Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2019-konvention om vold og chikane (nr. 190)

Tilhører sager:

Aktører:


    1_DA_ACT_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20201/kommissionsforslag/kom(2020)0024/forslag/1627241/2139041.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 22.1.2020
    COM(2020) 24 final
    2020/0011 (NLE)
    Forslag til
    RÅDETS AFGØRELSE
    om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere
    Den Internationale Arbejdsorganisations 2019-konvention om vold og chikane (nr. 190)
    Europaudvalget 2020
    KOM (2020) 0024
    Offentligt
    DA 1 DA
    BEGRUNDELSE
    1. FORSLAGETS GENSTAND
    Med dette forslag til Rådets afgørelse vil medlemsstaterne kunne ratificere konventionen om
    afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet, som kan benævnes Den Internationale
    Arbejdsorganisations (ILO's) 2019-konvention om vold og chikane (nr. 190) (i det følgende
    benævnt "konventionen"), for så vidt angår de spørgsmål, der henhører under Unionens
    kompetence.
    2. BAGGRUND FOR FORSLAGET
    Som det senest blev fremhævet i #metoo og dertil knyttede bevægelser er vold og chikane i
    arbejdslivet, herunder kønsbaseret vold og chikane, udbredt i hele verdenen.
    Forebyggelsesindsatsen skal øges, og ofrene skal beskyttes.
    For at imødekomme dette vedtog Den 108. Internationale Arbejdskonference (som markerede
    ILO's 100-årsjubilæum) den 21. juni 2019 ILO's 2019-konvention om vold og chikane (nr.
    190) sammen med 2019-henstillingen vedrørende vold og chikane (nr. 206) (i det følgende
    benævnt "henstillingen").
    Konventionen er det første internationale instrument, der fastsætter specifikke og globalt
    anvendelige standarder for håndtering af arbejdsrelateret chikane og vold, og som præciserer
    de foranstaltninger, som stater og andre relevante aktører skal træffe. Konventionen og
    henstillingen har til formål at fastlægge en inklusiv og integreret tilgang, der inddrager
    kønsaspektet, til forebyggelse og afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet.
    Den Europæiske Union (EU) giver tilsagn om at fremme menneskerettighederne og
    anstændigt arbejde, herunder sikre og sunde arbejdsforhold, ligestilling mellem kvinder og
    mænd og i at bringe diskrimination til ophør både internt og i sine eksterne forbindelser.
    I EU indgik de europæiske arbejdsmarkedsparter en "rammeaftale om bekæmpelse af
    mobning og vold på arbejdspladsen"1
    i 2007, der bygger på Kommissionens konsultation af
    de europæiske arbejdsmarkedsparter vedrørende vold på arbejdspladsen og dens indvirkning
    på arbejdsmiljøet2
    . Den forsyner arbejdsgivere, arbejdstagere og deres repræsentanter med en
    handlingsorienteret ramme med henblik på at indkredse, forebygge og håndtere problemer i
    forbindelse med mobning og vold på arbejdspladsen.
    Det er i EU's interesse at fremme gennemførelsen af et internationalt instrument til
    bekæmpelse af vold og chikane i arbejdslivet i overensstemmelse med dets interne rammer,
    fordi konventionen omhandler visse områder af EU-retten og Den Europæiske Union ikke har
    mulighed for at tiltræde den. Konventionens indhold giver ikke anledning til bekymring i
    lyset af gældende EU-ret. Det er derfor i EU's interesse, at konventionen ratificeres af EU-
    medlemsstaterne. Med henblik herpå og i lyset af EU's kompetence på de områder, der er
    omhandlet i konventionen, er det nødvendigt, at eventuelle retlige hindringer på EU-plan for
    EU-medlemsstaternes ratificering af konventionen fjernes.
    1
    COM (2007) 686.
    2
    C/2004/5220.
    DA 2 DA
    2.1 Konventionens indhold
    Indholdet i ILO's 2019-konvention om vold og chikane (nr. 190) kan sammenfattes som
    følger:
    I henhold til konventionens præambel:
     anerkendes alle menneskers ret til et arbejdsliv, der er frit for vold og chikane
     anerkendes det, at vold og chikane i arbejdslivet kan udgøre et brud på
    menneskerettighederne, og at vold og chikane er en trussel mod lige
    muligheder og uacceptabelt og uforeneligt med anstændigt arbejde
     anerkendes det, at vold og chikane i arbejdslivet påvirker en persons
    psykologiske og fysiske helbred og seksuelle sundhed, værdighed samt
    familiemæssige og sociale miljø og kan hindre personer, navnlig kvinder, i at
    få adgang til, blive på og avancere på arbejdsmarkedet.
