B 54 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 6/12-19 fra Christiane Bjørg Nielsen om forbud mod brug af alle kemisk producerede pesticider, fra miljøministeren

Tilhører sager:

Aktører:


MOF B 54 - svar på spm. 1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b54/spm/1/svar/1627231/2139027.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 21. januar 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til B54 stillet 9. januar 2020 efter ønske fra Miljø- og
Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 1
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 6/12-19 fra Christiane Bjørg Nielsen, om forbud
mod brug af alle kemisk producerede pesticider, jf. B 54 - bilag 4?”
Svar
Regeringen deler ambitionen om et forbud mod sprøjtemidler på offentlige og private arealer, og jeg er
ved at undersøge mulighederne for, hvordan et forbud konkret kan udformes inden for EU-reglerne på
området. I den forbindelse vil Christiane Bjørg Nielsens uddybende bemærkninger til B54 i
henvendelse af 6. december 2019 blive inddraget. Til orientering er min besvarelse på henvendelsen
vedlagt.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at B54 ikke kan gennemføres, fordi der i henhold til
EU-reglerne ikke kan gennemføres et straksforbud, og fordi der ikke vil kunne indføres et forbud, der
omfatter alle offentlige og private arealer.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der på overflader som fx fliser, brosten og grusveje (såkaldt
befæstede og stærkt permeable overflader) er en særlig risiko for, at påførte sprøjtemidler kan havne i
vandmiljøet og grundvandet. Det skyldes, at det øverste jordlag under disse overflader er blevet
fjernet, hvorfor stoffer, der er relativt langsomt nedbrydelige, ikke altid vil blive nedbrudt – men
derimod blive udvasket til miljøet. Endvidere har andre lande som Tyskland og Nederlandene iværksat
lignende forbud, hvor der ikke kan gøres brug af sprøjtemidler i bekæmpelsen af ukrudt på grus,
terrasser, indkørsler, fortove eller lignende.
Foruden hensyn til EU-reglerne er der supplerende overvejelser om nødvendigheden af bl.a.
undtagelser fsva. fx sikkerhedsmæssige hensyn.
Lea Wermelin / Lea Frimann Hansen
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
./.
Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
B 54 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt


Brev fra miljøminister Lea Wermelin.pdf

https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/b54/spm/1/svar/1627231/2139028.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 10. januar 2020
Christiane Bjørg Nielsen
Egholmvej 4
2720 Vanløse
(christianebjorg@gmail.com)
Kære Christiane Bjørg Nielsen
Tak for din henvendelse af 6. december og tak for en god debat i P1 den 21.
november.
Jeg har med interesse læst din henvendelse og de uddybende bemærkninger til
forståelsen af borgerforslaget. Regeringen deler ambitionen om et forbud mod
sprøjtemidler på offentlige og private arealer, men jeg er ved at undersøge
mulighederne for, hvordan et forbud konkret kan udformes inden for EU-reglerne
på området. I den forbindelse vil dine uddybende bemærkninger blive inddraget.
Jeg ser frem til en god 1. behandling af borgerforslaget i Folketingssalen den 14.
januar.
Med venlig hilsen
Lea Wermelin
Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
B 54 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt