L 83 - supplerende svar på spm. 10 om, hvor mange personer de foreslåede ændringer af indfødsretslovens § 8 og § 8A omtrentligt vil kunne få betydning for, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
21. januar 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 19327
Akt-id 1143528
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 18. december 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 10
til L 83 efter ønske fra Marie Krarup (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 10 til L 83:
Vil ministeren vurdere, hvor mange personer de foreslåede ændringer af indføds-
retslovens § 8 og § 8A omtrentligt vil kunne få betydning for?
Svar:
I Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af 10. januar 2020 af
spørgsmål 10 til L 83 blev det oplyst, at det ikke havde været muligt for Justitsmi-
nisteriet at svare inden for fristen, hvorfor Justitsministeriets svar ville blive efter-
sendt, når svaret forelå.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 20. januar 2020 modtaget følgen-
de bidrag fra Justitsministeriet:
”Justitsministeriet kan til brug for besvarelsen oplyse følgende:
”Sager om frakendelse af dansk indfødsret efter § 8 A i indfødsrets-
loven indbringes for retten af anklagemyndigheden efter anmod-
ning fra udlændinge- og integrationsministeren, jf. § 8 D i indføds-
retsloven.
Domstolenes vurdering af, om der i en konkret sag skal ske fraken-
delse af statsborgerskab på grund af svig, herunder om en fraken-
delse er proportional, sker herefter efter § 8 A i indfødsretsloven.
Som det fremgår af forslag til lov om ændring af lov om dansk ind-
fødsret og lov om udenrigstjenesten (L 83) vil ændringen af § 8 A i
indfødsretsloven betyde, at det i sager om frakendelse af dansk
statsborgerskab på grund af svig, skal indgå i vurderingen, om fra-
kendelsen har følger, som på en uforholdsmæssig måde påvirker
den normale udvikling af vedkommendes arbejds- og familieliv i
forhold til EU-retten. Dette gælder alene i sager, hvor frakendelsen
Indfødsretsudvalget 2019-20
L 83 supplerende svar på spørgsmål 10
Offentligt
Side 2/2
af dansk statsborgerskab samtidig medfører fortabelse af vedkom-
mendes unionsborgerskab.
Justitsministeriet har ikke oplysninger om antallet af personer, der
vil kunne blive påvirket af ændringen af § 8 A i indfødsretsloven.
Justitsministeriet kan for så vidt angår allerede afgjorte sager oply-
se, at Rigsadvokaten i december 2019 modtog en liste med 14 per-
soner, hvor der i perioden 1993 frem til december 2019 potentielt
kunne være sket frakendelse af statsborgerskab på grund af svig. De
14 personer er fremfundet af Udlændinge- og Integrationsministe-
riet ved en manuel gennemgang.
Rigsadvokaten er ved at undersøge, om der er sket frakendelse af
statsborgerskab for så vidt angår de 14 personer på listen, og hvilke
tiltag EU-Domstolens dom af 12. marts 2019 i sagen C-221/17,
Tjebbes, måtte give anledning til. Der henvises i denne forbindelse
til den vedlagte besvarelse af spørgsmål nr. 5 (Alm. del) fra Indføds-
retsudvalget.””
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen


Ministeren
Side 1/4
10. december 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 15316
Akt-id 1056624
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 16. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 5
(Alm. del) efter ønske fra Mette Thiesen (NB) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
Udlændinge- og integrationsministeren skrev den 11. oktober 2019 til Indføds-
retsudvalget, at ministeriet – på baggrund af en dom afsagt af EU-Domstolen den
12. marts 2019 i sagen C-221/17, Tjebbes – vurderer, at der ”ved beha dli ge af
ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret, som er indgivet inden
ansøgerens fyldte 22. år, vil skulle inddrage en række yderligere momenter med
henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten
af e fortabelse af da sk i dfødsret og der ed u io sborgerskabet.”. Vil i iste-
ren i forlængelse af ovenstående redegøre for, hvad dommen konkret vil betyde
for Danmark, og hvilke konsekvenser dommen vil få for Danmarks muligheder for
at inddrage udlændinges tildelte danske statsborgerskab? Og vil ministeren i for-
længelse heraf oplyse, hvor mange personer/sager, som dommen forventes at
omfatte?
