, at ud-
fordringerne i optagelsesprocessen omfatter flere ansøger-
grupper, herunder bl.a. ansøgere, der har gået på en prøvefri
efterskole i 10. klasse og ansøgere, der har været fraværende
ved en eller flere af folkeskolens prøver.
Med henblik på at optagelsesprocessen fremadrettet kan til-
rettelægges mere hensigtsmæssigt, indeholder lovforslaget
på baggrund af aftalen af 4. november 2019 forslag om at
ændre lov om de gymnasiale uddannelser på de områder,
som er beskrevet neden for.
Det foreslås at forlænge den tidsmæssige udstrækning af et
retskrav på optagelse på baggrund af resultater fra 9. og 10.
klasse. Det foreslås således, at ansøgere til de gymnasiale
uddannelser kan opnå retskrav på at blive optaget i op til to
år efter, at de har afsluttet 9. klasse. Tilsvarende foreslås, at
ansøgere kan opnå retskrav på at blive optaget i op til et år
efter, at de har afsluttet 10. klasse. Ansøgerne vil fortsat ved
afslutningen af 9. eller 10. klasse skulle leve op til alle ad-
gangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, her-
under krav til uddannelsesparathedsvurdering og resultater
af prøver i grundskolen.
Det foreslås at gøre det muligt at søge om at blive optaget på
en gymnasial uddannelse i begyndelsen af skoleåret. Efter
forslaget vil ansøgere, som ville have haft retskrav på at bli-
ve optaget på en gymnasial uddannelse, hvis de havde søgt
rettidigt, få mulighed for at påbegynde uddannelsen i perio-
den fra august til og med den første uge i november. Efter
forslaget vil det på baggrund af en konkret vurdering være
op til institutionens leder at afgøre, om ansøgeren har de
faglige forudsætninger for at påbegynde uddannelsen senere
end ved skoleårets begyndelse. Lovforslaget indeholder i
denne henseende samtidig forslag om at ændre reglerne i lov
om kommunal indsats for unge under 25 år om videregivel-
se af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriets
Ungedatabase til brug for den foreslåede mulighed for optag
i begyndelsen af skoleåret.
Det foreslås at indføre betinget optag af ansøgere, der har
været fraværende ved folkeskolens prøver. Efter forslaget
vil ansøgere til de gymnasiale uddannelser, som har været
fraværende ved en eller flere prøver, der indgår i folkesko-
lens afgangseksamen, få mulighed for at påbegynde en gym-
nasial uddannelse på betingelse af, at de er berettigede til at
gå op til folkeskolens sygeprøver, at de gør dette ved først-
kommende lejlighed, og at de herefter opfylder adgangsfor-
udsætningerne til de gymnasiale uddannelser. Efter forslaget
vil det på baggrund af en konkret vurdering være op til insti-
tutionens leder at afgøre, om ansøgeren har de faglige forud-
sætninger for at blive betinget optaget på uddannelsen forud
for afholdelse af sygeprøverne.
Det foreslås at ændre rammerne for, hvilken institution der
gennemfører optagelsesprøve og -samtale i tilfælde, hvor en
ansøger ikke har retskrav på at blive optaget til de 3-årige
gymnasiale uddannelser efter 9. eller 10. klasse og den 2-
årige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse. Forslaget
vil indebære en ændring af kravet om, at optagelsesprøve og
-samtale skal finde sted på den uddannelsesinstitution, som
en ansøger har prioriteret højest i sine uddannelsesønsker.
En tilsvarende ændring foreslås i relation til vejlednings-
samtaler med sigte på optag af ansøgere, der ikke ved folke-
skolens afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau fra
uddannelsesparathedsvurderingen, men har opnået et vist
karaktergennemsnit. Efter forslaget vil optagelsesprøve og -
samtale henholdsvis vejledningssamtale således skulle finde
sted på den institution, som efter optagelses- og fordelings-
reglerne i givet fald vil kunne optage den pågældende ansø-
ger. Det bemærkes, at forslaget ikke berører lovens bestem-
melser om optagelse på den 2-årige uddannelse til almen
studentereksamen og om optagelse på hf-enkeltfag.
Endelig indeholder lovforslaget to elementer, som er uden
sammenhæng med aftalen af 4. november 2019, men som
begge vedrører elementer, som var en del af gymnasieafta-
len fra 2016. Det omfatter et forslag om at ændre bestem-
melserne vedrørende de såkaldte timepuljer i lov om de
gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsfaglig studenter-
eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
således, at der fremadrettet ikke vil være krav om at anven-
de puljetimerne snævert med udgangspunkt i den enkelte
elevs behov, men at de i stedet vil kunne anvendes med ud-
gangspunkt i mere overordnede behov hos grupper af elever.
Det omfatter endvidere et forslag om, at bestemmelsen i lov
om de gymnasiale uddannelser om genberegning af eksa-
mensresultater efter gymnasial supplering m.v. vil skulle
gælde tilsvarende for resultater i anledning af eksamener af-
lagt i medfør af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2020 med
sigte på, at de foreslåede nye ordninger om optag i praksis
kan gælde for optaget til skoleåret 2020/21.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlænget mulighed for at opnå retskrav på baggrund
af resultater fra 9. og 10. klasse
2.1.1. Gældende ret
En ansøger til en gymnasial uddannelse skal ifølge lov om
de gymnasiale uddannelser søge om at blive optaget i direk-
te forlængelse af 9. eller 10. klasse for at have retskrav her-
på, jf. herved § 7, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1,
nr. 1, § 10, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., og §
14, stk. 2.
Kravet om ansøgning i direkte forlængelse af 9. eller 10.
klasse gælder både optagelse til de treårige gymnasiale ud-
dannelser og til den toårige uddannelse til hf-eksamen. Sø-
ges der ikke direkte efter 9. eller 10. klasse, vil ansøgeren
skulle optages ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en
optagelsesprøve og -samtale, når det gælder de treårige
gymnasiale uddannelser, jf. lovens § 12, stk. 1, jf. § 11, stk.
1, eller via en standardiseret vurdering, når det gælder den
toårige uddannelse til hf-eksamen, jf. lovens § 12, stk. 3.
Kravet betyder bl.a., at unge, som eksempelvis har valgt at
tage på udlandsophold og ikke forud for opholdet blevet op-
taget på uddannelsen og har fået tilladelse til at udskyde ud-
dannelsesstarten, eller som har været uden for uddannelses-
systemet i en periode efter 9. eller 10. klasse, er henvist til at
gennemføre en optagelsesprøve og -samtale, hvis de ønsker
at søge om at blive optaget på de treårige gymnasiale uddan-
nelser, eller til en standardiseret vurdering, hvis de søger om
at blive optaget på den toårige uddannelse til hf-eksamen.
Det samme gælder for unge, som har valgt at gå på en prø-
vefri 10. årgang, idet et sådant skoleår ikke betragtes som en
10. klasse efter lov om folkeskolen. Sådanne ansøgere søger
således ikke, jf. de nævnte bestemmelser i loven, direkte fra
9. eller 10. klasse og har derfor ikke retskrav på at blive op-
taget på en gymnasial uddannelse. Også i disse tilfælde er de
pågældende henvist til at søge om optagelse via en optagel-
sesprøve og -samtale eller en standardiseret vurdering.
Kravet om ansøgning i direkte forlængelse af 9. eller 10.
klasse betyder desuden, at en elev, der er i gang med en
gymnasial uddannelse, ikke kan stoppe på sin uddannelse og
senere vælge at starte forfra igen uden at skulle til en opta-
gelsesprøve eller en standardiseret vurdering. Eleven vil så-
ledes have mistet sit retskrav på at blive optaget.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Kravet i lov om de gymnasiale uddannelser om, at der skal
søges om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klas-
se for at have retskrav herpå har vist sig mindre hensigts-
mæssigt. Kravet har for en række elevgrupper betydet, at de
har været henvist til at søge om at blive optaget via en opta-
gelsesprøve og -samtale i relation til optagelse på de treårige
gymnasiale uddannelser, eller en standardiseret vurdering i
relation til optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksa-
men på trods af, at de reelt opfyldte alle adgangsforudsæt-
ningerne til de gymnasiale uddannelser, herunder krav til
uddannelsesparathedsvurderingen og resultaterne af folke-
skolens afgangseksamen. Stærkest står i denne henseende
eksemplet med elever, som i stedet for at gå i 10. klasse har
valgt at gå på en prøvefri 10. årgang, og som derfor ikke sø-
ger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse,
fordi 10. årgang ikke betragtes som en 10. klasse.
Det foreslås på den anførte baggrund at ændre kravet om, at
der skal søges om at blive optaget i direkte forlængelse af 9.
eller 10. klasse. Det foreslås således, at ansøgere til de gym-
nasiale uddannelser vil kunne opnå retskrav på at blive opta-
get i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse. Tilsvaren-
de foreslås det, at ansøgere vil kunne opnå retskrav på at bli-
ve optaget i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse.
Efter forslaget vil ansøgerne fortsat skulle leve op til alle ad-
gangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, her-
under krav til uddannelsesparathedsvurderingen og resulta-
terne af prøver i grundskolen.
Forslaget vil betyde, at ansøgere i den foreslåede tidsperiode
vil bevare et retskrav på at blive optaget til en gymnasial ud-
dannelse, uanset om de har valgt at gå på en prøvefri 10. år-
gang eller har truffet andre valg efter 9. eller 10. klasse, ek-
sempelvis gennemført et udlandsophold eller haft lønarbejde
eller frivilligt arbejde.
Den foreslåede ordning er tilrettelagt, så resultater fra 9. el-
ler 10. klasse vil have samme gyldighed for ansøgere fra
samme årgang, uanset om de har taget 10. klasse eller har
lavet andet efter 9. klasse. Ansøgerne vil således have mu-
lighed for at bevare retskrav i op til to år efter 9. klasse og i
op til to år et år efter 10. klasse. Den foreslåede begrænsning
til maksimalt en toårig henholdsvis en etårig periode har
sammenhæng med, at ansøgernes forudsætninger for at på-
begynde og gennemføre uddannelsen vurderes at forandre
sig over tid. Det vurderes desuden, at ældre ansøgere i høje-
re grad vil søge mod uddannelsestilbud målrettet ældre al-
dersgrupper.
Det forudsættes med forslaget, at ansøgerne vil skulle søge
om at blive optaget til den normale ansøgningsfrist den 1.
marts i det år, hvor de ønsker at bliver optaget i en gymna-
sial uddannelse. Derved vil ansøgerne blive en del af den
normale ansøgningsproces til ungdomsuddannelserne og
dermed leve op til kravet om at have søgt rettidigt, jf. herved
lovens § 7, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1, nr. 1,
eller § 10, stk. 1, nr. 1. Forslaget ændrer ikke på de eksister-
ende muligheder for at udskyde studiestart kombineret med
eksempelvis udlandsophold, hvor det både er muligt at søge
ind før udrejse og under opholdet i udlandet.
5
Forslaget ændrer ikke på, at elever, som ikke levede op til
adgangsforudsætningerne efter 9. klasse (dvs. ansøgere, der
fx er vurderet ikke-uddannelsesparate i 9. klasse og ansøge-
re, der har behov for at forbedre deres karakterer i dansk,
engelsk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen), i
begrænset omfang vil kunne anvende 10. klasse til at forsø-
ge at imødekomme adgangsforudsætningerne for derigen-
nem at opnå retskrav på at blive optaget.
Forslaget vil ikke omfatte ansøgere, der bliver optaget på en
gymnasial uddannelse via en optagelsesprøve og -samtale i
relation til optagelse på de treårige gymnasiale uddannelser
eller en standardiseret vurdering i relation til den toårige ud-
dannelse til hf-eksamen. Optagelsesprøven og -samtalen
henholdsvis den standardiserede vurdering anvendes til ele-
ver, som ikke lever op til forudsætningerne for at opnå rets-
krav på at blive optaget. Disse optagelsesmuligheder er ikke
udtryk for, at de pågældende har opnået eller opnår retskrav
på at blive optaget, men er et led i optagelsesprocessen for
de enkelte år, hvor den gymnasiale institutions leder foreta-
ger en samlet helhedsvurdering af ansøgerens faglige, socia-
le og personlige forudsætninger for at påbegynde og gen-
nemføre uddannelsen.
Den foreslåede ordning vil fra og med sommeren 2022 blive
fuldt ud it-understøttet i Optagelse.dk, hvor ansøgernes data
vil blive opbevaret med henblik på, at ansøgerne kan søge
om at blive optaget på en gymnasial uddannelse i op til to år
efter 9. klasse og et år efter 10. klasse. Behandlingen af den
enkelte elevs ansøgning om optagelse på en gymnasial ud-
dannelse indeholder oplysninger på individniveau. Der er
således tale om en behandling af personoplysninger, som vil
skulle ske i overensstemmelse om reglerne herom i databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. It-løsnin-
gen vil derfor blive indrettet i overensstemmelse hermed,
herunder navnlig så det sikres at løsningen er i overensstem-
melse med databeskyttelsesforordningens principper om da-
taminimering og opbevaringsbegrænsning, jf. artikel 5, stk.
1, litra c og e.
For ansøgere, som har færdiggjort 9. eller 10. klasse før
sommeren 2022, er det hensigten at etablere en overgangs-
ordning. Der henvises i denne henseende til lovforslagets §
4 og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger om videregivelse af oplysninger fra Ungeda-
tabasen samt forholdet til databeskyttelsesforordningen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5, 6, 7, 9, 10,
11 og 13, og bemærkningerne hertil.
2.2. Optagelse i begyndelsen af skoleåret
2.2.1. Gældende ret
En ansøger til en gymnasial uddannelse skal som en af be-
tingelserne have søgt rettidigt for at opnå retskrav på at blive
optaget på en gymnasiale uddannelser, jf. herved § 7, stk. 1,
nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1,
i lov om de gymnasiale uddannelser.
Reglerne om rettidig ansøgning er fastsat i § 15, stk. 3, i be-
kendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsespa-
rathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddan-
nelse (procedurebekendtgørelsen), hvorefter ansøgningen
skal være underskrevet og afsendt af forældremyndighedens
indehaver eller ansøgeren selv, hvis ansøgeren ikke er un-
dergivet forældremyndighed, via Optagelse.dk senest den 1.
marts.
Ansøgere, som ikke opfylder forudsætningerne for at have
retskrav på at blive optaget på de treårige gymnasiale ud-
dannelser efter 9. og 10. klasse og på den toårige uddannelse
til hf-eksamen fra 10. klasse, herunder betingelsen om at ha-
ve søgt rettidigt, kan få foretaget en konkret vurdering base-
ret på en centralt stillet prøve og en samtale, jf. lovens § 11,
stk. 1. Muligheden for at gå til optagelsesprøve og -samtale
for at blive optaget finder dog ikke anvendelse i relation til
den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse, jf. her-
ved lovens § 11, stk. 1, 1. pkt., modsætningsvis.
Kravet om rettidig ansøgning betyder, at unge, der opfylder
de øvrige forudsætninger for at have retskrav på at blive op-
taget på en gymnasial uddannelse, og som eksempelvis er
påbegyndt i 10. klasse, herunder på en efterskole, men om-
bestemmer sig og gerne vil påbegynde en gymnasial uddan-
nelse, også er henvist til at søge om at blive optaget via den
centralt stillede optagelsesprøve og en -samtale.
Ombestemmer den unge sig efter medio august, vil alle årets
optagelsesprøver være afviklet. Den sidste prøve blev i 2019
afholdt den 16. august. Herefter vil den pågældende være
nødt til at vente til optagelsesprocessen det følgende år for at
kunne blive optaget til de gymnasiale uddannelser via den
centralt stillede optagelsesprøve og en samtale. Tilsvarende
gælder for personer, som fx er taget på udlandsophold uden
at have fået mulighed for at udskyde uddannelsesstarten til
året efter eller personer, der er påbegyndt anden aktivitet ef-
ter grundskolen, men som ombestemmer sig i starten af sko-
leåret.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Ud fra ressource- og planlægningsmæssige hensyn findes
det på den ene side hensigtsmæssigt at fastholde en ordning,
hvor personer, som ønsker at blive optaget på en gymnasial
uddannelse, skal søge om at blive optaget inden en vis frist
for at opnå retskrav herpå. Det findes på den baggrund lige-
ledes hensigtsmæssigt, at personer, som ikke opfylder betin-
gelsen om at have søgt optagelse til en gymnasial uddannel-
se inden for fristen, og som dermed ikke har retskrav på op-
tagelse, i udgangspunktet er henvist til at søge om at blive
optaget via en konkret vurdering baseret på en centralt stillet
prøve og en samtale, jf. lovens § 11.
Det vurderes på den anden side hverken samfundsmæssigt
eller i relation til de berørte enkeltpersoner hensigtsmæssigt,
6
at ansøgere, som har levet op til alle adgangsforudsætninger
til de gymnasiale uddannelser umiddelbart før sommerferi-
en, i en længere periode bør være afskåret fra at blive opta-
get på en gymnasial uddannelse blot på grund af, at alle
årets optagelsesprøver er afviklet.
På den baggrund foreslås det med en ny § 14 a i lov om de
gymnasiale uddannelser at give ansøgere, der ikke rettidigt
har søgt om at blive optaget på en gymnasial uddannelse,
mulighed for at ansøge mulighederne for forskudt optagelse
på en gymnasial uddannelse.
Den foreslåede mulighed for eventuelt senere optag vil om-
fatte alle, som ville have haft retskrav på at blive optaget på
en gymnasial uddannelse, hvis de havde søgt rettidigt, jf. lo-
vens §§ 7-10.
Den foreslåede mulighed for eventuelt senere optag vil såle-
des være begrænset til ansøgere, som søger om optagelse se-
nest to år efter afslutningen af 9. klasse eller et år efter af-
slutningen af 10. klasse i kraft af lovforslagets § 1, nr. 1 og
5, hvor lovens § 7-10 foreslås ændret således, at ansøgere til
de gymnasiale uddannelser skal kunne bevare muligheden
for at opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har
afsluttet 9. klasse, og i op til et år efter, at de har afsluttet 10.
klasse.
Efter forslaget vil eventuelt senere optag kunne ske indtil
udløbet af den periode, der følger af § 20, stk. 1, 2. pkt., dvs.
perioden for grundforløbet i de treårige gymnasiale ung-
domsuddannelser, som løber fra august til og med den første
uge i november. Efter forslaget vil institutionen skulle hen-
vise ansøgeren til en optagelsesprøve og -samtale, hvis en
sådan fortsat er en mulighed. Er der ikke er flere optagelses-
prøver til rådighed, vil institutionen efter det foreslåede kun-
ne gå videre med en konkret vurdering.
Efter forslaget vil det endvidere være en betingelse, at det
dokumenteres, at ansøgeren ville have haft retskrav på at
blive optaget, hvis ansøgeren havde søgt rettidigt om at bli-
ve optaget på den pågældende uddannelse, herunder krav til
uddannelsesparathedsvurdering og resultater af prøver i
grundskolen.
Endelig vil det efter forslaget være en betingelse, at den re-
levante institutions leder på baggrund af en konkret vurde-
ring vil skulle afgøre, om ansøgeren har de faglige forudsæt-
ninger for at påbegynde uddannelsen senere end i begyndel-
sen af skoleåret.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, og bemærk-
ningerne hertil.
2.3. Optagelse af ansøgere, der har været fraværende ved
folkeskolens prøver
2.3.1. Gældende ret
Efter § 7, stk. 1, nr. 4-8, § 8, stk. 1, nr. 4-6, § 9, stk. 1, nr.
4-9, eller § 10, stk. 1, nr. 3-6, i lov om de gymnasiale uddan-
nelser gælder en række prøve- og karakterkrav. Blandt andet
er der krav om, at en ansøger skal aflægge alle folkeskolens
obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klasse-
trin og bestå folkeskolens afgangseksamen for at opnå rets-
krav på at blive optaget. Dette gælder optag til de treårige
gymnasiale uddannelser samt til den toårige uddannelse til
hf-eksamen efter 9. klasse. Det gælder ikke for optag til den
toårige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse, idet der
her blandt andet gælder et krav om at have aflagt 10. klasse-
prøver i dansk, engelsk og matematik.
