Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsnotat
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l95/bilag/1/2138808.pdf
NOTAT Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Høringsnotat – Høring af forslag til lov om ændring af lov om kemikalier og ophævelse af lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget (Integreret plantebeskyttelse, indberetning af sprøjtejournal og tilskud til mindre belastende bekæmpelsesmidler m.v.) Lovudkastet blev sendt i offentlig høring til en fast kreds af interessenter den 26. september 2019 med frist til at afgive høringssvar til og med den 25. oktober 2019. Høringen blev samtidig lagt på Høringsportalen. Miljø- og Fødevareministeriet har fra andre end offentlige myndigheder modtaget 4 høringssvar til lovudkastet. Der er indkommet høringssvar med bemærkninger fra Landbrug & Fødevarer, Dansk Golf Union, Dansk Planteværn og Økologisk Landsforening. I det følgende er refereret til høringsparternes indholdsmæssige kommentarer til forslaget, og der er i den forbindelse anført Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger til høringssvaret. Høringssvarene angår lovforslagets 3 hovedområder: 1. IPM-principperne 2. Sprøjtejournalindberetning 3. Tilskud til mindre belastende bekæmpelsesmidler De 3 hovedområder behandles hver for sig nedenfor. 1. IPM-principperne Landbrug & Fødevarer (L&F) er enige i, at IPM-principperne er nødvendige for at imødegå udvikling af pesticidresistens, og for at forebygge udbredelse af ukrudt og skadevolder samt anvende sprøjtemidler efter behov. Det bemærkes, at IPM-principperne allerede er godt rodfæstet i rådgivningen og i praksis, og at ikke mindst øget forekomst af resistens og stadigt færre godkendte sprøjtemidler på markedet er med til at øge fokus på principperne. L&F finder det samtidig vigtigt, at der ved implementering af de foreslåede regler holdes fast i målsætningen om, at det elektroniske IPM-pointskema baseres på faglige spørgsmål, som er af værdi for landmanden i dennes planlægning og dyrkning af afgrøderne. L&F bemærker, at Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20 L 95 Bilag 1 Offentligt 2 det er noteret, at udfyldelse af skemaet er estimeret til at tage ca. 15 minutter. Tiden bør efter L&F's vurdering understøtte landmandens faglige overvejelser omkring dyrkning af afgrøderne. Bliver IPM-pointskemaet kompliceret, er det erfaringen fra sprøjtejournalindberetningen (SJI), at det for mange landmænd vil kræve konsulentbistand og dermed udløse betydeligt større omkostninger end forudsat i lovforslaget. L&F anmoder endelig om, at de politisk aftalte kompenserende økonomiske lettelser for erhvervet kommer på områder, der relaterer sig til pesticidområdet. Dette vil ifølge L&F øge transparens og landmændenes forståelse for ordningen, og de kompenserende lettelser foreslås f.eks. at dreje sig om midler til udvikling af præcisionslandbrug og/eller midler til årlig monitering af diverse skadevoldere til brug for behovsbestemte behandlinger. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger Formålet med udfyldelsen af IPM-pointskemaet er netop, at det skal give en høj grad af faglig værdi ift. anvendelse af IPM-principperne i forbindelse med udfyldelsen af skemaet, og at det samtidig dokumenteres, at brugeren har overvejet anvendelsen af principperne på virksomheden. Den tid, der går til udfyldelse af skemaet, skal efterlade landmanden med et indtryk af, om dyrkningen af afgrøderne på bedriften er understøttet af anvendelsen af IPM- principperne, og give et overblik over, hvor der kan gøres en ekstra indsats. Det er den klare intention, at modellen for IPM-pointskemaet bliver så enkel som muligt. Endelig har ministeriet noteret sig ønsket om, at de kompenserende økonomiske lettelser kommer på områder, der relaterer sig til pesticidområdet. Der vil først foreligge klarhed herom på et senere tidspunkt. Dansk Golf Union (DGU) påpeger, at golfbranchen i mange år har arbejdet efter IPM- principperne og har sat fokus på bl.a. et bedre kendskab til skadegørere, registreringer af forekomsten af skadegørere og en effektiv forebyggende indsats. Denne strategi vil golfbranchen fortsætte bl.a. baseret på den forskning, der foregår i den fælles nordiske forskningsfond (STERF), og som anvendes som input til greenkeepernes uddannelse. DGU oplyser, at der desuden foregår en masse små og større forsøg rundt om på de danske golfbaner i hvilken forbindelse der sker en stor vidensdeling mellem greenkeepere, og samlet set har det til formål, at golfbranchen bliver dygtigere og bedre til at passe på miljøet. DGU mener dog ikke, at det vil gøre en afgørende forskel for golfbranchen at registrere anvendelse af IPM-principperne i et pointsystem. En pligt til registrering frygtes i stedet at ville udgøre en administrativ belastning, der ikke står i rimelig forhold til, hvad der kan opnås. DGU henviser til, at golfklubberne allerede i dag er omfattet af belastningslofter for forbruget af sprøjtemidler, og at der er pligt til at foretage årlige indberetninger af forbruget. Det fremhæves endvidere af DGU, at golfklubberne ledes af frivillige bestyrelser og i stort omfang drives af frivillig arbejdskraft, hvorfor der bør holdes igen med at pålægge dem administrative byrder. Endelig oplyser DGU, at golfbranchen følger udviklingen i landbruget tæt, og hvis det viser sig, at registrering af anvendelse af IPM-principperne gør en positiv forskel her, så vil dette senere kunne tages op i relation til golfbranchen, i en forenklet og let tilgængelig udgave i forhold til registreringsforpligtelsen. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger Ministeriet vil indledningsvis understrege, at det i første omgang alene er forventningen, at registreringspligten i forhold til anvendelse af IPM-principperne vil gælde for de traditionelle jordbrugsvirksomheder, der benytter sig af sædskifte. Det fremgår dog samtidig af lovforslaget, at gruppen af registreringspligtige vil kunne udvides på baggrund af de opnåede 3 erfaringer med ordningen. Der nævnes i den forbindelse f.eks. en mulig udvidelse med den brugergruppe, der arbejder med gartneridrift. Det er klart, at det også er en mulighed, at golfbranchen på et senere tidspunkt vil kunne blive omfattet af en pligt til registrering, såfremt erfaringerne giver grundlag for at udvide ordningen i den retning. Dette vil dog i givet fald ske på et fagligt underbygget grundlag, og det vil i den forbindelse være helt oplagt, at der i givet fald skal anvendes et andet og simplere pointskema, der er målrettet branchens enklere behov. Der er som nævnt ikke taget nogen beslutning om en pligt til registrering i golfbranchen på nuværende tidspunkt. Dansk Planteværn (DP) vurderer, at den danske planteavlssektor i høj grad tilrettelægger produktionen efter IPM principperne. DP bemærker, at et meget lavt pesticidforbrug kan medvirke til øget klimaaftryk. Udfyldelse af IPM pointskemaet ses som et fornuftigt værktøj, men DP påpeger, at skemaet ikke må ses som en facitliste, da det kan skifte mellem årene, hvad den ideelle behandling er. Derfor finder DP også sanktionsmodellen rationel og finder det fornuftigt, at pointskemaet gøres tilgængeligt for Landbrugsstyrelsen i forbindelse med fysisk kontrol. DP finder det relevant at kortlægge erfaringerne fra bedrifterne for at udbrede best practice og for at anerkende danske planteavleres indsats gennem dokumentation af et højt niveau af IPM tiltag. DP finder, at omtalen i lovforslaget s. 25 om, at ”der bør i henhold til IPM principperne anvendes nedsatte doser” ved konsekvent brug på bedrifterne, kan føre til udeblivende effekt og påpeger, at der skal anvendes ”en nødvendige dosering”. DP kvitterer for at indgå i dialog om IPM i den nedsatte IPM følgegruppe. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger Ministeriet er opmærksomt på, at pointskemaet ikke kan anses som en endelig facitliste over opfyldelse af IPM principperne, men som en indikation på anvendelse af principperne, og sanktionsmodellen er derfor heller ikke rettet mod opfyldelsen, men mod udfyldelsen af skemaet. Ministeriet kvitterer for ideen om at kortlægge erfaringer med bedrifternes IPM anvendelse. Da udfyldelsen af skemaet ikke indberettes, er det dog for nuværende ikke muligt. På s. 25 i lovforslaget er nævnt en række tiltag, der bør tages i anvendelse i forbindelse med implementering af IPM, bl.a. en række forebyggende tiltag så som valg af hensigtsmæssigt sædskifte. Her nævnes også, at der bør vælges det plantebeskyttelsesmiddel, der passer bedst til opgaven. Der bør endvidere anvendes nedsatte doser, mindre hyppig udbringning, pletsprøjtninger, antiresistensstrategier og lignende. Anvendelsen af nedsatte doser er således et af en række tiltag, der bør tilstræbes anvendt. 2. Sprøjtejournalindberetning Dansk Golf Union (DGU) støtter op om en enklere, klarere og mere sammenhængende lovstruktur. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger Ministeriet kvitterer for opbakningen til forslaget. Økologisk Landsforening (ØL) foreslår, at der skal skabes hjemmel i Kemikalieloven til, at det af sprøjtejournalindberetningen kan fremgå, om bedriften er en autoriseret økologisk bedrift. ØL påpeger, at det på den måde vil være muligt at trække data om anvendelsesomfanget i økologisk drift af det begrænsede antal midler, der er godkendt til 4 økologi. ØL beskriver, at der er tale om midler baseret på naturens egne stoffer eller produkter godkendt til fødevarer. ØL nævner, at det på den baggrund vil være nemmere at tage stilling til, om der er behov for nye administrative redskaber og regler for at styre anvendelsen. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger Ministeriet kvitterer for den interessante ide om et redskab til umiddelbart at kunne identificere de af indberetningspligten omfattede økologers forbrug af sprøjtemidler. Ministeriet vil inddrage denne mulighed i overvejelserne i forhold til førstkommende revision af sprøjtejournalbekendtgørelsen, der er planlagt som opfølgning på den vedtagne lovændring. Det er vurderingen, at den i loven foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i givet fald kan bruges som hjemmel hertil. 3. Tilskud til mindre belastende bekæmpelsesmidler Dansk Golf Union (DGU) oplyser, at godkendelse af mindre belastende og effektive sprøjtemidler til golfbaner længe har været en stor udfordring for golfbranchen. Det bemærkes, at Danmark har et meget lille "golf-marked", herunder i lyset af den relativt restriktive pesticidlovgivning. DGU oplever derfor, at nye og effektive sprøjtemidler til golfbranchen ikke når frem til de danske golfbaner, da disse ikke udgør et tilstrækkeligt stort marked. Stort set alle tilgængelige sprøjtemidler er baseret på ansøgninger om godkendelse af midlerne til mindre anvendelser. DGU anfører, at golfbranchen derfor er afhængig af hele tiden at være på forkant med udviklingen, og her er f.eks. afprøvninger af alternative, mindre belastende bekæmpelsesmidler en vigtig indsats. På den baggrund er golfbranchen glade for, at det er muligt at søge om tilskud til forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter med henblik på yderligere nedsættelse af pesticidbelastningen. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger Ministeriet har noteret sig DGU's ønske om, at der fortsat gives tilskud til mindre belastende bekæmpelsesmidler i forbindelse med godkendelsen af disse midler. Ministeriet er samtidig opmærksom på golfbranchens særlige udfordringer. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse til tilskud i kemikalieloven vil som beskrevet kunne danne rammen for ydelse af tilskud til mindre belastende bekæmpelsesmidler, såfremt der fortsat afsættes støttemidler hertil på finansloven. Dansk Planteværn (DP) bemærker, at der fra branchens side i disse år investeres massivt i udvikling af nye biologiske, mindre belastende alternativer, og at den politiske prioritering anerkendes som en positiv og relevant håndsrækning, til at realisere introduktion af disse midler på det danske marked, hvorfor det med fordel kunne overvejes at udvide puljen med forventning om større søgning. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger Det er som også nævnt af DP op til en politisk beslutning, i hvilket omfang der skal afsættes støttemidler til dette område. Økologisk Landsforening (ØL) foreslår en ændring af afgiftssystemet og gebyrer, så mindre belastende bekæmpelsesmidler bliver forholdsmæssigt billigere at anvende og giver 5 nogle eksempler på konkrete midler, der anvendes i høje doser. Formålet med en ændring vil være at flytte forbruget over på mindre belastende midler. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger Det nuværende afgiftssystem blev evalueret i 2018, hvor det blev konkluderet, at afgiften har ført til de forudsatte substitutioner til mindre belastende sprøjtemidler, men at der stadig er usikkerheder i sammenligningen mellem salgstal og forbrugstal bl.a. som følge af hamstring. I den politiske tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 er det besluttet at gennemføre en ny evaluering af reduktionsmålsætningen og af afgiften i 2020 både i lyset af den nævnte usikkerhed og af en forventet reduktion af godkendte sprøjtemidler samt fortsat teknologiudvikling.