    I konventionens del I, definitioner:
     fastsættes en samlet definition af "vold og chikane", som dækker en række
    former for uacceptabel adfærd og praksis eller trusler herom, uanset om de
    forekommer én eller flere gange, der har til formål eller resulterer i, eller som
    sandsynligvis resulterer i skade i fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk
    forstand (artikel 1, litra a))
     defineres kønsbaseret vold og chikane (artikel 1, litra b))
     fastlægges det, uden at dette berører definitionen af "vold og chikane", at vold
    og chikane kan defineres som et samlet begreb eller som adskilte begreber i
    nationale love og forskrifter (artikel 1, stk. 2).
    I henhold til konventionens del II, anvendelsesområde:
     beskyttes arbejdstagere og andre personer i arbejdslivet, herunder ansatte som
    defineret i national ret og praksis, samt erhvervsaktive personer uanset deres
    kontraktmæssige status, personer under uddannelse, herunder praktikanter og
    lærlinge, arbejdstagere, hvis ansættelsesforhold er bragt til ophør, frivillige,
    jobsøgende og jobansøgere og enkeltpersoner, som varetager en arbejdsgivers
    beføjelser, forpligtelser eller ansvar (artikel 2)
     finder den anvendelse på vold og chikane i "arbejdslivet", hvilket ikke kun
    omfatter arbejdspladsen, men også arbejdsrelaterede anlæg og
    kommunikationsformer, rejseaktiviteter og sociale aktiviteter samt indlogering,
    der stilles til rådighed af arbejdsgiver, og transport mellem hjem og
    arbejdsplads (artikel 3).
    I henhold til del III, grundlæggende principper, skal de ratificerende stater bl.a.:
     vedtage en inklusiv og integreret tilgang, som tager hensyn til kønsaspektet, til
    forebyggelse og afskaffelse af vold og chikane i arbejdslivet, og som omfatter
    et lovforbud mod vold og chikane (artikel 4, stk. 2)
     sikre, at relevante politikker imødegår vold og chikane (artikel 4, stk. 2, litra
    b))
     vedtage en omfattende strategi for bekæmpelse af vold og chikane og sikre
    adgang til retsmidler og støtte til ofre (artikel 4, stk. 2, litra c))
    DA 3 DA
     vedtage love, forskrifter og politikker, der sikrer retten til ligestilling og ikke-
    forskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse, herunder for sårbare
    befolkningsgrupper og befolkningsgrupper i sårbare situationer (artikel 6).
    I henhold til del IV, beskyttelse og forebyggelse, skal de ratificerende stater navnlig:
     vedtage passende foranstaltninger til forebyggelse af vold og chikane i
    arbejdsrelaterede sammenhænge (artikel 8)
     vedtage love og forskrifter, der pålægger arbejdsgivere at forebygge vold og
    chikane, bl.a. ved at vurdere risici for vold og chikane, stille oplysninger til
    rådighed og uddanne de berørte personer (artikel 9).
    Derudover skal ratificerende stater i henhold til del V, håndhævelse og retsmidler, træffe
    passende foranstaltninger, der skal sikre let adgang til passende og effektive retsmidler,
    anerkende virkningerne af vold i hjemmet og, hvis det med rimelighed er praktisk muligt,
    afhjælpe dens indvirkning på arbejdslivet og sikre, at arbejdstagere har ret til at fjerne sig fra
    en arbejdssituation med overhængende og alvorlig fare for vold og chikane (artikel 10).
    Konventionen omfatter desuden bestemmelser om rådgivning, uddannelse og bevidstgørelse.
    2.2 EU-ret vedrørende vold og chikane i arbejdslivet
    Visse aspekter af konventionen, som suppleres af henstillingen, inddrager områder, der er
    omfattet af EU-retten, navnlig:
     artikel 153, stk. 1, litra a) og i), og artikel 157, stk. 3, i TEUF, i henhold til hvilke
    Unionen støtter og supplerer medlemsstaternes indsats med hensyn til forbedring af
    arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed og lige
    muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet
    samt vedtager foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige
    muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med
    beskæftigelse og erhverv
     rammedirektiv 89/391/EØF3
    , der omfatter alle risici for arbejdstagernes sikkerhed og
    sundhed under arbejdet, herunder psykosociale risici som vold og chikane
     rammeaftalen om bekæmpelse af mobning og vold på arbejdspladsen4
    fra 2007, der
    blev indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i henhold til artikel 138 i EF-
    traktaten (nu artikel 155 i TEUF), og som forsyner arbejdsgivere, arbejdstagere og
    deres repræsentanter med en handlingsorienteret ramme med henblik på at indkredse,
    forebygge og håndtere problemer i forbindelse med mobning og vold på
    arbejdspladsen
     EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-20205
    og
    Kommissionens meddelelse om "Sikrere og sundere arbejde for alle —
    modernisering af EU's lovgivning og politik for sikkerhed og sundhed på
    arbejdspladsen"6
    , hvori betydningen af at forbedre forebyggelsen af psykosociale
    risici på arbejdspladsen fremhæves
    3
    Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
    arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1);
    4
    COM (2007) 686.