I dag kan ansøgere, som har været fraværende ved en eller
flere prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen, ikke
opnå retskrav på at blive optaget på en gymnasial uddannel-
se, idet de ikke har aflagt alle folkeskolens obligatoriske 9.-
klasseprøver ved afslutningen af 9. klasse og ikke har bestå-
et folkeskolens afgangseksamen. Tilsvarende gælder for an-
søgere, der har været fraværende ved en eller flere af prøve-
rne i 10. klasse.
Det betyder i medfør af lovens § 11, stk. 1, at sådanne ansø-
gere skal til optagelsesprøve og -samtale for at kunne blive
optaget på en gymnasial uddannelse. Det bemærkes, at der
ikke er mulighed for at gå til optagelsesprøve og -samtale
for at blive optaget til den toårige uddannelse til hf-eksamen
efter 9. klasse.
Folkeskolens prøveterminer er fastlagt i bekendtgørelse nr.
1128 af 4. november 2019 om folkeskolens prøver (prøve-
bekendtgørelsen). Det følger heraf, at folkeskolens prøver
aflægges to gange årligt, henholdsvis i terminen maj-juni og
i terminen december-januar. Sygeprøver aflægges hovedsa-
geligt i december-januar terminen, men kan også aflægges i
maj-juni terminen. De mundtlige sygeprøver kan dog også
afholdes i den mundtlige prøveperiode frem mod sommerfe-
rien samt i perioden 20. august til den 10. september.
Det følger af prøvebekendtgørelsens § 17, stk. 1, at en elev,
der har været forhindret i at gennemføre en obligatorisk prø-
ve på grund af sygdom, udeblivelse eller anden uforskyldt
grund, eller som har været forhindret på baggrund af en be-
slutning truffet af skolens leder i medfør af § 27 eller § 42
(om afvisning som følge af udeblivelse eller for sen ankomst
til en prøve henholdsvis bortvisning som følge af snyd), skal
aflægge en ny prøve snarest muligt. Det fremgår af samme
bestemmelses 2. pkt., at eleven ved sygdom, udeblivelse el-
ler bortvisning fra andre prøver skal have mulighed for at af-
lægge en ny prøve snarest muligt. Det følger af bestemmel-
sens stk. 2, at skolens leder kan træffe afgørelse om, at en
elev, der ved gentagne lejligheder er udeblevet eller bortvist
fra en prøve i et fag, herunder de obligatoriske prøver, ikke
skal tilbydes en ny prøve i det pågældende fag.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt eller rimeligt over for an-
søgere, som blot fordi de uforskyldt har været forhindret i at
deltage i en eller flere af de prøver, der indgår i folkeskolens
7
afgangseksamen, skal være omfattet af et krav om at skulle
til optagelsesprøve og -samtale for at kunne blive optaget på
en gymnasial uddannelse. Hertil kommer i sig selv et hensyn
til at stimulere elever til i videst muligt omfang at afslutte
grundskolen med at aflægge og bestå folkeskolens afgangs-
eksamen.
Det foreslås på denne baggrund, at ansøgere vil kunne blive
betinget optaget på en gymnasial uddannelse, selvom de
endnu ikke lever op til de forudsatte prøve- og karakterkrav
og derfor heller ikke endnu har bekræftet det faglige niveau
fra uddannelsesparathedsvurderingen.
Efter forslaget vil sådanne ansøgere kun kunne optages be-
tinget under forudsætning af, at de lever op til alle øvrige
adgangsforudsætninger, og på betingelse af, at de dels er be-
rettiget til at aflægge sygeprøver efter lov om folkeskolelen,
dels at dette sker i førstkommende prøvetermin, dels endelig
at den pågældende lever op til adgangsforudsætningerne til
de gymnasiale uddannelser, når sygeprøverne er overstået.
Lederen på den institution, der efter det foreslåede skal vur-
dere, om ansøgeren kan optages, vil efter forslaget ligeledes
skulle vurdere, om ansøgeren forventes at kunne bestå syge-
prøverne med det nødvendige resultat. Er ansøgerens resul-
tat ved sygeprøverne ikke godt nok til, at ansøgeren lever op
til de samlede adgangsforudsætninger til de gymnasiale ud-
dannelser, vil det foreslåede forudsætningsvis indebære, at
ansøgeren vil skulle udskrives fra uddannelsen. Omvendt vil
elever, som efter sygeprøve lever op til karakterkravene,
herefter være omfattet af de foreslåede nye bestemmelser
om udvidet retskrav på optagelse. Dette vil bl.a. indebære, at
sådan en elev, som senere efter eget ønske stopper på sin ud-
dannelse, vil have retskrav på at påbegynde uddannelsen
forfra, forudsat at det sker inden for den foreslåede tidsperi-
ode for det udvidede retskrav.
Forslaget omfatter ikke ikke-uddannelsesparate ansøgere,
som eventuelt ville kunne blive optaget med mindst 6,0 i ka-
raktergennemsnit af de lovbundne prøver, der indgår i folke-
skolens afgangseksamen, jf. herved lovens § 7, stk. 1, nr. 9,
§ 8, stk. 1, nr. 7, § 9, stk. 1, nr. 10, og § 10, stk. 1, nr. 7.
Disse ansøgere er pr. definition ikke uddannelsesparate og
kan således ikke leve op til de samlede adgangsforudsætnin-
ger. Det vurderes desuden, at sådanne elevers faglige, per-
sonlige og/eller sociale forudsætninger ikke vil være til-
strækkelige til både at håndtere det første halvår af en gym-
nasial uddannelse og samtidig skulle forberede sig til at af-
lægge og bestå sygeprøver efter lov om folkeskolen i først-
kommende prøvetermin med i formentlig langt hovedparten
af tilfældene et meget højt resultatkrav.
Det bemærkes, at elever, der har været fraværende ved en
eller flere af prøverne til folkeskolens afgangseksamen, i
stedet vil kunne vælge at gå til optagelsesprøven til de gym-
nasiale uddannelser. I sådanne tilfælde ligger det inden for
den naturlige ramme for vejledning, at ansøgernes opmærk-
somhed henledes på muligheden for at sikre sig optag ved at
aflægge de relevante sygeprøver, jf. herved også det anførte
om hensynet til mere generelt at stimulere elever til i videst
muligt omfang at afslutte grundskolen med at aflægge og
bestå folkeskolens afgangseksamen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og 15, og bemærk-
ningerne hertil.
2.4. Gennemførelse af optagelsesprøve og -samtale samt
vejledningssamtale
2.4.1. Gældende ret
Det følger af § 7, stk. 1, nr. 8, og § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om
de gymnasiale uddannelser, at en ansøger, der ved resultatet
af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen ik-
ke har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathed-
svurderingen, men som ved de pågældende prøver har et ka-
raktergennemsnit på mindst 2,0, men under 3,0, vil have
krav på at blive optaget på den ønskede uddannelse, hvis an-
søgeren gennemfører en vejledningssamtale med den ansøg-
te institutions leder, som udfordrer ansøgeren fagligt og i
forhold til valg af uddannelse.
Vejledningssamtalen skal således gennemføres af lederen på
en institution, som ansøgeren har søgt om at blive optaget
på. Det fremgår af § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1491 af
13. december 2018 om optagelse på de gymnasiale uddan-
nelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser (optagelsesbekendtgørelsen), at
institutionen i tilfælde, hvor ansøgeren tilbydes plads på en
institution, som vedkommende ikke har prioriteret, anmoder
ansøgeren om at bekræfte, at ansøgeren ønsker, at der reser-
veres en plads til ansøgeren på den pågældende institution.
Hvis ansøgeren bekræfter, at pladsen ønskes reserveret, be-
tragtes ansøgeren herefter som ansøger i forhold til denne
institution.
Efter lovens § 11, stk. 1, foretager den institution, som en
ansøger har prioriteret højst i sine uddannelsesønsker, en
konkret vurdering af de ansøgere, som ikke har krav på op-
tagelse efter §§ 7, 9 eller 10, og som opretholder deres øns-
ke. Det omfatter ansøgere til de 3-årige gymnasiale uddan-
nelser, som søger i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse
og ansøgere til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, som
søger direkte efter 10. klasse. Det fremgår endvidere, at an-
søgeren er optagelsesberettiget, hvis institutionens leder ud
fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet
prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan
påbegynde og gennemføre den ønskede gymnasiale uddan-
nelse.
Det følger endvidere af lovens § 12, stk. 1, at en ansøger til
en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, der ikke søger om
optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, skal
vurderes efter § 11.
Det fremgår af lovens § 12, stk. 3, at en ansøger til den 2-
årige uddannelse til hf-eksamen, der ikke søger om at blive
optaget i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som
ikke har retskrav på at blive optaget efter bestemmelsens
8
stk. 2, kan optages efter en standardiseret vurdering af an-
søgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at
påbegynde og gennemføre uddannelsen. Det fremgår af be-
stemmelsens 2. pkt., at vurderingen foretages af institutio-
nens leder. Det fremgår således ikke udtrykkeligt af bestem-
melsen, hvilken institution der skal foretage den standardise-
rede vurdering. Det var dog i bemærkningerne til § 12, stk.
3, i lov nr. 1716 af 27. december 2016, jf. Folketingstidende,
2016-17, A, L 58 som fremsat, side 67, forudsat, at vurde-
ringen skulle foretages af lederen på den institution, som an-
søgeren søger om at blive optaget på.
En ansøger til en gymnasial uddannelse kan afgive op til
fem uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge. Ved et ud-
dannelsesønske forestås en uddannelse kombineret med en
uddannelsesinstitution og en adresse.
En ansøger har imidlertid ikke krav på at blive optaget på
den højest prioriterede institution eller på en af de sekundært
prioriterede institutioner. Hvis en institution får flere første-
prioritetsansøgere, end den har kapacitet til at optage, vil der
med udgangspunkt i ansøgernes prioriteringer således ske en
fordeling af ansøgere til disse institutioner efter regler fast-
sat i optagelsesbekendtgørelsen.
Ifølge optagelsesbekendtgørelsen foregår elevfordelingspro-
cessen således, at ansøgere til de gymnasiale uddannelser ef-
ter ansøgningsfristen den 1. marts får reserveret plads på en
institution. Denne institution er ikke nødvendigvis den insti-
tution, som ansøgeren har prioriteret højst, da fordelingsud-
valget kan have omfordelt ansøgerne. Hvis en ansøger har
fået reserveret plads på en anden institution end den højst
prioriterede, vil ansøgerens helhedsvurdering blive foretaget
af en anden institution, end den institution som i givet fald
skal optage ansøgeren.
2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Kravet i lovens § 11 om, at det er den institution, som ansø-
geren har prioriteret højest i sine uddannelsesønsker, der
skal gennemføre optagelsesprøve og -samtale, indebærer, at
institutioner, som har flere førsteprioritetsansøgere, end de
har plads til at optage, vil skulle afholde optagelsesprøver og
-samtaler for ansøgere, som institutionerne ikke selv kan op-
tage. Ansøgerne vil i så fald blive henvist til en anden insti-
tution end den, de har været til optagelsesprøve og -samtale
på.
Denne ordning vurderes uhensigtsmæssig for både ansøgere
og institutioner. Det nuværende krav har vist sig unødigt be-
lastende for de institutioner, som har flere førsteprioritetsan-
søgere, end de har kapacitet til at optage. Endvidere kan det
forekomme uhensigtsmæssigt for ansøgerne, at de skal have
foretaget en konkret vurdering på en anden institution, end
den hvor de i givet fald vil blive optaget.
På den baggrund foreslås lovens § 11, stk. 1, ændret, så det
ikke behøver at være en institution, som ansøgeren har søgt
om at blive optaget på, som gennemfører optagelsesprøve
og -samtale. Den foreslåede ændring vil medføre, at ansøge-
ren kan komme til optagelsesprøve og -samtale på en anden
institution end den, ansøgeren har prioriteret højest i sine
uddannelsesønsker. Det vil i de fleste tilfælde fortsat være
sådan, at ansøgeren vil skulle til samtale på den institution,
som ansøgeren har prioriteret højst i sine uddannelsesøn-
sker, men det vil ikke altid være tilfældet.
Den foreslåede ændring forventes at medføre, at opgaven
med at afholde optagelsesprøver og -samtaler vil blive for-
delt bedre mellem institutioner, som udbyder gymnasiale
uddannelser. Ligeledes forventes den foreslåede ændring at
ville medføre, at ansøgere som udgangspunkt kun vil skulle
i kontakt med institutioner, der efterfølgende vil kunne opta-
ge ansøgerne. De foreslåede ændringer vurderes således
samlet at kunne give mulighed for en mere hensigtsmæssig
procedure i forbindelse med elevoptagelsen.
Forslaget vurderes ikke at have betydning for, hvem der op-
tages på en gymnasial uddannelse, men har betydning for
den lokale administration af optagelsesprøver og -samtaler.
Ligeledes vurderes forslaget at ville indebære, at en række
regler i optagelsesbekendtgørelsen vedrørende processen vil
kunne forsimples.
Det foreslåede vil ikke indebære ændringer i de eksisterende
muligheder for at udlægge optagelsesprøven til andre lokati-
oner, så længe den gymnasiale institution er ansvarlig for
prøveafholdelsen.
Det foreslås samtidig at ændre lovens § 7, stk. 1, nr. 8, og §
9, stk. 1, nr. 9, således, at vejledingssamtalen heller ikke
nødvendigvis skal afholdes på en institution, som ansøgeren
har søgt. Forslaget tilsigter, at der kan opnås en simplifice-
ring af reglerne i optagelsesbekendtgørelsen.
Også i forhold til den standardiserede vurdering, jf. lovens §
12, stk. 3, findes det formålstjenligt at sikre en mere hen-
sigtsmæssig procedure i forbindelse med elevoptagelsen. På
den baggrund foreslås det at ændre lovens § 12, stk. 3, her-
under ophæve bestemmelsens 2. pkt., med henblik på, at be-
stemmelsen herefter vil skulle forstås svarende til den, som
foreslås gennemført i lovens § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr.
9, og § 11, stk. 1, 1. pkt., dvs. således, at det ikke nødven-
digvis vil skulle være den institution, som ansøgeren har
søgt om optagelse på, men eventuelt en anden institution,
der efterfølgende kan optage ansøgeren, der vil skulle fore-
tage den standardiserede vurdering.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 8, og bemærknin-
gerne hertil.
2.5. Videregivelse af oplysninger fra Ungedatabasen samt
forholdet til databeskyttelsesforordningen
2.5.1. Gældende ret
Reglerne om ansøgning til en ungdomsuddannelse følger af
kapitel 5 om ansøgning i bekendtgørelse nr. 1016 af 4. okto-
9
ber 2019 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer
ved valg af ungdomsuddannelse (procedurebekendtgørel-
sen). Det følger af procedurebekendtgørelsens § 14, stk. 1,
at ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse, her-
under en gymnasial uddannelse, foregår digitalt via Optagel-
se.dk. Det følger af procedurebekendtgørelsens § 15, stk. 1,
at ansøgning til ungdomsuddannelser skal indeholde 1) ud-
dannelsesønsker (forstået som uddannelse kombineret med
uddannelsesinstitution), 2) uddannelsesparathedsvurdering
og 3) standpunkts- og prøvekarakterer fra grundskolen.
I Optagelse.dk behandles på den baggrund oplysninger om
CPR-nummer, navn, adresse, e-mail, telefonnummer, ud-
dannelsesønsker, standpunkts- og prøvekarakterer og eksa-
mensgennemsnit, eventuelle værgeoplysninger, skoletilknyt-
ning, uddannelsesparathedsvurdering samt de oplysninger
og evt. bilag, der vedhæftes en ansøgning. Kommunerne er
dataansvarlige for behandling af personoplysninger i Opta-
gelse.dk. Styrelsen for It og Læring er databehandler for be-
handling af personoplysninger i Optagelse.dk.
Formålene med behandlingen af personoplysninger i Opta-
gelse.dk er dels koordinering og behandling af ansøgning
om optagelse på ungdomsuddannelser, dels beregning af
elevers uddannelsesparathedsvurdering, som i Optagelse.dk
foretages på baggrund af grundskolernes indberetning af
elev- og forældreoplysninger, karakterer samt personlige- og
sociale forudsætninger. I 9. og 10. klasse skal eleverne end-
videre færdiggøre en ansøgning i Optagelse.dk ved at logge
på Optagelse.dk og godkende deres ansøgning digitalt. For-
ældre underskriver ansøgningen med NemID, hvis eleven er
under 18 år.
Personoplysninger i Optagelse.dk videregives bl.a. til stu-
dieadministrativt personale og ledere på gymnasier, er-
hvervsskoler og 10. klasser. Uddannelsesinstitutionerne bli-
ver selvstændigt dataansvarlige for deres behandling af de
videregivne personoplysninger. Oplysningerne i ansøgnin-
gen videregives bl.a. til ansøgerens ønskede ungdomsuddan-
nelsesinstitution, for at de kan vurdere, om ansøgeren kan
optages.
I Optagelse.dk behandles kun personoplysninger til vareta-
gelse af opgaver, som ved lov er pålagt eksempelvis uddan-
nelsesinstitutionerne, så længe en person har en aktiv ansøg-
ning om optagelse hos en uddannelsesinstitution. Elevoplys-
ninger i Optagelse.dk slettes derfor efter hver ansøgnings-
runde. Det sker i dag en gang årligt.
Optagelse.dk indeholder således ikke i dag oplysninger om
eksamenskarakterer og uddannelsesparathedsvurdering i 9.
og 10. klasse for personer, som har afsluttet undervisningen
i grundskolen i skoleårene 2017-18 og 2018-19. Optagel-
se.dk vil på den baggrund først indeholde alle relevante op-
lysninger til brug for optag fra sommeren 2022.
Med afsæt i lov nr. 641 af 14. juni 2010 om ændring af lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige
andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til ud-
dannelse, beskæftigelse m.v. og afbureaukratisering m.v.) er
der i 2010 etableret et fælles datagrundlag for unges uddan-
nelse og beskæftigelse (Ungedatabasen). Det er Styrelsen
for It og Læring, der som databehandler stiller oplysninger-
ne i Ungedatabasen til rådighed for kommunerne til brug for
den kommunale ungeindsats, mens kommunerne er dataan-
svarlige for behandlingen af de indlæste personoplysninger i
Ungedatabasen, jf. § 15 e i lov om kommunal indsats for un-
ge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 825 af 16. august
2019.
Ungedatabasen sammenholder personoplysninger om 15-29
åriges uddannelses- og beskæftigelsesstatus fra forskellige
offentlige registre til brug for den kommunale ungeindsats,
herunder udarbejdelse af og opfølgning på den enkelte un-
ges uddannelsesplan eller uddannelsespålæg, og en arbejds-
markedsrettet indsats, jf. § 15 c i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år. Oplysningerne kan også bruges til sta-
tistiske og videnskabelige undersøgelser om uddannelses-
og arbejdsmarkedsrettede forhold, jf. lovens § 15 d, stk. 3.
Ovennævnte grundlag blev senest ændret ved lov nr. 746 af
8. juni 2018 om ændring af lov om vejledning om uddannel-
se og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
(Kommunal indsats for unge under 25 år).
Ungedatabasen baserer sig på indberetninger af data fra for-
valtninger, uddannelsesinstitutioner, kommuner og stat. Her-
udover indlæses der oplysninger om den unges beskæftigel-
sesforhold fra indkomstregistret for at afgøre, om den unge
er i beskæftigelse eller modtager sociale ydelser.
Børne- og undervisningsministeren er bemyndiget til at fast-
sætte nærmere regler om, hvilke myndigheder der skal ind-
berette oplysninger på individniveau til Ungedatabasen, og
om hvilke oplysninger myndighederne skal indberette, jf. lo-
vens § 15 c, stk. 3. Ministeren kan også fastsætte nærmere
regler om videregivelse af oplysninger fra Ungedatabasen,
jf. lovens § 15 d, stk. 4.
De omtalte bemyndigelser er udmøntet ved bekendtgørelse
nr. 1017 af 4. oktober 2019 om vejledning om valg af ung-
domsuddannelse og erhverv (vejledningsbekendtgørelsen).