MOF oversendelsesbrev om ændring af kemikalieloven og ophævelse af sprøjtejournalloven
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l95/bilag/1/2138807.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 21. januar 2020 Christiansborg 1240 København K Til udvalgets orientering fremsendes hermed de samlede ikke-ministerielle høringssvar, høringsnotat og forslag til lov om ændring af lov om kemikalier og ophævelse af lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget (Integreret plantebeskyttelse, indberetning af sprøjtejournal og tilskud til mindre belastende bekæmpelsesmidler m.v.), som var i offentlig høring i perioden 26. september 2019 til og med 25. oktober 2019. Lovforslaget er fremsat den 16. januar 2020 som L 95. Lea Wermelin / Lea Frimann Hansen ./. Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20 L 95 Bilag 1 Offentligt
Lovforslaget
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l95/bilag/1/2138810.pdf
Fremsat den 16. januar 2020 af miljøministeren (Lea Wermelin) Forslag til Lov om ændring af lov om kemikalier og ophævelse af lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget (Integreret plantebeskyttelse, indberetning af sprøjtejournal og tilskud til mindre belastende bekæmpelsesmidler m.v.) § 1 I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer: 1. Fodnote 1 og 2 til lovens titel ophæves, og i stedet ind- sættes: »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, og dele af Europa-Par- lamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bære- dygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 41, som ændret senest ved Kommissionens direk- tiv 2019/782/EU af 15. maj 2019 om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF for så vidt an- går fastsættelse af harmoniserede risikoindikatorer, EU-Ti- dende 2019, nr. L 127, side 4.« 2. Overskriften før § 36 affattes således: »Afgift, gebyr og tilskud«. 3. Efter § 37 indsættes før overskriften før § 38 a: »§ 37 a. Miljøministeren kan yde tilskud til forsknings-, ud- rednings- og udviklingsprojekter samt til gebyrbetaling i forbindelse med ansøgning om godkendelse af bekæmpel- sesmidler, aktivstoffer og basisstoffer efter regler i EU-for- ordninger og regler i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke ansøgnin- ger om bekæmpelsesmidler, aktivstoffer og basisstoffer, der kan ydes tilskud til. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om modta- gerkredsen for tilskud, om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, herunder om ansøgning om tilskud m.v., om admini- stration af tilskudsordningerne, om regnskab og revision, om hel eller delvist bortfald af tilskud samt om tilbagebeta- ling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om betaling af renter. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at til- skudsmodtageren i perioden, hvor betingelser for tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministeren, hvis betingel- serne for tilskud ikke er opfyldt.« 4. Før § 38 a indsættes: »§ 38. Miljøministeren fastsætter regler om, at erhvervs- mæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal anvende generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegø- rere med henblik på at fremme bekæmpelse af skadegørere med et lavt forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om registrering af op- lysninger om anvendelse af de generelle principper for inte- greret bekæmpelse af skadegørere, herunder om registrerin- gens udformning og indhold.« 5. Efter § 41 indsættes: »§ 41 a. Miljøministeren henholdsvis ministeren for fødeva- rer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at er- hvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal ind- berette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler.« 6. I § 59, stk. 4, indsættes efter »§ 37,«: »§ 38,«, og efter »§ 41,«: »§ 41 a,«. § 2 Lov om behandling af oplysninger om brug af plantebe- skyttelsesmidler i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2017, ophæves. § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020. Lovforslag nr. L 95 Folketinget 2019-20 Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2019-1584 CK002349 Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20 L 95 Bilag 1 Offentligt Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 814 af 7. juni 2017 om sprøjte- journal for alle professionelle brugere af plantebeskyttelses- midler og indberetningspligt for nogle jordbrugsvirksomhe- der og gartnerier m.v., udstedt i medfør af lov om behand- ling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2017, forbliver i kraft, indtil bekendtgørelsen ophæves eller erstat- tes af regler fastsat i medfør af denne lov. 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Pligt til at anvende IPM-principperne og at doku- mentere denne IPM-indsats 2.1.1. Gældende ret 2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.2. Ophævelse af sprøjtejournalloven og indsættelse af bestemmelse i kemikalieloven om indberetning af oplysninger om anvendelse af plantebeskyttelsesmid- ler 2.2.1. Gældende ret 2.2.1.1. Sprøjtejournalloven 2.2.1.2. Kemikalieloven 2.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.3. Tilskudshjemmel til brug for godkendelse af flere alternative, mindre belastende bekæmpelsesmidler 2.3.1. Gældende ret 2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse- kvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er- hvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 9. Sammenfattende skema 1. Indledning Formålet med lovforslaget er for det første at tilvejebringe hjemmel for miljøministeren i lov om kemikalier, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017 (herefter kemikalie- loven) til at fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal anvende generelle princip- per for integreret bekæmpelse af skadegørere, herefter be- nævnt IPM-principper, og registrere princippernes anvendel- se. Hensigten er at styrke såvel bekæmpelsen af skadegørere med et lavt forbrug af plantebeskyttelsesmidler som indsat- sen mod resistens i forbindelse med brug af disse midler. Denne del af forslaget følger blandt andet op på dele af den tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021, som Socialde- mokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Li- beral Alliance indgik den 11. januar 2019. Der er tale om den del af tillægsaftalen, der udgør et tillæg til pkt. 2 i Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021. Dette om- handler en "Styrket indsats for at modvirke resistens". Det fremgår i den forbindelse bl.a., at "for at forebygge resistens og sikre at landmændene afprøver IPM-principper, stilles der krav om, at der bliver udfyldt et skema med et pointsy- stem på den enkelte bedrift, så det kan kontrolleres om land- manden anvender IPM-principperne". Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om an- vendelse af IPM-principperne har endvidere til formål at sikre en korrekt gennemførelse i dansk ret af dele af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bære- dygtig anvendelse af pesticider (herefter pesticidrammedi- rektivet). Formålet med lovforslaget er for det andet regelforenkling. Således foreslås den gældende lov om behandling af oplys- ninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2017 (herefter sprøjtejournalloven) ophævet og kemikalieloven i stedet ud- bygget med en hjemmel for henholdsvis miljøministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til at fastsæt- te indberetningskrav om forbruget af plantebeskyttelsesmid- ler. Med undtagelse af en bestemmelse om udstedelse af ad- ministrative bødeforelæg kan de øvrige regler i den gælden- de sprøjtejournallov rummes inden for kemikalielovens gæl- dende bestemmelser og nødvendiggør således ikke yderlige- re ændringer af kemikalieloven. Forslaget følger op på en af konklusionerne fra Lovkompas- set, der har til formål at skabe en enklere, klarere og mere sammenhængende lovstruktur på Miljø- og Fødevaremini- steriets område. Som led i dette arbejde blev der i foråret 2016 nedsat et ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning og fremkomme med forslag til en fremtidig lovstruktur. Ekspertpanelets anbefalinger vedrørende den fremtidige lov- struktur blev offentliggjort i december 2017. Ekspertpanelet anbefaler bl.a., at den gældende kemikalielov overvejes ud- bygget med reglerne i sprøjtejournalloven, der vurderes at have en så nær sammenhæng med reglerne om den konkrete brug af sprøjtemidlerne, at reglerne bør reguleres samlet. For det tredje ønskes der med lovforslaget indsat en ny be- stemmelse i kemikalieloven om tilskud til forsknings-, ud- rednings- og udviklingsprojekter og til gebyrbetaling i for- bindelse med godkendelse af mindre belastende bekæmpel- sesmidler m.v. 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Pligt til at anvende IPM-principperne og at dokumente- re denne IPM-indsats 2.1.1. Gældende ret IPM (Integrated Pest Management) er betegnelsen for en in- tegreret bekæmpelse af skadegørere, og de særlige IPM- principper herom er indeholdt i bilag III i pesticidrammedi- 3 rektivet. En integreret bekæmpelse af skadegørere betyder, at der skal foretages en nøje gennemgang af alle til rådighed stående plantebeskyttelsesmetoder, og at der på baggrund af denne gennemgang skal iværksættes passende foranstaltnin- ger, der bidrager til at forhindre skadegørere i at udvikle sig, og som holder brugen af plantebeskyttelsesmidler på et øko- nomisk og økologisk forsvarligt niveau, samtidig med at de reducerer eller minimerer risikoen for menneskers sundhed og miljøet. Med integreret bekæmpelse af skadegørere læg- ges der vægt på dyrkning af sunde afgrøder med så få for- styrrelser af landbrugsøkosystemerne som muligt, samt fremme af naturlige mekanismer til bekæmpelse af skadegø- rere, jf. pesticidrammedirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 6. Pesticidrammedirektivet regulerer for indeværende alene de pesticider, der er plantebeskyttelsesmidler, jf. pesticidram- medirektivets artikel 2, stk. 1, men det er hensigten, at direk- tivet med tiden skal ændres, så det også kommer til at regu- lere biocidholdige produkter. Det følger af artikel 14, stk. 1, i pesticidrammedirektivet, at medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltnin- ger for at fremme bekæmpelse af skadegørere med lavt pest- icidforbrug. I artikel 14, stk. 2, er det endvidere fastsat, at medlemsstaterne skal skabe eller støtte skabelsen af de nød- vendige betingelser for gennemførelse af integreret bekæm- pelse af skadegørere, herunder at erhvervsmæssige brugere har adgang til information og værktøjer til overvågning af skadegørere og til beslutningstagning såvel som adgang til rådgivningstjenester. Det følger endvidere af pesticidrammedirektivets artikel 14, stk. 4, at medlemsstaterne i de nationale pesticidhandlings- planer skal redegøre for, hvordan det sikres, at alle erhvervs- mæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler følger IPM- principperne, som omhandlet i direktivets bilag III, senest den 1. januar 2014. Af direktivets præambels betragtning nr. 19 fremgår, at det er obligatorisk for medlemsstaterne at gennemføre principperne, men hvordan det gøres, overlades til medlemsstaterne i medfør af subsidiaritetsprincippet. Det fremgår endelig af artikel 55 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophæ- velse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (plan- tebeskyttelsesmiddelforordningen), at plantebeskyttelses- midler skal anvendes korrekt, og at korrekt anvendelse bl.a. indebærer, at anvendelsen er i overensstemmelse med IPM- principperne, som omhandlet i pesticidrammedirektivets ar- tikel 14 og bilag III. Pesticidrammedirektivets artikel 14, stk. 1, hvorefter med- lemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til fremme af IPM, er i det væsentlige gennemført i dansk ret ved den i 2013 indførte differentierede pesticidafgift i lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. ændringslov nr. 594 af 18. juni 2012. Afgiften for plantebeskyttelsesmidler er i lo- ven sammensat således, så de mest miljø- og sundhedsbela- stende midler pålægges den højeste afgift, og dermed frem- mer IPM-princippet om at vælge det plantebeskyttelsesmid- del, der er mindst belastende for menneskers sundhed og an- dre ikke-målorganismer i naturen og miljøet. Endvidere medfører en afgift på plantebeskyttelsesmidler et økonomisk incitament til at bruge forebyggende metoder mod skadegø- rere og anvendelse af andre IPM-principper, der kan føre til en reduktion af forbruget af plantebeskyttelsesmidler. Derudover er der i bekendtgørelse nr. 658 af 31. maj 2018 om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner (golfbekendtgørelsen), fastsat belastningslofter for brugen af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner. Det vil sige, at reg- lerne fastsætter, hvor meget forbruget af plantebeskyttelses- midler på golfbanerne må belaste miljø og sundhed. Pesticidrammedirektivets artikel 14, stk. 2, hvorefter myn- dighederne skal skabe eller støtte skabelsen af de nødvendi- ge betingelser for integreret plantebeskyttelse, er bl.a. gen- nemført ved at finansiere IPM-rådgivning på demonstrati- onslandbrug, og der er etableret et "Partnerskab for Sprøjte- og Præcisionsteknologi", som kortlægger eksisterende tek- nologier og bidrager til implementering af disse, f.eks. med brug af GPS, droner og kamerateknik m.v. Endvidere er der finansieret afgrødespecifikke dyrkningsvejledninger med fo- kus på de relevante værktøjer til fremme af IPM. Oven- nævnte tiltag er en udmøntning af målsætninger i de nyere nationale handlingsplaner på pesticidområdet, som er Grøn vækst (2009), Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016 og den nu- værende Pesticidstrategi 2017-2021. Pesticidrammedirektivet indeholder endvidere flere forplig- telser, som omhandler IPM-principperne. Direktivets artikel 5 omhandler således bl.a. IPM-principperne som et uddan- nelsesemne for brugere m.v. af plantebeskyttelsesmidler, og bestemmelsen er gennemført i dansk ret i bekendtgørelse nr. 1411 af 4. december 2017 om uddannelse og autorisation i forbindelse med køb, overdragelse og professionel anven- delse af bekæmpelsesmidler (autorisationsbekendtgørelsen), hvorefter IPM-principperne indgår i undervisningen til den lovpligtige uddannelse for erhvervsmæssige brugere af plan- tebeskyttelsesmidler. Det er et krav efter bekendtgørelsen, at uddannelsen indeholder basisviden om strategier og metoder til integreret bekæmpelse af skadegørere og strategier og metoder til integrerede dyrkningsmetoder. Ud over det grundlæggende uddannelseskrav for at anvende plantebe- skyttelsesmidler professionelt, er der også krav om at følge et opdateringskursus mindst hvert fjerde år. Undervisning i integreret plantebeskyttelse indgår også som et obligatorisk element på opdateringskurserne. Forpligtelsen for medlemsstaterne i pesticidrammedirekti- vets artikel 14, stk. 4, til i de nationale handlingsplaner at re- degøre for, hvorledes det sikres, at IPM-principperne anven- des af de erhvervsmæssige brugere, er gennemført i dansk ret med de iværksatte tiltag, der har indgået i de nationale pesticidhandlingsplaner, og som er beskrevet ovenfor. 