    5
    COM(2014) 332 final.
    6
    COM(2017) 12 final.
    DA 4 DA
     direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og
    ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv,
    herunder bestemmelser om forbud mod chikane og sexchikane7
     direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om
    ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv8
     Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af
    alle uanset race eller etnisk oprindelse9
     Rådets afgørelser af 11. maj 2017 om undertegnelse på Unionens vegne10
    af
    Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og
    vold i hjemmet ("Istanbulkonventionen"11
    ) og de igangværende drøftelser i Rådet om
    Unionens tiltrædelse af Istanbulkonventionen, som indeholder bestemmelser om
    forebyggelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, herunder seksuel chikane, der
    skal beskytte ofre for denne type vold og straffe gerningsmænd.
    Visse aspekter af konventionen og henstillingen vedrører desuden områder, der er omfattet af
    EU-retten inden for retligt samarbejde og ofres rettigheder12
    , migration, asyl og fri
    bevægelighed13
    , idet der i afledt EU-ret14
    fastlægges rettigheder for ofre for kriminalitet og
    deres familiemedlemmer med hensyn til at modtage passende oplysninger, støtte og
    beskyttelse, deltage i straffesager og blive anerkendt og behandlet på en respektfuld og ikke-
    diskriminerende måde.
    Konventionen og henstillingen indeholder også bestemmelser, der henhører under
    medlemsstaternes kompetence, navnlig med hensyn til kollektiv forhandling.
    3. RESULTATER AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG
    KONSEKVENSANALYSER
    Ikke relevant.
    7
    EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23. Lignende bestemmelser foreligger ligeledes i Rådets direktiv
    2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og
    kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004,
    s. 37) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af
    princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets
    direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1).
    8
    EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
    9
    EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
    10
    Rådets afgørelse (EU) 2017/865 af 11. maj 2017 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af
    Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, for så
    vidt angår spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i straffesager (EUT L 131 af 20.5.2017, s. 11) og
    Rådets afgørelse (EU) 2017/866 af 11. maj 2017 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af
    Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, for så
    vidt angår asyl og nonrefoulement (EUT L 131 af 20.5.2017, s. 13).
    11
    Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (nr.
    210) findes her: https://www.coe.int/en/web/conventions/full-list/-
    /conventions/rms/090000168008482e.
    12
    Artikel 82, 83, 84 og 156 i TEUF.
    13
    Artikel 21, 46, 78 og 79 i TEUF.
    14
    Direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for
    kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse (EUT L 315 af
    14.11.2012, s. 57).
    DA 5 DA
    4. BEMYNDIGELSE TIL AT RATIFICERE KONVENTIONEN I UNIONENS
    INTERESSE
    Konventionen omhandler visse områder af EU-retten, f.eks. sundhed og sikkerhed på
    arbejdspladsen, ligestilling og ikke-forskelsbehandling, hvor en høj grad af regulering allerede
    har fundet sted.
    I overensstemmelse med bestemmelserne om eksterne kompetencer, som er blevet udarbejdet
    af EU-Domstolen15
    , og nærmere bestemt bestemmelserne om indgåelse og ratificering af
    ILO's konventioner16
    , er medlemsstaterne ikke i stand til selv at ratificere konventionen, da
    dele af konventionen henhører under Unionens kompetencer, jf. artikel 3, stk. 2, i TEUF.
    Men EU kan ikke ratificere en ILO-konvention, da det i henhold til ILO's statut17
    kun er
    stater, der kan blive parter i sådanne konventioner.
    Derfor skal EU-institutionerne og medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til
    at samarbejde ved ratificeringen af konventionen og opfyldelsen af de forpligtelser, der følger
    heraf18
    .
    Siden 2005 har Rådet bemyndiget medlemsstaterne til i EU's interesse at ratificere fem ILO-
    konventioner og én ILO-protokol, som delvist henhører under EU's kompetenceområder19
    .