Efter vejledningsbekendtgørelsens § 16, nr. 1, har der med
virkning fra den 1. august 2019 været krav om, at oplysnin-
ger om uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse
skal indberettes til Ungedatabasen. Dette vil omfatte perso-
ner, som har afsluttet undervisningen i grundskolen i skole-
året 2019-20 eller senere.
Det fremgår derudover af lovens § 15 d, stk. 2, nr. 1 og 2, at
oplysninger kun kan videregives fra Ungedatabasen i visse
nærmere afgrænsede situationer. Bestemmelsen er i lovfor-
arbejderne (jf. Folketingstidende, 2017-2018, A, L 201 som
fremsat) begrundet i dataetiske hensyn, henset til at den un-
ge skal have mulighed for en frisk skolestart uden at opleve
sig tynget af eventuelle tidligere udfordringer med skole-
væsenet. Dette gælder således videregivelse af oplysninger
til kommunerne til brug for den kommunale ungeindsats og
en arbejdsmarkedsrettet indsats, jf. nr. 1, og til den uddan-
10
nelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis
den pågældende har meddelt samtykke hertil, jf. nr. 2, 1.
pkt. Efter nr. 2, 2. og 3. pkt., kan en række oplysninger tilli-
ge videregives uden samtykke. Dette omfatter oplysninger
om uddannelsespålæg, risiko for frafald eller afbrud og om
den unges kontaktperson i forhold til den kommunale unge-
indsats til brug for institutionens opgavevaretagelse i for-
hold til den unge og oplysning om den unges afslutning eller
afbrydelse af en forberedende grunduddannelse til brug for
institutionens opgavevaretagelse i forhold til dokumentation
for udløsning af udslusningstaxameter. Hertil kommer med
ikrafttræden den 1. januar 2021 et nyt 4. pkt., hvorefter op-
lysning om den unges afbrydelse af gymnasial uddannelse
og indskrivning på en erhvervsuddannelse kan videregives
uden samtykke til brug for institutionens dokumentation for
udløsning af henvisningstaxameter, jf. herved § 6, nr. 1, jf. §
8, stk. 3, i lov nr. 1561 af 27. december 2019 om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser,
lov om erhvervsuddannelser og lov om kommunal indsats
for unge under 25 år (Ny udbudsmulighed på gymnasier, nyt
henvisningstaxameter, afskaffelse af muligheden for at ud-
skifte oldtidskundskab med andre fag på uddannelsen til al-
men studentereksamen på private gymnasier, optag på ad-
gangskurser og grundforløb plus og sammensætning af Rå-
det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser).
Bestemmelsen, som afgrænser mulighederne for videregi-
velse af personoplysninger fra Ungedatabasen, er udtøm-
mende. Der er tale om en behandling af personoplysninger.
Behandlingen af oplysningerne skal derfor ske i overens-
stemmelse med reglerne herom i databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven.
2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Enhver behandling af personoplysninger, der er omfattet af
databeskyttelsesforordningens anvendelsesområde, skal ske
på baggrund af mindst et lovligt behandlingsgrundlag i data-
beskyttelsesforordningen. Behandlingen af personoplysnin-
ger skal endvidere ske i overensstemmelse med reglerne
herom i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven, herunder navnlig principperne om formålsbestemthed,
dataminimering og opbevaringsbegrænsning, jf. databeskyt-
telsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, c og e.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, foreslås det at for-
længe muligheden for at opnå retskrav på optagelse på bag-
grund af resultater fra 9. og 10. klasse således, at ansøgere
til de gymnasiale uddannelser kan opnå retskrav på at blive
optaget i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse hen-
holdsvis i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse. Det
foreslåede vil bl.a. indebære, at det skal dokumenteres, at
ansøgerne ved afslutningen af 9. eller 10. klasse levede op
til alle adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddan-
nelser, herunder krav til uddannelsesparathedsvurdering og
resultater af prøver i grundskolen.
Med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at en leder af en
gymnasial institution fra skoleårets begyndelse til grundfor-
løbets afslutning kan optage ansøgere, som ikke rettidigt har
søgt om at blive optaget på en gymnasial uddannelse. For-
slaget vil bl.a. indebære, at det skal dokumenteres, at ansø-
geren levede op til adgangsforudsætningerne efter 9. eller
10. klasse.
Det er hensigten, at ansøgning efter disse foreslåede nye be-
stemmelser også vil skulle ske i Optagelse.dk.
Databehandlingen i Optagelse.dk er baseret på databeskyt-
telsesforordningens artikel 6, stk. 1, hvorefter behandling af
personoplysninger bl.a. er lovlig, hvis behandlingen er nød-
vendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler
den dataansvarlige (litra c), eller hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets in-
teresse eller som hører under offentlig myndighedsudøvelse,
som den dataansvarlige har fået pålagt (litra e). Disse be-
handlingsgrundlag er direkte anvendelige, når den retlige
forpligtelse eller opgave følger af fx national ret, om end det
ikke nødvendigvis er et krav, at opgaven, som kræver be-
handling af personoplysninger, udtrykkeligt i lovgivningen
er pålagt myndigheden, jf. Justitsministeriets Betænkning
nr. 1565/2017 om Databeskyttelsesforordningen, afsnit
3.3.3, s. 130-132.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at de
omtalte behandlingsgrundlag også vil være til stede i forhold
til de foreslåede nye bestemmelser om optag i op til to år ef-
ter, at eleverne har afsluttet 9. klasse henholdsvis i op til et
år efter, at de har afsluttet 10. klasse, jf. lovforslagets § 1, nr.
1, 2, 4, 5 og 6, samt om optag i skoleårets begyndelse, jf.
lovforslagets § 1, nr. 14. Det vil således også i sådanne til-
fælde være en nødvendig del af de berørte gymnasiale insti-
tutioners opgavevaretagelse og retlige forpligtelse, at de som
led i optag af ansøgere på en gymnasial uddannelse vil skul-
le dokumentere, at ansøgeren levede op til adgangsforudsæt-
ningerne, da de gik ud af 9. henholdsvis 10. klasse.
Der er imidlertid behov for, at Optagelse.dk i en længere pe-
riode end i dag skal kunne gemme oplysninger, der ligger til
grund for at afgøre, om de relevante adgangskrav har været
opfyldt, fx oplysninger om standpunkts- og prøvekarakterer,
eksamensgennemsnit, værgeoplysninger og uddannelsespa-
rathedsvurdering.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk.
1, at en registreret har ret til at få personoplysninger om sig
selv slettet af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse,
og at den dataansvarlige har pligt til at slette personoplys-
ninger uden unødig forsinkelse, når en række nærmere for-
hold gør sig gældende. Efter bestemmelsens litra a er et af
disse forhold, at personoplysningerne ikke længere er nød-
vendige til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet
eller på anden vis behandlet.
11
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at de
foreslåede nye bestemmelser om optag, jf. lovforslagets § 1,
nr.1, 2, 4, 6 og 14, vil falde inden for databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 17, stk. 1, litra a, og at oplysninger til
brug for optaget dermed vil kunne opbevares i længere tid,
end det sker i dag. Givet de foreslåede nye bestemmelser,
som vil indebære, at elevernes adgangsforudsætninger vil
skulle kunne kontrolleres i op til to år efter afslutning af
grundskolen, vil en sådan udvidelse af opbevaringstiden net-
op være en nødvendig forudsætning for at opfylde de for-
mål, hvortil de pågældende oplysninger blev indsamlet eller
på anden vis behandlet.
Der vil på den baggrund blive taget initiativ til at ændre Op-
tagelse.dk således, at oplysninger til brug for optagelse
fremover opbevares, så længe en elev forsat har retskrav på
optagelse på en gymnasial uddannelse, jf. de nye bestem-
melser, som foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5, 6 og
14.
Det bemærkes i øvrigt, at brugerfladen i Optagelse.dk inde-
holder underretning om indsamling af personoplysninger, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 14, herunder bl.a. op-
lysninger om dataansvarlige, formålet og retsgrundlag for
behandling af personoplysningerne, modtagere eller katego-
rier af modtagere, opbevaring af personoplysningerne og de
registreredes rettigheder.
Som anført under afsnit 2.5.1 vedrørende gældende ret, vil
Optagelse.dk tidligst indeholde alle relevante oplysninger to
år tilbage fra sommeren 2022. Som ligeledes anført under
afsnittet vedrørende gældende ret, omfatter oplysningerne i
Optagelse.dk således ikke i dag i alle tilfælde oplysninger
om eksamenskarakterer og uddannelsesparathedsvurdering i
9. og 10. klasse for personer, som har afsluttet undervisnin-
gen i grundskolen i skoleårene 2017-18 og 2018-19.
Lovforslagets § 4 vil indebære, at de foreslåede justerede
optagelseskrav om muligheden for at opnå retskrav i op til
to år efter efter afslutning af 9. klasse, henholdsvis i op til et
år efter afslutning af 10. klasse, samt om muligheden for at
blive optaget i begyndelsen af skoleåret, også vil omfatte
personer, som har afsluttet undervisningen i grundskolen i
skoleårene 2017-18 og 2018-19.
Med hensyn til håndtering af optag af sådanne personer i
overgangsperioden frem til 2022 vil institutionerne derfor
være henvist til at skulle dokumentere krav til karakterer på
baggrund af eksamensbevis, som ansøgerne selv må kunne
formodes at kunne fremlægge. Med hensyn til uddannelses-
parathedsvurdering vil dokumentation kunne ske på bag-
grund af oplysninger, som enten hentes ved henvendelse til
den kommunale ungeindsats eller via et udtræk i Ungedata-
basen.
I det omfang institutionerne i overgangsperioden vælger den
løsning, hvor oplysninger om uddannelsesparathedsvurde-
ring hentes ved henvendelse til den kommunale ungeindsats,
er det Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at de
føromtalte behandlingsgrundlag efter databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, i denne henseende
vil være direkte tilstede uden regelændringer, da dokumen-
tationen af oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering i
9. og 10. klasse vil være en nødvendig del af de enkelte in-
stitutioners opgavevaretagelse og retlige forpligtelse som led
i behandlingen af ansøgninger om optag af elever på en
gymnasial uddannelse.
I det omfang institutionerne i overgangsperioden vælger den
løsning, hvor oplysninger om uddannelsesparathedsvurde-
ring hentes via et udtræk i Ungedatabasen, er det af de
samme grunde ligeledes Børne- og Undervisningsministeri-
ets vurdering, at de nævnte behandlingsgrundlag som ud-
gangspunkt er til stede.
Som anført under afsnittet vedrørende gældende ret, gælder
dog som noget særligt den supplerende regel, at der kun kan
ske videregivelse af personoplysninger fra Ungedatabasen
til en uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kur-
sist, hvis den pågældende har meddelt samtykke hertil, jf. §
15 d, stk. 2, nr. 2, i lov om kommunal indsats for unge under
25 år. Hertil kommer efter bestemmelsen en række situatio-
ner, hvor personoplysninger fra Ungedatabasen kan videre-
gives uden samtykke til brug for institutionens opgavevare-
tagelse.
Vælger institutionerne i overgangsperioden den løsning,
hvor oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering hentes
via et udtræk i Ungedatabasen, vil det således ikke være til-
strækkeligt, at et af de nævnte behandlingsgrundlag i data-
beskyttelsesforordningen er til stede, da enten kravet om
samtykke eller de udtrykkelige bestemmelser om videregi-
velse uden samtykke vil være det nødvendige behandlings-
grundlag.
Det foreslås på den baggrund at udvide kredsen af persono-
plysninger, som efter § 15 d, stk. 2, i lov om kommunal ind-
sats for unge under 25 år kan videregives uden samtykke så-
ledes, at bestemmelsen også vil omfatte videregivelse af
personoplysninger til brug for optag efter lov om de gymna-
siale uddannelser i den situation, hvor ansøgeren endnu ikke
er elev eller kursist på institutionen, men ansøger om at bli-
ve det.
Det vil være forudsat, at en institution kun indhenter oplys-
ninger om en ansøgers uddannelsesparathedsvurdering fra
Ungedatabasen, hvis vedkommende rent faktisk har søgt om
optagelse på den pågældende institutionen og alene af den
grund har et aktuelt behov for at tilgå og behandle persono-
plysningerne.
Det bemærkes, at det i grænsefladebeskrivelsen for denne
funktion i Ungedatabasen, vil blive indskærpet, at institutio-
nernes indhentelse af oplysninger om en ansøgers uddannel-
sesparathedsvurdering vil skulle ske ved at indtaste ansøge-
rens CPR-nummer, og at behandlingen af ansøgernes oplys-
ninger vil skulle ske i overensstemmelse med databeskyttel-
sesreglerne, herunder at eleven skal være vidende om, at de
12
pågældende oplysninger indhentes (hvilket dog ikke skal
forveksles med et samtykke), at de ikke vil kunne videregi-
ves til andre og vil skulle slettes på institutionen, når der ik-
ke længere er behov for at anvende oplysningerne.
Der henvises til lovforslagets § 2 og § 4 samt bemærknin-
gerne hertil.
2.6. Timepulje
2.6.1. Gældende ret
For de treårige gymnasiale uddannelser følger det af § 19,
stk. 8, 2. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, at der i
undervisningstiden indgår en pulje for den enkelte elev på
130 timer i uddannelserne til almen og merkantil studenter-
eksamen, dog 100 timer i den 2-årige uddannelse, og på 150
timer i uddannelsen til teknisk studentereksamen, hvorfra in-
stitutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige akti-
viteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig
indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.
For den 2-årige uddannelse til hf-eksamen følger det af lo-
vens § 33, stk. 5, 2. pkt., at der i undervisningstiden indgår
en pulje for den enkelte elev på 80 timer i uddannelsen,
hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller
faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for
en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talent-
indsatser.
For erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux) følger det af § 3, stk. 2, 5. pkt., i lov
om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux) m.v., at der i undervisningstiden
indgår en pulje for den enkelte elev på 80 timer i uddannel-
sen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag el-
ler faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov
for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige ta-
lentindsatser.
Den tid, som en elev bruger til selvstændigt skriftligt arbej-
de, blev før gymnasieaftalen fra 2016 kaldt elevtid. Dette
begreb blev med reformen erstattet af begrebet fordybelses-
tid. Med reformen blev ca. 20 % af fordybelsestiden flyttet
til undervisningstiden, dvs. den samlede lærerstyrede elev-
aktivitet, og udgør i dag den såkaldte timepulje, jf. herved
de to nævnte bestemmelser.
Foruden skriftlig træning kan puljen eksempelvis anvendes
til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold,
særlige talentaktiviteter eller ekstra valgfag.
Timepuljen er afsat for den enkelte elev, og timerne i puljen
skal anvendes med udgangspunkt i den enkelte elevs behov.
2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Følgeforskningen vedrørende gymnasieaftalen fra 2016 vi-
ser, at nogle gymnasier oplever udfordringer med at admini-
strere den individuelt baserede timepulje, herunder især med
hensyn til den individuelt bundne fordeling af timerne til
den enkelte elev og arbejdet med at holde styr på den enkel-
te elevs timer.
Det foreslås på den baggrund at opbløde de nuværende be-
stemmelsers betingelse om at anvende puljetimerne snævert
med udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Forslaget vil
betyde, at institutionerne vil kunne anvende puljetimerne
med udgangspunkt i mere overordnede behov hos grupper af
elever. Det foreslåede vil således medføre, at timerne i time-
puljen herefter vil kunne fordeles til faglige aktiviteter m.v.,
hvor flere elever – i modsætning til nu den enkelte elev –
vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en
lærer eller særlige talentindsatser.
Det foreslåede vil hverken indebære ændringer med hensyn
til de aktiviteter, som puljetimerne kan anvendes til, eller
med hensyn til de nuværende bestemmelsers betingelse om,
at timerne i timepuljen er afsat per elev.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og § 3, nr. 1, samt
bemærkningerne hertil.
2.7. Genberegning af karaktergennemsnit fra erhvervsfaglig
studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse
(eux) som følge af gymnasial supplering m.v.
2.7.1. Gældende ret
Optag på videregående uddannelser kan være betinget af, at
ansøgeren har gennemført og bestået et eller flere fag på et
bestemt niveau og eventuelt opnået en bestemt karakter i fa-
gene, og/eller at ansøgeren har opnået et vist karaktergen-
nemsnit i den gymnasiale eksamen.
Elever, som har opnået en gymnasial eksamen, kan derfor
efterfølgende have behov for at aflægge supplerende prøver
i et eller flere fag som forudsætning for at kunne opfylde de
specifikke adgangskrav til en bestemt videregående uddan-
nelse. Det kan f.eks. være krav om at have gennemført ma-
tematik på A-niveau for at studere biologi på universitetet.
Sådanne supplerende fag og prøver kan især opnås via de
gymnasiale suppleringskurser (GSK) eller hf-enkeltfag, men
de kan også opnås via enkeltfag fra adgangskursus til inge-
niøruddannelserne eller grundfag på gymnasialt niveau fra
erhvervsuddannelser, udbudt som åben uddannelse.
Inden gymnasieaftalen fra 2016 fik karakterer, som ansøge-
ren opnåede i de supplerende prøver, ingen konsekvenser
for det karaktergennemsnit, som studenten havde opnået i
sin gymnasiale eksamen. Karaktergennemsnittet fra den
gymnasiale eksamen var med andre ord uændret, uanset om
studenten ved de supplerende prøver opnåede en karakter,
som var enten lavere eller højere end karaktergennemsnittet
fra den gymnasiale eksamen.
I dag fremgår det af § 54 i lov om de gymnasiale uddannel-
ser, at karakterer fra suppleringsfag, som er gennemført med
henblik på at blive optaget på en bestemt videregående ud-
dannelse, vil skulle indregnes i det karaktergennemsnit, som
13
skal bruges til at søge om optagelse på den pågældende vi-
deregående uddannelse. Karaktererne fra suppleringsfagene
vil dog kun skulle indregnes i det oprindelige karaktergen-
nemsnit, i det omfang det trækker det oprindelige karakter-
gennemsnit ned.
En tilsvarende karakterreguleringsmekanisme findes imid-
lertid ikke i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i for-
bindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Forligskredsen bag gymnasieaftalen fra 2016 var enig om at
modvirke den mulighed for karakterspekulation, der potenti-
elt kunne være, ved at lade karakterer fra suppleringsfag tæl-
le med i det samlede karaktergennemsnit.
For at forhindre karakterspekulation var det i gymnasieafta-
len således angivet, at karakterer i suppleringsfag skulle tæl-
le med i det karaktergennemsnit, der benyttes ved optagelse
på videregående uddannelse. Indregning af karakterer fra
suppleringsfag skulle efter aftalen ske sådan, at der ikke op-
står et incitament til at udskyde fag til senere supplering for
at forøge karaktergennemsnittet, og således at allerede op-
tagne kommende studerende, som ikke har behov for at sup-
plere, kan være sikre på studiepladsen. Indregning af karak-
terer fra suppleringsfag skulle derfor ske sådan, at supple-
ringskarakterer ikke kunne hæve gennemsnittet, dvs. såle-
des, at gennemsnittet alene enten kunne blive bevaret eller
blive sænket.
Det fremgik af aftalen, at initiativet skulle omfatte alle, der
tager supplerende fag med henblik på optag på videregående
uddannelse, herunder udtrykkeligt personer, som supplerer
på baggrund af eux.
Som nævnt under afsnit 2.7.1 om gældende ret er initiativet
om genberegning af karaktergennemsnit udmøntet i § 54 i
lov om de gymnasiale uddannelser. Bestemmelsen har end-
nu ikke fået konkret virkning, idet den konkrete iværksættel-
se afventer etablering af den nødvendige it-understøttelse.
Det følger således af § 74, stk. 8, 3. pkt., i lov om de gymna-
siale uddannelser, at børne- og undervisningsministeren
fastsætter, fra hvilket tidspunkt der skal ske genberegning af
det adgangsgivende eksamensresultat efter § 54.