2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 4 Kemikalieloven indeholder ikke i dag en egentlig pligt for de erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler til at følge de generelle IPM-principper, da hovedindsatsen for gennemførelse af IPM i overensstemmelse med pesticidram- medirektivet har været lagt på informations-, rådgivnings- og uddannelsesindsatser og ikke mindst på indførelsen af en differentieret pesticidafgift med henblik på at fremme og motivere til et lavere forbrug af plantebeskyttelsesmidler og et valg af mindre belastende plantebeskyttelsesmidler. EU-Kommissionen er imidlertid kommet med en tilkendegi- velse om manglende kontrolforanstaltninger med overhol- delse af de generelle IPM-principper på enkeltbedrifter i Danmark i henhold til pesticidrammedirektivet. Som følge heraf er Miljø- og Fødevareministeriet blevet opmærksom på, at pesticidrammedirektivets artikel 14, stk. 4, må antages at indebære mere end en forpligtelse til i nationale hand- lingsplaner at medtage indsatser, der fremmer hensynet bag IPM-principperne og motiverer til et lavere forbrug af og valget af mindre belastende plantebeskyttelsesmidler. Det er nu ministeriets vurdering, at der gælder en egentlig pligt for medlemsstaterne til gennem nationale regler at sikre, at er- hvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler følger IPM-principperne ved udøvelsen af deres erhverv. Der har løbende været drøftelser mellem medlemslandene og EU-Kommissionen om, hvordan forpligtelsen i artikel 14, stk. 4 nærmere skal udmøntes, men EU-Kommissionen har ikke fastlagt retningslinjer herom. Der er fortsat en dia- log med EU-Kommissionen om, hvor langt medlemslande- nes forpligtelser rækker særligt i forhold til kontrolforan- staltninger. For flere af IPM-principperne vurderes det såle- des meget vanskeligt, på grund af princippernes overordne- de karakter, at kontrollere den konkrete opfyldelse, og det er ikke for tiden klarlagt med EU-Kommissionen, hvilken kon- trol der vil være nødvendig for at opfylde direktivforpligti- gelsen. Miljø- og Fødevareministeriet har indhentet oplys- ninger om sammenlignelig regulering på dette område fra en række andre medlemslande, og oplysningerne viser, at flere lande bruger dokumentation i form af forskellige skemaer til kontrollen af anvendelse af IPM-principperne på konkrete virksomheder. Der er dog ikke tale om ensartede krav til virksomhederne eller et ensartet omfang af kontrol. Det kan således være jordbrugeren selv, en kontrollør eller et certifi- ceringsorgan, der forestår registreringen. Der foregår ikke registrering i alle lande, og der er ikke en fast model for kontrol. På baggrund af tilkendegivelserne fra EU-Kommissionen og som opfølgning på tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021 foreslås der derfor med forslaget til § 38, stk. 1, indsat en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte regler om en egentlig pligt for de erhvervsmæssige brugere til at følge IPM-principperne. Det foreslås i sammenhæng hermed i forslaget til § 38, stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om, at de erhvervsmæssige brugere skal registrere op- lysninger om deres anvendelse af principperne, herunder om udformning og indhold, med henblik på Miljø- og Fødevare- ministeriets kontrol heraf. Den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 1, påtænkes aktuelt udnyttet til at pålægge en pligt til at anvende IPM-princip- perne i pesticidrammedirektivets bilag III. I overensstem- melse med direktivets krav vil forpligtelsen skulle omfatte alle erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler. Den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 2, påtænkes endvi- dere udnyttet til at fastsætte krav om registrering af oplys- ninger om anvendelse af IPM-principperne, der i første om- gang alene påtænkes at skulle omfatte dem, der er beskæfti- get med at drive landbrugsvirksomhed med jord i omdrift og brug af plantebeskyttelsesmidler. Det er for denne gruppe af erhvervsmæssige brugere, at IPM-principperne er vurderet særligt relevante, og hvor anvendelsen af principperne bl.a. i forhold til sædskifte naturligt vil betyde, at det konkrete for- brug af plantebeskyttelsesmidler i virksomheden bliver lave- re end ellers. Dette vil være et vigtigt skridt i retning af at gøre landbrugerne mere opmærksomme på betydningen af IPM-principperne. På baggrund af erfaringer med registre- ringsordningen vil den senere kunne udvides til andre kate- gorier af erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmid- ler, f.eks. gartneridrift. Gruppen af virksomheder, der påtænkes omfattet af registre- ringskravet, forventes at omfatte de erhvervsmæssige bruge- re, der i forvejen er omfattet af en pligt til at indberette deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler, jf. den gældende be- kendtgørelse nr. 814 af 7. juni 2017 om sprøjtejournal for al- le professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og ind- beretningspligt for nogle jordbrugsvirksomheder og gartne- rier m.v. (sprøjtejournalbekendtgørelsen). I henhold til disse regler gælder indberetningspligten for ejere og brugere af jordbrugsvirksomheder med et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover, og ejere og brugere af øvrige jordbrugsvirk- somheder såsom gartnerier, planteskoler, frugtplantager m.v. med en årlig momspligtig omsætning på 50.000 kr. el- ler derover. Det er den førstnævnte gruppe, jordbrugsvirk- somheder med et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover og med jord i omdrift, der i første omgang forventes at skul- le registrere oplysningerne om anvendelse af IPM-princip- perne. Arbejdet med udfyldelsen af skemaet vil gøre jordbrugeren klogere på anvendelsen af IPM-principperne i praksis, og det dokumenteres samtidig med udfyldelsen, at brugerne af plantebeskyttelsesmidler har overvejet anvendelse af IPM- principperne på deres virksomhed. Oplysningerne, der for- ventes at skulle registreres i et særligt pointskema, vil om- fatte anvendelsen af IPM-principperne i bilag III i pestici- drammedirektivet. Pointskemaet vil blive udarbejdet af Mil- jø- og Fødevareministeriet. I første omgang vil der blive sat fokus på særlige udvalgte IPM-principper, da ikke alle IPM- principperne har karakter af entydige og målbare krav, men skemaet vil senere kunne ændres, f.eks. fordi de gjorte erfa- ringer viser behov herfor. Oplysningerne forventes aktuelt dels at bestå af indhentede relevante data, der allerede er indberettet af den erhvervsmæssige bruger i andre sammen- hænge, dels af konkrete spørgsmål, der tilsammen giver en indikation på anvendelse af IPM-principperne. Nogle af 5 principperne kan således i et vist omfang dokumenteres på baggrund af faktuelle oplysninger som f.eks. sædskifte, brug af sunde sorter og valg af mindre belastende midler. Princip- pet om at vælge ikke-kemiske metoder mod skadegørere er i mange tilfælde muligt at dokumentere bl.a. i forhold til valg af sædskifte. En operationalisering af nogle af principperne til et pointskema vil således ikke afspejle alle faglige aspek- ter, men dog ved udfyldelsen give brugeren en indikation på dennes indsats vedrørende anvendelse af IPM-principperne. Da skemaet forventes at foreligge i digitaliseret udgave, vil det kunne kommunikeres til brugerne på en let tilgængelig og forståelig måde. Såfremt der foretages ændringer i ske- maet, vil der blive gjort opmærksom herpå. Som ovenfor nævnt vil der med den foreslåede bemyndigel- se blive udstedt regler om pligt til at anvende alle IPM-prin- cipperne, hvilket samlet afspejler et godt landmandskab. Ef- terlevelsen af principperne vil imidlertid afhænge af de kon- krete betingelser på virksomheden såsom bedriftstype og deraf følgende afgrødevalg, jordbundstype, klimaforhold, smittetryk i området med mere, hvorfor der ikke kan define- res en ensartet og korrekt måde at efterleve principperne på. Den faglige udvikling i erhvervet betyder både, at nye ska- degørere opstår, og at nye strategier og teknikker udvikles, hvorfor den konkrete anvendelse af IPM-principperne også ændrer sig over tid. Henset til IPM-princippernes generelle og overordnede ka- rakter har Miljø- og Fødevareministeriet derfor også vurde- ret, at det ikke for indeværende vil være hensigtsmæssigt at strafbelægge overtrædelser af selve pligten til at efterleve principperne, da håndhævelse heraf vurderes meget vanske- lig. Med et registreringskrav i form af udfyldelse af et særligt pointskema om IPM-indsatsen på den enkelte virksomhed vil der imidlertid foreligge en synlig dokumentation for det konkrete arbejde med de mest relevante IPM-principper. Re- gistreringskravet vil blive kontrolleret af Landbrugsstyrelsen som et led i den nationale pesticidkontrol. I tråd med den politiske tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021 vil det i forbindelse med Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg på virk- somhederne blive kontrolleret, hvorvidt pointskemaet er ble- vet udfyldt. I overensstemmelse med de gældende regler om brugen af plantebeskyttelsesmidler vil det være Miljøstyrel- sen, der håndhæver reglerne. Hermed gives der samtidig for indeværende den bedst muli- ge kontrol af artikel 14, stk. 4, i pesticidrammedirektivet, hvorefter det skal sikres, at IPM-principperne anvendes af brugerne. Kravet vil blive kontrolleret i forbindelse med den nationale kontrol på jordbrugsbedrifter. Der foretages årligt en risikobaseret udvælgelse af et udsnit af jordbrugerne med henblik på myndighedskontrol. Med henblik på håndhævelse foreslås der derfor indsat en straffehjemmel i kemikalielovens § 59, stk. 4, for straf for overtrædelse af regler eller forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede § 38. Hjemlen forventes for indeværende ale- ne anvendt til at strafbelægge registreringskravet, jf. oven- for, herunder en evt. undladelse af at udfylde pointskemaet. Håndhævelse af pligten til at efterleve IPM-principperne og registreringskravets nærmere omfang og håndhævelse heraf vil også afhænge af afklaringen med EU-Kommissionen af den nærmere rækkevidde af forpligtelsen i artikel 14, stk. 4. 2.2. Ophævelse af sprøjtejournalloven og indsættelse af be- stemmelse i kemikalieloven om indberetning af oplysninger om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler 2.2.1. Gældende ret 2.2.1.1. Sprøjtejournalloven Sprøjtejournalloven indeholder bemyndigelser til dels at fastsætte de nødvendige regler for at kunne anvende EU-for- ordninger om registrering af oplysninger om brug af plante- beskyttelsesmidler, dels at kunne stille krav om registrering af yderligere oplysninger, end dem der følger af forordnin- gerne. Endelig indeholder loven også en bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget. Sprøjtejournalloven regulerer alene den behandling af oplys- ninger om brug af plantebeskyttelsesmidler, der foregår i jordbruget, og f.eks. ikke anvendelsen af plantebeskyttelses- midler på golfbaner. Lovens § 1, stk. 1, indeholder således bemyndigelse for mi- nisteren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til at fastsætte de regler og foranstaltninger, der er nødvendige for at an- vende EU-forordninger om registrering af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget. Det fremgår af forarbejderne, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 35, s. 5 som fremsat, at bemyndigelsen i første omgang tænkes at skulle anvendes til at fastsætte de nød- vendige regler for administration af artikel 67 i plantebe- skyttelsesmiddelforordningen. Efter artikel 67 i forordnin- gen har professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler, og dermed også jordbrugere, pligt til at føre register over de plantebeskyttelsesmidler, de anvender. Sprøjtejournalloven indeholder endvidere i § 1, stk. 1, be- myndigelse for ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestil- ling til at fastsætte regler om registrering af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler ud over de oplysninger, der følger af EU-forordningerne. Af ovennævnte forarbejder til bemyndigelsen fremgår, at den forventedes udmøntet til at fastsætte pligt til registrering af oplysninger til brug for kon- trol af oplysninger, der falder uden for forordningernes an- vendelsesområde. Bemyndigelsen er ikke udnyttet. Endelig indeholder loven i § 1, stk. 2, bemyndigelse for mi- nisteren til at fastsætte regler om indberetning af oplysnin- ger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, herun- der om indberetningens udformning og indhold. Det fremgår 6 af forarbejderne, at bemyndigelsen blandt andet skal sikre, at Danmark kan indberette statistiske oplysninger om lan- dets samlede pesticidforbrug til EU-Kommissionen i hen- hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pestici- der (statistikforordningen). Loven indeholder herudover bemyndigelser i § 1, stk. 3-6, til at fastsætte regler om digital kommunikation m.v., lige- som loven indeholder bestemmelser i §§ 3-6 om tilsyn, her- under tilsynsbeføjelser, indhentelse af oplysninger hos andre offentlige myndigheder og samkøring af oplysningerne i kontroløjemed, oplysningspligter, klage, delegation og straf, herunder administrative bødeforelæg. Med hjemmel i sprøjtejournalloven er senest udstedt be- kendtgørelse nr. 814 af 7. juni 2017 om sprøjtejournal for al- le professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og ind- beretningspligt for nogle jordbrugsvirksomheder og gartne- rier m.v. (sprøjtejournalbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. de regler, der gør det muligt at administrere artikel 67 i pesticidforordningen om pligt til at føre sprøjteregister. Bekendtgørelsen stiller endvidere krav om indberetning til Miljøstyrelsen af jordbrugsvirk- somheders forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Omfattet af forpligtelsen er ejere og brugere af jordbrugsvirksomheder med et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover, og ejere og brugere af øvrige jordbrugsvirksomheder såsom gartneri- er, planteskoler, frugtplantager m.v. med en årlig momsplig- tig omsætning på 50.000 kr. eller derover. Indberetningen foregår digitalt hvert år senest den 31. marts efter den seneste planperiodes udløb. Der skal indberettes oplysninger om ejers eller brugers CVR-nr., og om der er anvendt pesticider på det dyrkede areal. Såfremt der er an- vendt pesticider, oplyses det samlede forbrug opgjort på kul- tur- eller afgrødeniveau for hvert anvendt pesticid. Såfremt der ikke er anvendt pesticider, anføres forbruget som 0. Miljøstyrelsen fører tilsyn med bekendtgørelsen bistået af Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen gennemfører kon- trollen på bedrifterne i forbindelse med den nationale pesti- cidkontrol. Overtrædelser af pligterne til journalføring og indberetning af sprøjtejournal er strafsanktioneret. De indberettede oplysninger anvendes bl.a. til at overvåge pesticidbelastningen i Danmark og til at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser, jf. ovennævnte statistikforordning. Heri er det bl.a. fastsat, at medlemsstaterne skal fremsende statistiske data for anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. 2.2.1.2. Kemikalieloven Kemikalielovens § 7 fastsætter, at lovens regulering af stof- fer, blandinger og varer alene finder anvendelse i det om- fang anden lovgivning, herunder EU-forordninger, ikke in- deholder bestemmelser herom. Kemikalieloven indeholder i § 7 a en bemyndigelse for mil- jøministeren til at fastsætte regler, der er nødvendige for an- vendelsen her i landet af EU-forordninger vedrørende de af denne lov omfattede stoffer, blandinger og varer, herunder om hvilke myndigheder der skal administrere forordninger- ne. Lovens § 38 e indeholder bemyndigelse til at fastsætte reg- ler om, at den ansvarlige for en ejendom, hvorpå der er- hvervsmæssigt anvendes bekæmpelsesmidler, skal føre jour- nal over brugen af disse midler. Det følger videre af bestem- melsen, at ministeren herunder kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indgå i den nævnte journal. Bemyndigelsen, som omfatter både jordbrugsvirksomheder og andre ikke jordbrugsvirksomheder, som f.eks. driften af golfbaner, er ikke udnyttet. Med henblik på at nedsætte belastningen af plantebeskyttel- sesmidler indeholder lovens § 38 a endvidere bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte regler bl.a. om begræns- ning i anvendelsen af bekæmpelsesmidler på bestemte area- ler, der ikke anvendes til jordbrugsmæssige formål. Bekendtgørelse nr. 658 af 31. maj 2018 om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner (golfbekendtgørelsen) er udstedt bl.a. med hjemmel i § 7 a og § 38 a. Med hjem- mel i § 7 a er fastsat de nødvendige regler til administration af artikel 67 i plantebeskyttelsesforordningen om registre- ring af oplysninger om anvendelse af plantebeskyttelsesmid- ler (sprøjtejournaler) for så vidt angår golfbaner og med hjemmel i § 38 a er fastsat yderligere nationale krav til regi- strering af navn på sprøjteoperatøren og type og stelnummer på sprøjten. Sidstnævnte krav tjener et kontrolmæssigt for- mål i forhold til efterlevelsen af regler om uddannelse og syn af pesticidsprøjten. Endelig er der ligeledes med hjem- mel i § 38 a fastsat indberetningskrav om golfbanernes for- brug af plantebeskyttelsesmidler. Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af bekendtgø- relsen bistået af Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen gennemfører kontrollen på virksomhederne i forbindelse med den nationale pesticidkontrol. Overtrædelser af pligter- ne til journalføring og indberetning af sprøjtejournal er straf- sanktioneret. Kemikalieloven indeholder endvidere bemyndigelse for mi- nisteren til blandt andet at fastsætte regler om digital kom- munikation m.v., tilsyn, herunder tilsynsbeføjelser, indhen- telse af oplysninger fra andre offentlige myndigheder, oplys- ningspligter, klage, delegation samt om straf, dog ikke ad- ministrative bødeforelæg, for forhold reguleret efter Kemi- kalieloven og til opfyldelse af Danmarks EU-retlige forplig- telser vedrørende de af kemikalieloven omfattede stoffer, blandinger og varer. 2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 7 Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at bestem- melserne i den gældende sprøjtejournallov med få undtagel- ser kan rummes inden for den gældende kemikalielovs be- stemmelser. De bestemmelser, der i dag ikke kan rummes i kemikalieloven, er sprøjtejournallovens bemyndigelse til at fastsætte regler om, at ejere og brugere af jordbrugsbedrifter skal indberette oplysninger om brug af plantebeskyttelses- midler i jordbruget og den tilhørende straffehjemmel for overtrædelse af reglerne om indberetningspligt samt hjemlen til at udstede administrative bødeforelæg. Med henblik på regelforenkling og ønsket om ét sammen- hængende regelsæt i kemikalieloven foreslås sprøjtejournal- loven derfor ophævet, og bemyndigelsen til at fastsætte reg- ler om indberetning af oplysninger om brugen af plantebe- skyttelsesmidler i jordbruget indsat i kemikalielovens § 41 a og udvidet til også at omfatte virksomheder uden for jord- bruget, som f.eks. golfbaner. Der foreslås endvidere indsat en straffehjemmel i lovens gældende § 59, stk. 4, for overtrædelse af regler om indbe- retningspligt fastsat i medfør af den foreslåede § 41 a. Hjemlen til at udstede administrative bødeforelæg foreslås ikke videreført i kemikalieloven, fordi bestemmelsen ikke hidtil har været anvendt, og der ikke ses at være behov for en sådan ordning. Den foreslåede bemyndigelse i § 41 a vil kunne udnyttes af henholdsvis miljøministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling inden for de områder, som de hver især varetager. For så vidt angår jordbruget, som hører under ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, vil der med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler om indberetning af oplysninger om f.eks. ejers eller brugers CVR-nr., og om der er anvendt plantebeskyttelsesmidler på det dyrkede are- al. Såfremt der er anvendt plantebeskyttelsesmidler, skal der oplyses om det samlede forbrug opgjort på kultur- eller af- grødeniveau for hvert anvendt middel. Der vil endvidere kunne fastsættes krav om en årlig indberetning. De nævnte eksempler på oplysninger er dem, der allerede i dag skal indberettes digitalt senest den 31. marts efter den seneste planperiodes udløb i henhold til krav i sprøjtejournalbe- kendtgørelsen. Virksomhederne, der er omfattet af indberetningspligten, vil blive orienteret om, at der foregår kontrol af indberetningen. De indberettede oplysninger vil som hidtil skulle sikre, at Danmark kan efterleve de nærmere forpligtelser i statistik- forordningen, jf. pkt. 2.2.2. De indberettede sprøjteoplysnin- ger vil endvidere kunne bidrage til at give myndighederne de nødvendige oplysninger om disse virksomheders sprøjt- eadfærd og derved skabe større viden om og klarhed over forbruget af plantebeskyttelsesmidler i Danmark, og den be- lastning midlerne udgør. De indberettede oplysninger vil endvidere indgå som en del af baggrunden for myndigheder- nes kontrolindsats på virksomhederne. Det er forventningen, at indberetningerne i overensstemmelse med den nuværende ordning også fremover vil skulle foretages digitalt ved brug af en indberetningsportal, som Miljøstyrelsen er ansvarlig for. Det foreslås med lovforslagets § 3, stk. 2, at den gældende sprøjtejournalbekendtgørelse opretholdes, indtil den erstat- tes af en ny med hjemmel i kemikalieloven. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3. Det er hen- sigten, at der snarest muligt vil blive udstedt en ny bekendt- gørelse, og det vil i den forbindelse blive vurderet, om de gældende regler bør revideres. Med hensyn til golfbanerne, der hører under miljøministe- ren, vil der ligeledes kunne fastsættes krav om årlige indbe- retninger af arealets størrelse af hvert enkelt baneelement (greens, teesteder, fairway, semirough, rough og natur) samt af forbruget af de enkelte plantebeskyttelsesmidler på hvert baneelement. Indberetningen skal ske for hver af de enkelte grupper (ukrudtsmidler, svampemidler, insektmidler, sne- glemidler og vækstreguleringsmidler). De nævnte eksempler på oplysninger er dem, der allerede i dag skal indberettes af golfbanerne senest den 1. marts for det foregående kalender- år i henhold til golfbekendtgørelsen. Når golfbekendtgørel- sen ændres ved førstgivne lejlighed, forventes golfbanerne som i dag at skulle indberette deres forbrug af plantebeskyt- telsesmidler i en database (IT-systemet GreenData), som Miljøstyrelsen vil være ansvarlig for at drive. Hermed kan Miljøstyrelsen kontrollere overholdelsen af de særlige be- lastningslofter, som er fastsat for brugen af plantebeskyttel- sesmidler på golfbaner. Regler om registrering af oplysninger om brug af plantebe- skyttelsesmidler i jordbruget og i virksomheder uden for jordbruget, som f.eks. golfbaner, der ligger ud over de krav, der følger af EU-forordningerne, herunder artikel 67 i plan- tebeskyttelsesforordningen, vil fremover blive fastsat med hjemmel i kemikalielovens § 38 e. Dette gælder også for de gældende krav i golfbekendtgørelsen om registrering af op- lysninger om navnet på sprøjteføreren og nummer på den ved sprøjtningen anvendte sprøjte, som tjener et kontrol- mæssigt formål i forhold til efterlevelsen af regler om ud- dannelse og gennemførelse af det pligtige syn af pesticids- prøjten, og som i dag er fastsat i medfør af lovens § 38 a. 2.3. Tilskudshjemmel til brug for godkendelse af flere alter- native, mindre belastende bekæmpelsesmidler 2.3.1. Gældende ret Miljøministeren er ved tekstanmærkning nr. 106 og 175 ad 24.52.31 til § 24 på finansloven for 2019 bemyndiget til at yde tilskud til fremme af ansøgninger om godkendelse af basisstoffer og alternative bekæmpelsesmidler, der godken- des efter regler i plantebeskyttelsesmiddelforordningen samt til betaling af gebyr for disse godkendelser, i det omfang godkendelserne vedrører et lavrisikoprodukt eller et mikro- biologisk pesticid. Alternative bekæmpelsesmidler er be- kæmpelsesmidler, der er mindre sundheds- og miljøbela- 8 stende end dem, der anvendes i dag. Ministeren er endvidere bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, om modtagerkreds, om udbeta- ling af tilskud, om renter, om kontrol, regnskab og revision af ordningerne m.v., samt om underretningspligt, såfremt betingelserne for at modtage tilskud ikke længere er til ste- de. Ministeren kan i henhold til tekstanmærkningen henlæg- ge sine beføjelser til Miljøstyrelsen, og ministeren kan i for- bindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over styrelsens afgørelser. Tilskudsordningen udmønter aktuelt initiativet i Aftale om pesticidstrategi 2017-2021 af 21. april 2017 vedrørende til- skud til udvikling og godkendelse af alternative pesticider for blandt andet at understøtte økologisk produktion i Dan- mark. Tilskudsordningen har eksisteret siden 2011, dog for så vidt angår tilskud til gebyrbetaling siden 2018, og har i den periode udmøntet initiativer i tidligere pesticidhand- lingsplaner. Der har løbende været afsat bevillinger til dette formål på de årlige finanslove, og i finansloven for 2019 er der afsat ca. 1 mio. kr. til tilskud i finansåret. Tilskudsordningen er nærmere reguleret ved gældende be- kendtgørelse nr. 76 af 25. januar 2019 om tilskud til projek- ter til fremme af ansøgninger om godkendelse af alternative pesticider samt til betaling af gebyr for disse godkendelser (alternativbekendtgørelsen). Efter bekendtgørelsen kan der ydes tilskud til forsknings- og udredningsprojekter, der har til hovedformål at muliggøre indsendelsen af ansøgninger om godkendelse af alternative pesticider. Der kan ydes tilskud til afholdelse af en række udgifter, som ansøgere har i forbindelse med processen om- kring godkendelse af et alternativt plantebeskyttelsesmiddel, og tilskuddet kan f.eks. gå til fremskaffelse af krævede data, erhvervelse af databeskyttede data og til ekstern konsulent- hjælp ved udarbejdelsen af ansøgninger. De data, der kræ- ves, kan f.eks. angå laboratorie- eller feltforsøg, hvor til- skuddet kan gå til finansieringen heraf. Der kan endvidere gives tilskud til forsknings- og udredningsarbejde til ansøg- ninger til EU-Kommissionen om godkendelse af basisstoffer efter regler i plantebeskyttelsesmiddelforordningen. Tilskud kan gives med op til 60 % af udgifterne til de til- skudsberettigede projekter, og kan forhøjes med 20 % til små og mellemstore virksomheder, jf. Kommissionens hen- stilling af 6. maj 2003 (2003/361/EF). Tilskuddet til forsk- nings- og udredningsarbejde til ansøgninger til EU-Kom- missionen om godkendelse af basisstoffer kan udgøre 100 % af udgifterne til det tilskudsberettigede arbejde. Der kan endvidere ydes op til 50 % tilskud til gebyrbetaling for den sagsbehandling, der er forbundet med Miljøstyrel- sens arbejde hermed i det omfang gebyrbetalingen vedrører en ansøgning om godkendelse af et lavrisikoprodukt eller et mikrobiologisk plantebeskyttelsesmiddel. De gebyrer, som der kan ydes tilskud til, er omfattet af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, jf. bekendtgørelse nr. 815 af 18. juni 2018. Miljøstyrelsen prioriterer anvendelsen af støttemidlerne in- den for rammerne af ovennævnte Aftale om pesticidstrategi 2017 – 2021. Ved afgørelse af, om tilskud kan gives, lægges der bl.a. vægt på, om ansøgningen har potentiale for sund- heds- eller miljøforbedringer i forhold til den eksisterende plantebeskyttelsespraksis, der f.eks. udøves i jordbruget og på rekreative arealer i Danmark, har teknologisk nyhedsvær- di, eller forventes at kunne øge det økologisk dyrkede areal i Danmark. Ansøgning om tilskud skal sendes til Miljøstyrelsen. Der an- vendes det ansøgningsskema, som styrelsen stiller til rådig- hed. Miljøstyrelsen træffer afgørelse om tilskud efter høring af en faglig følgegruppe for alternative pesticider. Tilskud kan kræves tilbagebetalt i sager, hvor tilskuddet er udbetalt på et uberettiget grundlag. Miljøstyrelsen fører kontrol med at vilkårene for ydelsen af tilskud overholdes, og tilskud- smodtager er forpligtiget til at give underretning i tilfælde af, at der opstår omstændigheder, der har betydning for til- skuddet. Miljøstyrelsens afgørelser efter alternativbekendt- gørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndig- hed. Den gældende alternativbekendtgørelse har bl.a. hjemmel i kemikalielovens § 30 d, stk. 3, der indeholder bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler om tilskud efter lovens § 30 d, stk. 2. Tilskudsordningen indeholdt i § 30 d, stk. 2, har til formål at tilvejebringe grundlaget for overvejelser om at fastsætte begrænsninger i eller forbud mod salg eller anven- delse af stoffer, blandinger og varer efter regler udstedt i medfør af lovens § 30 c. Kemikalielovens § 30 c har til formål gennem begrænsnin- ger i eller forbud mod salg og anvendelse at begrænse fore- komsten og anvendelsen af stoffer eller blandinger, der kan være problematiske for sundhed eller miljø, men som ikke er omfattet af bestemmelser om salgs- og anvendelsesbe- grænsninger m.v. efter lovens § 30. Hjemmel til tilskudsordningen for så vidt angår tilskud til ansøgningerne er som ovenfor nævnt siden 2019 tilvejebragt med tekstanmærkning nr. 106 ad 24.52.31. til § 24 på fi- nansloven. Miljøministeren er endvidere efter tekstanmærkning nr. 180 ad 24.51.01. til § 24 på finansloven for 2019 bemyndiget til at bestemme eller fastsætte regler om vilkår for ydelse af til- skud til små og mellemstore virksomheder til medfinansie- ring af omkostninger forbundet med ansøgning om godken- delse af mindre belastende biocidprodukter og godkendelse af aktivstoffer til biocidforordningens bilag I, jf. Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter. Ministeren kan herunder fast- sætte bestemmelser om ansøgning om projekter, ansøg- ningsfrist, betingelser, modtagerkreds, prioritering mellem ligeværdige ansøgninger ved evt. manglende økonomiske midler, kontrol, regnskab og revision m.v. Ministeren kan i henhold til tekstanmærkningen henlægge sine beføjelser til 9 Miljøstyrelsen, og ministeren kan i forbindelse hermed fast- sætte regler om adgangen til at klage over styrelsens afgø- relser. Administrationen af tilskudsordningen varetages af Miljøstyrelsen. Der er afsat 1 mio. kr. på finansloven til ord- ningen i 2019 som led i den Fælles Kemiindsats 2018-21. Der kan ansøges om tilskud til enten konsulentbistand til at udforme ansøgningen om produktgodkendelse, arbejdet med fremskaffelse af de krævede oplysninger til ansøgningen (f.eks. via laboratorie- eller feltforsøg), eller til finansiering af udgifter til mikrovirksomheders gebyrer til produktgod- kendelsen. Endvidere kan der ansøges om tilskud til finan- siering af udgifterne til at få godkendt et aktivstof på biocid- forordningens bilag I, kategori 1-5 (særlige kategorier af stoffer). En ansøgning herom skal vedrøre udgifter til kon- sulentbistand til at udforme ansøgningen om godkendelse af et aktivstof på biocidforordningens bilag I, kategori 1-5, el- ler arbejdet med fremskaffelse af de krævede oplysninger til ansøgningen (f.eks. via laboratorie- eller feltforsøg). For begge de beskrevne tilskudsordninger gælder, at tilskud ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med Kom- missionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte. 2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det er normal praksis i overensstemmelse med Den Økono- miske Administrative Vejledning (ØAV), at materielle tekstanmærkninger skal indarbejdes i den relevante lovgiv- ning, når dette er muligt. Det foreslås derfor, at tekstanmærkning nr. 106, for den del der vedrører konto 24.52.31. om tilskudsordningen til an- søgninger om godkendelse af alternative pesticider samt tekstanmærkningerne nr. 175 og 180 ad 24.52.31. til § 24 på finansloven erstattes med en ny tilskudsbestemmelse i kemi- kalielovens § 37 a. Med den foreslåede tilskudsbestemmelse i § 37 a, stk. 1, be- myndiges miljøministeren således til at yde tilskud til forsk- nings-, udrednings- og udviklingsprojekter samt gebyrbeta- ling i forbindelse med ansøgning om godkendelse af be- kæmpelsesmidler, aktivstoffer og basisstoffer, der godken- des efter regler i EU-forordninger, regler efter loven eller udstedt i medfør heraf. Det foreslås endvidere med de fore- slåede § 37 a, stk. 2 og 3, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke ansøgninger om godkendelse af bekæmpelsesmidler, aktivstoffer og basisstoffer, der kan op- nås støtte til, om modtagerkredsen og om de nærmere regler for tilskudsordningen samt om underretningspligt for til- skudsmodtageren. Med den foreslåede § 37 a, stk. 1, vil der kunne ydes tilskud til forsknings-, udrednings-, og udviklingsprojekter vedrø- rende ansøgninger om dels godkendelse af plantebeskyttel- sesmidler og basisstoffer og dels godkendelse af biocidpro- dukter og