Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 21. januar 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24192

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/beslutningsforslag/b2/20191_b2_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 21. januar 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om, at afviste asylbørn skal tildeles bedre
    vilkår i hjem- og udrejsecentre og midlertidig opholdstilladelse senest 18
    måneder efter endeligt afslag
    (borgerforslag)
    [af Peter Skaarup (DF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF), Pernille Skipper (EL), Mai Mercado (KF),
    Rasmus Nordqvist (ALT), Pernille Vermund (NB), Ole Birk Olesen (LA) og Aaja Chemnitz Larsen (IA)]
    1. Ændringsforslag
    Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
    har stillet 7 ændringsforslag til beslutningsforslaget.
    2. Indstillinger
    Et mindretal i udvalget (V, DF, KF og NB) indstiller be-
    slutningsforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme
    imod de stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (S) indstiller beslutnings-
    forslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for æn-
    dringsforslag nr. 1 og 5.
    Et tredje mindretal i udvalget (RV, SF og EL) indstiller
    beslutningsforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings-
    forslag.
    Et fjerde mindretal i udvalget (ALT) indstiller beslut-
    ningsforslaget til vedtagelse med ændringsforslag nr. 2-4, 6
    og 7. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 og
    5.
    Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam-
    bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-
    ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske be-
    mærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til titlen
    Af et mindretal (RV, SF og EL), tiltrådt af et mindretal (S):
    1) I titlen udgår »og midlertidig opholdstilladelse senest
    18 måneder efter endeligt afslag«.
    [Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 5]
    Af et mindretal (RV, SF og EL), tiltrådt af et mindretal
    (ALT):
    2) I titlen indsættes efter »udrejsecentre«: », og at der læg-
    ges øget vægt på barnets tarv ved tildeling af opholdstilla-
    delse til børn med langvarigt ophold i Danmark«.
    [Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 6]
    Til teksten
    3) I 1. afsnit ændres »som ikke går i folkeskolen« til:
    »som i modsætning til andre børn ikke har ret til at gå i fol-
    keskolen«.
    [Præcision af den manglende ret til at gå i folkeskole]
    4) I 3. afsnit ændres »foreslår Folkebevægelsen for asyl-
    børns fremtid« til: »pålægger Folketinget regeringen«.
    [Konsekvens af de materielle ændringer af det oprindelige
    borgerforslag]
    Til beslutningsforslag nr. B 2 Folketinget 2019-20
    AX024192
    Af et mindretal (RV, SF og EL), tiltrådt af et mindretal (S):
    5) I 3. afsnit udgår »– alle afviste familier, som ikke har
    kunnet udsendes 18 måneder efter endeligt afslag, tildeles
    midlertidig opholdstilladelse for 2 år ad gangen og«.
    [Fjernelse af automatisk adgang til midlertidigt ophold efter
    18 måneder]
    Af et mindretal (RV, SF og EL), tiltrådt af et mindretal
    (ALT):
    6) I 3. afsnit indsættes før »– alle afviste børn garanteres
    optagelse i folkeskolen«: »– der ved fremtidige afgørelser
    om opholdstilladelse til afviste asylansøgerbørn efter udlæn-
    dingelovens § 9 c, stk. 1, lægges afgørende vægt på barnets
    tarv i situationer, hvor barnet har levet i adskillige år som af-
    vist asylansøger i Danmark, uden at udsendelse har været
    mulig, og«.
    [Indsættelse af styrket hensyn til barnets tarv]
    7) I 3. afsnit indsættes efter »folkeskolen«: », hvor dette
    af fagfolk vurderes at være pædagogisk relevant,«.
