Fremsat den 28. januar 2020 af Sikandar Siddique (ALT), Rasmus Nordquist (ALT) og Susanne Zimmer (ALT)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24199

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b79/20191_b79_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 28. januar 2020 af Sikandar Siddique (ALT), Rasmus Nordquist (ALT) og Susanne Zimmer (ALT)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om krav om økologisk drift og urørt skov på folkekirkens arealer
    Folketinget pålægger regeringen at iværksætte de nødven-
    dige tiltag for, at folkekirkens ca. 11.000 ha jord omlægges
    til økologisk landbrug, naturområder og urørt skov. Det in-
    debærer, at de ca. 8.000 ha jord, der i dag drives som kon-
    ventionelt landbrug, fremadrettet kun må drives som økolo-
    gisk landbrug eller omlægges til naturområder, og at de ca.
    3.000 ha jord, som i dag er udlagt som skov, fremadrettet
    skal være urørt skov.
    Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2019-20
    AX024199
    Bemærkninger til forslaget
    En styrkelse af biodiversiteten, klimaet og miljøet står me-
    get højt på Alternativets dagsorden. Vi lever midt i en biodi-
    versitetskrise, en klimakrise og med en trussel om forure-
    ning af vores grundvand. Derfor er det vigtigt, at alle mulig-
    heder for at tilgodese biodiversitet, klima og miljø bliver ta-
    get i betragtning.
    Fokus er ofte rettet mod statens arealer, specielt Natursty-
    relsens arealer, når debatten falder på omlægning til økologi
    og til urørt skov, der kan give en gevinst for biodiversiteten,
    klimaet og miljøet.
    Det er dog ikke kun på Naturstyrelsens arealer, at der fin-
    des et potentiale for at opnå en klima-, natur- og miljøge-
    vinst. Den danske folkekirke er Danmarks tredjestørste jord-
    besidder, og Alternativet mener derfor, at folkekirken har en
    stor mulighed for at bidrage til kampen for bæredygtighed.
    I 2017 ejede folkekirken ca. 8.000 ha jord, der blev opdyr-
    ket som landbrugsjord. Heraf var godt 953 ha (11 pct.) dre-
    vet økologisk, mens 7.369 ha (89 pct.) var konventionelt
    drevet landbrug (folketingsåret 2019-20, Kirkeudvalget,
    alm. del, spørgsmål 4).
    I en foreløbig opgørelse fra AGRO for 2018 er folkekir-
    kens samlede landbrugsareal opgjort til 8.275 ha, hvoraf
    1.123 ha (14 pct.) drives økologisk, og 7.152 ha (86 pct.)
    drives konventionelt (folketingsåret 2019-20, Kirkeudvalget,
    alm. del, spørgsmål 4). Det er en langt mindre andel af øko-
    logisk landbrug end på både statsligt og kommunalt ejede
    landbrugsjord.
    Derudover besidder folkekirken jorde, der i dag drives ho-
    vedsagelig som skov. Dette areal udgør ca. 3.000 ha. (»Fol-
    kekirkens landbrugsjorder bør drives økologisk – og det
    kræver statens indblanding«, Information, den 27. november
    2019).
    Det er Alternativets vurdering, at der på folkekirkens jor-
    de ligger et stort potentiale i forhold til at forbedre biodiver-
    siteten, miljøet og klimaet. Jorderne bør omlægges til økolo-
    gi og urørt skov. Arbejdet vanskeliggøres dog af, at det er de
    enkelte sogne med 2.169 menighedsråd, der ejer jorden og
    bestemmer, hvordan den skal dyrkes. Derfor bør regeringen
    gribe ind. Alternativet anerkender imidlertid, at et indgreb
    fra regeringen i forhold til omlægningen af folkekirkens jor-
    de naturligvis er en længerevarende proces, der må tage høj-
    de for, at hovedparten af folkekirkens jorde er bortforpagte-
    de.
    Hvis al folkekirkens landbrugsjord blev drevet økologisk,
    ville det betyde, at de ca. 8.000 ha opdyrket jord ville være
    uden kræftfremkaldende kemikalier, der på sigt kan forurene
    det drikkevand, der kommer ud af vores vandhaner, og
    vandmiljøet generelt. Hvis skove og naturarealer fik lov til
    at vokse mere vildt, ville biodiversiteten få bedre vilkår, dy-
    rene i skoven ville få flere levesteder. Skovene ville også
    binde CO2 og omdanne det til kulstof.
    Positive tendenser
    Heldigvis er der en positiv grøn bevægelse i gang. Det går
    bare ikke hurtigt nok. Det økologiske areal er steget fra 7
    pct. til omkring 11 pct., og grønne folkekirker har set dagens
    lys.
    I Elsted Kirke, som ligger ved Aarhus, har menighedsrå-
    det allerede for mere end 30 år siden besluttet, at man ude-
    lukkende bortforpagter jorden til økologiske landmænd. Her
    kan der vist tales om et fremsyn, der er unikt.
    Også Lejre Provsti har besluttet sig for, at mere end halv-
    delen af provstiets 17 sognes jordbesiddelser nu kun må dri-
    ves økologisk. Det betyder, at 50 ha nu skal drives økolo-
    gisk (»Folkekirkens landbrugsjorder bør drives økologisk –
    og det kræver statens indblanding«, Information, den 27. no-
    vember 2019).
    Gældende regler
    I dag er det menighedsrådene, der bestyrer folkekirkens
    og præsteembedernes faste ejendom efter bestemmelser fast-
    sat af kirkeministeren. Det fremgår af lov om folkekirkens
    økonomi § 21, stk. 1. Ved et præstegårdsbrug forstås en
    ejendom, der ejes af præsteembedet, og som helt eller del-
    vist består af jorder, der kan udnyttes landbrugsmæssigt. Eg-
    ner et præsteembedes jorder sig til landbrugsmæssig drift
    som selvstændigt brug, finder de i lov om landbrugsejen-
    domme indeholdte bestemmelser om landbrugsejendommes
    opretholdelse og drift anvendelse. Det fremgår af lov om
    folkekirkens økonomi § 22, stk. 1. Det betyder, at menig-
    hedsrådene kan vælge at anvende sådanne jorde til landbrug,
    skov og natur (folketingsåret 2019-20, Kirkeudvalget, alm.
    del, spørgsmål 7).
    Menighedsrådene har ikke adgang til selv at drive land-
    brugsjorder, men skal sørge for, at de bliver bortforpagtet.
    Kravet om bortforpagtning omfatter ikke skovarealer og jor-
    der, der henligger som naturarealer uden en landbrugsmæs-
    sig udnyttelse.
    Ifølge Landbrugsstyrelsen er der ikke noget principielt i
    vejen for, at folkekirkens ejendomme anvendes til natur el-
    ler skov, hvis blot anvendelsen som natur eller skov er an-
    meldt til kommunen (gældende for ændringer i arealanven-
    delsen efter driftslovens ikrafttrædelsesdato 1. september
    2004.) (folketingsåret 2019-20, Kirkeudvalget, alm. del,
    spørgsmål 8).
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Sikandar Siddique (ALT):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om krav om økologisk
    drift og urørt skov på folkekirkens arealer.
    (Beslutningsforslag nr. B 79)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3