Det er anført i lovbemærkningerne til § 74, stk. 8, 3. pkt.,
(daværende stk. 7, 3. pkt.) jf. Folketingstidende, 2016-17, A,
L 58, som fremsat, side 112, at ud over adgangsgivende ek-
samensresultater, der fremgår af beviser omfattet af § 49 i
lov om de gymnasiale uddannelse, ville også adgangsgiven-
de eksamensresultater, der fremgår af eux-beviser og beviser
for eux 1. del, i de angivne tilfælde skulle genberegnes. De
pågældende lovbemærkninger indeholder i denne henseende
en henvisning til det samtidigt fremsatte følgelovforslag (L
59 af 9. november 2016), som blev vedtaget som lov nr.
1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutio-
ner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens
afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og
ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale ud-
dannelsers indhold m.v.).
Der blev imidlertid ikke i lov nr. 1746 af 27. december 2016
indsat en bestemmelse vedrørende eux-beviser svarende til §
54. Som § 54 er udformet findes den ikke at kunne omfatte
personer, som supplerer på baggrund af en opnået erhvervs-
faglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddan-
nelse (eux) dokumenteret ved et eux-bevis eller på baggrund
af et opnået bevis for eux 1. del i et merkantilt eux-forløb.
Henset til, at den omhandlede genberegning kan reducere
det oprindelige karaktergennemsnit på eux-beviset, dvs. væ-
re bebyrdende for den, som det vedrører, foreslås det at
ændre lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux) m.v. med henblik på udtryk-
keligt at gøre op hermed.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have direkte økonomiske kon-
sekvenser for det offentlige, idet de afledte aktivitetsændrin-
ger af de foreslåede ændringer vurderes at være beskeden
karakter. Børne- og Undervisningsministeriet vil følge akti-
vitetsudviklingen.
Udvikling af it for at understøtte de foreslåede nye optagel-
sesregler, herunder af Optagelse.dk, Netprøver.dk, anslås at
indebære implementeringskonsekvenser for det offentlige i
størrelsesordenen knapt 4 mio. kr., som afholdes inden for
Børne- og Undervisningsministeriets eksisterende økonomi-
ske rammer. Optagelse.dk vil først indeholde alle relevante
oplysninger til brug herfor fra sommeren 2022. I overgangs-
perioden vil skolerne ud fra elevens eksamensbevis samt op-
lysninger om uddannelsesparathedsvurdering fra enten Un-
gedatabasen eller den kommunale ungeindsats skulle vurde-
re, om eleven lever op til adgangskravene. Samlet set vurde-
res det, at lovforslaget efterlever principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning, herunder bl.a. principperne om digital
kommunikation, genbrug af data og offentlig infrastruktur.
Dog vurderes princippet om automatisk sagsbehandling i
mindre grad efterlevet som følge af den omtalte overgangs-
periode indtil 2022, hvor indhentning af oplysninger til brug
for vurdering af om eleverne opfylder adgangskravene i et
vist omfang vil skulle foretages manuelt af institutionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
14
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag – dog ikke de elementer, som er
knyttet til lovforslagets § 3, nr. 2, om genberegning af ka-
raktergennemsnit på eux-beviser – har været offentliggjort
på Høringsportalen og har i perioden fra den 19. november
til den 11. december 2019 været sendt i ekstern høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmil-
jø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Erhvervsakade-
mier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelser-
ne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Dan-
ske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier,
Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC (Be-
styrelserne), Danske HF & VUC (Lederne), Danske Profes-
sionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Universiteter, Da-
tatilsynet, Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning
og Kirke (Grønland), Det Centrale Handicapråd, Deutscher
Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliserings-
styrelsen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevor-
ganisation, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation (FH), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymna-
sieskolernes Lærerforening, Kommunernes Landsforening,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Ministeriet
for undervisning, forskning og kultur (Færøerne), Rigsrevi-
sionen, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professi-
onsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Steinersko-
ler i Danmark, Team Danmark og Uddannelsesforbundet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringsmæssige konse-
kvenser for stat, kommuner og re-
gioner
Ingen Knap 4 mio. kr. til it-understøttelse af de
foreslåede nye optagelsesregler
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering / Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannel-
ser fastsætter, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen
på 9. klassetrin efter bestemmelserne i lov om folkeskolen
eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som søger om at
blive optaget på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse el-
ler på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, har retskrav på
at blive optaget, hvis ansøgeren opfylder en række betingel-
ser.
Efter begge de to bestemmelsers nr. 1 er en af disse betin-
gelser, at skal ansøgeren har søgt rettidigt om at blive opta-
get i direkte forlængelse af 9. klasse.
Reglerne om rettidig ansøgning er fastsat i § 15, stk. 3, i be-
kendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsespa-
rathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddan-
15
nelse (procedurebekendtgørelsen), hvorefter ansøgningen
skal være underskrevet og afsendt af forældremyndighedens
indehaver eller ansøgeren selv, hvis ansøgeren ikke er un-
dergivet forældremyndighed, via Optagelse.dk senest den 1.
marts.
Hvis ansøger ikke søger direkte efter 9. klasse, vil ansøgeren
skulle optages ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en
optagelsesprøve og -samtale, når det gælder de treårige
gymnasiale uddannelser, jf. lovens § 12, stk. 1, jf. § 11, eller
via en standardiseret vurdering, når det gælder den toårige
uddannelse til hf-eksamen, jf. lovens § 12, stk. 2.
Kravet om ansøgning i direkte forlængelse af 9. klasse bety-
der i de tilfælde, hvor en ansøger har været uden for uddan-
nelsessystemet i en periode efter 9. klasse eller har valgt at
blive optaget på en prøvefri 10. årgang, at den pågældende
er henvist til en optagelsesprøve og -samtale, hvis
vedkommende ønsker at blive optaget på de treårige gymna-
siale uddannelser, eller til en standardiseret vurdering, hvis
vedkommende ønsker at blive optaget på den toårige uddan-
nelse til hf-eksamen.
Efter begge de to bestemmelsers nr. 2 er en anden af opta-
gelsesbetingelserne, at ansøgeren ud fra en helhedsvurdering
er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal
indsats for unge under 25 år. Helhedsvurderingen indeholder
en vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige
forudsætninger for at gennemføre den ønskede uddannelse.
De nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen
findes i lov om kommunal indsats for unge under 25 år og i
procedurebekendtgørelsen. Uddannelsesparathedsvurderin-
gen indledes i 8. klasse. Elever, som er vurderet uddannel-
sesparate i 8. klasse, skal kun have en fornyet helhedsvurde-
ring i 9. klasse, hvis det faglige niveau falder, eller hvis sko-
len vurderer, at eleven ikke længere opfylder de sociale og
personlige forudsætninger. Det er uddannelsesparathedsvur-
deringen, som den på denne baggrund foreligger i 9. klasse,
der er relevant for vurderingen af ansøgerens retskrav på op-
tagelse i direkte forlængelse af 9. klasse.
Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, således, at det
af bestemmelserne fremgår, at en ansøger, der har afsluttet
undervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folke-
skolen eller gennemført en undervisning, der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, i op til to år
herefter har retskrav på optagelse på en 3-årig gymnasial
ungdomsuddannelse hhv. den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men, såfremt de øvrige betingelser for optag i øvrigt er op-
fyldt.
Baggrunden for det foreslåede er, at kravet om, at ansøgeren
skal søge om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. klas-
se for at opnå retskrav herpå, har vist sig mindre hensigts-
mæssigt.
Det foreslåede har direkte sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 2, hvor det foreslås, at kravet om, at der skal ansøges i
direkte forlængelse af 9. klasse, skal udgå af §§ 7 og 8.
Det foreslåede vil indebære, at der som i dag vil være mulig-
hed for at ansøge om optag i direkte forlængelse af 9. klasse,
dvs. senest pr. 1. marts inden afslutning af 9. klasse med
henblik på at påbegynde uddannelsen i august måned i
samme kalenderår. Det foreslåede vil tillige indebære, at der
vil kunne søges om optagelse i kalenderåret efter afslutning
af 9. klasse og i kalenderåret to efter afslutning af 9. klasse.
Forslaget vil således betyde, at ansøgere i den foreslåede
tidsperiode vil kunne bevare retskrav på optagelse til en
gymnasial uddannelse, uanset om de valgt at gå på en prøve-
fri 10. årgang eller har truffet andre valg efter 9. klasse, ek-
sempelvis gennemført et udlandsophold eller haft lønnet el-
ler frivilligt arbejde.
Forslaget vil endvidere indebære, at en elev, som efter eget
ønske stopper på sin uddannelse senere inden for den fore-
slåede tidsperiode, vil kunne vælge at påbegynde uddannel-
sen forfra med retskrav på optagelse, hvilket ikke er en mu-
lighed i dag, fordi vedkommende i givet fald vil miste sit
retskrav på at blive optaget og dermed i dette tilfælde vil
være henvist til at søge om at blive optaget via en optagel-
sesprøve og en -samtale eller en standadiseret vurdering.
Efter forslaget vil ansøgerne fortsat skulle leve op til alle ad-
gangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, her-
under krav til uddannelsesparathedsvurderingen og resulta-
terne af folkeskolens afgangseksamen.
Den foreslåede udvidelse af muligheden for at have retskrav
på optagelse i op til to år efter afslutning af 9. klasse ændrer
i henseende til § 7, stk. 1, nr. 2, og § 8, stk. 1, nr. 2, om ud-
dannelsesparathedsvurdering ikke på, at det fortsat vil være
uddannelsesparathedsvurderingen, som den foreligger i 9.
klasse, der vil være relevant for vurderingen af ansøgerens
retskrav på optagelse i kombination med relevant undervis-
ning, prøver m.v. i 9. klasse. En eventuelt fornyet helheds-
vurdering i 10. klasse vil ikke kunne indgå i vurderingen af
elevens retskrav på optagelse efter § 7, stk. 1, nr. 1, og § 8,
stk. 1, nr. 1, i deres foreslåede nye affattelse.
Forslaget ændrer ikke på, at elever, som ikke levede op til
adgangsforudsætningerne efter 9. klasse, vil kunne anvende
10. klasse til at forsøge at imødekomme adgangsforudsæt-
ningerne for derigennem at opnå retskrav på at blive opta-
get.
Det foreslåede ikke vil omfatte ansøgere, der opnår optagel-
se på en gymnasial uddannelse via en optagelsesprøve og en
samtale i relation til optagelse på de treårige gymnasiale ud-
dannelser eller via en standardiseret vurdering i relation til
den toårige uddannelse til hf-eksamen. Optagelsesprøven og
-samtalen henholdsvis den standardiserede vurdering anven-
des til elever, som ikke lever op til forudsætningerne for at
opnå retskrav på at blive optaget. Disse optagelsesmulighe-
der er ikke udtryk for, at de pågældende har opnået eller op-
når retskrav på at blive optaget, men er et led i optagelses-
processen for de enkelte år, hvor den gymnasiale institutions
leder foretager en samlet helhedsvurdering af ansøgerens
16
faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbe-
gynde og gennemføre uddannelsen.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
2, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit
2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannel-
ser fastsætter, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen
på 9. klassetrin efter bestemmelserne i lov om folkeskolen
eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som søger om at
blive optaget på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse el-
ler på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, har retskrav på
at blive optaget, hvis ansøgeren opfylder en række betingel-
ser.
Efter begge de to bestemmelsers nr. 1 er en af disse betin-
gelser, at ansøgeren har søgt rettidigt om at blive optaget i
direkte forlængelse af 9. klasse.
Reglerne om rettidig ansøgning er fastsat i § 15, stk. 3, i be-
kendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsespa-
rathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddan-
nelse (procedurebekendtgørelsen), hvorefter ansøgningen
skal være underskrevet og afsendt af forældremyndighedens
indehaver eller ansøgeren selv, hvis ansøgeren ikke er un-
dergivet forældremyndighed, via Optagelse.dk senest den 1.
marts.
Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 1, nr. 1,
således, at betingelsen om, at ansøgeren skal have søgt om
optagelse i direkte forlængelse af 9. klasse erstattes af en be-
tingelse om, at der skal være søgt om optagelse til påbegyn-
delse i det førstkommende skoleår, efter ansøgning er indgi-
vet.
Baggrunden for det foreslåede er, at kravet om, at ansøgeren
skal søge om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. klas-
se for at opnå retskrav herpå, har vist sig mindre hensigts-
mæssigt.
Det foreslåede har direkte sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 1, hvor det foreslås, at en ansøger, der har afsluttet un-
dervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folkesko-
len eller gennemført en undervisning, der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, skal have rets-
krav i op til to år herefter, såfremt de øvrige betingelser for
optag i øvrigt er opfyldt.
Med forslaget vil kravet om, at der skal ansøges i direkte
forlængelse af 9. klasse, udgå af bestemmelserne. Bestem-
melserne vil med de foreslåede ændringer herefter indeholde
to betingelser.
For det første vil forslaget opretholde bestemmelsernes eksi-
sterende krav om rettidig ansøgning. Efter forslaget vil an-
søgerne fortsat skulle søge om at blive optaget til den nor-
male ansøgningsfrist den 1. marts, jf. herved oven for om
gældende ret, for at leve op til kravet om at have søgt retti-
digt.
For det andet vil forslaget indebære, at ansøgeren vil skulle
søge om optagelse til påbegyndelse i det førstkommende
skoleår i det år, hvor de ønsker at blive optaget på en gym-
nasial uddannelse. Dette er i de eksisterende bestemmelser
implicit som følge af bestemmelsernes krav om, at der skal
søges i direkte forlængelse af 9. klasse. Med det foreslåede
gøres kravet om ansøgning til det førstkommende skoleår til
en udtrykkelig betingelse i bestemmelserne. Med forslaget
sikres, at ansøgerne vil blive en del af den normale ansøg-
ningsproces til ungdomsuddannelserne således, at ansøgning
vil skulle ske med henblik på optagelse i det år, hvor der an-
søges.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
1, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit
2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 7, stk. 1, nr. 8, og § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om
de gymnasiale uddannelser, at en ansøger, der ved resultatet
af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen ik-
ke har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathed-
svurderingen, men som ved de pågældende prøver har et ka-
raktergennemsnit på mindst 2,0, men under 3,0, vil have
krav på at blive optaget på den ønskede uddannelse, hvis an-
søgeren gennemfører en vejledningssamtale med den ansøg-
te institutions leder, som udfordrer ansøgeren fagligt og i
forhold til valg af uddannelse. Vejledningssamtalen skal så-
ledes gennemføres af lederen på en institution, som ansøge-
ren har søgt om at blive optaget på.
En ansøger til en gymnasial uddannelse kan afgive op til
fem uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge, men har ik-
ke krav på at blive optaget på en af de institutioner, som an-
søgeren har prioriteret i forbindelse med sine uddannelses-
ønsker.
Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, nr. 8, og § 9, stk. 1, nr. 9,
således, at henvisningen til den »ansøgte institutions« erstat-
tes af en henvisning til »institutionens« således, at det ikke
nødvendigvis skal være den ansøgte institutions leder, som
gennemfører en vejledningssamtale.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
8. Den foreslåede ændring af bestemmelserne vil medføre,
at ansøgeren vil kunne komme til vejledningssamtale på en
anden institution end den, som ansøgeren har prioriteret hø-
jest i sine uddannelsesønsker. Det forventes i de fleste tilfæl-
de fortsat at være den institution, som ansøgeren har priori-
teret højst i sine uddannelsesønsker, men det vil ikke altid
være tilfældet.
En ansøger kan som led i elevfordelingsprocessen blive hen-
vist til en institution, som ansøgeren ikke har søgt om at bli-
ve optaget på. For disse ansøgere fremgår det på nuværende
17
tidspunkt af § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1491 af 13. de-
cember 2018 om optagelse på de gymnasiale uddannelser og
om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasi-
ale uddannelser, at institutionen anmoder ansøgeren om at
bekræfte, at ansøgeren ønsker, at der reserveres en plads til
ansøgeren på den pågældende institution. Hvis ansøgeren
bekræfter, at pladsen ønskes reserveret, betragtes ansøgeren
herefter som ansøger i forhold til denne institution. Med den
foreslåede ændring af bestemmelsen i loven, hvorved samta-
len ikke nødvendigvis skal afholdes på en prioriteret institu-
tion, vil optagelsesprocessen kunne smidiggøres på bekendt-
gørelsesniveau.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af § 9, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannel-
ser, at en ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannel-
se, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på at blive opta-
get, hvis ansøgeren opfylder en række betingelser.
Efter bestemmelsens nr. 1 er en af disse betingelser, at ansø-
geren skal have søgt rettidigt om at blive optaget i direkte
forlængelse af 10. klasse.
Efter bestemmelsens nr. 2 er en anden af optagelsesbetingel-
serne, at ansøgeren ud fra en helhedsvurdering er vurderet
uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for
unge under 25 år. Helhedsvurderingen indeholder en vurde-
ring af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsæt-
ninger for at gennemføre den ønskede uddannelse. De nær-
mere regler om uddannelsesparathedsvurderingen findes i
lov om kommunal indsats for unge under 25 år og i bekendt-
gørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsespara-
thedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddan-
nelse (procedurebekendtgørelsen). Uddannelsesparathed-
svurderingen indledes i 8. klasse. Elever, som er vurderet
uddannelsesparat i 8. klasse, skal kun have en fornyet hel-
hedsvurdering i 9. klasse eller 10. klasse, hvis det faglige ni-
veau falder, eller hvis skolen vurderer, at eleven ikke længe-
re opfylder de sociale og personlige forudsætninger. Det er
uddannelsesparathedsvurderingen, som den på denne bag-
grund foreligger i 10. klasse, der er relevant for vurderingen
af ansøgerens retskrav på optagelse i direkte forlængelse af
10. klasse. Uddannelsesparathedsvurderingen, som den fore-
lå i 9. klasse (og evt. i 8. klasse), har således ikke betydning
for vurderingen af elevens retskrav på optagelse efter 10.
klasse i tilfælde, hvor der er en fornyet helhedsvurdering i
10. klasse.
Søges der ikke direkte efter 10. klasse, vil ansøgeren skulle
optages ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en opta-
gelsesprøve og -samtale, når det gælder de treårige gymnasi-
ale uddannelser, jf. lovens § 12, stk. 1, jf. § 11.
Kravet om ansøgning i direkte forlængelse af 10. klasse be-
tyder i de tilfælde, hvor en ansøger har været uden for ud-
dannelsessystemet i en periode efter 10. klasse, at
vedkommende er henvist til en optagelsesprøve og -samtale,
hvis ansøgeren søger om at blive optaget på de treårige
gymnasiale uddannelser, eller til en standardiseret vurde-
ring, hvis ansøgeren søger om at blive optaget på den toåri-
ge uddannelse til hf-eksamen.
Det foreslås at ændre § 9, stk. 1, således, at det vil fremgå af
bestemmelsen, at en ansøger, der har afsluttet 10. klasse og
ikke har retskrav efter § 7, i op til et år herefter har retskrav
på optagelse på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse
under de forudsætninger, som nævnes i de efterfølgende nr.
1-10.
Baggrunden for det foreslåede er, at kravet om, at der skal
søges om at blive optaget i direkte forlængelse af 10. klasse
for at opnå retskrav herpå, har vist sig mindre hensigtsmæs-
sigt.
Det foreslåede vil indebære, at det eksisterende krav lempes
således, at ansøgere, der søger om at blive optaget på uddan-
nelserne til de treårige gymnasiale uddannelser, kan opnå
retskrav på at blive optaget i op til ét efter, at de har afsluttet
10. klasse.
Forslaget vil således betyde, at ansøgere i den foreslåede
tidsperiode vil kunne bevare et retskrav på at blive optaget
på en gymnasial uddannelse, uanset om de har truffet andre
valg efter 10. klasse, eksempelvis gennemført et udlandsop-
hold eller haft lønnet eller frivilligt arbejde.
Efter forslaget vil ansøgerne fortsat skulle leve op til alle ad-
gangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser efter
10. klasse.