    [Indsættelse af en individuel vurdering af skoletilbud]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1 og 5
    Ændringsforslagene tager sigte på at fjerne det oprindeli-
    ge forslags absolutte 18-månedersgrænse, der skulle medfø-
    re en midlertidig opholdstilladelse. Baggrunden er, at det
    oprindelige forslag vil gøre det muligt for asylansøgere med
    børn, der kommer fra lande, som ikke modtager egne stats-
    borgere ved tvangsudsendelse, at spekulere i at søge asyl i
    Danmark og vente 18 måneder efter endeligt afslag på en
    opholdstilladelse til børnene – uanset at asylmyndighederne
    har vurderet, at der ikke er grundlag for at give asyl.
    Til nr. 2 og 6
    Ændringsforslagene tilsigter en ændret praksis for tilde-
    ling af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
    eftersom forslagsstillerne har konstateret, at selv børn, der
    inden for en overskuelig fremtid når myndighedsalderen ef-
    ter at have levet hele deres barneliv i Danmark som afviste
    asylansøgere, får afslag på opholdstilladelse, med henvis-
    ning til at hensynet til barnets tarv ikke kan begrunde en så-
    dan, jf. Dagbladet Informations artikel »16 år i Danmark er
    ikke nok til at få opholdstilladelse«, den 19. juni 2018.
    Til nr. 3 og 7
    Den aktuelle situation er, at en del af børnene går i folke-
    skolen, men at en kommune ikke er forpligtet til at tilbyde
    asylansøgerbørn undervisning i folkeskolen. Folkeskolen er
    det rigtige tilbud for nogle asylansøgerbørn, mens andre kan
    have gavn af andre skoletilbud. Forslagsstillerne ønsker med
    ændringsforslag nr. 3 at præcisere, at børnene ikke alle er af-
    skåret fra at komme i folkeskolen, men at der i øjeblikket ik-
    ke er tale om en ret. Forslagsstillerne ønsker med ændrings-
    forslag nr. 7 at få gennemført en ret til at gå i folkeskolen,
    hvis det fagligt og pædagogisk vurderes at være det bedste
    for barnet.
    Til nr. 4
    Ved en vedtagelse af ændringsforslagene vil forslaget ik-
    ke længere fremtræde som det oprindelige forslag fra Folke-
    bevægelsen for asylbørns fremtid. Derfor vil det være misvi-
    sende at angive Folkebevægelsen for asylbørns fremtid som
    afsender af forslagene. Det ligger i et beslutningsforslags
    natur, at det, hvis det vedtages, udgør et politisk pålæg fra
    Folketinget til regeringen. Derfor den valgte formulering.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 2. oktober 2019 og
    var til 1. behandling den 14. november 2019. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Udlændinge- og Integrationsudvalget.
    Om baggrunden for beslutningsforslaget
    Beslutningsforslaget er et borgerforslag, som inden for
    den fastsatte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser
    fra borgere, som kræves for at få forslaget fremsat og be-
    handlet som beslutningsforslag i Folketinget.
    Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Tone Henriette
    Olaf Nielsen, København, som hovedstiller med Michala
    Clante Bendixen, København, Knud Klarskov Vilby, Tårn-
    by, Kjeld Christian Festersen Holm, Aarhus, Anne Lise
    Marstrand-Jørgensen, København, Shaka Loveless Grøn,
    København, Kirsten Thorup, København, Bjørn Erik Elm-
    quist, Rudersdal, Ghita Nørby, Rudersdal, og Jon Bjarke
    Kiellberg, København, som medstillere.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
    Deputationer
    Trampolinhuset har mundtligt over for udvalget redegjort
    for sin holdning til beslutningsforslaget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om beslutningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 10 spørgsmål
    til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva-
    relse, som ministeren har besvaret.
    2
    Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) fmd. Jeppe Bruus (S)
    Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Andreas Steenberg (RV)
    Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Jacob Mark (SF) Peder Hvelplund (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (ALT)
    Mads Fuglede (V) Fatma Øktem (V) Heidi Bank (V) Inger Støjberg (V) Jan E. Jørgensen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
    Morten Dahlin (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Marie Krarup (DF) Peter Skaarup (DF) Karsten Lauritzen (V)
    Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)
    Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Alternativet (ALT) 5
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3