Svar:
1. Det følger af den gældende indfødsretslovs § 8, stk. 1, 1. pkt., at en person, der
er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark og heller ikke har opholdt sig i
Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, fortaber sit
danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, medmindre vedkommende derved
bliver statsløs. Udlændinge- og integrationsministeren kan dog efter ansøgning
indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares, jf. § 8, stk. 1, 2.
pkt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har hidtil administreret bestemmelsen
således, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har foretaget en samlet kon-
kret vurdering af ansøgerens forhold, hvor der lægges vægt på en række faktorer
såsom den samlede længde af ansøgerens ophold i Danmark, og om ansøgeren i
øvrigt har en tilknytning til Danmark eksempelvis gennem kontakt til danske
slægtninge eller gennem danske foreninger mv. Der er imidlertid ikke i denne
praksis lagt vægt på den mulige påvirkning af den pågældendes familie- og ar-
bejdsliv mv. i andre EU-lande.
Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Indfødsretsudvalget 2019-20
L 83 supplerende svar på spørgsmål 10
Offentligt
Side 2/4
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tjebbes-dommen
ikke er til hinder for, at der opretholdes en ordning som den, der er fastlagt ved
indfødsretslovens § 8, stk. 1, der indebærer, at danske statsborgere, der er født i
udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under for-
hold, der tyder på samhørighed med Danmark, skal indgive en ansøgning inden
det fyldte 22. år for at bevare den danske indfødsret. Det skyldes, at den danske
ordning inden det fyldte 22. år netop giver mulighed for en individuel prøvelse,
således som efterspurgt af EU-Domstolen i Tjebbes-dommen. Der stilles med
dommen tilsyneladende ikke krav om, at en sådan prøvelse løbende skal være
mulig. Spørgsmålet kan dog give anledning til tvivl, navnlig i lyset af de forskelle,
der er mellem den nederlandske ordning, som var anledning til EU-Domstolens
dom, og bestemmelsen i indfødsretslovens § 8, stk. 1. Der kan i den forbindelse
navnlig henvises til, at den nederlandske ordning gav mulighed for løbende at
bevare statsborgerskabet ved at indgive ansøgning om et rejsedokument eller
andet dokument, der bekræfter det nederlandske statsborgerskab.
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse indebærer Tjebbes-
dommen derimod, at ministeriet ved behandlingen af sådanne ansøgninger om
bevis for bevarelse af dansk indfødsret vil skulle inddrage en række yderligere
momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i
forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk indfødsret og dermed unionsbor-
gerskabet.
Ministeriet skal således endvidere tage stilling til tilknytningsmomenter, der knyt-
ter sig til øvrige EU-lande, og vil i hver enkelt sag skulle foretage en konkret vurde-
ring af, om virkningerne i forhold til EU-retten af fortabelsen af unionsborgerska-
bet er proportionale med formålet med fortabelsen. Det skal indgå i en sådan
proportionalitetsvurdering, om fortabelsen af statsborgerskab har følger, som på
en uforholdsmæssig måde – i forhold til det mål, som den nationale lovgivning
forfølger – påvirker den normale udvikling af vedkommendes familie- og arbejds-
liv i forhold til EU-retten.
For så vidt angår børn til de personer, der fortaber det danske statsborgerskab
efter bestemmelsen i indfødsretslovens § 8, stk. 1, og hvor barnet har erhvervet
det danske statsborgerskab fra denne forælder, skal Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet desuden i forbindelse med den individuelle undersøgelse af foræl-
derens sag tage hensyn til barnets tarv som fastsat i chartrets artikel 24, jf. dom-
mens præmis 47.
Tidligere danske statsborgere, der er fyldt 22 år den 1. november 1993 eller sene-
re, og som har søgt om at bevare dansk statsborgerskab inden det fyldte 22. år, og
som har modtaget en afgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om
fortabelse af statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8, hvorved de også miste-
de deres unionsborgerskab, vil kunne anmode Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet om at genoptage deres ansøgning, forudsat at fortabelsen havde virkninger
i forhold til EU-retten.