aktivstoffer, der godkendes efter regler i EU-for- ordninger, regler efter loven eller udstedt i medfør heraf. Der vil endvidere kunne ydes tilskud til gebyrbetalingen bå- de i tilknytning til godkendelsen af plantebeskyttelsesmider og til godkendelsen af biocidprodukter. For biocidprodukt- ernes vedkommende ydes der alene tilskud til gebyrbetalin- gen til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksom- heder i overensstemmelse med biocidforordningen. Der er som hidtil tale om tilskud til de gebyrer, som er fast- sat i medfør af regler udstedt efter lovens § 37 om gebyrer, og som virksomheder skal betale til Miljøstyrelsen for sags- behandling i forbindelse med behandlingen af ansøgning om godkendelse af bekæmpelsesmidler. Efter den foreslåede § 37 a, stk. 2, kan ministeren endvidere fastsætte regler om, hvilke ansøgninger der skal kunne mod- tage tilskud, og hermed er det som i dag hensigten, at tilskud skal gives inden for gruppen af ansøgninger, der vedrører godkendelse af mindre belastende bekæmpelsesmidler, ak- tivstoffer og basisstoffer, dvs. plantebeskyttelsesmidler og basisstoffer, og biocidprodukter og aktivstoffer, der er min- dre sundheds- og miljøbelastende end dem, der anvendes i dag. Tilskud efter bestemmelsen vil blive ydet som de minimis- støtte i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, og ordningerne etable- res i overensstemmelse hermed. Udnyttelse af bemyndigel- sen forudsætter endvidere, at der efter 2019 afsættes midler på finansloven til ordningerne i overensstemmelse med Pesticidstrategi 2017-2021. Med den foreslåede § 37 a, stk. 3, bemyndiges ministeren endvidere til at fastsætte de nærmere regler for tilskudsord- ningerne, herunder om modtagerkredsen, om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, herunder om ansøgning og om ad- ministration af tilskud, samt regnskab og revision, og om hel eller delvist bortfald af tilskud, og om tilbagebetaling af uberettiget modtaget tilskud m.v. Der vil endvidere kunne fastsættes underretningspligter for tilskudsmodtagere i de si- tuationer, hvor betingelserne for at modtage tilskud ikke længere er til stede. Det er hensigten, at der vil blive udstedt en ny bekendtgørel- se om tilskud med hjemmel i § 37 a til ansøgninger om god- kendelse af mindre belastende plantebeskyttelsesmidler og basisstoffer samt gebyrbetalingen i forbindelse med en god- kendelse, i det omfang at der fortsat afsættes midler hertil på finansloven. De hidtidige erfaringer med tilskud til biocidprodukter m.v. er opnået på baggrund af ansøgningsrunder, der ikke er ad- ministreret ud fra en bekendtgørelse, men i stedet på grund- lag af retningslinjer, som angivet på Miljøstyrelsens hjem- meside www.mst.dk m.v. Det er dog forventningen, at der fremover vil blive udstedt en tilskudsbekendtgørelse også på 10 dette område, i det omfang der afsættes midler hertil på fi- nansloven. 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven- ser for det offentlige Forslaget indebærer som udgangspunkt ikke væsentlige øko- nomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner. De dele af forslaget, der vedrører en tilskudsbestemmelse og en bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning af op- lysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler, er i det store og hele en videreførelse af gældende regler, og tilskud- sniveauet på de respektive tilskudsordninger forventes fort- sat. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet fulgt. Lovforslaget indebærer i overensstemmelse med prin- cip 1 om enkle og klare regler en forenkling af lovkomplek- set på Miljø- og Fødevareministeriets område, idet sprøjte- journalloven med forslaget foreslås ophævet. Herefter inkor- poreres de relevante hjemler fra nævnte lov i kemikalielo- ven. I overensstemmelse med princip 2 om digital kommunika- tion er der bestemmelser, der bemyndiger ministeren til at stille krav om brug af digital kommunikation ved indberet- ning af sprøjtejournaloplysninger. I overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på tværs ved fælles begreber, er der lagt op til at genbruge alle- rede indberettede oplysninger i forbindelse med brugernes registrering af anvendelsen af IPM-principper i det digitale skema. Endelig er der overensstemmelse med princip 6 om genbrug af offentlig infrastruktur, idet der er lagt op til, at den digita- le registrering vil foregå i regi af Miljø- og Fødevaremini- steriets eksisterende løsning for indberetning af sprøjtejour- naloplysninger (SJI). Lovforslaget medfører ikke væsentlige implementerings- mæssige konsekvenser for det offentlige. Tilsynet med efter- levelsen af IPM-dokumentationskravet vil indgå som en in- tegreret del af Landbrugsstyrelsens tilsyn i forbindelse med den nationale pesticidkontrol. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs- livet m.v. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der er i størrelsesordenen 25.000 landbrugsbedrifter, der vil blive omfattet af det nye krav om dokumentation ift. anvendelse af IPM-principperne. Med et anslået tidsforbrug på ca. et kvarter vil det medføre 6.250 timers arbejde, og med en ti- meløn på 500 kr. vil det udgøre en årlig udgift for erhvervet på under 4 mio. kr. De administrative byrder ved de obligatoriske IPM-krav vil blive modsvaret af en tilsvarende lettelse for erhvervet, in- den kravet sættes i kraft i juli 2020. De øvrige dele af lovforslaget har ikke nye økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke rele- vante i forhold til de foreslåede ændringer. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgere. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser for miljøet, idet en forventet styrket anvendelse af de pligtige IPM-principper i kraft af den særlige fokus på udfyldelse af et pointskema vurderes at have positive miljømæssige kon- sekvenser på grund af, at bl.a. ikke-kemiske metoder priori- teres, og der generelt er fokus på et lavt forbrug af plantebe- skyttelsesmidler. Den foreslåede ændring omkring tilskud- smulighederne til mindre belastende bekæmpelsesmidler og basisstoffer samt aktivstoffer vil under forudsætning af en fortsættelse af hidtidig afsættelse af støttemidler endvidere sikre mulighederne for, at miljø- og sundhedsmæssigt min- dre belastende midler bliver godkendt og gjort tilgængelige for køberne. Anvendelsen af disse midler i stedet for andre mere belastende midler vil være til gavn for miljøet. 7. Forholdet til EU-retten Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse til at fastsæt- te registreringskrav vedrørende IPM-principperne gennem- fører i dansk ret pligten i pesticidrammedirektivets artikel 14, stk. 4, til at sikre, at IPM-principperne i direktivets bilag III efterleves og bidrager endvidere til at kunne føre kontrol med anvendelsen af principperne, og derigennem af direk- tivforpligtelsen. Den foreslåede tilskudsbestemmelse administreres således, at de tilskud, der vil blive givet, ydes efter EU-reglerne om de minimis-støtte, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om den Europæiske Unions funkti- onsmåde på de minimis-støtte. De minimis-støtte er støtte, der ydes til en enkelt virksom- hed over en given periode, og som ikke overstiger et nærme- re fastsat beløb. De minimis-støtte er ikke omfattet af den sædvanlige anmeldelsespligt ved ydelse af statsstøtte. Plantebeskyttelsesmiddelforordningen indeholder i artikel 74, stk. 2, regler for fastsættelse af de gebyrer, som med- lemsstaterne kan opkræve for de opgaver, de udfører efter forordningen, herunder at medlemsstaterne skal opkræve fuldt dækkende gebyrer, medmindre det er i offentlighedens interesse at nedsætte gebyrerne. Ydelse af tilskud til gebyr- betalingen i forbindelse med godkendelse af mindre bela- stende plantebeskyttelsesmidler, end dem der er på markedet i dag, vurderes at være i offentlighedens interesse. 11 Biocidforordningen indeholder i artikel 80, stk. 3, principper for fastsættelse af de gebyrer, som medlemsstaterne skal op- kræve for de opgaver, de udfører efter forordningen. Heraf følger, at gebyrer skal være fuldt dækkende, dog således at de i relevant omfang tilgodeser små og mellemstore virk- somheders behov. Det antages at tilskud til gebyrbetalingen for disse virksomheder vil være i overensstemmelse hermed. Tilskudsordningerne vil blive administreret inden for ram- merne af EU-forordningerne om henholdsvis godkendelse af plantebeskyttelsesmidler og biocider. Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte krav om indbe- retning af oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmid- ler medvirker bl.a. til opfyldelsen af Danmarks EU-retlige forpligtelser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider. Heri er det bl.a. fastsat, at medlemsstaterne skal fremsende statistiske data for anvendelsen af plantebeskyt- telsesmidler i jordbruget. 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. september til den 25. oktober 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, Apotekernes A/S, Asfaltindustrien, Astma-Al- lergi Danmark, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Biologforbundet, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branchefor- eningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet, Bæ- redygtigt Landbrug, COOP Danmark A/S, Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO - Industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), DAKOFA, DAKOFO, DANAK, DANVA, DASU (Dansk Automobil Sports Union), DCA - Nationalt Center for Føde- varer og Jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, DELTA, DHI, DS Håndværk & Industri, DTU, DTU Aqua, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykle Union, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskein- dustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Dan- marks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Dan- marks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Autogenbrug (DAG), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Cyklistforbund, Dansk De- tail, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening (DGB), Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Golf Union, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano og Kajak For- bund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Maskinhandlerfor- ening (DM), Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Sejl- union, Dansk Skovforening, Dansk Skytte Union, Dansk Solvarmeforening, Dansk Sportsdykkerforbund, Dansk Tex- til & Beklædning (DTB), Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Vandrelaug, Danske Havne, Danske Juletræ- er - træer & grønt, Danske Maritime, Danske Maskinstatio- ner og Entreprenører, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Regioner, Danske Revisorer – FSR, Danske Råstof- fer (Dansk Byggeri), Danske Svineproducenter, Danske Vandværker, Datatilsynet, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd i Danmark, De Økonomiske Råd, Den Danske Dyrlægeforening, Det Økologiske Råd, Dyre- nes Beskyttelse, Energi og olie forum, Ferskvandsfiskerifor- eningen for Danmark, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Forenin- gen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Transport- centre (FDT), Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Skibs- og bådebyggere i Danmark, Foreningen af danske brøndborere, Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejde- re i det offentlige (Envina), Foreningen af speciallæger, For- eningen for Biodynamisk Jordbrug, Forskningscenter Risø, Fortum, Fødevaresikkerhed og bekæmpelse af skadedyr c/o Mortalin, GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Un- dersøgelser, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Gartne- riRådgivningen A/S, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, Green Network, Greenpeace, Danmark, Grænseregion Syd, Grøn Hverdag, HK-Kommunal Miljøudvalg, Haveselskabet, Ho- resta, International Transport Danmark (ITD), Jordbrugets Bedriftssundhedstjeneste, KL, Kalk- & Teglværksforenin- gen af 1893, Kemi & Life Science, Københavns Havn, Kø- benhavns Universitet - Institut for Plante- og Miljøviden- skab, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Lands- foreningen Praktisk Økologi, Landsforeningen af Landsby- samfund, Landsforeningen af danske fåreavlere, Landsfor- eningen af danske mælkeproducenter, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lægemiddelindustriforeningen, Marine In- gredients Denmark, Materialistforeningen, NOAH, Natur og Ungdom, Nordisk konservatorforbund, Novo Nordisk, Olie- branchens fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsfor- ening, Patent- og Varemærkestyrelsen, RUC (Roskilde Uni- versitetscenter), Realkreditforeningen, Rederiforeningen af 2010 og Danmarks Rederiforening, Roskilde Universitet, In- stitut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Rådet for større badesikkerhed, SEGES, SPT - brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler, Skov og Land- skab, Skovdyrkerforeningerne, Spildevandsteknisk forening, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Teknologirådet, Træinfo, VKST, Videncenter for Allergi, WWF Verdensnaturfonden, Økolo- gisk Landsforening og Ørsted. 9. Sammenfattende skema 12 Positive konsekvenser/mindre ud- gifter Negative konsekvenser/merudgif- ter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Lovforslaget forventes ikke at medføre ekstraudgifter ift. kontrol af IPM, da eventuelle merudgifter afholdes inden for Landbrugssty- relsens budgetramme. Udgifter til udvikling af digitalt IPM-skema afholdes inden for Miljøstyrel- sens budgetramme omhandlende pesticidstrategi 2017-2021. Ud- gifterne hertil forventes at være i størrelsesordenen 0,5-1,0 mio. kr. Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Principperne for digitaliserings- klar lovgivning er blevet fulgt. Ingen Økonomiske konsekvenser for er- hvervslivet Mindre udgifter til godkendelses- processen for bekæmpelsesmidler m.v. (dette er en videreførelse af gældende regulering) Merudgifter til efterlevelse af IPM-dokumentationskravet. De administrative konsekvenser for erhvervslivet forventes ikke at overstige 4 mio. kr. årligt. Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes at have po- sitive konsekvenser for miljøet Ingen Forholdet til EU-retten Dele af pesticidrammedirektivet, jf. artikel 14, stk. 4, gennemføres med forslaget. Endvidere foreslås en bemyndigelse til at fastsætte krav om indberetning af oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler, der medvirker til opfyldelsen af Danmarks EU-retlige forpligtelser, jf. statistikforordningen (dette er en videreførelse af gældende regule- ring). Det er endelig i overensstemmelse med plantebeskyttelsesmid- del- og biocidforordningen at yde tilskud til mindre belastende bekæm- pelsesmidler under de givne omstændigheder. Den foreslåede tilskud- sbestemmelse i § 37 a administreres således, at de tilskud, der vil blive givet, ydes efter EU-reglerne om de minimis-støtte, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmå- de på de minimis-støtte. Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervs- rettet EU-regulering/Overimple- mentering af EU-retlige mini- mumsforpligtelser JA NEJ X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det foreslås at ophæve fodnote 1 og 2 til lovens titel, og i stedet indsætte en ny fodnote til lovens titel. Det fremgår i dag af fodnote 1, at loven indeholder be- stemmelser, der gennemfører dele af diverse EU-produktdi- rektiver m.v. Med den foreslåede indsættelse af en ny fodnote til lovens titel videreføres alene den gældende fodnote 1, dog således at noten konsekvensrettes i forhold til EU-direktiver der er ophævet, og dermed ikke skal anføres længere, og opdateres 13 med den seneste ændring (Kommissionens direktiv (EU) 2019/782 af 15. maj 2019 om ændring af Europa-Parlamen- tets og Rådets direktiv 2009/128/EF for så vidt angår fast- sættelse af harmoniserede risikoindikatorer) af Europa-Par- lamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bære- dygtig anvendelse af pesticider. Det fremgår i dag af fodnote 2, at loven indeholder be- stemmelser, der supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 af 31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler, EU-Tidende 2004, nr. L 104, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93, EU-Tidende 2008, nr. L 218, side 30. Fodnote 2 foreslås ophævet i overensstemmelse med det i Justitsmini- steriets vejledning om lovkvalitet anførte i forhold til note- henvisninger i love, der gennemfører EU-retsakter. Der skal ikke indsættes en fodnote i de tilfælde, hvor kemikalielo- vens bestemmelser supplerer en forordning, men ikke gengi- ver forordningens bestemmelser. Som følge heraf er der ik- ke behov for henvisninger til de to EU-forordninger, som kemikalielovens bestemmelser supplerer med tilsyns- og håndhævelsesbestemmelser. Til nr. 2 Den nuværende overskrift før § 36 omhandler alene ”af- gift og gebyr”. Den foreslåede ændring af overskriften, hvorved overskriften udvides til også at omfatte tilskud, er en lovteknisk følge af forslaget i lovforslagets § 1, nr. 3, hvorved der indsættes en bestemmelse (§ 37 a) om tilskud til godkendelse af bekæmpelsesmidler, aktivstoffer og basis- stoffer i lovens kapitel 7. Til nr. 3 Den gældende tilskudsordning i bekendtgørelse nr. 76 af 25. januar 2019 om tilskud til projekter til fremme af ansøg- ninger om godkendelse af alternative pesticider samt til be- taling af gebyr for disse godkendelser (alternativbekendtgø- relsen) er i dag bl.a. fastsat med hjemmel i kemikalielovens § 30 d, stk. 3, jf. stk. 2, og tekstanmærkning nr. 175 ad 24.52.31. til § 24 for finansloven 2019. Herudover er der på finansloven for 2019 tilvejebragt hjemmel hertil, jf. tekstan- mærkning nr. 106 ad 24.52.31. til § 24. Med hjemmel på finansloven kan der endvidere ydes til- skud til godkendelse af mindre belastende biocidprodukter og godkendelse af aktivstoffer til mindre belastende biocid- produkter. Denne tilskudsordning har været administreret med hjemmel i § 24 til finansloven for 2019, jf. tekstan- mærkning nr. 180 ad 24.51.01. Efter normal praksis i overensstemmelse med den Økono- miske Administrative Vejledning (ØAV) foreslås det, at tekstanmærkning nr. 106, for den del der vedrører konto 24.52.31. om tilskudsordningen til ansøgninger om godken- delse af alternative pesticider og tekstanmærkningerne nr. 175 og 180 ad 24.52.31. erstattes med en ny tilskudsbestem- melse i kemikalielovens § 37 a. Det bemærkes dog, at det særlige program for bekæmpelsesmiddelforskning ligeledes ad konto 24.52.31, der bidrager til at sikre fortsat udbygning og styrkelse af videngrundlaget for vurdering af bekæmpel- sesmidlers sundhedseffekter og deres effekter på miljø og natur, fortsætter uafhængigt af den foreslåede ændring. Med den foreslåede § 37 a, stk. 1, bemyndiges miljømini- steren til at yde tilskud til forsknings-, udrednings- og ud- viklingsprojekter samt til gebyrbetaling i forbindelse med ansøgning om godkendelse af bekæmpelsesmidler, aktiv- stoffer og basisstoffer, der godkendes efter regler i EU-for- ordninger og regler efter loven eller udstedt i medfør heraf. Forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter er i den- ne sammenhæng projekter, der er med til at fastlægge og do- kumentere bekæmpelsesmidlers sundhedseffekter og deres effekter på miljø og natur. Bekæmpelsesmidler er i kemikalielovens § 33 defineret som plantebeskyttelsesmidler omfattet af Europa-Parlamen- tets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, biocidmidler omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets for- ordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængelig- gørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produk- ter og biocidmidler omfattet af regler udstedt i medfør af lo- vens § 35. Et aktivstof er i biocidforordningens artikel 3, stk. 1, litra c, defineret som et stof eller en mikroorganisme, der har virkning på eller imod skadegørere. Basisstoffer er uproblematiske stoffer, der kan anvendes til plantebeskyttelsesformål efter at være godkendt hertil i henhold til plantebeskyttelsesmiddelforordningens artikel 23, selv om stoffets hovedformål er et andet, og selv om stoffet ikke er eller må blive markedsført som et plantebe- skyttelsesmiddel. Efter den foreslåede § 37 a, stk. 1, vil der kunne ydes til- skud til ansøgninger dels om godkendelse af plantebeskyt- telsesmidler og basisstoffer og dels godkendelse af biocid- produkter og aktivstoffer godkendt efter regler i EU-forord- ninger eller regler efter loven eller udstedt i medfør heraf. Der vil endvidere kunne gives tilskud til gebyrbetalingen bå- de i tilknytning til godkendelsen af plantebeskyttelsesmider og til godkendelsen af biocidprodukter. Der er tale om til- skud til de gebyrer, som er fastsat i medfør af regler udstedt efter lovens § 37 om gebyrer, og som virksomheder skal be- tale til Miljøstyrelsen for sagsbehandling i forbindelse med behandlingen af ansøgning om godkendelse af alternative bekæmpelsesmidler. Det bemærkes, at biocidforordningen i artikel 80, stk. 3, indeholder principper for fastsættelse af de gebyrer, som medlemsstaterne skal opkræve for de opgaver de udfører ef- ter forordningen. Heraf følger, at gebyrer skal være fuldt dækkende, dog således at de i relevant omfang tilgodeser små og mellemstore virksomheders behov. Det antages at tilskud til gebyrbetalingen for disse virksomheder vil være i overensstemmelse hermed. 14 Det bemærkes endvidere, at plantebeskyttelsesmiddelfor- ordningen i artikel 74, stk. 2, indeholder regler for fastsæt- telse af de gebyrer, som medlemsstaterne kan opkræve for de opgaver, de udfører efter forordningen, herunder at med- lemsstaterne skal opkræve fuldt dækkende gebyrer, med- mindre det er i offentlighedens interesse at nedsætte geby- rerne. Ydelse af tilskud til gebyrbetalingen i forbindelse med godkendelse af mindre belastende plantebeskyttelses- midler, end dem der er på markedet i dag, vurderes at være i offentlighedens interesse. Efter den foreslåede § 37 a, stk. 2, kan ministeren fastsæt- te regler om, hvilke ansøgninger om bekæmpelsesmidler, aktivstoffer og basisstoffer, der kan ydes tilskud til. I medfør af bestemmelsen kan det fastsættes, hvilke ansøgninger der skal kunne modtage tilskud, og hensigten med dette er, at der vil blive givet tilskud inden for gruppen af ansøgninger, der vedrører godkendelse af mindre belastende bekæmpel- sesmidler, aktivstoffer og basisstoffer, dvs. plantebeskyttel- sesmidler og basisstoffer, og biocidprodukter og aktivstof- fer, der er mindre sundheds- og miljøbelastende, end dem der anvendes i dag. Dette svarer til gældende praksis. Tilskud efter bestemmelsen vil blive ydet som de mini- mis-støtte i overensstemmelse med Kommissionens forord- ning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anven- delse af artikel 107 og 108 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte og ordningerne etableres i overensstemmelse hermed. Udnyttelse af bemyn- digelsen forudsætter endvidere, at der efter 2019 afsættes midler på finansloven til ordningerne. Med den foreslåede § 37 a, stk. 3, bemyndiges ministeren til at fastsætte de nærmere regler om modtagerkredsen for tilskud, om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, herun- der om ansøgning om tilskud m.v., om administration af til- skudsordningerne, om regnskab og revision, om hel eller delvist bortfald af tilskud samt om tilbagebetaling af uberet- tiget udbetalt tilskud, herunder om betaling af renter. Der kan med hjemmel i bestemmelsen endvidere fastsættes reg- ler om, at tilskudsmodtageren i hele perioden, hvor betingel- serne for tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministe- ren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt. For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte regler om modtagerkredsen for tilskud, så vil denne kunne udnyttes til at målrette ordningen til de små- og mellemstore virksomhe- der, jf. Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 (2003/361/EF). Dette vil være en videreførelse af de tidlige- re gennemførte tilskudsordninger til mindre belastende bio- cidprodukter og til godkendelse af aktivstoffer til mindre be- lastende biocidprodukter. Med hensyn til den foreslåede bemyndigelse til at fastsæt- te regler om administration af ordningen indebærer bemyn- digelsen muligheden for at fastsætte regler om ydelse og ud- betaling af tilskud, prioritering og afslag på ansøgninger og om, hvornår tilskud kan afslås af andre grunde, end at bevil- lingen er brugt op. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om hel eller delvist bortfald af tilskud samt om tilbagebetaling af uberettiget ud- betalt tilskud, herunder om betaling af renter svarer til den gældende bemyndigelse på finansloven og til andre tilskud- sordninger, der administreres på Miljø- og Fødevareministe- riets områder, herunder tilskud til kvælstofreducerende vir- kemidler i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. Der kan således fastsættes regler om helt eller delvist bort- fald eller tilbagebetaling af tilskud, hvis tilskudsmodtageren ikke afgiver de oplysninger, der er nødvendige for tilskud- sgiver at modtage efter reglerne om ydelse af støtte. Tilsva- rende gælder hvis tilskudsmodtageren har givet urigtige el- ler vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af be- tydning for modtagelse af tilskud. Den foreslåede bemyndigelse skal sikre, at der ikke tilde- les eller udbetales tilskud på et fejlbehæftet grundlag. Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om oplys- ningspligt i tilfælde, hvor betingelserne for tilskud ikke er opfyldt, herunder om hvordan denne oplysningspligt kan op- fyldes. Herved kan tilskudsmodtager pålægges en oplys- ningspligt ift. en situation, hvor forudsætningerne for ydel- sen af støtte brister undervejs i processen. Den eksisterende tilskudsordning for plantebeskyttelses- midler og basisstoffer, der fremgår af alternativbekendtgø- relsen, forventes aktuelt videreført og opdateret med hjem- mel i den foreslåede bestemmelse. Tilskudsordningen for mindre belastende biocidprodukter m.v., der ikke har været reguleret i bekendtgørelsesform hidtil, forventes at blive det fremover med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse. For begge ordningers vedkommende gælder det, at ordningernes videreførelse forudsætter, at der afsættes bevillinger hertil på finansloven. For begge tilskudsordningers vedkommende, forventes der med hjemmel i lovens § 55, stk. 2, at blive stillet krav til ansøgere om at anvende særligt digitalt ansøgningsskema. Med hjemmel i lovens § 45 forventes ministerens beføjelse til at yde tilskud at blive henlagt til Miljøstyrelsen. Det vil endvidere med hjemmel i § 45 kunne fastsættes, at Miljøsty- relsens afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Til nr. 4 Kemikalieloven indeholder ikke i dag regler om anvendel- se eller registrering af generelle principper for integreret be- kæmpelse af skadegørere, herefter benævnt IPM-principper. Der foreslås med § 38, stk. 1, en bemyndigelse for miljø- ministeren til at fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal anvende generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere med henblik på at fremme bekæmpelse af skadegørere med et lavt forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Der foreslås endvi- dere i § 38, stk. 2, en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte regler om registrering af oplysninger om anvendel- se af de generelle principper, herunder om registreringens udformning og indhold. De foreslåede bemyndigelser er en opfølgning på dele af den tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021, som om- 15 handler registrering af IPM-principper og bemyndigelserne vil samtidig sikre en korrekt gennemførelse i dansk ret af forpligtigelsen i artikel 14, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anven- delse af pesticider (pesticidrammedirektivet) til at sikre at IPM-principperne følges. De IPM-principper, som ministeren bemyndiges til at fast- sætte regler om pligt til at anvende, er de principper, som til enhver tid er omfattet af bilag III i pesticidrammedirektivet. IPM-principperne i bilag III omhandler, at forebyggelse og bekæmpelse af skadegørere kan ske ved andre tiltag end brug af plantebeskyttelsesmidler, herunder ved hensigts- mæssigt sædskifte, valg af resistente sorter, anvendelse af hensigtsmæssige dyrkningsmetoder og ved brug af bæredyg- tige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder, samt at der ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler bør vælges de midler, der egner sig mest specifikt til bekæmpel- sen af skadegører, og som er mindst belastende for menne- skers sundhed, andre organismer i naturen og miljøet. Der bør i henhold til IPM-principperne anvendes nedsatte doser, mindre hyppig udbringning, pletsprøjtninger, antiresistens- strategier og lignende. Der skal inddrages redskaber som monitering, varslinger, prognoser og skadetærskler, når der tages beslutninger om plantebeskyttelse, og der skal følges op på, hvordan indsatsen har virket. Med erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler forstås professionelle brugere, som defineret i artikel 3, nr. 1, i pesticidrammedirektivet. Det fremgår af denne defini- tion, at det omfatter enhver person, der anvender pesticider i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i bå- de landbrugssektoren og i andre sektorer. Plantebeskyttelsesmidler er de bekæmpelsesmidler, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets di- rektiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, jf. kemikalielovens § 33, nr. 1. Den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 1, påtænkes aktu- elt udnyttet til at pålægge en pligt til at anvende IPM-prin- cipperne i pesticidrammedirektivets bilag III. I overensstem- melse med direktivets krav vil forpligtelsen principielt om- fatte alle erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelses- midler. Den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 2, påtænkes ud- nyttet til at fastsætte krav om registrering af oplysninger om anvendelse af IPM-principperne, der i første omgang alene påtænkes at skulle omfatte dem, der er beskæftiget med at drive landbrugsvirksomhed med jord i omdrift og brug af plantebeskyttelsesmidler. Med jord i omdrift forstås i denne forbindelse arealer med agerjord, der indgår i omdriften og dyrkes med henblik på produktion af afgrøder m.v. Det er for denne gruppe af erhvervsmæssige brugere, at IPM-prin- cipperne er vurderet særligt relevante, og hvor anvendelsen af principperne naturligt vil betyde, at det konkrete pesticid- forbrug på bedriften eller virksomheden bliver lavere end el- lers. Dette vil være et vigtigt skridt i retning af at gøre jord- brugerne mere opmærksomme på betydningen af IPM-prin- cipperne. På baggrund af erfaringer med registreringsord- ningen vil den senere kunne udvides til andre kategorier af erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler, f.eks. gartneridrift. Gruppen af virksomheder, der gøres til genstand for regi- streringskravet, forventes at omfatte de erhvervsmæssige brugere, der i forvejen er pligtige til at indberette deres for- brug af plantebeskyttelsesmidler, jf. den gældende bekendt- gørelse nr. 814 af 7. juni 2017 om sprøjtejournal for alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og indbe- retningspligt for nogle jordbrugsvirksomheder og gartnerier m.v. (sprøjtejournalbekendtgørelsen). I henhold til disse reg- ler gælder indberetningspligten for ejere og brugere af jord- brugsvirksomheder med et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover, og ejere og brugere af øvrige jordbrugsvirksomhe- der såsom gartnerier, planteskoler, frugtplantager m.v. med en årlig momspligtig omsætning på 50.000 kr. eller derover. Det er den førstnævnte gruppe, jordbrugsvirksomheder med et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover, der i første om- gang forventes at skulle registrere oplysningerne om anven- delse af IPM-principperne. Gruppen af