Den foreslåede udvidelse af muligheden for at have retskrav
på optagelse i op til et år efter afslutning af 10. klasse æn-
drer i henseende til § 9, stk. 1, nr. 2, om uddannelsespara-
thedsvurdering ikke på, at det fortsat vil være vil være ud-
dannelsesparathedsvurderingen, som den foreligger i 10.
klasse, der vil være relevant for vurderingen af ansøgerens
retskrav på optagelse i kombination med relevant undervis-
ning, prøver m.v. i 10. klasse. Er der foretaget en fornyet
helhedsvurdering i 10. klasse, vil det således være denne
vurdering, som vil skulle danne grundlag for vurderingen af
elevens retskrav på optagelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, i den
foreslåede nye affattelse. Uddannelsesparathedsvurderingen,
som den forelå i 9. klasse (og evt. 8. klasse), vil således fort-
sat ikke kunne indgå i vurderingen af elevens retskrav på
optagelse efter 10. klasse i tilfælde, hvor der er en fornyet
helhedsvurdering i 10. klasse.
Det foreslåede vil ikke omfatte ansøgere, der opnår optagel-
se på en gymnasial uddannelse via en optagelsesprøve og -
samtale eller en standardiseret vurdering. Optagelsesprøven
og -samtalen henholdsvis den standardiserede vurdering an-
vendes til elever, som ikke lever op til forudsætningerne for
at opnå retskrav på at blive optaget. Disse optagelsesmulig-
heder er ikke udtryk for at de pågældende har opnået eller
opnår retskrav på at blive optaget, med er et led i optagelses-
processen for de enkelte år, hvor den gymnasiale institutions
18
leder foretager en samlet helhedsvurdering af ansøgerens
faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbe-
gynde og gennemføre uddannelsen.
Det foreslåede vil endvidere indebære en afgrænsning af
kredsen af ansøgere, som vil kunne være omfattet af den
foreslåede mulighed, jf. sætningsleddet om at ansøgeren ik-
ke har retskrav efter § 7. Den foreslåede mulighed for, at an-
søgere til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse skal kun-
ne opnå retskrav på at blive optaget i op til et år efter, at de
har afsluttet 10. klasse, vil således ikke være relevant for
personer, som i forvejen vil være omfattet af det retskrav på
at blive optaget, som foreslås indført med lovforslagets § 1,
nr. 1. Det vil også gælde, dersom ansøgeren ikke opfylder
betingelserne for at opnå retskrav efter 10. klasse, jf. lovens
§ 9, stk. 1.
Det bemærkes i øvrigt i denne henseende, at de foreslåede
ordninger er tilrettelagt med henblik på, at resultater fra 9.
eller 10. klasse vil have samme gyldighed for ansøgere fra
samme årgang.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
1, 2, 5, 6, 7, 9, 10, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit
2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
§ 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannel-
ser fastsætter, at en ansøger til en 3-årig gymnasial ung-
domsuddannelse eller til den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på at blive op-
taget, hvis ansøgeren opfylder en række betingelser.
Efter de to bestemmelsers nr. 1 er en af disse betingelser, at
skal ansøgeren have søgt rettidigt om at blive optaget i di-
rekte forlængelse af 10. klasse.
Det foreslås at ændre § 9, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1,
således, at betingelsen om, at ansøgeren skal have søgt om
optagelse i direkte forlængelse af 10. klasse erstattes af en
betingelse om, at der skal være søgt om optagelse til påbe-
gyndelse i det førstkommende skoleår, efter ansøgning er
indgivet.
Baggrunden for det foreslåede er, at kravet om, at der skal
søges om at blive optaget i direkte forlængelse af 10. klasse
for at opnå retskrav herpå, har vist sig mindre hensigtsmæs-
sigt.
Det forudsættes med forslaget, at ansøgerne vil skulle søge
om at blive optaget til den normale ansøgningsfrist den 1.
marts i det år, hvor de ønsker at bliver optaget i en gymna-
sial uddannelse. Derved vil ansøgerne blive en del af den
normale ansøgningsproces til ungdomsuddannelserne og vil
dermed leve op til kravet om at have søgt rettidigt.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
1, 2, 4, 6, 7, 9, 10, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit
2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af § 10, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannel-
ser, at en ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen,
der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på at blive optaget,
hvis ansøgeren opfylder en række betingelser.
Efter bestemmelsens nr. 1 er en af disse betingelser, at ansø-
geren skal have søgt rettidigt om at blive optaget i direkte
forlængelse af 10. klasse.
Efter bestemmelsens nr. 2 er en anden af optagelsesbetingel-
serne, at ansøgeren ud fra en helhedsvurdering er vurderet
uddannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for
unge under 25 år. Helhedsvurderingen indeholder en vurde-
ring af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsæt-
ninger for at gennemføre den ønskede uddannelse. De nær-
mere regler om uddannelsesparathedsvurderingen findes i
lov om kommunal indsats for unge under 25 år og i bekendt-
gørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsespara-
thedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddan-
nelse (procedurebekendtgørelsen). Uddannelsesparathed-
svurderingen indledes i 8. klasse. Elever, som er vurderet
uddannelsesparat i 8. klasse, skal kun have en fornyet hel-
hedsvurdering i 9. klasse eller 10. klasse, hvis det faglige ni-
veau falder, eller hvis skolen vurderer, at eleven ikke længe-
re opfylder de sociale og personlige forudsætninger. Det er
uddannelsesparathedsvurderingen, som den på denne bag-
grund foreligger i 10. klasse, der er relevant for vurderingen
af ansøgerens retskrav på optagelse i direkte forlængelse af
10. klasse. Uddannelsesparathedsvurderingen, som den fore-
lå i 9. klasse (og evt. i 8. klasse), har således ikke betydning
for vurderingen af elevens retskrav på optagelse efter 10.
klasse i tilfælde, hvor der er en fornyet helhedsvurdering i
10. klasse.
Søges der ikke direkte efter 10. klasse, vil ansøgeren skulle
optages ud fra via en standardiseret vurdering, når det gæl-
der den toårige uddannelse til hf-eksamen, jf. lovens § 12,
stk. 3.
Kravet om ansøgning i direkte forlængelse af 10. klasse be-
tyder i de tilfælde, hvor en ansøger har været uden for ud-
dannelsessystemet i en periode efter 10. klasse, at
vedkommende er henvist til en standardiseret vurdering,
hvis ansøgeren søger om at blive optaget på den toårige ud-
dannelse til hf-eksamen.
Det foreslås at ændre § 10, stk. 1, således at det vil fremgå,
at en ansøger, der har afsluttet 10. klasse og ikke har rets-
krav efter § 8, i op til et år herefter har retskrav på optagelse
på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen under de forudsæt-
ninger, som nævnes i de efterfølgende nr. 1-7.
Det foreslåede vil indebære, at det eksisterende krav lempes
således, at ansøgere, der søger om at blive optaget på den
toårige uddannelse til hf-eksamen, kan opnå retskrav på at
blive optaget i op til ét efter, at de har afsluttet 10. klasse.
19
Forslaget vil således betyde, at ansøgere i den foreslåede
tidsperiode vil kunne bevare et retskrav på at blive optaget
på en gymnasial uddannelse, uanset om de har truffet andre
valg efter 10. klasse, eksempelvis gennemført et udlandsop-
hold eller haft lønnet eller frivilligt arbejde.
Efter forslaget vil ansøgerne fortsat skulle leve op til alle ad-
gangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser efter
10. klasse.
Den foreslåede udvidelse af muligheden for at have retskrav
på optagelse i op til et år efter afslutning af 10. klasse æn-
drer i henseende til § 10, stk. 1, nr. 2, om uddannelsespara-
thedsvurdering ikke på, at det fortsat vil være vil være ud-
dannelsesparathedsvurderingen, som den foreligger i 10.
klasse, der vil være relevant for vurderingen af ansøgerens
retskrav på optagelse i kombination med relevant undervis-
ning, prøver m.v. i 10. klasse. Er der foretaget en fornyet
helhedsvurdering i 10. klasse vil det således være denne vur-
dering, som vil skulle danne grundlag for vurderingen af
elevens retskrav på optagelse efter § 10, stk. 1, nr. 1, i den
foreslåede nye affattelse. Uddannelsesparathedsvurderingen,
som den forelå i 9. klasse (og evt. 8. klasse), vil således fort-
sat ikke kunne indgå i vurderingen af elevens retskrav på
optagelse efter 10. klasse i tilfælde, hvor der er en fornyet
helhedsvurdering i 10. klasse.
Det foreslåede vil ikke omfatte ansøgere, der opnår optagel-
se på en gymnasial uddannelse via en optagelsesprøve og -
samtale eller en standardiseret vurdering. Optagelsesprøven
og -samtalen henholdsvis den standardiserede vurdering an-
vendes til elever, som ikke lever op til forudsætningerne for
at opnå retskrav på at blive optaget. Disse optagelsesmulig-
heder er ikke udtryk for at de pågældende har opnået eller
opnår retskrav på at blive optaget, med er et led i optagelses-
processen for de enkelte år, hvor den gymnasiale institutions
leder foretager en samlet helhedsvurdering af ansøgerens
faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbe-
gynde og gennemføre uddannelsen.
Det foreslåede vil endvidere indebære en afgrænsning af
kredsen af ansøgere, som vil kunne være omfattet af den
foreslåede mulighed, jf. sætningsleddet om at ansøgeren ik-
ke har retskrav efter § 8. Den foreslåede mulighed for, at an-
søgere til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen skal kunne
opnå retskrav på at blive optaget i op til et år efter, at de har
afsluttet 10. klasse, vil således ikke være relevant for perso-
ner, som i forvejen måtte være omfattet af et 2-årigt retskrav
på at blive optaget i medfør af den ordning, som er foreslået
i lovforslagets § 1, nr. 1.
Det bemærkes i øvrigt i denne henseende, at de foreslåede
ordninger er tilrettelagt med henblik på, at resultater fra 9.
eller 10. klasse vil have samme gyldighed for ansøgere fra
samme årgang.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
1, 2, 4, 5, 7, 9, 10, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit
2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Overskriften før § 11 i lov om de gymnasiale uddannelser
vedrører optagelse efter konkret vurdering.
Overskriften før § 11 omfatter således emnemæssigt alene
lovens § 11 om muligheden for at gennemføre en konkret
vurdering af ansøgere, som ikke har retskrav på optagelse
efter 9. eller 10. klasse, og som opretholder deres ønske,
samt om den dertil knyttede helhedsvurdering på baggrund
af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren,
som institutionens leder skal gennemføre med henblik på at
vurdere, om sådanne ansøgere kan påbegynde og gennemfø-
re den ønskede gymnasiale uddannelse.
Det foreslås, at nyaffatte overskriften før § 11 i således, at
den i stedet kommer til at vedrøre optagelse og påbegyndel-
se i øvrigt.
Det foreslåede har sammenhæng lovforslagets § 1, nr. 9,
hvor det foreslås at lade at lade overskriften før § 12 udgå.
Det foreslåede vil indebære, at den nyaffattede overskrift før
§ 11 således emnemæssigt også vil omfatte lovens §§ 12-15,
der på samme måde som lovens § 11 enten omhandler mu-
ligheden for at optage ansøgere, som ikke har retskrav på
optagelse efter 9. eller 10. klasse, eller forhold, der ligger ud
over optagelse i snæver forstand.
Med de ændringer, der som følge af andre elementer i lov-
forslaget vurderes nødvendige i relation til at ophæve over-
skriften før § 12, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og
6, hvor det foreslås, at ansøgere, der søger om at blive opta-
get på en gymnasial uddannelse, ikke længere skal gøre det-
te i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, men kan opnå
og bevare retskrav herpå i op til to år efter, at de har afsluttet
9. klasse, henholdsvis i op til et år efter, at de har afsluttet
10. klasse, anses det for hensigtsmæssigt at samle alle de be-
stemmelser i loven, som vedrører optagelse og påbegyndelse
i øvrigt, under en og samme overskrift før lovens § 11.
Der henvises i denne henseende endvidere til lovforslagets §
1, nr. 9, og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.1, 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 8
Det følger af § 11, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannel-
ser, at den uddannelsesinstitution, som en ansøger har priori-
teret højst i sine uddannelsesønsker, på baggrund af en opta-
gelsesprøve og -samtale skal vurdere, om ansøgeren ud fra
en helhedsvurdering kan optages på uddannelsen, hvis ansø-
geren ikke har retskrav på at blive optaget på den pågælden-
de uddannelse. Bestemmelsen finder anvendelse ved opta-
gelse på de 3-årige gymnasiale uddannelser efter 9. eller 10.
klasse og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen direkte efter
10. klasse.
20
En ansøger til en gymnasial uddannelse kan afgive op til
fem uddannelsesønsker i prioriteret rækkefølge, men har ik-
ke krav på at blive optaget på den højest prioriterede institu-
tion eller på en af de sekundært prioriterede institutioner.
Hvis en institution får flere førsteprioritetsansøgere, end den
har kapacitet til at optage, vil der med udgangspunkt i an-
søgernes prioriteringer ske en fordeling af ansøgerne efter
regler fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Det foreslås at ændre § 11, stk. 1, 1. pkt., således, at henvis-
ningen i begyndelsen af bestemmelsen til den uddannelses-
institution, som ansøgeren har prioriteret højest i sine ud-
dannelsesønsker erstattes af en henvisning til »Institutionens
leder«.
Baggrunden for det foreslåede er, at det nuværende krav om,
at det er den institution, som ansøgeren har prioriteret højest
i sine uddannelsesønsker, der skal foretage den konkrete
vurdering, vurderes uhensigtsmæssig for både ansøgere og
institutioner, da det indebærer, at institutioner i visse tilfæl-
de vil skulle afholde optagelsesprøver og optagelsessamtaler
i forhold til ansøgere, som institutionen ikke selv skal opta-
ge.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 11, stk. 1, vil
medføre, at ansøgeren vil kunne komme til optagelsesprøve
og -samtale på en anden institution end den, som ansøgeren
har prioriteret højest i sine uddannelsesønsker. Det forventes
i de fleste tilfælde fortsat at være sådan, at ansøgeren skal til
prøve og samtale på den institution, som ansøgeren har prio-
riteret højst i sine uddannelsesønsker, men det vil ikke altid
være tilfældet.
Den foreslåede bestemmelse forventes at ville medføre en
bedre fordeling af optagelsesprøver og -samtaler mellem in-
stitutioner for gymnasiale uddannelser. Ligeledes forventes
den foreslåede bestemmelse at ville medføre, at ansøgere
som udgangspunkt i langt de fleste tilfælde kun vil skulle i
kontakt med institutioner, der efterfølgende vil kunne optage
ansøgerne. På denne måde sikres en mere hensigtsmæssig
procedure i forbindelse med elevoptagelsen.
Det foreslåede vil ikke indebære ændringer i de eksisterende
muligheder for at udlægge optagelsesprøven til andre lokati-
oner, så længe den gymnasiale institution er ansvarlig for
prøveafholdelsen.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
3. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 9
Overskriften før § 12 i lov om de gymnasiale uddannelser
omfatter optagelse, der ikke sker direkte efter 9. eller 10.
klasse.
Overskriften før § 12 omfatter emnemæssigt lovens §§
12-15, der på samme måde som lovens § 11 enten omhand-
ler muligheden for at optage ansøgere, som ikke har retskrav
på optagelse efter 9. eller 10. klasse, eller forhold, der ligger
ud over optagelse i snæver forstand.
Det foreslås at ophæve overskriften før § 12.
Det foreslåede er primært en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, hvor det foreslås, at ansøgere, der søger
om at blive optaget på en gymnasial uddannelse, kke længe-
re skal gøre dette i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse,
men kan opnå og bevare retskrav herpå i op til to år efter, at
de har afsluttet 9. klasse, henholdsvis i op til et år efter, at de
har afsluttet 10. klasse.
Lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, vil således betyde, at
den eksisterende henvisning til optagelse direkte efter 9. el-
ler 10. klasse i overskriften før lovens § 12 ikke længere vil-
le give mening.
Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 7, hvor det foreslås at ændre overskriften før §
11 således, at denne overskrift også emnemæssigt vil omfat-
te lovens §§ 12-15. Overskriften før § 12 omfatter lovens §§
12-15, som allerede i et vist omfang emnemæssigt omhand-
ler forhold, der ligger ud over optagelse i snæver forstand.
Det gælder eksempelvis mulighed for efter aftale med insti-
tutionens leder at afbryde undervisningen i op til et år og
skift af uddannelse samt optagelse inde i uddannelsesforlø-
bet.
Det foreslåede vil således indebære, at overskriften til §§
12-15 vil få en mere fyldestgørende karakter, idet overskrif-
ten efter den ændring af overskriften før § 11, som foreslås
med lovforslagets § 1, nr. 7, ikke kun vil henvise til optagel-
se på en gymnasial uddannelse, men også til påbegyndelse i
andre former.
I den henseende kommer tillige de ændringer, der foreslås i
lovforslagets § 1, nr. 12, hvor det i en ny § 12 a foreslås, at
personer, som var fraværende ved en eller flere af de prøver,
der indgår i folkeskolens afgangseksamen, skal kunne opta-
ges betinget på en gymnasial ungdomsuddannelse, og i lov-
forslagets § 1, nr. 14, hvor det i en ny § 14 a foreslås, at in-
stitutionens leder frem til grundforløbets afslutning kan op-
tage ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om at blive opta-
get på en gymnasial uddannelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1, 2.2 og 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det følger af § 12, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannel-
ser, at en ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannel-
se, der ikke søger om at blive optaget i direkte forlængelse
af 9. eller 10. klasse, skal vurderes efter § 11.
Bestemmelsen indebærer, at en ansøger til en 3-årig gymna-
sial ungdomsuddannelse, som ikke søger om at blive optaget
i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, ikke har retskrav
på at blive optaget, men i stedet skal vurderes af den højst
21
prioriterede institution på bagrund af en centralt stillet opta-
gelsesprøve og en samtale, jf. henvisningen til lovens § 11.
Det foreslås at ændre § 12, stk. 1, således, at betingelsen om,
at ansøgeren skal have søgt om optagelse i direkte forlæn-
gelse af 9. eller 10. klasse erstattes af en betingelse om, at
der ikke må være søgt om optagelse senere end to år efter 9.
klasse, jf. § 7, stk. 1, eller et år efter afslutning af 10. klasse,
jf. § 9, stk. 1.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1
og 4, hvor lovens § 7, stk. 1, henholdsvis § 9, stk. 1, foreslås
ændret til, at ansøgere til en 3-årig gymnasial ungdomsud-
dannelse skal kunne opnå retskrav på at blive optaget i op til
to år efter, at de har afsluttet 9. klasse henholdsvis i op til et
år efter, at de har afsluttet 10. klasse .
Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 2, 5, 6, 7, 9, 11 og 13. Der henvises i øvrigt til
afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det følger af lovens § 12, stk. 3, 1. pkt., at en ansøger til den
2-årige uddannelse til hf-eksamen, der ikke søger om at bli-
ve optaget i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som
ikke har retskrav på at blive optaget efter stk. 2, kan optages
efter en standardiseret vurdering af ansøgerens faglige, soci-
ale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gen-
nemføre uddannelsen. Efter bestemmelsens 2. pkt. foretages
vurderingen af institutionens leder.
Bestemmelsen indebærer, at en ansøger til den toårige ud-
dannelse til hf-eksamen, der ikke søger om at blive optaget i
direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har
retskrav på at blive optaget på baggrund af en almen forbe-
redelseseksamen efter avu-loven eller en tilsvarende eksa-
men efter lov om forberedende grunduddannelse, jf. henvis-
ningen til bestemmelsens stk. 2, ikke har retskrav på at blive
optaget, men i stedet kan optages efter en standardiseret vur-
dering.
Det foreslås at ændre § 12, stk. 3, 1. pkt., således, at sæt-
ningsleddet »søger om optagelse i direkte forlængelse af 9.
eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på optagelse efter
stk. 2, kan optages efter en standardiseret vurdering« erstat-
tes af sætningsleddet »har retskrav på optagelse efter stk. 2,
§ 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, kan optages efter en standardi-
seret vurdering, foretaget af institutionens leder,«. Det fore-
slås endvidere at ophæve bestemmelsens 2. pkt. Det vil her-
efter fremgå, at en ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-
eksamen, der ikke har retskrav på optagelse efter stk. 2, § 8,
stk. 1, eller § 10, stk. 1, kan optages efter en standardiseret
vurdering, foretaget af institutionens leder, af ansøgerens
faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbe-
gynde og gennemføre uddannelsen.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1,
2, 5 og 6, hvor lovens § 8, stk. 1, og § 10, stk. 1, foreslås
ændret således, at ansøgere til den 2-årige uddannelse til hf-
eksamen ikke længere vil skulle ansøge om optagelse i di-
rekte forlængelse af 9. klasse eller 10. klasse, men skal kun-
ne opnå retskrav på at blive optaget i op til to år efter, at de
har afsluttet 9. klasse henholdsvis et år efter, at de har afslut-
tet 10. klasse.
