Skriftlig fremsættelse (30. januar 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    DA107

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l100/20191_l100_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (30. januar 2020)
    Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale
    uddannelser, lov om kommunal indsats for unge under 25 år
    og lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse
    med erhvervsuddannelse (eux) m.v. (Ændring af
    adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser,
    genberegning af karaktergennemsnit og anvendelse af
    timepuljen)
    (Lovforslag nr. L 100)
    Den 4. november 2019 indgik regeringen (Socialdemo-
    kratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, So-
    cialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal
    Alliance (gymnasieforligskredsen) aftale om justering af op-
    tagelsesreglerne til de gymnasiale uddannelser. Lovforsla-
    gets hovedformål er at udmønte de dele af aftalen, som for-
    udsætter ændring af primært lov om de gymnasiale uddan-
    nelser.
    Det foreslås at udvide den tidsmæssige udstrækning af et
    retskrav på optagelse på baggrund af resultater fra 9. og 10.
    klasse. Forslaget vil indebære, at der vil kunne opnås rets-
    krav på at blive optaget på en gymnasial uddannelse i op til
    to år efter afslutning af 9. klasse, og i op til et år efter afslut-
    ning af 10. klasse. Ansøgerne vil fortsat ved afslutningen af
    9. eller 10. klasse skulle leve op til alle adgangsforudsætnin-
    ger til de gymnasiale uddannelser.
    Det foreslås at gøre det muligt at blive optaget på en
    gymnasial uddannelse i begyndelsen af skoleåret. Forslaget
    vil omfatte ansøgere, som ville have haft retskrav på at blive
    optaget på en gymnasial uddannelse, hvis de havde søgt ret-
    tidigt. Efter forslaget vil optag forudsætte, at den gymnasiale
    institutions leder konkret vurderer, at ansøgeren har faglige
    forudsætninger for at påbegynde uddannelsen senere end i
    begyndelsen af skoleåret. Det foreslås samtidig at ændre
    reglerne i lov om kommunal indsats for unge under 25 år
    med henblik på, at oplysninger til brug for det foreslåede
    optag kan videregives fra Ungedatabasen til den gymnasiale
    institution.
    Det foreslås at gøre det muligt at blive betinget optaget
    på en gymnasial uddannelse for ansøgere, der har været fra-
    værende ved folkeskolens prøver. Efter forslaget vil betinget
    optag kunne ske, hvis ansøgeren er berettiget til at aflægge
    folkeskolens sygeprøver, og hvis den gymnasiale instituti-
    ons leder konkret vurderer, at ansøgeren har faglige forud-
    sætninger for at bestå prøverne med det nødvendige resultat.
    Efter forslaget vil endeligt optag være betinget af, at ansøge-
    ren aflægger de krævede sygeprøver i førstkommende prø-
    vetermin og herefter opfylder adgangsforudsætningerne til
    de gymnasiale uddannelser.
    Det foreslås at ændre rammerne for, hvilken institution
    der gennemfører optagelsesprøve og -samtale i tilfælde,
    hvor en ansøger ikke har retskrav på at blive optaget. En til-
    svarende ændring foreslås i relation til vejledningssamtaler
    med sigte på optag af ansøgere, der ikke ved folkeskolens
    afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau fra uddan-
    nelsesparathedsvurderingen. Forslaget vil indebære, at opta-
    gelsesprøve og -samtale samt vejledningssamtale vil skulle
    finde sted på den institution, som vil kunne optage den på-
    gældende ansøger.
    Uden sammenhæng med aftalen af 4. november 2019 for-
    slås det at ændre reglerne om timepuljer i lov om de gymna-
    siale uddannelser og lov om erhvervsfaglig studentereksa-
    men i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. såle-
    des, at der ikke længere vil være krav om, at puljetimerne
    anvendes snævert med udgangspunkt i den enkelte elevs be-
    hov, men at de i stedet vil kunne anvendes med udgangs-
    punkt i mere overordnede behov hos grupper af elever.
    Uden sammenhæng med aftalen forslås endvidere en æn-
    dring af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbin-
    delse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., hvorefter eksa-
    mensresultater fra en gymnasial uddannelse skal genbereg-
    nes, når resultater fra eventuel gymnasial supplering m.v. re-
    ducerer eksamensresultatet.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2020.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 100 Folketinget 2019-20
    Børne- og Undervisningsmin., 19-761
    DA000107