    Konventionens materielle bestemmelser giver ikke anledning til bekymring i lyset af
    gældende EU-ret. I konventionen er der fastsat minimumsstandarder i overensstemmelse med
    ILO-statuttens artikel 19, stk. 8. Det betyder, at EU-retten kan være strengere end
    konventionens bestemmelser og omvendt20
    .
    Forslaget til Rådets afgørelse vil derfor bemyndige medlemsstaterne til i EU's interesse at
    ratificere de dele af protokollen, der henhører under EU's kompetenceområder, og henstille til,
    at de bestræber sig på at ratificere disse inden udgangen af 2022.
    15
    AETR-dom afsagt af EF-Domstolen, sag 22/70 af 31. marts 1971, Sml. 1971, s. 263.
    16
    Udtalelse 2/91 fra EF-Domstolen af 19. marts 1993, Sml. 1993-I, s. 1061, om ILO's
    kemikaliekonvention nr. 170.
    17
    ILO-statuttens artikel 1, stk. 2.
    18
    Udtalelse 2/91 fra EF-Domstolen (ibid.), præmis 36, 37 og 38.
    19
    Rådets beslutning af 14. april 2005 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske
    Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om søfarendes
    identitetsdokumenter (konvention nr. 185) (EUT L 136 af 30.5.2005, s. 1); Rådets beslutning af 7. juni
    2007 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den
    Internationale Arbejdsorganisations 2006-konvention om søfarendes arbejdsstandarder (EUT L 161 af
    22.6.2007, s. 63); Rådets afgørelse af 7. juni 2010 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den
    Europæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om
    arbejdsforhold i fiskerisektoren (Konvention nr. 188) (EUT L 145 af 11.6.2010, s. 12); Rådets afgørelse
    af 28. januar 2014 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at
    ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 1990-konvention vedrørende sikkerhed i forbindelse
    med anvendelse af kemikalier på arbejdspladsen (konvention nr. 170) (2014/52/EU); Rådets afgørelse
    af 28. januar 2014 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at
    ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2011-konvention om ordentlige arbejdsforhold for
    husarbejdere (konvention nr. 189) (2014/51/EU); Rådets afgørelse (EU) 2015/2071 af 10. november
    2015 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere 2014-
    protokollen til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om tvangsarbejde af 1930 med
    hensyn til artikel 1-4 i protokollen for så vidt angår spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i
    straffesager (EUT L 301 af 18.11.2015, s. 47); Rådets afgørelse (EU) 2015/2037 af 10. november 2015
    om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere 2014-
    protokollen til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om tvangsarbejde af 1930 for så
    vidt angår spørgsmål vedrørende socialpolitik (EUT L 298 af 14.11.2015, s. 23).
    20
    Udtalelse 2/91 fra EF-Domstolen (ibid.), præmis 18.
    DA 6 DA
    5. RETSGRUNDLAG
    5.1 Proceduremæssigt retsgrundlag
    Artikel 218, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) finder
    anvendelse, uanset om Unionen er medlem af den organisation, som har vedtaget den
    internationale aftale21
    .
    5.2 Materielt retsgrundlag
    5.2.1 Principper
    Det materielle retsgrundlag for en afgørelse i henhold til artikel 218, stk. 6, i TEUF afhænger
    hovedsagelig af formålet med og indholdet af den internationale aftale, som ratificeres i
    Unionens interesse. Hvis aftalen har to formål eller består af to elementer, og det ene af disse
    formål eller elementer må betragtes som det primære, mens det andet kun er sekundært, skal
    den afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 6, i TEUF, kun have ét materielt
    retsgrundlag, nemlig det, som det primære eller fremherskende formål eller element tilsiger.
    Hvis aftalen samtidig forfølger flere formål eller har flere elementer, der er uadskilleligt
    forbundne, uden at det ene er sekundært i forhold til det andet, skal det materielle retsgrundlag
    for en afgørelse, der vedtages i henhold til artikel 218, stk. 6, i TEUF, undtagelsesvis omfatte
    de forskellige retsgrundlag svarende til de pågældende formål eller elementer.
    5.2.2 Anvendelse på det foreliggende tilfælde (jf. ligeledes detaljer vedrørende EU-retten i
    afsnit 2)
    Mens konventionen også indeholder elementer, der vedrører ikke-forskelsbehandling, retligt
    samarbejde og ofres rettigheder, vedrører konventionens primære formål og indhold
    socialpolitik, navnlig med hensyn til forbedring af arbejdsmiljøet for at beskytte
    arbejdstagernes sikkerhed og sundhed (artikel 153, stk. 1, litra a), i TEUF) og lige muligheder
    for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet (artikel 153, stk. 1, litra
    i), i TEUF), på de områder, inden for hvilke der er vedtaget direktiver i henhold til artikel 153,
    stk. 2, i TEUF, samt med hensyn til anvendelsen af princippet om lige muligheder for og
    ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv i henhold til
    artikel 157, stk. 3, i TEUF.