Det foreslåede er endvidere en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 3 og 8. Det fremgår af lovens § 12, stk. 3, at en ansø-
ger til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, der ikke søger
om at blive optaget i direkte forlængelse af 9. eller 10. klas-
se, og som ikke har retskrav på at blive optaget efter bestem-
melsens stk. 2, kan optages efter en standardiseret vurdering
af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger
for at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Det fremgår
af bestemmelsens 2. pkt., at vurderingen foretages af institu-
tionens leder. Det fremgår ikke udtrykkeligt af bestemmel-
sen, hvilken institution der skal foretage den standardiserede
vurdering. Bestemmelsen har imidlertid været fortolket såle-
des, at vurderingen skulle foretages af den institution, som
den pågældende søgte om at blive optaget på. Det foreslåede
ophævelse af lovens § 12, stk. 3, 2. pkt., som i stedet fore-
slås erstattet af en henvisning til »Institutionens leder« i be-
stemmelsens 1. pkt., vil således indebære, at terminologien
herfter vil skulle forstås i oversnstemmelse med den termi-
nologi, som foreslås gennemført i lovens § 7, stk. 1, nr. 8, §
9, stk. 1, nr. 9, og § 11, stk. 1, 1. pkt., dvs. således, at det
ikke nødvendigvis vil skulle være den institution, som ansø-
geren har søgt om optagelse på, men eventuelt en anden in-
stitution, der efterfølgende kan optage ansøgeren, der vil
skulle foretage den standardiserede vurdering. Der henvises
i denne henseende til lovforslagets § 1, nr. 3 og 8, og be-
mærkningerne hertil.
Det foreslåede har endvidere sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 4, 7, 9, 10 og 13. Der henvises i øvrigt til afsnit
2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Efter § 7, stk. 1, nr. 4-8, § 8, stk. 1, nr. 4-6, § 9, stk. 1, nr.
4-9, eller § 10, stk. 1, nr. 3-6, i lov om de gymnasiale uddan-
nelser gælder en række prøve- og karakterkrav. Blandt andet
er der krav om, at en ansøger skal aflægge alle folkeskolens
obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klasse-
trin og bestå folkeskolens afgangseksamen for at opnå rets-
krav på at blive optaget. Dette gælder optag til de treårige
gymnasiale uddannelser samt til den toårige uddannelse til
hf-eksamen efter 9. klasse. Det gælder ikke for optag til den
toårige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse, idet der
her blandt andet gælder et krav om at have aflagt 10. klasse-
prøver i dansk, engelsk og matematik.
I dag kan ansøgere, som har været fraværende ved en eller
flere prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen, ikke
opnå retskrav på at blive optaget på en gymnasial uddannel-
se, idet de ikke har aflagt alle folkeskolens obligatoriske 9.-
klasseprøver ved afslutningen af 9. klasse og ikke har bestå-
et folkeskolens afgangseksamen. Tilsvarende gælder for an-
22
søgere, der har været fraværende ved eller ikke har tilmeldt
sig en eller flere af prøverne i 10. klasse.
Det betyder i medfør af lovens § 11, stk. 1, at sådanne ansø-
gere skal til optagelsesprøve og -samtale for at kunne blive
optaget på en gymnasial uddannelse. Det bemærkes, at der
ikke er mulighed for at gå til optagelsesprøve og -samtale
for at blive optaget til den toårige uddannelse til hf-eksamen
efter 9. klasse.
Folkeskolens prøveterminer er fastlagt i bekendtgørelse nr.
1128 af 4. november 2019 om folkeskolens prøver (prøve-
bekendtgørelsen). Det følger heraf, at folkeskolens prøver
aflægges to gange årligt, henholdsvis i terminen maj-juni og
i terminen december-januar. Sygeprøver aflægges hovedsa-
geligt i december-januar terminen, men kan også aflægges i
maj-juni terminen. De mundtlige sygeprøver kan dog også
afholdes i den mundtlige prøveperiode frem mod sommerfe-
rien samt i perioden 20. august til den 10. september.
Det følger af prøvebekendtgørelsens § 17, stk. 1, at en elev,
der har været forhindret i at gennemføre en obligatorisk prø-
ve på grund af sygdom, udeblivelse eller anden uforskyldt
grund, eller som har været forhindret på baggrund af en be-
slutning truffet af skolens leder i medfør af § 27 eller § 42
(om afvisning som følge af udeblivelse eller for sen ankomst
til en prøve henholdsvis bortvisning som følge af snyd), skal
aflægge en ny prøve snarest muligt. Det fremgår af samme
bestemmelses 2. pkt., at eleven ved sygdom, udeblivelse el-
ler bortvisning fra andre prøver skal have mulighed for at af-
lægge en ny prøve snarest muligt. Det følger af bestemmel-
sens stk. 2, at skolens leder kan træffe afgørelse om, at en
elev, der ved gentagne lejligheder er udeblevet eller bortvist
fra en prøve i et fag, herunder de obligatoriske prøver, ikke
skal tilbydes en ny prøve i det pågældende fag.
Det foreslås at indsætte § 12 a i lov om de gymnasiale ud-
dannelser.
Baggrunden for det foreslåede er, at det ikke vurderes hen-
sigtsmæssigt eller rimeligt, at ansøgere, som uforskyldt har
været forhindret i at deltage i en eller flere folkeskoleprøver,
skal til optagelsesprøve og -samtale. Hertil kommer i sig
selv et hensyn til i videst muligt omfang at stimulere til, at
elever afslutter grundskolen med at aflægge og bestå folke-
skolens afgangseksamen.
Af det foreslåede stk. 1 fremgår, at en ansøger, som ikke op-
fylder de prøve- og karakterkrav, som følger § 7, stk. 1, nr.
4-8, § 8, stk. 1, nr. 4-6, § 9, stk. 1, nr. 4-9, eller § 10, stk. 1,
nr. 3-6, kan optages betinget på en gymnasial ungdomsud-
dannelse, hvis ansøgeren er berettiget til at aflægge sygeprø-
ver efter lov om folkeskolen og den gymnasiale institutions
leder på baggrund af en konkret vurdering finder, at ansøge-
ren har faglige forudsætninger for at bestå disse med det
nødvendige resultat.
Forslaget vil indebære, at ansøgere, som har været forhin-
dret i at deltage i en eller flere af de prøver, der indgår i fol-
keskolens afgangseksamen, jf. § 14 i lov om folkeskolen, ef-
ter institutionens leders konkrete vurdering vil kunne blive
betinget optaget på gymnasial uddannelse, selvom de ikke
endnu lever op til de fastsatte prøve- og karakterkrav og hel-
ler ikke endnu har bekræftet det faglige niveau fra uddannel-
sesparathedsvurderingen. Det foreslåede vil således modsæt-
ningsvis indebære, at sådanne ansøgere vil skulle leve op til
alle øvrige adgangsforudsætninger efter de omhandlede be-
stemmelser, dvs. bl.a. kravene om at have søgt om optagelse
rettidigt, og ud fra en helhedsvurdering at være vurderet ud-
dannelsesparat i henhold til lov om kommunal indsats for
unge under 25 år.
Efter forslaget vil en sådan optagelse være betinget, jf. her-
ved nærmere i den foreslåede bestemmelses stk. 2.
Det foreslåede vil med hensyn til den relevante personkreds
indebære, at ansøgere, som er ikke-uddannelsesparate, ikke
vil være omfattet af forslaget, uanset om de efter afholdelse
af sygeprøven måtte opnå et karaktergennemsnit af de lov-
bundne prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen,
på mindst 6,0, jf. herved lovens § 7, stk. 1, nr. 9, § 8, stk. 1,
nr. 7, § 9, stk. 1, nr. 10, og § 10, stk. 1, nr. 7, (som netop
ikke indgår i de foreslåede bestemmelses oplistning af krav,
der vil skulle danne grundlag for den foreslåede mulighed)
ikke vil være omfattet af forslaget. Det vurderes således, at
sådanne elevers faglige niveau generelt ikke vil være til-
strækkelige til både at håndtere det første halvår af en gym-
nasial uddannelse og samtidig skulle forberede sig til at af-
lægge og bestå sygeprøver efter lov om folkeskolen i først-
kommende prøvetermin med i formentlig langt hovedparten
af tilfældene et meget højt resultatkrav.
Det foreslåede vil indebære, at en ansøger kun vil kunne op-
tages, hvis den pågældende er berettiget til at aflægge syge-
prøver efter lov om folkeskolen. Dette vil betyde, at afgørel-
sen af, hvorvidt en ansøger vil kunne optages på en gymna-
sial uddannelse efter den foreslåede bestemmelse, vil være
reguleret af reglerne i prøvebekendtgørelsens § 16. Det fore-
slåede tilsigter at undgå, at der skabes to potentielt forskelli-
ge regimer for vurdering af årsagerne til, at en grundskole-
elev ikke deltog i en af de prøver, der indgår i folkeskolens
afgangseksamen. En anden tilgang ville således i yderste
konsekvens kunne resultere i, at lederen af en gymnasial in-
stitution anlagde en vurdering af fraværsårsagerne, som ville
føre til, at en ansøger ikke ville kunne optages på en gymna-
sial uddannelse, mens grundskolelederen efterfølgende an-
lagde en anden vurdering af fraværsårsagerne og besluttede,
at den pågældende kunne gå til sygeprøver og dermed for-
melt ville have været berettiget til at blive optaget på den
gymnasiale uddannelse. Denne valgte tilgang synes i øvrigt
velbegrundet i den forstand, at prøvebekendtgørelsen allere-
de indeholder kriterier for grundskolelederes muligheder for
at træffe afgørelse om, at elever ikke skal tilbydes en ny prø-
ve.
Forslaget vil indebære, at lederen på den gymnasiale institu-
tion, der vil skulle vurdere, om ansøgeren kan optages betin-
get, også vil skulle vurdere, om ansøgeren forventes at kun-
ne bestå sygeprøverne med det nødvendige resultat. Det vil i
23
denne henseende være forudsat, at ansøgeren er behjælpelig
med at oplyse sit faglige niveau, herunder ved forevisning af
relevant dokumentation i form af eksamensresultater, stand-
punktskarakterer m.v.
Det foreslåede er afgrænset til at vedrøre de prøve- og ka-
rakterkrav, som er omtalt i den foreslåede bestemmelse. Det
foreslåede vil således modsætningsvis indebære, at den un-
dervisning i 10. klasse i dansk, engelsk og matematik, som
omtales i lovens § 9, stk. 1, nr. 5, og § 10, stk. 1, nr. 4, og
den prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i
5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervis-
ning, der står mål hermed, som omtales i lovens § 10, stk. 1,
nr. 3, vil skulle være opfyldt.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at endelig optagelse efter
stk. 1 er betinget af, at ansøgeren aflægger sygeprøver efter
lov om folkeskolen i førstkommende prøvetermin, og at den
pågældende derefter opfylder de prøve- og karakterkrav,
som er nævnt i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelses 1. led vil indebære, at ansøge-
ren altovervejende vil skulle aflægge skriftlige sygeprøver i
december-januar terminen for at opnå endelig optagelse. Er
der tale om manglende mundtlige sygeprøver, som evt. af-
holdes i den mundtlige prøveperiode i perioden 20. august
til den 10. september, vil det være forudsat, at ansøgere del-
tager heri. Det bemærkes i øvrigt, at elever, der har været
fraværende ved en eller flere af prøverne til folkeskolens af-
gangseksamen, vil kunne vælge at gå til optagelsesprøven til
de gymnasiale uddannelser.
Den foreslåede bestemmelses 2. led indebære, at ansøgeren
efter sygeprøverne vil skulle leve op til alle de krævede ad-
gangsforudsætninger til de gymnasiale uddannelser for at
opnå endelig optagelse. Er ansøgerens resultat ved sygeprø-
verne ikke godt nok til, at ansøgeren lever op til de samlede
adgangsforudsætninger, vil det foreslåede forudsætningsvis
indebære, at ansøgeren vil skulle udskrives fra uddannelsen.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
15. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 13
Det følger af § 14, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannel-
ser, at skift efter stk. 1 er betinget af, at eleven ville have
haft retskrav på at blive optaget efter §§ 7 eller 8, hvis
vedkommende havde søgt om at blive optaget på den pågæl-
dende uddannelse i direkte forlængelse af 9. klasse, eller at
eleven ville have haft retskrav på at blive optaget efter §§ 9
eller 10, hvis vedkommende havde søgt om at blive optaget
på den pågældende uddannelse i direkte forlængelse af 10.
klasse.
Det foreslås at ændre § 14, stk. 2, således, at sætningsleddet
»efter §§ 7 eller 8, hvis vedkommende havde søgt om at bli-
ve optaget på den pågældende uddannelse i direkte forlæn-
gelse af 9. klasse, eller at eleven ville have haft retskrav på
at blive optaget efter §§ 9 eller 10, hvis vedkommende hav-
de søgt om at blive optaget på den pågældende uddannelse i
direkte forlængelse af 10. klasse« erstattes af sætningsleddet
»på den pågældende uddannelse efter §§ 7-10«. Det vil såle-
des fremgå, at skift efter stk. 1 er betinget af, at eleven ville
have haft retskrav på optagelse på den pågældende uddan-
nelse efter §§ 7-10.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1,
2, 4, 5 og 6, hvor lovens § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, og
§ 10, stk. 1, foreslås ændret således, at ansøgere til gymna-
sial ungdomsuddannelse ikke længere vil skulle ansøge om
optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, men
skal kunne opnå retskrav på at blive optaget i op til to år ef-
ter, at de har afsluttet 9. klasse, og i op til et år efter, at de
har afsluttet 10. klasse.
Derudover er det foreslåede udtryk for en forenkling af be-
stemmelsen, som i stedet for en udtømmende opregning blot
vil indeholde en henvisning til de bestemmelser i loven, dvs.
§§ 7-10, som giver det retskrav på at blive optaget, og som
er en betingelse for at skifte uddannelse.
Det foreslåede har i øvrigt sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 7, 9, 10 og 11. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Det følger af § 7, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1,
nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1, i lov om de gymnasiale uddan-
nelser, at en ansøger til en gymnasial uddannelse skal have
søgt rettidigt for at opnå retskrav på at blive optaget på en
gymnasial uddannelse.
Reglerne om rettidig ansøgning er fastsat i § 15, stk. 3, i be-
kendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019 om uddannelsespa-
rathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddan-
nelse (procedurebekendtgørelsen), hvorefter ansøgningen
skal være underskrevet og afsendt af forældremyndighedens
indehaver eller ansøgeren selv, hvis ansøgeren ikke er un-
dergivet forældremyndighed, via Optagelse.dk senest den 1.
marts.
Ansøgere, som ikke opfylder forudsætningerne for at have
retskrav på at blive optaget på de treårige gymnasiale ud-
dannelser efter 9. og 10. klasse og på den toårige uddannelse
til hf-eksamen fra 10. klasse, herunder betingelsen om at ha-
ve søgt rettidigt, kan få foretaget en konkret vurdering base-
ret på en centralt stillet prøve og en samtale, jf. lovens § 11,
stk. 1. Muligheden for at gå til optagelsesprøve og -samtale
for at blive optaget finder dog ikke anvendelse i relation til
den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse, jf. her-
ved lovens § 11, stk. 1, 1. pkt., modsætningsvis.
Kravet om rettidig ansøgning betyder samtidig, at unge, der
opfylder de øvrige forudsætninger for at have retskrav på at
blive optaget på en gymnasial uddannelse, og som eksem-
pelvis er påbegyndt i 10. klasse, herunder på en efterskole,
men ombestemmer sig og gerne vil påbegynde en gymnasial
24
uddannelse, er henvist til at søge om at blive optaget via den
centralt stillede optagelsesprøve og en -samtale. Ombestem-
mer den unge sig efter medio august, vil alle årets optagel-
sesprøver almindeligvis være afviklet. Herefter vil den på-
gældende være nødt til at vente til optagelsesprocessen det
følgende år for at kunne blive optaget til de gymnasiale ud-
dannelser.
Det foreslås at indsætte § 14 a i lov om de gymnasiale ud-
dannelser.
Det vurderes hverken samfundsmæssigt eller i relation til de
berørte enkeltpersoner hensigtsmæssigt, at ansøgere, som
har levet op til alle adgangsforudsætninger til de gymnasiale
uddannelser umiddelbart før sommerferien, bør være afskå-
ret fra at blive optaget på en gymnasial uddannelse i pågæl-
dende skoleår blot på grund af, at alle årets optagelsesprøver
er afviklet.
Af det foreslåede stk. 1, 1. pkt., fremgår, at institutionens le-
der fra skoleårets begyndelse og indtil afslutningen af den
periode, der følger af § 20, stk. 1, 2. pkt., kan optage ansø-
gere, som ikke rettidigt har søgt om at blive optaget på en
gymnasial uddannelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1,
§ 9, stk. 1, nr. 1, eller § 10, stk. 1, nr. 1.
Det foreslåede vil indebære, at ansøgere, der ikke rettidigt
har søgt om at blive optaget på en gymnasial uddannelse, får
mulighed for at ansøge om forskudt optagelse på en gymna-
sial uddannelse. Efter forslaget vil en sådan ansøgnng kunne
foretages inden for den periode, som grundforløbet i de treå-
rige gymnasiale ungdomsuddannelser varer, dvs. i perioden
fra august til og med den første uge i november, jf. henvis-
ningen til lovens § 20, stk. 1, 2. pkt.
Det forudsættes med forslaget, at institutionen vil skulle ta-
ge stilling til, om der er plads til ansøgeren på institutionen,
eller om ansøgeren vil skulle henvises til en anden institu-
tion. En ansøger vil således ikke med det foreslåede have
krav på at få plads på en bestemt institution eller – for de
treårige gymnasiale ungdomsuddannelser – på en bestemt
studieretning.
Den foreslåede mulighed for eventuelt senere optag vil om-
fatte alle, som ville have haft retskrav på at blive optaget på
en gymnasial uddannelse, hvis de havde søgt rettidigt om
optagelse til det pågældende skoleår.
Den foreslåede mulighed for senere optag vil være begræn-
set til ansøgere, som søger om optag senest to år efter afslut-
ningen af 9. klasse henholdsvis et år efter afslutningen af 10.
klasse i kraft af lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, hvor
lovens § 7-10 foreslås ændret således, at ansøgere til de
gymnasiale uddannelser skal kunne have mulighed for at op-
nå retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har afsluttet
9. klasse, og i op til et år efter, at de har afsluttet 10. klasse.
Af det foreslåede stk. 1, 2. pkt., fremgår, at optag er betinget
af, at optagelse til det ønskede skoleår ikke er forsøgt efter §
11, stk. 1, og ikke længere kan ske efter denne bestemmelse.
Det foreslåede vil indebære, at institutionen vil skulle henvi-
se ansøgeren til at gennemgå en centralt stillet optagelses-
prøve og -samtale, jf. lovens § 11, hvis dette på ansøgnings-
tidspunktet forsat er en mulighed. Kun hvis der ikke er flere
optagelsesprøver i den pågældende optagelsestermin, vil in-
stitutionen efter det foreslåede kunne gå videre med en kon-
kret vurdering. Som nævnt finder muligheden for at gå til
optagelsesprøve og -samtale ikke anvendelse med hensyn til
at blive optaget på den toårige uddannelse til hf-eksamen ef-
ter 9. klasse. Forslaget vil derfor i denne henseende indebæ-
re, at institutionslederen i relation til sådanne ansøgere i alle
tilfælde vil være nødt til at gå direkte til en konkret vurde-
ring.