registreringspligtige vil kunne udvides på bag- grund af de opnåede erfaringer med ordningen. Reglerne på dette område forventes at indgå som en del af en revideret sprøjtejournalbekendtgørelse. Oplysningerne, der forventes at skulle registreres i et sær- ligt pointskema, der vil blive udarbejdet af Miljø- og Føde- vareministeriet, vil angå anvendelsen af IPM-principperne i bilag III i pesticidrammedirektivet. Det er dog ikke hensig- ten, at samtlige IPM-principper vil indgå i skemaet. Det skyldes, at ikke alle IPM-principperne har karakter af enty- dige og målbare krav. Oplysningerne forventes dels at bestå af indhentede relevante data, dels af konkrete spørgsmål, der til sammen giver en indikation på anvendelse af IPM-prin- cipperne. Nogle af principperne kan således i et vist omfang dokumenteres på baggrund af faktuelle oplysninger som f.eks. sædskifte, brug af sunde sorter og valg af mindre bela- stende midler. Princippet om at vælge ikke-kemiske metoder mod skadegørere er muligt at dokumentere, mens andre principper i højere grad er rettet mod, om landmanden følger aktuelle varslinger og prognoser for skadegørere og senere evaluerer effekter af sprøjtninger m.m. Disse principper vur- deres ikke at være egnede som målbare kriterier. En opera- tionalisering af nogle af principperne til et pointskema vil derfor ikke afspejle alle faglige aspekter, men dog ved ud- fyldelsen give brugeren en indikation på dennes indsats ved- rørende anvendelse af IPM-principperne. Da skemaet forventes at foreligge i digitaliseret udgave, vil det kunne kommunikeres til brugerne på en let tilgænge- lig og forståelig måde. Ved eventuelle foretagne ændringer af skemaet vil der blive gjort særlig opmærksom herpå. Registreringskravet vil blive kontrolleret af Landbrugssty- relsen som et led i den nationale pesticidkontrol. I overens- stemmelse med de gældende regler om brugen af plantebe- 16 skyttelsesmidler vil det være Miljøstyrelsen, der foretager den efterfølgende håndhævelse af reglerne. Håndhævelse af pligten til at efterleve IPM-principperne og registreringskravets nærmere omfang og håndhævelse heraf vil også afhænge af afklaringen med EU-Kommissio- nen i forhold til rækkevidden af forpligtelsen i artikel 14, stk. 4. Der henvises til oplysningerne herom i de almindeli- ge bemærkninger til lovforslagets afsnit 2.1.2. Til nr. 5 Kemikalieloven indeholder i dag ikke regler om, at er- hvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal ind- berette deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler i jordbru- get, ligesom loven heller ikke i dag indeholder en klar hjem- mel til at kræve indberetning om forbruget i andre erhverv, der bruger plantebeskyttelsesmidler, som f.eks. i forbindelse med drift af golfbaner. Som følge af den foreslåede ophævelse af sprøjtejournal- loven og hensynet til at skabe en klar hjemmel for indberet- ning af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler og- så uden for jordbruget foreslås der indsat en ny bemyndigel- sesbestemmelse i § 41 a. Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges miljø- henholdsvis fødevareministeren til at fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebe- skyttelsesmidler skal indberette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler. Bemyndigelsen vil kunne udnyttes af miljøministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og li- gestilling inden for de områder, som de hver især varetager. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2. Formålet med at få oplysningerne indberettet er, at det medvirker til en overvågning af pesticidbelastningen i Dan- mark og til at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pestici- der. Det følger af forordningen, at medlemsstaterne skal fremsende statistiske data for anvendelsen af pesticider. De indberettede oplysninger vil endvidere indgå i vurde- ringen af, om der konkret på en virksomhed er anvendt et plantebeskyttelsesmiddel, som det ikke har været lovligt at anvende, fordi midlet ikke har en godkendelse. Plantebeskyttelsesmidler er de bekæmpelsesmidler, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets di- rektiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, jf. kemikalielovens § 33, nr. 1. Med erhvervsmæssige brugere forstås i overensstemmelse med definitionen på professionelle brugere i artikel 3, nr. 1, i pesticidrammedirektivet (direktiv 2009/128/EF), enhver person, der anvender pesticider i forbindelse med sine er- hvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og i andre sektorer. Bemyndigelsen vil kunne bruges af ministeren for fødeva- rer, fiskeri og ligestilling til at kræve indberetning af oplys- ninger der vedrører den erhvervsmæssige brugers CVR-nr. og oplysning om det samlede forbrug af pesticider (navn og registreringsnummer), der er opgjort på kultur- eller afgrø- deniveau. Bemyndigelsen vil endvidere kunne bruges til at fastsætte nærmere frister for efterlevelse af indberetnings- pligten, og rammer for perioden, som der skal foretages ind- beretning i forhold til. De gældende regler for indberetnin- gen forventes således videreført. Der vil kunne fastsættes regler om digital kommunikation i medfør af lovens § 55. Den gældende sprøjtejournalbekendtgørelse foreslås op- retholdt, indtil den erstattes af en ny med hjemmel i kemika- lieloven. Når der udstedes en ny bekendtgørelse, vil det i den forbindelse blive vurderet, om de gældende regler bør revideres. Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 2. Det er hensigten, at den foreslåede § 41 a fremover også skal hjemle det indberetningskrav, som golfbaner i dag er underlagt, jf. golfbekendtgørelsens bestemmelser. Golfba- nerne indberetter deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler i en database (IT-systemet GreenData), som Miljøstyrelsen er ansvarlig for at drive. Bemyndigelsen til at fastsætte regler på dette område tilkommer miljøministeren. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2. Overtrædelse af pligten til at indberette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler vil blive strafbelagt med hjemmel i den foreslåede nye straffehjemmel i lovens § 59, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Miljøstyrelsen og Land- brugsstyrelsen vil fortsat udføre tilsyns- og kontrolopgaver i tilknytning til indberetningspligten. Til nr. 6 Kemikalielovens § 59, stk. 4, indeholder straffehjemmel til i regler og forskrifter, der udstedes i medfør af en række af lovens bemyndigelsesbestemmelser, at fastsætte straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i to år under omstændigheder som beskrevet i be- stemmelsens stk. 2. Det følger af lovens § 60, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe- lovens 5. kapitel. Som følge af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 38) og 5 (§ 41 a) foreslås § 59, stk. 4, ændret således, at der kan fastsættes straf for overtrædelse af regler udstedt i medfør af de to bemyndigelsesbestemmel- ser i §§ 38 og 41 a. Aktuelt forventes der udstedt regler i medfør af den fore- slåede bemyndigelse i § 38 om registrering af oplysninger om anvendelse af IPM-principperne, hvor overtrædelser af bestemmelserne om registreringskravet vil blive strafbelagt. Efterlevelsen af registreringskravet er vigtig i forhold til ar- bejdet med at anvende IPM-principperne, og manglende ef- terlevelse skal derfor også kunne håndhæves. Med hensyn til bemyndigelsen i den foreslåede § 41 a, forventes der også aktuelt udstedt regler om indberetning af oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler, hvor overtrædelser af bestemmelserne forventes strafbelagt, hvil- ket er en fortsættelse af gældende regler i relation til indbe- 17 retningspligten, der fremgår af sprøjtejournalbekendtgørel- sen og golfbekendtgørelsen. Indberetningspligten er helt central for at kunne følge med i forbruget af plantebeskyttel- sesmidler, og manglende efterlevelse skal derfor også kunne håndhæves. Med lovforslagets § 3, stk. 2, foreslås den gæl- dende sprøjtejournalbekendtgørelse udstedt med hjemmel i sprøjtejournalloven dog opretholdt, indtil den erstattes af en ny bekendtgørelse udstedt med hjemmel i kemikalieloven. Til § 2 Bestemmelserne i den gældende lov om behandling af op- lysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2017, (sprøjte- journalloven) kan med undtagelse af bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at ejere og brugere af jordbrugsbedrifter skal indberette oplysninger om brug af plantebeskyttelses- midler i jordbruget og den tilhørende straffehjemmel for overtrædelse af reglerne om indberetningspligt samt hjemlen til udstedelse af administrative bødeforelæg rummes inden for den gældende kemikalielovs bestemmelser. Med henblik på regelforenkling og ønsket om ét sammen- hængende regelsæt i kemikalieloven foreslås sprøjtejournal- loven derfor ophævet, og bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning om brug af plantebeskyttelsesmidler i jord- bruget med tilhørende straffehjemmel indsat i kemikalielo- ven og udtrykkeligt udvidet til også at omfatte virksomheder uden for jordbruget. Med hensyn til hjemlen til at udstede administrative bøde- forelæg foreslås denne ikke videreført i kemikalieloven, for- di bestemmelsen ikke hidtil har været anvendt, og der ikke ses at være behov for en sådan ordning. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets almin- delige bemærkninger i pkt. 2.2. og bemærkningerne til lov- forslagets § 3. Til § 3 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2020. Det foreslås i stk. 2, at bekendtgørelse nr. 814 af 7. juni 2017 om sprøjtejournal for alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og indberetningspligt for nogle jordbrugsvirksomheder og gartnerier m.v. ikke ophæves samtidig med ophævelsen af hjemmelsloven, jf. § 3, stk. 2. Ved revisionen af bekendtgørelsen vil den blive udstedt med hjemmel i kemikalielovens bestemmelser. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dette sva- rer til det, der gælder for kemikalieloven i øvrigt, jf. § 70, og for sprøjtejournalloven, jf. denne lovs § 8. 18 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017, foretages følgende ændringer: 1. Fodnote 1 og 2 til lovens titel ophæves, og i stedet ind- sættes: 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, em- ballering og etikettering af farlige præparater, EF-Tidende 1999, nr. L 200, side 1, dele af Rådets direktiv 92/32/EØF af 30. april 1992 om syvende ændring af direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer, EF-Tidende 1992, nr. L 154, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidhol- dige produkter, EF-tidende 1998, nr. L 123, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/15/EF af 27. februar 2003 om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler, EU-Tidende 2003, nr. L 66, side 26, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parla- mentets og Rådets direktiv 2009/107/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter for så vidt angår forlængelse af vis- se tidsfrister, EU-Tidende 2009, nr. L 262, side 40, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71. 2) Loven indeholder bestemmelser, der supplerer Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 af 31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler, EU-Tidende 2004, nr. L 104, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets for- ordning (EØF) nr. 339/93, EU-Tidende 2008, nr. L 218, side 30. »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36 og dele af Europa-Par- lamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bære- dygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 41, som ændret senest ved Kommissionens direk- tiv 2019/782/EU af 15. maj 2019 om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF for så vidt an- går fastsættelse af harmoniserede risikoindikatorer, EU-Ti- dende 2019, nr. L 127, side 4«. 2. Overskriften før § 36 affattes således: Afgift og gebyr »Afgift, gebyr og tilskud«. § 37 a. (Ophævet) 3. Efter § 37 indsættes før overskriften før § 38 a: »§ 37 a. Miljøministeren kan yde tilskud til forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter samt gebyrbetaling i for- bindelse med ansøgning om godkendelse af bekæmpelses- midler, aktivstoffer og basisstoffer efter regler i EU-forord- ninger og regler i denne lov eller regler udstedt i medfør her- af. 19 Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke ansøg- ninger om bekæmpelsesmidler, aktivstoffer og basisstoffer, der kan ydes tilskud til. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om modta- gerkredsen for tilskud, om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, herunder om ansøgning om tilskud m.v., om admini- stration af tilskudsordningerne, om regnskab og revision, om hel eller delvist bortfald af tilskud samt om tilbagebetaling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om betaling af ren- ter. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at tilskud- smodtageren i hele perioden, hvor betingelser for tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministeren, hvis betingel- serne for tilskud ikke er opfyldt.« 4. Før § 38 a indsættes: § 38. (Ophævet) »§ 38. Miljøministeren fastsætter regler om, at erhvervs- mæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal anvende generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegøre- re med henblik på at fremme bekæmpelse af skadegørere med et lavt forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om registrering af oplysninger om anvendelse af de generelle principper, her- under om registreringens udformning og indhold.« 5. Efter § 41 indsættes: »§ 41 a. Miljøministeren henholdsvis ministeren for føde- varer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at er- hvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal ind- berette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler.« § 59. --- Stk. 2 -3. --- Stk. 4. I regler og forskrifter, der udstedes i medfør af § 4 a, § 7 a, § 7 b, § 10, stk. 4 og 5, § 10 a, § 15 c, § 22, stk. 2-4, § 22 a, § 22 b, § 22 c, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 30 e, § 31, § 32, § 32 a, § 32 c, § 35, § 36, stk. 2, § 37, § 38 a, § 38 b, stk. 1-3, § 38 d, § 38 e, § 39, § 39 b, § 41, § 42, § 42 a, § 43, § 43 a og § 47 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i 2 år under omstændigheder som beskrevet i stk. 2. 6. I § 59, stk. 4, indsættes efter »§ 37,«: »§ 38,«, og efter »§ 41,«: »§ 41 a,«. § 2 Lov om behandling af oplysninger om brug af plantebe- skyttelsesmidler i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2017, ophæves. 20
Høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l95/bilag/1/2138809.pdf
