Henvendelse af 23/1-20 fra Danske Tandplejere

Tilhører sager:

Aktører:


    Tandplejere_en_del_af_sundhedsindsats

    https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l89/bilag/4/2140201.pdf

    TANDPLEJERE
    En del af den samlede sundhedsindsats
    TANDPLEJERE MØDER BORGERNE:
    I den kommunale børne- og ungetandpleje, i special-
    eller omsorgstandplejen
    På private tandklinikker
    På privatpraktiserende tandplejeres egne klinikker
    På hospitalernes afdelinger
    I forbindelse med patientforløb og rehabilitering
    TANDPLEJERNE LØSER OPGAVER SOM:
    Undersøgelse og diagnosticering af patienternes
    mund og tænder
    Forebyggelse og behandling af huller i tænderne, som
    ikke kræver operative indgreb
    Tandrensning, afpudsning, polering og korrektion af
    fyldninger
    Forebyggelse og behandling af paradontitis
    Instruktion og motivation i tandbørstning
    Påsætning og aftagning af bøjler
    Undervisning og supervision af andre sundheds-
    professionelle, fx plejepersonale på plejecentre
    Oplæg og forløb for bl.a. skoleklasser, daginstitutioner
    og patientgrupper
    Sundhedspædagogisk dialog med borgeren om borgerens
    forudsætninger for handlingsændring til bedre sundhed
    TANDPLEJERE ER EN DEL AF DEN SAMLEDE
    SUNDHEDSINDSATS SAMMEN MED:
    Plejepersonale på pleje- og omsorgscentre
    Lærere, pædagoger og sundhedsplejersker i folkeskole-
    klasser og daginstitutioner
    Tandlæger og klinikassistenter på private og offentlige
    klinikker
    Sygeplejersker og læger ved hospitalerne
    Patientforeninger
    HVOR MANGE TANDPLEJERE ER DER?
    Der er ca. 2.400 uddannede tandplejere i Danmark
    50% af tandplejerne arbejder i privat praksis, mens
    omkring 20% er i kommuner/regioner
    97% af tandplejerne er kvinder og 3% er mænd
    Der uddannes i gennemsnit 110 tandplejere om året
    Tandplejere har en 3-årig uddannelse som professionsbachelor i tandpleje
    Tandplejeres kernefaglighed er forebyggende og sundhedsfremmende behandlinger
    Tandplejere er fundamentet for en forebyggende indsats mod danskernes udvikling af
    huller i tænderne, parodontitis og andre mund- og tandsygdomme
    Tandplejernes indsats har betydning for en lang række systemiske
    sygdomme – en indsats som blandt udsatte grupper kan redde liv,
    give færre genindlæggelser og øge livskvaliteten.
    www.dansketandplejere.dk
    Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
    L 89 Bilag 4
    Offentligt
    www.dansketandplejere.dk
    Foto:
    Jacob
    Almtoft
    

    DTP's forslag om udvidelse af tandplejernes virksomhedsområde

    https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l89/bilag/4/2140200.pdf

    Danske Tandplejeres forslag til udvidelse af
    tandplejernes virksomhedsområde
    Sundheds- og Ældreministeren har med L89 fremsat forslag om en udvidelse af
    tandplejernes virksomhedsområde. Virksomhedsområdet er beskrevet i Bekendtgørelse af
    lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
    (Autorisationsloven). Danske Tandplejere bakker fuldt op om, at den i L89 foreslåede
    ændring gennemføres snarest muligt.
    Udvidelse af virksomhedsområdet som foreslået med L89: Ændring af § 65, Stk. 4.
    Virksomhed som tandplejer omfatter patientundersøgelse, fjernelse af hårde
    tandbelægninger og rodafglatning, pudsning og polering af tandrestaureringer, herunder
    fjernelse af fyldningsoverskud, samt anlæggelse af infiltrationsanalgesi (lokalbedøvelse).
    Virksomhed som tandplejer omfatter endvidere instrumentel fjernelse af bløde
    tandbelægninger, afpudsning af tænderne, indsætning og aftagning af
    tandreguleringsapparatur og fluoridbehandling og fissurforsegling på tænder med caries,
    som kræver nonoperativ cariesbehandling.
    Danske Tandplejere støtter, at forslaget vedtages, som det er fremsat, da det er afgørende
    vigtigt for tandplejerne, at der nu skabes klarhed om disse to behandlinger.
    Danske Tandplejere vil i forlængelse af vedtagelse af L89 imidlertid gerne foreslå yderligere
    tilføjelser til tandplejernes virksomhedsområde, som i højere grad afspejler tandplejernes
    kompetencer og uddannelse. Tilføjelserne skal sikre en bedre udnyttelse af tandplejernes
    kompetencer, hvilket vil fremme udbuddet af behandlinger på tandplejeklinikkerne til gavn
    for borgerne, ikke mindst i de områder, hvor tandlægeudbuddet ikke er så stort.
    Nedenstående forslag vil betyde, at tandplejerne i højere grad selvstændigt kan behandle
    borgerne med et sundhedsfremmende og forebyggende udgangspunkt med henblik på at
    sikre, at mund- og tandsygdomme ikke opstår eller videreudvikler sig.
    Danske Tandplejeres yderligere forslag til ændringer i §65, stk. 4 efter L89:
    Virksomhed som tandplejer omfatter patientundersøgelse, fjernelse af hårde
    tandbelægninger og rodafglatning, fiksering, pudsning og polering af tandrestaureringer,
    herunder fjernelse af fyldningsoverskud, samt anlæggelse af ledningsanalgesi og
    infiltrationsanalgesi (lokalbedøvelse). Virksomhed som tandplejer omfatter endvidere
    instrumentel fjernelse af bløde tandbelægninger, afpudsning af tænderne, usurfyldninger,
    indsætning, justering og aftagning af tandreguleringsapparatur og fluoridbehandling og
    fissurforsegling på tænder med caries, som kræver nonoperativ cariesbehandling.
    En sådan yderligere tilpasning vil betyde, at tandplejernes uddannelse og kompetencer
    benyttes i højere grad, hvorved tandplejerne som faggruppe bedre kan tage vare på
    borgernes tandsundhed samt bedre kan tænkes ind i forhold til en reform af
    Voksentandplejen.
    Elisabeth Gregersen
    Tandplejer
    Formand, Danske Tandplejere
    Revideret januar 2020
    Danske Tandplejere
    Rosenborggade 1a
    1130 København K
    T: 8230 3540
    E: info@dansktp.dk
    www.dansketandplejere.dk
    www.facebook.com/tandplejer
    Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
    L 89 Bilag 4
    Offentligt