Det foreslåede vil ligeledes indebære, at en ansøger, der har
været henvist til optagelsesprøve, men ikke har bestået, ikke
efterfølgende vil kunne optages på baggrund af den foreslåe-
de bestemmelse.
Den foreslåede ordlyd »optagelse til det ønskede skoleår«
vil indebære, at bestemmelsen er afgrænset til optagelsessi-
tuationen i det enkelte skoleår. Det foreslåede vil således ik-
ke indebære, at en ansøgers forsøg på optagelse via en opta-
gelsesprøve for evigt vil være opbrugt, men blot, at optagel-
se efter den foreslåede bestemmelse er betinget af, dels at
ansøgeren ikke forgæves har forsøgt optagelse via en opta-
gelsesprøve i de pågældende skoleår, dels at alle optagelses-
prøver i dette skoleår er afholdt.
Af det foreslåede stk. 1, 3. pkt., fremgår, at optag endvidere
er betinget af, at ansøgeren i øvrigt efter §§ 7-10 havde krav
på optagelse på en gymnasial uddannelse, og at institutio-
nens leder på baggrund af en konkret vurdering finder, at
ansøgeren har faglige forudsætninger for at påbegynde ud-
dannelsen senere end ved skoleårets begyndelse.
Den foreslåede bestemmelses 1. led vil indebære, at det do-
kumenteres, at ansøgeren levede op til adgangsforudsætnin-
gerne. Institutionen vil således skulle undersøge, om den på-
gældende ville have opfyldt de faglige forudsætninger for at
blive optaget på den pågældende uddannelse ved rettidig an-
søgning, herunder krav til uddannelsesparathedsvurdering
og fagligt niveau, jf. lovens §§ 7-10.
Den foreslåede bestemmelses 2. led vil indebære, at den re-
levante institutions leder på baggrund af en konkret vurde-
ring vil skulle afgøre, om ansøgeren har de faglige forudsæt-
ninger for at begynde senere på uddannelsen, herunder tage
hensyn til, hvor meget af skoleåret der allerede er gået, og
om det forventes, at ansøgeren har forudsætningerne for at
indhente det faglige stof, som de øvrige elever på uddannel-
sen har gennemgået.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
15. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 og 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
25
Det følger af § 15 i lov om de gymnasiale uddannelser, at i
andre tilfælde end nævnt i §§ 13 og 14 kan elevers optagelse
inde i uddannelsesforløbet, herunder ved skift fra en anden
uddannelse, ske på baggrund af institutionens leders konkre-
te vurdering, herunder af elevernes mulighed for at opnå
merit, jf. § 18.
Det foreslås at ændre § 15 således, at sætningsleddet »§§ 13
og 14 kan elevers optagelse inde i uddannelsesforløbet, her-
under ved skift fra en anden uddannelse,« erstattes af sæt-
ningsleddet »§ 12 a, stk. 2, og §§ 13-14 a kan elevers opta-
gelse eller skift inde i uddannelsesforløbet«. Det vil således
fremgå, at i andre tilfælde end nævnt i § 12 a, stk. 2, og §§
13-14 a kan elevers optagelse eller skift inde i uddannelses-
forløbet ske på baggrund af institutionens leders konkrete
vurdering, herunder af elevernes mulighed for at opnå merit,
jf. § 18.
Forslaget er primært en konsekvens lovforslagets § 1, nr. 12
og 14, hvor der foreslås nye specifikke bestemmelser i lo-
ven, som vil give mulighed for at optage elever inde i ud-
dannelsesforløbet. Det gælder forslaget om at tilføje en ny §
12 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, om mulighed for at
optage en elev endeligt ca. et halvt år inde i uddannelsen ef-
ter, at den pågældende har gennemføret folkeskolens syge-
prøver. Det gælder endvidere forslaget om at tilføje en ny §
14 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, om muligheden for at opta-
ge ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om at blive optaget
på en gymnasial uddannelse, i perioden fra august til begyn-
delsen af november.
Forslaget om at ændre den resterende del af sætningsleddet
har ordensmæssig karakter og søger at lette bestemmelsens
ordlyd.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
12 og 14. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 og 2.3 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
For de treårige gymnasiale uddannelser følger det af § 19,
stk. 8, 2. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, at der i
undervisningstiden indgår en pulje for den enkelte elev på
130 timer i uddannelserne til almen og merkantil studenter-
eksamen, dog 100 timer i den 2-årige uddannelse, og på 150
timer i uddannelsen til teknisk studentereksamen, hvorfra in-
stitutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige akti-
viteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig
indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.
For den 2-årige uddannelse til hf-eksamen følger det af lo-
vens § 33, stk. 5, 2. pkt., at der i undervisningstiden indgår
en pulje for den enkelte elev på 80 timer i uddannelsen,
hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller
faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for
en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talent-
indsatser.
Den tid, som en elev bruger til selvstændigt skriftligt arbej-
de, blev før gymnasieaftalen fra 2016 kaldt elevtid. Dette
begreb blev i reformen erstattet af begrebet fordybelsestid,
jf. lovens § 19, stk. 2, henholdsvis § 33, stk. 2. Med refor-
men blev ca. 20 % af fordybelsestiden flyttet til undervis-
ningstiden, dvs. den samlede lærerstyrede elevaktivitet, og
udgør i dag den såkaldte timepulje. Foruden skriftlig træ-
ning kan puljen eksempelvis anvendes til intensive kurser i
bestemte fag, faglige praktikophold, særlige talentaktiviteter
eller ekstra valgfag.
Som det fremgår af § 19, stk. 8, 2. pkt., og § 33, stk. 5, 2.
pkt., er timepuljen afsat for den enkelte elev. Endvidere skal
timerne anvendes med udgangspunkt i den enkelte elevs be-
hov.
Det foreslås at ændre § 19, stk. 8, 2. pkt., og § 33, stk. 5, 2.
pkt., således at sætningsleddet »for den enkelte« bliver til
»per«, og orden »eleven« bliver til »eleverne«. Det vil såle-
des fremgå, at der i undervisningstiden indgår en pulje per
elev på et nærmere angivet timeantal, hvorfra institutionens
leder kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor
eleverne vurderes at have behov for en særlig indsats sam-
men med en lærer eller særlige talentindsatser.
Baggrunden for forslaget er, at følgeforskningen vedrørende
gymnasieaftalen fra 2016 viser, at nogle gymnasier oplever
udfordringer med at administrere den individuelt baserede
timepulje, herunder kravet om, at der skal tages udgangs-
punkt i hver enkelt elevs behov.
Forslaget vil indebære en opblødning af de nuværende be-
stemmelsers betingelse om, at timerne skal anvendes snæ-
vert med udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Det fore-
slåede vil konkret betyde, at institutionerne i stedet vil kun-
ne anvende puljetimerne med udgangspunkt i mere overord-
nede behov hos grupper af elever. Det foreslåede vil således
medføre, at puljetimerne herefter vil kunne fordeles til fagli-
ge aktiviteter m.v., hvor flere elever – i modsætning til nu
den enkelte elev – vurderes at have behov for en særlig ind-
sats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.
Det foreslåede vil ikke indebære ændringer med hensyn til
de aktiviteter, som puljetimerne kan anvendes til. Det fore-
slåede vil endvidere ikke indebære ændringer med hensyn til
de nuværende bestemmelsers betingelse om, at timerne i ti-
mepuljen er afsat per elev. Institutionerne vil med det fore-
slåede således fortsat skulle sikre, at eleverne tildeles det an-
tal puljetimer, som de er berettigede til. Det er dog vurderin-
gen, at den foreslåede lempelse af den nuværende betingelse
om at tilrettelægge puljetimerne med et snævert fokus på
den enkelte elevs behov, i store træk vil afbøde institutioner-
nes nuværende udfordringer.
Forslaget har sammenhæng med den tilsvarende ændring af
§ 3, stk. 2, 5. pkt., i lov om erhvervsfaglig studentereksamen
i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., som fore-
slås med lovforslagets § 3, nr. 1. Der henvises i øvrigt til af-
snit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
26
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af § 15 d, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 825 af
16. august 2019, at oplysninger kun kan videregives fra det
fælles datagrundlag (Ungedatabasen) til den uddannelsesin-
stitution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis den pågæl-
dende har meddelt samtykke hertil.
Efter nr. 2, 2. og 3. pkt., kan en række oplysninger tillige vi-
deregives uden samtykke. Dette omfatter oplysninger om
uddannelsespålæg, risiko for frafald eller afbrud og om den
unges kontaktperson i forhold til den kommunale ungeind-
sats til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til
den unge og oplysning om den unges afslutning eller afbry-
delse af en forberedende grunduddannelse til brug for insti-
tutionens opgavevaretagelse i forhold til dokumentation for
udløsning af udslusningstaxameter. Hertil kommer med
ikrafttræden den 1. januar 2021 et nyt 4. pkt. , hvorefter op-
lysning om den unges afbrydelse af gymnasial uddannelse
og indskrivning på en erhvervsuddannelse kan endvidere vi-
deregives uden samtykke til brug for institutionens doku-
mentation for udløsning af henvisningstaxameter, jf. herved
§ 6, nr. 1, jf. § 8, stk. 3, i lov nr. 1561 af 27. december 2019
om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om instituti-
oner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutio-
ner for gymnasiale uddannelser, lov om de gymnasiale ud-
dannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om kommu-
nal indsats for unge under 25 år (Ny udbudsmulighed på
gymnasier, nyt henvisningstaxameter, afskaffelse af mulig-
heden for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på ud-
dannelsen til almen studentereksamen på private gymnasier,
optag på adgangskurser og grundforløb plus og sammensæt-
ning af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser).
Det foreslås, at der i § 15 d, stk. 2, i lov om kommunal ind-
sats for unge under 25 år indsættes et nyt nr. 3, hvorefter op-
lysning om uddannelsesparathedsvurdering i 9. og 10. klasse
uden samtykke kan videregives til en institution, hvortil en
ung søger om optagelse efter lov om de gymnasiale uddan-
nelser.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
1, 2, 4, 5, 6 og 14, hvor det foreslås, dels at der indføres mu-
lighed for at opnå retskrav i op til to år efter, at de har afslut-
tet 9. klasse, henholdsvis i op til et år efter, at de har afsluttet
10. klasse, dels at en leder af en gymnasial institution fra
skoleårets begyndelse til grundforløbets afslutning skal kun-
ne optage ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om at blive
optaget på en gymnasial uddannelse.
Det er hensigten, at optagelse efter disse foreslåede nye op-
tagelsesmuligheder også vil skulle ske i Optagelse.dk. Det
foreslås samtidig i lovforslagets § 4, at disse optagelsesmu-
ligheder også vil skulle omfatte personer, som har afsluttet
undervisningen i grundskolen i skoleårene 2017-18 og
2018-19.
I en overgangsperiode frem til 2022 vil Optagelse.dk imid-
lertid ikke indeholde alle relevante oplysninger om ansøger-
nes karakterer og deres uddannelsesparathedsvurdering. I
denne periode vil institutionerne derfor være henvist til at
skulle dokumentere krav til karakterer på baggrund af eksa-
mensbevis, som ansøgerne selv må kunne formodes at kun-
ne fremlægge. Med hensyn til uddannelsesparathedsvurde-
ring vil dokumentation kunne ske på baggrund af oplysnin-
ger, som enten hentes ved henvendelse til den kommunale
ungeindsats eller via et udtræk i Ungedatabasen.
For personoplysninger i Ungedatabasen gælder som noget
særligt, at der kun kan ske videregivelse til en uddannelses-
institution, hvor den unge er elev eller kursist, hvis den på-
gældende har meddelt samtykke hertil, jf. § 15 d, stk. 2, nr.
2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, med-
mindre samtykkekravet konkret er fraveget i loven.
I det omfang institutionerne i overgangsperioden vælger at
dokumentere oplysninger om uddannelsesparathedsvurde-
ring via et udtræk i Ungedatabasen, er det ud fra dataetiske
hensyn Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at
disse udtrykkelige bestemmelser om videregivelse af perso-
noplysninger fra Ungedatabasen også bør omfatte de nye
optagelsessituationer, som foreslås etableret med lovforsla-
get, dvs. tilfælde hvor den unge endnu ikke er elev eller kur-
sist på institutionen, men ansøger om at blive netop dette.
Det foreslåede vil på den baggrund indebære, at muligheden
for at videregive oplysninger efter § 15 d, stk. 2, i lov om
kommunal indsats for unge under 25 år også udtrykkeligt vil
omfatte videregivelse af oplysning fra Ungedatabasen til
brug for optag af en ansøger til en gymnasial uddannelse ef-
ter lov om de gymnasiale uddannelser, og at en sådan vide-
regivelse af oplysninger vil kunne ske uden at den pågæl-
dende ansøger har meddelt samtykke hertil.
Der vil være tale om en behandling af personoplysninger,
som følgelig vil skulle ske i overensstemmelse med reglerne
herom i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven, herunder navnlig principperne om formålsbestemthed,
dataminimering og opbevaringsbegrænsning, jf. databeskyt-
telsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, c og e.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
For erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux) følger det af § 3, stk. 2, 5. pkt., i lov
om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med er-
hvervsuddannelse (eux) m.v., at der i undervisningstiden
indgår en pulje for den enkelte elev på 80 timer i uddannel-
sen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag el-
27
ler faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov
for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige ta-
lentindsatser.
Det følger af samme bestemmelses 1. pkt., at § 19, stk. 1-3, i
lov om de gymnasiale uddannelser finder tilsvarende anven-
delse for eux-forløb.
Den tid, som en elev bruger til selvstændigt skriftligt arbej-
de, blev før gymnasieaftalen fra 2016 kaldt elevtid. Dette
begreb blev i reformen erstattet af begrebet fordybelsestid,
jf. § 19, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser. Med re-
formen blev ca. 20 % af fordybelsestiden flyttet til undervis-
ningstiden, dvs. den samlede lærerstyrede elevaktivitet, og
udgør i dag den såkaldte timepulje. Foruden skriftlig træ-
ning kan puljen eksempelvis anvendes til intensive kurser i
bestemte fag, faglige praktikophold, særlige talentaktiviteter
eller ekstra valgfag.
Som det fremgår af § 3, stk. 2, 5. pkt., er timepuljen afsat for
den enkelte elev, ligesom timerne skal anvendes med ud-
gangspunkt i den enkelte elevs behov.
Det foreslås at ændre § 3, stk. 2, 5. pkt., således at sætnings-
leddet »for den enkelte« bliver til »per«, og orden »eleven«
bliver til »eleverne«. Det vil således fremgå, at der i under-
visningstiden indgår en pulje per elev på et nærmere angivet
timeantal, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til
fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne vurderes at have
behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller sær-
lige talentindsatser.
Baggrunden for forslaget er, at følgeforskningen vedrørende
gymnasieaftalen fra 2016 viser, at nogle gymnasier oplever
udfordringer med at administrere den individuelt baserede
timepulje, herunder kravet om, at der skal tages udgangs-
punkt i hver enkelt elevs behov.
Forslaget vil indebære en opblødning af den nuværende be-
stemmelses betingelse om, at timerne skal anvendes snævert
med udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Det foreslåede
vil konkret betyde, at institutionerne i stedet vil kunne an-
vende puljetimerne med udgangspunkt i mere overordnede
behov hos grupper af elever. Det foreslåede vil således med-
føre, at puljetimerne herefter vil kunne fordeles til faglige
aktiviteter m.v., hvor flere elever – i modsætning til nu den
enkelte elev – vurderes at have behov for en særlig indsats
sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.
Det foreslåede vil indebære ikke ændringer med hensyn til
de aktiviteter, som puljetimerne kan anvendes til. Det fore-
slåede vil endvidere ikke indebære ændringer med hensyn til
de nuværende bestemmelsers betingelse om, at timerne i ti-
mepuljen er afsat per elev. Institutionerne vil med det fore-
slåede således fortsat skulle sikre, at eleverne tildeles det an-
tal puljetimer, som de er berettigede til. Det er dog vurderin-
gen, at den foreslåede lempelse af den nuværende betingelse
om at tilrettelægge puljetimerne med et snævert fokus på
den enkelte elevs behov, i store træk vil afbøde institutioner-
nes nuværende udfordringer.
Forslaget har sammenhæng med de tilsvarende ændringer af
§ 19, stk. 8, 2. pkt., og § 33, stk. 5, 2. pkt., i lov om de gym-
nasiale uddannelser, som foreslås med lovforslagets § 1, nr.
16. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2
Bestemmelsen, som vedrører genberegning af et adgangsgi-
vende karaktergennemsnit, er ny.
Det følger af § 54, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannel-
ser, at personer med en gymnasial eksamen, der har fulgt
gymnasial supplering, jf. § 65, eller anden enkeltfagsunder-
visning på gymnasialt niveau med henblik på at opfylde spe-
cifikke adgangskrav til optagelse på en konkret videregåen-
de uddannelse, får genberegnet det adgangsgivende eksa-
mensresultat i de tilfælde, hvor prøveresultaterne fra de på-
gældende fag reducerer eksamensresultatet fra eksamensbe-
viset.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at børne- og undervis-
ningsministeren efter forhandling med uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om genberegnin-
gen, herunder om, i hvilke situationer der skal ske genbereg-
ning, og om, at der ikke skal ske genberegning for visse ud-
dannelser. Der er p.t. ikke fastsat supplerende regler om
genberegning.
Det foreslås, at der i lov om erhvervsfaglig studentereksa-
men i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., ind-
sættes et 2. pkt. i § 5, stk. 4, hvorefter § 54 i lov om de gym-
nasiale uddannelser finder tilsvarende anvendelse for eksa-
mensresultater efter eux-forløb.
Som § 54 i lov om de gymnasiale uddannelser er udformet,
findes den ikke at kunne omfatte personer, som supplerer på
baggrund af en opnået erhvervsfaglig studentereksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) dokumenteret
ved et eux-bevis eller på baggrund af et opnået bevis for eux
1. del i et merkantilt eux-forløb. Baggrunden for forslaget er
således et ønske om udtrykkeligt at gøre op hermed, således
som det var forudsat i gymnasieaftalen fra 2016 og i lovbe-
mærkningerne til § 74, stk. 8, 3. pkt., (daværende stk. 7, 3.
pkt.) i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. Folketingsti-
dende, 2016-17, A, L 58, som fremsat, side 112.
Den foreslåede bestemmelses henvisning til § 54 i lov om de
gymnasiale uddannelser vil i relation til denne bestemmelses
stk. 1 indebære, at karakterer fra suppleringsfag, som er gen-
nemført med henblik på at blive optaget på en bestemt vide-
regående uddannelse, vil skulle indregnes i det karaktergen-
nemsnit, som skal bruges til at søge om optagelse på den på-
gældende videregående uddannelse. Karaktererne fra sup-
pleringsfagene vil dog kun skulle indregnes i det oprindelige
karaktergennemsnit, i det omfang det trækker det oprindeli-
ge karaktergennemsnit ned.
Det foreslåede vil alene omfatte suppleringsfag, som gen-
nemføres med det formål at søge ind på en eller flere kon-
28
krete videregående uddannelser, enten fordi den pågældende
mangler faget på det niveau, som er krævet for at blive opta-
get på den videregående uddannelse, eller fordi den pågæl-
dende skal forbedre karakteren i et allerede gennemført og
bestået fag for at kunne komme ind på den konkrete uddan-
nelse.
Efter forslaget vil den karakter, som er opnået i et supple-
ringsfag, skulle indregnes i karaktergennemsnittet i alle de
tilfælde, hvor den pågældende søger om optagelse på en vi-
deregående uddannelse, hvor det pågældende suppleringsfag
er en forudsætning for at blive optaget, og hvor karakteren
vil reducere det oprindelige karaktergennemsnit.
Det foreslåede indebærer endvidere, at karakterer fra supple-
ringsfag vil skulle medregnes, uanset hvor lang tid der er
forløbet fra ansøgeren har fået suppleringskarakteren, og til
den pågældende søger om optagelse på den videregående
uddannelse.