Claus-Peter Clausen Fra: Søren Thorndal Jørgensen <sthj@lf.dk> Sendt: 28. oktober 2019 17:05 Til: Miø- og Fødevareminsteriets Departement Cc: Claus-Peter Clausen: hoering; Poul Henning Petersen; Anders Panurn Jensen Emne: L&F høringssvar på lovændring (MFVMj.nr.: 2019-1584) Vedhæftede filer: sthj 191028 høringsvar på lovændring om IPM.pdf Til Miljo- og Fødevareministeriet, Miljø- og Fodevareministeriet har den 26. september2019 sendt udkast til nedenstående lovændring i horing med frist for bemærkninger fredag den 25. oktober2019. Landbrug & Fødevarer har anmodet om fristforlængelse til og med mandag den 28. oktober 201 9, og ministeriet har imødekommet denne anmodning. Vedhæftetfolger hermed Landbrbg & Fødevarers noringssvar på !•,j om ændring at lov om kemikalier og ophævelse al lov om behandling at oplysninger om brug at plantebeskylteisesmidler i joråbrugef. Venhg rUsen Soren Thorndal Jorgensen Db et ko n stil en I Vand & Natur Landbrug & Fødevarer T 4.:t5 3339 4662 M +45 6124 0059 Esthj@lf.dk Landbrug & Fodevarer FmbA Axettorv 3 DK-1609 Kobenhavn \/ wv w. Ild De: danske :oclevaee±verv har en visor. cm at være kirrane.:ra!t i 2050. Sammen red vores rreo.emmer fra landbruget. fodevare- og a.:r..;ndustrien, vil vi vise, at der fiies en okonorsk bæredyqNg ve tit en k1maneutra1 fodevareoton. Som repræsentant for hele fodevareKyngen med 186 000 beskæf:aede o en aUg eksoort 162 milnarder krore. repæse-terer vi en væd-:æoe med tjnede ::: vilie r at brde osrHae pa vernens Rirnaudfordrr ger :e: samspU med resten af Danmark. Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20 L 95 Bilag 1 Offentligt Dato 26oktober2019 Cc: Til’ Vi o- og Føoevaeministeriet Landbrug & Fødevarer FmbA rfvin3mfvm ik &borg. Æxe!tov 3 cc cc atmfvm dk DK 1609 KebenhavrV MFVM Jr 2.D191584 t ,45 33394000 F +453339L’14i E infoiIfdk W www I .k OVR 0<25529529 Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer på udkast til “Lov om ændring af lov om kemikalier og ophævelse af lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget’ Landbrug & Fødevarer er enige, at IPM-principperne er nødvendige for at imødegå udvikling af pesticidresistens. foret forebygge udbredelse af ukrudt og skadevolder samt anvende plantebeskyttelsesmidler efter behov. Opmærksomheden og anvendelsen af IPM-principperne er allerede godt rodfæstet i rådgivningen og praksis. og ikke mindst øget forekomst af resistens og stadigt færre godkendte plantebeskyttelsesmidler er med til at oge fokus på IPM-principperne. Når det politisk er besluttet at lovgive på dette komplekse agronomiske område, er det vigtigt, at der ved implementering af de foreslåede regler holdes fast målsætningen om. at det elektroniske IPM poiritskema bliver baseret på faglige spørgsmål. som giver værdi for landmanden i dennes planlægning eg dyrkr.ing af atgroderne. Landbrug & Fodevarer ha n2teret sig. at udlde’se at skemaet er est merel til at tage omkrrg 15 mnutter Det vil have værdi for andmanden hv’s denne tid rders:otte fagl go overvejelser omk g dyrkHng af afgrøderne Bliver IPM-po’ntskemaet komolioeret ved vi af erfaring fra sorøjtejourralndberetningen (SJI). at de: for mange landn-æno v kræve konsulentbistand og derned uolose betycelig: større omkoslninge’ e9d forjosat i lovforslaget Lig&edes vii Landorug & Fodevaer anmode om. at de poltis<e aftalte kompenserende okonortske lettelser for ehvervet byer nå områder der elaterer sig til pesticidområde: foret øge transparens og forstaese for o-dningen banot iandmænd feks midler til .dviKing af Dræcisions andb’ug cg!eller mdler tI årlig moitering af diverse skadevoldere tI bu fo ‘oehovsbestem: benanalinger Vi står naturligvis til radighed, hvis der er spørgsnial til eller problemstillinger i forbindelse med ovenstående Med venlig hilsen Søren Thorndal Jorgensen Chefkonsulenl Vand & Natur D +45333g4662 M +4551240059 E sihjif.dk Claus-Peter Clausen Fra: Torben Kastrup Petersen <tkp@dgu.org> Sendt: 11. oktober 2019 11:25 Til: mfvm@mfvm.dk Cc: clcla@mfvm.dk Emne: journalnummer 2019-1584 Vedhæftede filer: Høring kemikalielov 2019_DGU_DGA pdf Hermed fremsendes høringssvar til lovforslag om ændring af lov om kemikalier mm. Med venlig hilsen/Best regauds DRflSK GOLF Ufl IOfl SpiL med TORBEN KASTRUP PETERSEN Ba neeh et b +45 43 26 27 09 m +45404091 02 tkp@dgu.org DANSK GOLF UNION Idrætlens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brondby t +45 43 26 27 00 f +45 43 26 27 07 inIo@dgu.org danskgollunion.dk gk DAflSK GOLF UflIOfl Bemærkninger tU ændring at lov om kemikalier 11oktober 2019 østyre 500 —erned fremsendes Dansk C-o f Unions (DGL) og Dan s.n Gmerkeeneis Assorations DGA) hemærknhger til udkaste: ti IOVOrs eg om ærdrVc at lov om semsalie’. I PM-principperne • Go.fomncnen 9a i mange å arbejdet efte’ Pnr no rpee og ba’ sat fokus på 0 .a. et bedre KendsKan ti. sadeaørere. regis:rer;9gearssadegørereroekors:og en efnk:v fnrehvgge”c.e ndsats. Denne strateci, mec ‘okus på god og ermecv IPM-arvendese, vi v fortsætte resi ico fbra’chen. Dette vil v b a. gøre baseret på den forskning, derforegår i vores fælles nordiske forskningsfond Sl ERE, og som anvendes som input til greenkeepernes uddannelse. Desuden foregår der en masse små og stave forsøg rundt om nå de danske gol’bare’, udført ef greenseenem. De er så1eces en stor vidensoel no mellem greerkeene’e i den rbnn noelse.a t sammen med benn k nå, at go roraronen bliver dyg: gere og oeore til at oasse pà rn Izer. Vi finde- imcUerd ikKe, at er reg strerrg aanvendelser af PM-principper i e: no ntsysten’ vil heryce en oan:be. 2rincipoeme on’k(ng IPM era. erece er sto’ cci a arsegangen nøs de carske g-eenseepere ‘ frvorer. at er p ig: :il at registrere denre IPM-avende se v I recfz’e en administiat v oelastnic.. der kKe stå i er rVeligt rorho d :1. hvad der ka ocnas. oa go f<jbherne allerece i nag er omfattet af specikt ‘as:satte heastnngs1oher med piigt ti årlige idbere:rirger Det skal cesr;der fremhæves, at co fK.inheve edes af frivill go nes:yrelser og i s:ort o’nfag cirves a”i rullio arcedskraft, nvorfor er det vg:ig:. at Kl,jsneme ik<e b Ner underiagt yder gere adm oisrative oyrde Golfbranchen følger og vil fortsat følge udviklingen i landbruget tæt. Hvis del viser sig, at en registrering at anvendelsen at IPM-princrpperne gør en positiv forskel, kan dette tages op i relation til golfbranchen på et senere tidspunkt, men der må i givet fald findes en forenklet og let tilgænoelig registreringsnnetode. Sprøjtejournalindberetning (ophævelse af særlov) • Til dette punkt har vi ingen bemærkninger udover at støtte op om en enklere, klarere og mere sammenhængende lovstruktur Tilskud til mindre belastende bekæmpelsesmidler • Godkendelse af mindre belastende og effektive pesticider til golfbaner har læoge været en stor udfordring for golfbranchen. Danmark haret meget lille golf-marked med en relativ restriktiv pesticidlovgivning. Derforopleves det, at nye og effektive pesticider til golfbraricben ikke nårfrem til de danske golfhaner, da firmaerne ikke kan se et tilstrækkeligt stort marked. Stol set alle de tilgængelige pesticider er således baseret på ansøgninger om mindre anvendelse. Golfhranchen erderfor afhængig at hele tiden at være på forkant med udviklingen, og her er feks. afprøvninger at alternative, mindre belastende bekæmpelsesmidler en vigtig indsats. Golfbranchen er derfor glade for, at det er muligt at søge tilskud ti[ forsknngs-. udrednings- og udvikLngsprojekter, så pestcidbeUstningen kan nedsættes yderligere. Viser frem til en fortsat læt dialog og samarbejde omkring implementeringen af lov om kemikalier Med ven s hiisen cers Bocn iespe K1siese’ Fomanc -o’mard Dansk Golf Union Danish Greenkeepers Association Claus-Peter Clausen Fra: Tanja Andersen <tan@plantevaern.dk> Sendt: 24. oktober 2019 12:02 Til: ‘mfvm@mfvm.dk Cc: clcla@mfvm.dk; Helga Hjort Emne: 20194584; Høringssvar fra Dansk Planteværn (Ændring af kemikaheloven - JPM) Vedhæftede filer: DPhøringssvar_lov om ændring at kemikalieloven mv_oktober2ol9pdf Opfølgningsflag: Opfølgning Flagstatus: Afmærket Kære Helga og Claus-Peter, Hermed fremsendes høringssvar på vegne at Dansk Planteværn vedr, ændring af kemikalieloven mv. (IPM). Dbh Tanja Tanja Andersen Direktør Dansk Planteværn Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg Telefon: direkte +45 33785231 / mobil —45 40764266 TAN @ pIa ‘i tevaern .d k i Dansk Planteværn Miljø- og Fødevareministeriet 8..frknafaq, Att. Claus-Peter Clausen og Helga Hjort Slotsholmsgade 12 r5F,t1ksb.rgC 1216 København K 24. oktober 2019 Vedr. Horing af udkast til lovforslag om ændring af lov om kemikalier og ophævelse af lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget (in tegreret plantebeskyttelse, indberetning af sprojtejournal og tilskud til mindre bela stende bekæmpelsesmidler mv.). Dansk Planteværn takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til oven nævnte udkast til lovforslag. Det fremgår af lovforslaget, at formålet med forslaget er at opnå den lavest mulige pesticidan vendelse og modvirke resistens, samt at formålet med udfyldelsen af point-skemaet er at give en høj grad af faglig værdi for dem, der udfylder skemaet. Overordnet set vurderer Dansk Planteværn at den danske planteavlssektor i høj grad tilrettelægger deres produktion under hensyntagen til IPM-principperne allerede i dag. Der er tale om en sektor, som over årene har gjort sig mange erfaringer med anvendelse af IPM og hvis produktion ift. pesticidanvendelse efterlever devisen “Så lidt som muligt, så meget som nødvendigt”. Dansk Planteværn støtter grundlæggende op om behovet for et fortsat fokus på anvendelsen at IPM i dansk planteavl, bla. af hensyn til rettidigt at imødekomme potentielle udfordringer med udvikling af resistens. Det kan imidlertid være relevant at bemærke, at et meget lavt pesticidforbrug i visse situatio ner kan være medvirkende til et øget klimaaftryk. Udfyldelse af point-skemaet vil givet tjene som et fornuftigt værktøj for den bedriftsansvarlige. I det lys er det vigtigt at give den ansvarlige en frihed til at vælge; og ikke indskrænke udbud det af løsninger. Fra Dansk Planteværn bakkes op om de foreslåede strafbestemmelser, idet efterlevelse af IPM-principperne i den enkelte bedrift vil bero på skønsmæssige vurderinger, hvor ideel behandling vil variere fra år til år, hvorfor skemaet ikke må tillægges værdi som en facitliste for ideel behandling — eksempelvis kan valget af en sund sort det ene år vise sig ikke at være det ideelle IPM-valg det efterfølgende år. Der er ikke nødvendigvis et entydigt korrekt valg at træffe, på det tidspunkt, hvor valget træffes: men det bør ikke lægge landmanden til last, hvorfor den foreslåede sanktionsmodel virker rationel. Dansk Planteværn tilslutter sig desuden det fornuftige i, at pointskemaet gøres tilgængeligt for Landbrugsstyrelsens tilsynsførende fm. tilsyn - og i den forbindelse kan gøres til genstand for dialog om de trufne valg i bedriften. Imidlertid vurderes det relevant, at der, på baggrund af allerede indberettede data, fra myndighedshold iværksættes en kortlægningsindsats af erfa ringerne i bedrifterne — både med sigte på at udbrede best practise, og ift. at kunne aner kende de danske planteavleres indsats gennem dokumentation for det høje niveau af IPM tiltag initieret i de danske bedrifter. I I Dansk Planteværns optik bør IPM til enhver tid defineres ved, at der anvendes “den nødven dige dosering’, og ikke som det fremgår af lovforslagets s. 25: ‘Der bør i henhold til IPM-prin cipperne anvendes nedsatte doser”. En konsekvent nedsat dosering kan uomtvisteligt føre til udeblivende effekt — og det kan næppe være ønskværdigt henset til lovforslagets formål om at begrænse anvendelsen af planteværn. For så vidt angår indførelsen af tilskudshjemlen til brug for godkendelse af flere alternative, mindre belastende midler skal branchen ikke undlade at bemærke, at der fra branchens side disse år investeres massivt i udvikling af nye biologiske, mindre belastende alternativer, og at den politiske prioriteringen anerkendes som en positiv og relevant håndsrækning, til at reali sere introduktion af disse midler på det danske marked, hvorfor det med fordel kunne overve Jes at udvide puljen med forventning om større søgning. Dansk Planteværn vil desuden gerne kvittere for muligheden for at indgå i dialog om IPM i mi nisteriets nedsatte følgegruppe til IPM-handlingsplanen. Med venlig hilsen Tanja Andersen Direktør Claus-Peter Clausen Fra: SybHe Kyed <sk@okoiogi.dk> Sendt: 25. oktober 2019 13:37 Til: rnfvm@rnfvm.dk Cc: clcla@rnfvm.dk Emne: Røringssvar t journalnummer 2019-1584 - Kemikalieloven Vedhæftede filer: 191025_sprøjtemiddeournaP_gebyrer_sendtsk,docx Vedhæftet høringssvar fra Økologisk Landsforening Med venlig hUsen Sybille Kyed Landbrugs- og fødevarepol:sk Chef ØKOLOGISK ar id soren nq Sdkeborgvej 260 - 8230 Åcyhøj tlf: 8732 2700 mail: sk@okologi.dk Telephone: +45 87 32 27 00 MobÉl: +45 2465 2392 Ifl0]flP9 IIrrn&.jiiår, Til mfvrn@mfvrn.dk cc. çgjajfvjçlk. 25. oktober 2019 Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring at lov om kemikalier og ophævelse at lov om behandling af oplysninger om brug at plantebeskyttelsesmidler i jordbruget (integreret plantebeskyttelse, indberetning at sprøjtejournal og tilskud til mindre belastende bekæmpelsesmidler mv), journalnummer 2019-1584 Økologisk Landsforening har gennemgået lovforslaget om ændring af lov om kemikalier og ophævelse af lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget og vil med dette svar pege på behovet for, at der indføres krav om, at det skal fremgå af sprøjtejournalen, om bedriften er økologisk, samt at der foretages en tilpasning af gebyrsystemet, så mindre belastende bekæmpelsesmidler ikke bliver uforholdsmæssigt dyre sammenholdt med de mere belastende som følge af, at der opgjort i vægt anvendes mere aktiv stof. Vedrørende sprøjtejournalen, så ønsker Økologisk Landsforening, at det fremgår af indberetning at sprøjtejournalen, hvis bedriften er autoriseret til økologisk produktion. Der er godkendt et begrænset antal midler baseret på naturens egne stoffer eller produkter godkendt til fødevarer. Det vil være hensigtsmæssigt, at det er muligt at trække data på anvendelsesomfanget i økologi, da det gør det nemmere at tage stilling til, om der er behov for nye administrative redskaber og regler for at styre anvendelsen. Økologisk Landsforening foreslår, at kravet om, at det oplyses om bedriften er autoriseret til økologisk drift, indføres i forbindelse med, at der skabes hjemmel i kemikalieloven til at fastsætte indberetningskrav. Vedrørende forslaget om, at der skal være tilskud til forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter og til gehyrbetaling i forbindelse med godkendelse af mindre belastende bekæmpelsesmidler m.v., så vil Økologisk Landsforening ligeledes pege på behovet for at tilpasse systemet for gebyrer på pesticider, så mere skånsomme midler ikke pålægges en relativ stor afgift fordi, de er godkendt til brug i høje doser. Det gælder f.eks. kaliumbicarbonat, der er godkendt til levnedsmidler, kao]in, der er et lermineral og svovl, som kan anvendes i meget større dosis, hvis det udbringes som gødning. Det nuværende afgiftssystem bremser omlægningen fra mere belastende midler til mindre belastende midler, der falder uden for karakteren af gængse plantebeskyttelsesmidfer. Med venlig hilsen Sybille Kye OKOLOGISKLarasfcre ng S’ehorgvej 260. [7s 8230 Tlf 87322700 marI n’37uoko’og.dk DATATI LSYN ET Miljø- og Fødevareministeriet 8. november 2019 Slotshornsgade 12 1216 København K J rr 2319-11-0301 DQk.n’. 41867 - SagsDehand er Sendt til: mfvrn(mfvm.dk Beity HLsied Cc: cida@mfvm.dk og rnjm dk Horing over udkast til lovforslag om ændring at lov om kemikalier Datatilsynet og ophævelse af lov om behandling at oplysninger om brug af sorgergede 28,5 plantebeskyttelsesmidler i jordbruget 1300 København K T 3319 3200 Ved brev at 4. november 2019 har Miljø- og Fødevareministeriet anmodet om Datatilsynets dt@detatrisynetdk datatiisynei dk eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag. CVR 11883729 Datatilsynet forudsætter generelt, at enhver behandling at personoplysninger foranlediget af ovennævnte lovforslag vil ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordnin gen og databeskyttelsesloven. Efter udkastets § 1, nr. 5, bemyndiges miljøministeren henholdsvis ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til at fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttel sesmidler skal indberette oplysninger om brugen at plantebeskyttelsesmidler. Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at der gælder en række grundlæggende prin cipper for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herun der et krav om dataminimering. Dette indebærer bla., at indsamling af personoplysninger skal være nodvendigi i forhold til de formål, hvortil de behandles. Der skal således — i det omfang der er tale om behandling af personoplysninger — tages højde for disse grundlæggende prin cipper ved fastsættelse af regler i medfor af udkastet til lovforslag. Datatilsynet forudsætter endelig at blive hørt i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørel ser og lignende generelle retsforskrifter i medfør af lovforslaget, hvis disse vil have betydning for beskyttelsen at privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. jf. databe skyttelseslovens § 28. Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering. Med venlig hilsen Betty Husted