    Konventionens formål og indhold vedrører bekæmpelse af forskelsbehandling i henhold til
    artikel 19 og har en supplerende funktion.
    Derfor er det materielle retsgrundlag for forslaget til afgørelse artikel 153, stk. 2, i TEUF
    sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra a) og i), og artikel 157, stk. 3, i TEUF.
    6. KONKLUSION
    Retsgrundlaget for forslaget til afgørelse bør være artikel 153, stk. 2, i TEUF, artikel 153, stk.
    1, litra a) og i), i TEUF og artikel 157, stk. 3, i TEUF, som udgør det primære retsgrundlag for
    den EU-ret, der vedrører sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og ligestilling mellem
    mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, sammenholdt med artikel 218,
    stk. 6, i TEUF.
    21
    Udtalelse 2/91 fra EF-Domstolen (ibid.) om kemikaliekonventionen nr. 170 og Domstolens dom af 7.
    oktober 2014, Tyskland mod Rådet, C-399/12, ECLI:EU:C:2014:2258, præmis 64.
    DA 7 DA
    2020/0011 (NLE)
    Forslag til
    RÅDETS AFGØRELSE
    om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere
    Den Internationale Arbejdsorganisations 2019-konvention om vold og chikane (nr. 190)
    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153,
    stk. 2, sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra a) og i), artikel 157, stk. 3, og artikel 218,
    stk. 6, litra a), nr. v),
    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
    under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og
    ud fra følgende betragtninger:
    (1) I 2019 vedtog Den Internationale Arbejdskonference på sin 108. samling Den
    Internationale Arbejdsorganisations konvention om afskaffelse af vold og chikane i
    arbejdslivet, som kan benævnes 2019-konventionen om vold og chikane (nr. 190)
    ("konventionen").
    (2) Unionen er fortaler for ratificeringen af internationale arbejdskonventioner, der af Den
    Internationale Arbejdsorganisation er klassificeret som ajourførte, med henblik på at
    fremme anstændigt arbejde for alle, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og
    ligestilling mellem kønnene samt bekæmpe forskelsbehandling.
    (3) Visse bestemmelser i konventionen er omfattet af EU-retten inden for de områder, der
    vedrører socialpolitik, i overensstemmelse med artikel 153, stk. 2, artikel 153, stk. 1,
    litra a) og i), og artikel 157, stk. 3, i TEUF for så vidt angår sundhed og sikkerhed på
    arbejdspladsen og ligestilling mellem mænd i forbindelse med beskæftigelse og
    erhverv22
    . Visse bestemmelser i konventionen er omfattet af EU-retten inden for
    området ikke-forskelsbehandling23
    .
    22
    Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
    arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1); Europa-
    Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige
    muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv
    (omarbejdning) (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23); Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004
    om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelses med adgang til
    og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37); Europa-Parlamentets og
    Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og
    kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af
    15.7.2010, s. 1).
    23
    Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om
    ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16); Rådets
    direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset
    race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 29. juni 2000, s. 22).
    DA 8 DA
    (4) Derfor henhører dele af konventionen under Unionens kompetenceområde, og
    medlemsstaterne må ikke indgå forpligtelser vedrørende de pågældende dele uden for
    rammerne af EU-institutionerne24
    .
    (5) Unionen kan ikke ratificere konventionen, da det kun er stater, der kan være parter i
    denne.
    (6) I denne situation bør medlemsstaterne bemyndiges til at ratificere de dele af
    konventionen, der henhører under Unionens kompetence, idet de handler i fællesskab i
    Unionens interesse —
    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
    Artikel 1
    Medlemsstaterne bemyndiges til at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2019-
    konvention om vold og chikane (nr. 190) for så vidt angår de dele, der henhører under den
    kompetence, der er tillagt Den Europæiske Union i medfør af artikel 153, stk. 2, artikel 153,
    stk. 1, litra a) og i), samt artikel 157, stk. 3, i TEUF.
    Artikel 2
    Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at deponere deres
    ratifikationsinstrumenter vedrørende konventionen hos generaldirektøren for Det
    Internationale Arbejdsbureau hurtigst muligt og helst inden den 31. december 2022.
    Artikel 3
    Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
    Udfærdiget i Bruxelles, den […].
    På Rådets vegne
    Formand
    24
    Udtalelse 2/91 af EF-Domstolen af 19. marts 1993, Sml. 1993 I, s.1061, præmis 26.