Forslaget omfatter både suppleringsfag, som udbydes som
gymnasiale suppleringskurser (GSK), hf-enkeltfag, enkelt-
fag fra adgangskursus til ingeniøruddannelserne og enkelt-
fag på gymnasialt niveau fra erhvervsuddannelserne. Endvi-
dere vil det gælde fag, der indgår i et supplerende overbyg-
ningsforløb, jf. § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddan-
nelser og § 8 a, stk. 1, i lov om erhvervsfaglig studenterek-
samen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Den foreslåede genberegning af karaktergennemsnittet vil i
øvrigt ikke bevirke, at der udstedes nye eksamensbeviser.
Der vil således alene være tale om en teknisk genberegning i
forhold til optagelse på den konkrete videregående uddan-
nelse.
Den foreslåede genberegning af gennemsnittet vil endvidere
alene skulle ske for personer, som søger om optagelse på
baggrund af en dansk erhvervsfaglig studentereksamen hhv.
bevis for eux 1. del og dermed har deres bevis registreret i
den nationale eksamensdatabase.
Den foreslåede bestemmelses henvisning til § 54 i lov om de
gymnasiale uddannelser vil i relation til denne bestemmelses
stk. 2 indebære, at børne- og undervisningsministeren – efter
forhandling med uddannelses- og forskningsministeren – vil
kunne fastsætte regler om genberegningen, herunder om i
hvilke situationer, der skal ske genberegning, og om at der
ikke skal ske genberegning for visse uddannelser. Bestem-
melsen forventes bl.a. at blive anvendt til at fastlægge, hvor-
dan genberegningen teknisk skal gennemføres.
Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 4, at børne- og undervis-
ningsministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt genbereg-
ning af det adgangsgivende karaktergennemsnit skal finde
sted.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april
2020.
Forslaget vil indebære, at de foreslåede ændringer vil gælde
for alle optag efter den foreslåede ikrafttrædelsesdato.
Det foreslås med stk. 2, at lovens § 1 skal have virkning for
ansøgning med henblik på påbegyndelse af undervisning i
skoleåret 2020/21 eller senere.
Forslaget tilsigter at undgå fortolkningstvivl med hensyn til,
i hvilket omfang personer, som afsluttede grundskolen tidli-
gere end i skoleåret 2019-20, vil være omfattet af lovforsla-
gets forslag til nye bestemmelser om optag til de gymnasiale
uddannelser. Det vil med hensyn til den foreslåede forlæn-
gede mulighed for at opnå retskrav på baggrund af resultater
fra 9. og 10. klasse samt den foreslåede mulighed for opta-
gelse i begyndelse af skoleåret således omfatte alle, som har
afsluttet grundskolen i skoleårene 2017-18, 2018-19 og
2019-20.
Det foreslås med stk. 3, at børne- og undervisningsministe-
ren kan fastsætte overgangsordninger vedrørende optag af
personer, som har afsluttet grundskolen i skoleårene
2017-18, 2018-19 og 2019-20.
Den foreslåede bemyndigelse tilsigter i første række at give
mulighed for at kunne tage højde for, at Optagelse.dk først
fra sommeren 2022 vil indeholde alle relevante oplysninger
i relation til de foreslåede nye optagelsesregler. I overgangs-
perioden vil skolerne således for sådanne ansøgere bl.a.
skulle hente oplysninger om uddannelsesparathedsvurdering
fra enten Ungedatabasen eller fra den kommunale ungeind-
sats og på baggrund heraf skulle vurdere, om en ansøger le-
ver op til adgangskravene. Bemyndigelsen vil således om
nødvendigt kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler
eller lignende om praktiske foranstaltninger i denne hense-
ende.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere eventuelt kunne
anvendes med henblik på at fastsætte nødvendige tilpasnin-
ger i relation til oplysninger om uddannelsesparathedsvurde-
ring, som enten evt. ikke længere findes i kommunalt regi,
eller som evt. ikke i relevant omfang har været gennemført
for alle potentielle ansøgere, idet der i tiden inden den 1. au-
gust 2019 ikke som standard blev uddannelsesparathedsvur-
deret til alle kategorier af ungdomsuddannelser, medmindre
eleven havde udtrykt ønske om vurdering i flere kategorier.
Det bemærkes generelt, at det med det foreslåede som ud-
gangspunkt er hensigten, at det i overgangsperioden vil
skulle være op til institutionens leder konkret at vurdere, om
en ansøger kan optages, idet omfang der ikke kan tilveje-
bringes fuldt tilstrækkelige oplysninger om en ansøgers ud-
dannelsesparathedsvurdering. I den forbindelse vil institutio-
nens leder skulle vurdere ansøgerens forudsætninger for at
blive optaget på baggrund af de foreliggende oplysninger,
herunder fra evt. uddannelsesparathedsvurdering, som er til-
gængelig.
29
Det kan som nævnt forekomme, at disse oplysninger om en
ansøgers uddannelsesparathedsvurdering er ufuldstændige
således, at en elev ikke er vurderet i forhold til, om
vedkommende er uddannelsesparat til den uddannelse, som
vedkommende nu ønsker at blive optaget på. I sådanne til-
fælde forudsættes institutionens leder at tage udgangspunkt i
de foreliggende oplysninger om elevens personlige og socia-
le forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ung-
domsuddannelse.
Det kan endvidere ikke fuldstændigt udelukkes, at oplysnin-
ger om en elevs uddannelsesparathedsvurdering slet ikke
forefindes. I sådanne tilfælde forudsættes institutionens le-
der at tage udgangspunkt i elevens dokumenterende faglige
forudsætninger og derudfra anlægge sin egen helhedsvurde-
ring af den pågældendes personlige og sociale forudsætnin-
ger for at påbegynde og gennemføre den ønskede eller evt.
en anden (for den pågældende mere velegnet) gymnasial ud-
dannelse. Det forudsættes herved, at institutionens leder vil
kunne trække på de mekanismer, der ligger bag den eksister-
ende vejledningssamtale, jf. lovens § § 7, stk. 1, nr. 8, og §
9, stk. 1, nr. 9, ved således at udfordre ansøgeren fagligt og i
forhold til valg af ungdomsuddannelse.
Ved vurderingen af optag vil institutionens leder endvidere
generelt kunne tillægge det vægt, om ansøgeren har særlige
indlæringsmæssige udfordringer, f.eks. ordblindhed, tal-
blindhed eller lignende.
Det vil som udgangspunkt være forudsat, at ansøgeren i
overgangsperioden er behjælpelig med at oplyse sit faglige
niveau, herunder ved forevisning af relevant dokumentation
i form af eksamensresultater, standpunktskarakterer m.v.
Skulle der mod forventning vise sig behov herfor, vil den
foreslåede bemyndigelse imidlertid kunne anvendes til at fa-
stætte regler eller lignende i relation til sådan dokumenta-
tion.
Den foreslåede bemyndigelse vil endelig kunne anvendes til
eventuelt at fastsætte relevante overgangsordninger med
hensyn til andre dele af lovforslagets foreslåede ændringer, i
det omfang dette viser sig nødvendigt.
Det foreslås med stk. 4, at børne- og undervisningsministe-
ren fastsætter, fra hvilket tidspunkt der skal ske genbereg-
ning af det adgangsgivende eksamensresultat efter § 5, stk.
4, 2. pkt., i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i for-
bindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovforsla-
gets § 3, nr. 2. Genberegning af det adgangsgivende eksa-
mensresultat på eux-beviser, vil således også først blive sat i
kraft, når den nødvendige it-systemunderstøttelse i den nati-
onale eksamensdatabase er etableret.
Det fremgår af § 77 i lov om de gymnasiale uddannelser, §
17 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år og § 12 i
lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux) m.v. at de pågældende love ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Lovene kan heller ikke
ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land. Det færøske hjemmestyre og det grønlandske selvstyre
lovgiver selv om egne forhold i relation til skolevæsenet. De
foreslåede ændringer af de love, der er omfattet af lovforsla-
get, gælder derfor ikke for Færøerne og Grønland, og kan
heller ikke for disse landsdele sættes i kraft ved kongelig an-
ordning.
30
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 611 af 28. maj 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 1561 af
27. december 2019 og § 1 i lov nr. 60 af 28. januar 2020,
foretages følgende ændringer:
§ 7. En ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9.
klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført
en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, har retskrav på optagelse på en 3-årig
gymnasial ungdomsuddannelse under følgende forudsætnin-
ger:
1. I § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, indsættes efter »folkeskolen,
har«: »i op til to år herefter«.
1) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte for-
længelse af 9. klasse.
2-9) ---
Stk. 2. ---
2. I § 7, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »i direkte
forlængelse af 9. klasse« til: »til påbegyndelse i førstkom-
mende skoleår, efter ansøgning er indgivet«.
§ 8. En ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9.
klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført
en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, har retskrav på optagelse på den 2-åri-
ge uddannelse til hf-eksamen under følgende forudsætnin-
ger:
1) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte for-
længelse af 9. klasse.
2-7) ---
Stk. 2. ---
§ 7. En ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9.
klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført
en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, har retskrav på optagelse på en 3-årig
gymnasial ungdomsuddannelse under følgende forudsætnin-
ger:
1-7) ---
8) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 6,
og som har et karaktergennemsnit af de lovbundne prøver
fra folkeskolens afgangseksamen på mindst 2,0, men under
3,0, gennemfører en vejledningssamtale med den ansøgte in-
stitutions leder, som udfordrer ansøgerne fagligt og i forhold
til valg af uddannelse, hvorefter ansøgerne har krav på opta-
gelse på den ønskede uddannelse.
9) ---
Stk. 2. ---
3. I § 7, stk. 1, nr. 8, og § 9, stk. 1, nr. 9, ændres »den an-
søgte institutions« til: »institutionens«.
§ 9. En ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannel-
se, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på optagelse på
en sådan uddannelse under følgende forudsætninger:
4. I § 9, stk. 1, ændres »ansøger til en 3-årig gymnasial
ungdomsuddannelse, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav
på optagelse på en sådan uddannelse« til: »ansøger, der har
31
1) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte for-
længelse af 10. klasse.
2-8) ---
9) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 7,
og som har et karaktergennemsnit af de lovbundne prøver
fra folkeskolens afgangseksamen på mindst 2,0, men under
3,0, gennemfører en vejledningssamtale med den ansøgte in-
stitutions leder, som udfordrer ansøgeren fagligt og i forhold
til valg af uddannelse, hvorefter ansøgeren har krav på opta-
gelse på den ønskede uddannelse.
10) ---
Stk. 2-3. ---
afsluttet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 7, har i op til
et år herefter retskrav på optagelse på en 3-årig gymnasial
ungdomsuddannelse«.
5. I § 9, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1, ændres »i direk-
te forlængelse af 10. klasse« til: »til påbegyndelse i først-
kommende skoleår, efter ansøgning er indgivet«.
§ 10. En ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på optagelse på
sådan uddannelse under følgende forudsætninger:
1) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte for-
længelse af 10. klasse.
2-7) ---
Stk. 2-3. ---
6. I § 10, stk. 1, ændres »ansøger til den 2-årige uddannel-
se til hf-eksamen, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på
optagelse på sådan uddannelse« til: »ansøger, der har afslut-
tet 10. klasse og ikke har retskrav efter § 8, har i op til et år
herefter retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til
hf-eksamen«.
7. Overskriften før § 11 affattes således:
Optagelse efter konkret vurdering »Optagelse og påbegyndelse i øvrigt«
§ 11. Den uddannelsesinstitution, som ansøgeren har prio-
riteret højest i sine uddannelsesønsker, foretager en konkret
vurdering af de ansøgere, som ikke har krav på optagelse ef-
ter §§ 7, 9 eller 10, og som opretholder deres ønske. Ansø-
geren er optagelsesberettiget, hvis institutionens leder ud fra
en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve
og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan påbe-
gynde og gennemføre den ønskede gymnasiale uddannelse.
Stk. 2. ---
8. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »Den uddannelsesinstituti-
on, som ansøgeren har prioriteret højest i sine uddannelses-
ønsker,« til: »Institutionens leder«.
Optagelse, der ikke sker direkte efter 9. eller 10. klasse 9. Overskriften før § 12 ophæves.
§ 12. En ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddan-
nelse, der ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9.
eller 10. klasse, skal vurderes efter § 11.
Stk. 2. ---
10. I § 12, stk. 1, ændres »ikke søger om optagelse i direk-
te forlængelse af 9. eller 10. klasse« til: »søger om optagelse
senere end to år efter 9. klasse, jf. § 7, stk. 1, eller et år efter
10. klasse, jf. § 9, stk. 1«.
Stk. 3. En ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men, der ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9.
eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på optagelse efter
stk. 2, kan optages efter en standardiseret vurdering af an-
søgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at
påbegynde og gennemføre uddannelsen. Vurderingen foreta-
ges af institutionens leder.
Stk. 4-5. ---
11. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »søger om optagelse i di-
rekte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har rets-
krav på optagelse efter stk. 2, kan optages efter en standardi-
seret vurdering« til: »har retskrav på optagelse efter stk. 2, §
8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, kan optages efter en standardise-
ret vurdering, foretaget af institutionens leder,«, og 2. pkt.
ophæves.
12. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. En ansøger, som ikke opfylder de prøve- og ka-
rakterkrav, som følger af § 7, stk. 1, nr. 4-8, § 8, stk. 1, nr.
4-6, § 9, stk. 1, nr. 4-9, eller § 10, stk. 1, nr. 3-6, kan optages
32
betinget på en gymnasial ungdomsuddannelse, hvis ansøge-
ren er berettiget til at aflægge sygeprøver efter lov om folke-
skolen og institutionens leder på baggrund af en konkret
vurdering finder, at ansøgeren har faglige forudsætninger for
at bestå disse med det nødvendige resultat.
Stk. 2. Endelig optagelse efter stk. 1 er betinget af, at ansø-
geren aflægger sygeprøver efter lov om folkeskolen i først-
kommende prøvetermin, og at den pågældende derefter op-
fylder de prøve- og karakterkrav, som er nævnt i stk. 1.«
§ 14. ---
Stk. 2. Skift efter stk. 1 er betinget af, at eleven ville have
haft retskrav på optagelse efter §§ 7 eller 8, hvis
vedkommende havde søgt om optagelse på den pågældende
uddannelse i direkte forlængelse af 9. klasse, eller at eleven
ville have haft retskrav på optagelse efter §§ 9 eller 10, hvis
vedkommende havde søgt om optagelse på den pågældende
uddannelse i direkte forlængelse af 10. klasse.
Stk. 3-4. ---
13. I § 14, stk. 2, ændres »efter §§ 7 eller 8, hvis
vedkommende havde søgt om optagelse på den pågældende
uddannelse i direkte forlængelse af 9. klasse, eller at eleven
ville have haft retskrav på optagelse efter §§ 9 eller 10, hvis
vedkommende havde søgt om optagelse på den pågældende
uddannelse i direkte forlængelse af 10. klasse« til: »på den
pågældende uddannelse efter §§ 7-10«.
14. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. Institutionens leder kan fra skoleårets begyndelse
og indtil afslutningen af den periode, der følger af § 20, stk.
1, 2. pkt., optage ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om
optagelse på en gymnasial uddannelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, §
8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 10, stk. 1, nr. 1. Op-
tag er betinget af, at optagelse til det ønskede skoleår ikke er
forsøgt efter § 11, stk. 1, og ikke længere kan ske efter den-
ne bestemmelse. Optag er endvidere betinget af, at ansøge-
ren i øvrigt efter §§ 7-10 havde krav på optagelse på en
gymnasial uddannelse, og at institutionens leder på bag-
grund af en konkret vurdering finder, at ansøgeren har fagli-
ge forudsætninger for at påbegynde uddannelsen senere end
ved skoleårets begyndelse.«
§ 15. I andre tilfælde end nævnt i §§ 13 og 14 kan elevers
optagelse inde i uddannelsesforløbet, herunder ved skift fra
en anden uddannelse, ske på baggrund af institutionens le-
ders konkrete vurdering, herunder af elevernes mulighed for
at opnå merit, jf. § 18.
15. I § 15 ændres »§§ 13 og 14 kan elevers optagelse inde
i uddannelsesforløbet, herunder ved skift fra en anden ud-
dannelse,« til: »§ 12 a, stk. 2, og §§ 13-§ 14 a kan elevers
optagelse eller skift inde i uddannelsesforløbet«.
§ 19. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Hovedparten af undervisningstiden, jf. stk. 4-7, er
fordelt på de enkelte fag og undervisningsforløb, herunder
studieretningsprojektet og studieområdeprojektet. I under-
visningstiden indgår herudover en pulje for den enkelte elev
på 130 timer i uddannelserne til almen og merkantil studen-
tereksamen, dog 100 timer i den 2-årige uddannelse, og på
150 timer i uddannelsen til teknisk studentereksamen, hvor-
fra institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige
aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig
indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.
Stk. 9 og 10. ---
16. I § 19, stk. 8, 2. pkt., og § 33, stk. 5, 2. pkt., ændres
»for den enkelte« til: »per«, og »eleven« ændres til: »en el-
ler flere elever«.
33
§ 33. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Hovedparten af undervisningstiden, jf. stk. 4, er
fordelt på de enkelte fag og undervisningsforløb, herunder
den større skriftlige opgave. I undervisningstiden indgår her-
udover en pulje for den enkelte elev på 80 timer i uddannel-
sen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag el-
ler faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov
for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige ta-
lentindsatser.
Stk. 6 og 7. ---
§ 2
I lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 825 af 16. august 2019, som ændret ved § 3
i lov nr. 547 af 7. maj 2019 og § 6 i lov nr. 1561 af 27. de-
cember 2019, foretages følgende ændring:
§ 15 d. ---
Stk. 2. Oplysninger kan kun videregives fra det fælles da-
tagrundlag til:
1) ---
2) Den uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller
kursist, hvis den pågældende har meddelt samtykke hertil.
Oplysninger om uddannelsespålæg og risiko for frafald eller
afbrud og om den unges kontaktperson i forhold til den
kommunale ungeindsats kan dog videregives uden samtykke
til brug for institutionens opgavevaretagelse i forhold til den
unge. Oplysning om den unges afslutning eller afbrydelse af
en forberedende grunduddannelse kan ligeledes videregives
uden samtykke til brug for institutionens dokumentation for
udløsning af udslusningstaxameter. Oplysning om den unges
afbrydelse af gymnasial uddannelse og indskrivning på en
erhvervsuddannelse kan endvidere videregives uden samtyk-
ke til brug for institutionens dokumentation for udløsning af
henvisningstaxameter.
Stk. 3 og 4. ---
1. I § 15 d, stk. 2, indsættes som nr. 3:
»3) Oplysning om uddannelsesparathedsvurdering i 9. og
10. klasse kan uden samtykke videregives til en institu-
tion, hvortil en ung søger om optagelse efter lov om de
gymnasiale uddannelser.«
§ 3
I lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 612 af 28. maj 2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 1746 af
27. december 2016, foretages følgende ændringer:
§ 3. ---
Stk. 2. § 19, stk. 1-3, i lov om de gymnasiale uddannelser
finder tilsvarende anvendelse for eux-forløb. Undervisnings-
tiden i et eux-forløb for de fag og forløb, der fremgår af stk.
1, er ca. 1.675 timer. Fordybelsestiden er mindst 350 timer i
merkantile eux-forløb og mindst 450 timer i tekniske eux-
forløb. Hovedparten af undervisningstiden er fordelt på de
enkelte fag og forløb, herunder erhvervsområdeprojektet. I
undervisningstiden indgår herudover en pulje for den enkel-
te elev på 80 timer, hvorfra skolen kan fordele timer til fag
1. I § 3, stk. 2, 5. pkt., ændres »for den enkelte« til: »per«,
og »eleven« ændres til: »en eller flere elever«.
34
eller faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov
for en særlig indsats sammen med en lærer eller for særlige
talentindsatser.
Stk. 3 og 4. ---
§ 5. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Karaktererne på beviset indgår med forskellig vægt
i eksamensresultatet.
2. I § 5, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
Ȥ 54 i lov om de gymnasiale uddannelser finder tilsva-
rende anvendelse for eksamensresultater efter eux-forløb,
herunder efter eux 1. del, jf. § 3 a.«
35