Side 3/4
Det følger endvidere af Tjebbes-dommen, at det i sager om frakendelse af dansk
statsborgerskab ved dom i medfør af indfødsretslovens § 8 A (frakendelse pga.
svig) og § 8 B, stk. 1-2 (frakendelse pga. visse former for kriminalitet, bl.a. terror),
hvor frakendelse af dansk statsborgerskab samtidig medfører fortabelse af ved-
kommendes unionsborgerskab, endvidere skal indgå i vurderingen, om frakendel-
sen af statsborgerskab har følger, som på en uforholdsmæssig måde – i forhold til
det mål, som lovgivningen forfølger – påvirker den normale udvikling af vedkom-
mendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten. Der skal således også indgå
tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande i proportionalitetsvurde-
ringen.
Princippet er grundlæggende det samme for så vidt angår sager om administrativ
fratagelse af dansk statsborgerskab på baggrund af handlinger til alvorlig skade for
landets vitale interesser, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.
Det vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvor meget vægt der læg-
ges på de EU-retlige konsekvenser for den berørte i vurderingen af, om et stats-
borgerskab kan fratages mv. Men det er vurderingen, at f.eks. terrorrelateret kri-
minalitet og handlinger til alvorlig skade for landets vitale interesser fortsat vil
veje meget tungt i den samlede proportionalitetsvurdering, også når en fraken-
delse har konsekvenser i forhold til EU-retten.
I praksis indebærer Tjebbes-dommen med andre ord, at der ved vurderingen af en
ansøgning om bevis for bevarelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 8
og ved vurderingen af, om et statsborgerskab kan fratages eller frakendes efter
indfødsretslovens § 8 A eller § 8 B, også skal indgå tilknytningselementer til øvrige
EU-lande, f.eks. om den berørte person efter sin fortabelse af unionsborgerskabet
udsættes for vanskeligheder ved at opretholde en familie- eller beskæftigelses-
mæssig tilknytning i et (eller flere) medlemsland(e), der allerede er opbygget un-
der unionsborgerens udøvelse af retten til fri bevægelighed i EU.
Der henvises i øvrigt til Orientering om behandlingen af ansøgninger om bevis for
bevarelse af dansk indfødsret efter EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes
(IFU Alm. del – bilag 6).
2. Udlændinge- og Integrationsministeriet satte efter afsigelsen af dommen den
12. marts 2019 og frem til orienteringen af Folketingets Indfødsretsudvalg den 11.
oktober 2019 13 sager om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab i bero. I
alle 13 sager var der tale om, at en person ved at fortabe sit danske statsborger-
skab også fortabte sit unionsborgerskab, hvorfor dommen kunne have betydning
for behandlingen af disse sager.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er herudover ikke i besiddelse af oplys-
ninger, som kan give et indtryk af, hvor mange sager om bevis for bevarelse af
dansk indfødsret dommen forventes at have en indvirkning på.
Side 4/4
3. For så vidt angår Tjebbes-dommens konsekvenser for frakendelser af statsbor-
gerskab ved dom har Udlændinge- og Integrationsministeriet desuden til brug for
besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag Justitsministeriet, der har oplyst
følgende:
"Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bi-
drag fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:
Ved e-mail af 15. november 2019 meddelte Rigsadvokaten samtlige
statsadvokater, chefanklagere og chefpolitiinspektører, at i sager,
hvor der skal nedlægges påstand om frakendelse af dansk statsbor-
gerskab efter indfødsretslovens § 8 A eller § 8 B, og hvor personen
ikke har statsborgerskab i et andet EU-land, skal politi og anklage-
myndighed også være opmærksomme på, at pågældende ved fra-
kendelse af det danske statsborgerskab ligeledes mister sit unions-
borgerskab. Derfor skal tilknytningselementer til andre EU-lande
belyses i forbindelse med politiets udfærdigelse af afhøringsrappor-
ter efter udlændingelovens § 26. Herefter skal oplysningerne indgå
i anklagerens proportionalitetsvurdering ved stillingtagen til ned-
læggelse af påstand om frakendelse af dansk statsborgerskab efter
indfødsretslovens § 8 A eller § 8 B.
For så vidt angår de straffesager, der allerede er afgjort med fra-
kendelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8 A el-
ler § 8 B, er Rigsadvokaten i gang med at vurdere, hvilke tiltag EU-
Domstolens dom af 12. marts 2019 i sagen C-221/17, Tjebbes, måt-
te give anledning til."
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen