Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 16. januar 2020

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24172

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l83/20191_l83_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 16. januar 2020
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om
    udenrigstjenesten
    (Børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af
    dansk indfødsret og begrænsning af adgang til bistand fra udenrigstjenesten m.v.)
    [af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
    1. Ændringsforslag
    Dansk Folkeparti har stillet 4 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V og KF) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (RV, SF og EL) indstiller lovfor-
    slaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
    stemme imod de stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal (DF og NB) indstiller lovforslaget til
    vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Alternativet, Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
    Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det
    er fornuftigt, at børn, der fødes i områder, hvor terrororgani-
    sationer er part i en væbnet konflikt, ikke automatisk bliver
    danske statsborgere. Børnenes forældre svigter Danmark
    ved at kæmpe for en terrororganisation, og de bør dermed
    ikke kunne videregive et dansk statsborgerskab til deres
    børn. For hvordan skal børnene få et forhold til Danmark,
    når de f.eks. er født og opvokset i et område kontrolleret af
    islamisk stat? DF ønsker endvidere denne del af lovforslaget
    skærpet, således at barnet under ingen omstændigheder op-
    når dansk statsborgerskab, heller ikke, selv om det bliver
    statsløst. DF har fremsat et ændringsforslag herom.
    DF kan ikke støtte den del af L 83, der drejer sig om føl-
    gerne af den såkaldte Tjebbesdom ved EU-Domstolen og de
    deraf følgende foreslåede ændringer i indfødsretslovens § 8,
    da DF ikke ønsker, at EU-Domstolen skal have yderligere
    indflydelse på dansk ret.
    Nye Borgerlige
    Nye Borgerliges medlem af udvalget ser flere af tiltagen-
    de i L 83 som skridt i den rigtige retning. Det er sund for-
    nuft, at bipersoner fremover skal opfylde de samme vandel-
    skrav som den person, de erhverver dansk statsborgerskab
    gennem, og at børn af IS-terrorister ikke længere automatisk
    erhverver dansk statsborgerskab.
    Nye Borgerlige er bevidste om faren for, at børn af IS-
    terrorister i fremtiden kan fungere som anker for deres for-
    ældres familiesammenføring til Danmark. Denne risiko vil
    bestå, så længe Danmark ikke tager et opgør med internatio-
    nale konventioner og insisterer på danskernes ret til sikker-
    hed og selvbestemmelse.
    Nye Borgerlige konstaterer, at lovforslaget vil få en be-
    grænset gennemslagskraft. Statsløsekonventionen vil bety-
    de, at Danmark automatisk tildeler statsborgerskab, hvis ik-
    ke et andet statsborgerskab opnås ved fødslen. Loven hviler
    således på den tvivlsomme forudsætning, at en opholdsstat
    vil føle sig forpligtet til at tildele statsborgerskab til perso-
    ner, der er indrejst ulovligt på dens territorium for der at del-
    tage i en væbnet konflikt.
    Endelig ser Nye Borgerlige med stor ærgrelse på, at lov-
    forslaget lægger op til at inddrage en EU-retlig bedømmelse
    i sager om fortabelse af dansk statsborgerskab. EU skal al-
    drig bestemme, hvem der er statsborger i Danmark.
    Til lovforslag nr. L 83 Folketinget 2019-20
    AX024172
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (NB):
    Til titlen
    1) I undertitlen udgår », fortabelse af dansk indfødsret«.
    [Konsekvensændring]
    Til § 1
    2) I det under nr. 2 foreslåede § 1, stk. 2., udgår », med-
    mindre barnet derved bliver statsløs«.
    [Fratagelse af statsborgerskab fra børn, der alene har dansk
    statsborgerskab]
    3) Nr. 7 udgår.
    [Undladelse af vurdering af virkningerne i forhold til EU-
    retten]
    4) Nr. 8 udgår.
    [Undladelse af vurdering af virkningerne i forhold til EU-
    retten]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Ændringsforslaget er en konsekvens af det under nr. 3
    stillede ændringsforslag.
    Til nr. 2
    Ændringsforslaget indebærer, at det bliver muligt at fra-
    tage dansk statsborgerskab fra børn, der fødes i områder,
    hvor det er ulovligt at indrejse eller opholde sig, selv om
    barnet derved bliver statsløst.
    Til nr. 3
    Ændringsforslag nr. 7 i L 83 har til formål via bemærk-
    ninger at give mulighed for, at myndighederne ved behand-
    lingen af sager om frakendelse af dansk statsborgerskab ved
    svig og behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse
    af dansk indfødsret vil skulle foretage en individuel prøvelse
    af virkningerne i forhold til EU-retten og dermed af unions-
    borgerskabet i forbindelse med frakendelse eller fortabelse
    af dansk indfødsret. Nærværende ændringsforslag betyder,
    at denne prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten,
    herunder unionsborgerskabet, ikke skal foretages.
    Til nr. 4
    Ændringsforslaget indebærer, at der ikke skal foretages
    en selvstændig, konkret vurdering af virkningerne for barnet
    og dets familiemedlemmer i forhold til EU-retten, herunder
    unionsborgerskabet.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 12. december 2019 og var
    til 1. behandling den 17. december 2019. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudval-
    get.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
    sendte den 15. oktober 2019 dette udkast til udvalget, jf.
    IFU alm. del – bilag 8. Den 12. december 2019 sendte ud-
    lændinge- og integrationsministeren høringssvarene og et
    høringsnotat til udvalget. Udenrigsministeren sendte ligele-
    des høringssvar og et høringsnotat til udvalget den 12. de-
    cember 2019.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor-
    slaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig
    henvendelse om lovforslaget.
    Deputationer
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget en deputa-
    tion, der mundtligt over for udvalget har redegjort for sin
    holdning til lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 20 spørgsmål
    til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva-
    relse, som ministeren har besvaret.
    Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S)
    Rasmus Horn Langhoff (S) Nils Sjøberg (RV) Halime Oguz (SF) Peder Hvelplund (EL) Jan E. Jørgensen (V) nfmd.
    Morten Dahlin (V) Marcus Knuth (KF) Martin Geertsen (V) Marie Krarup (DF) fmd. Morten Messerschmidt (DF)
    Rasmus Jarlov (KF) Mette Thiesen (NB)
    2
    Alternativet, Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 42
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Alternativet (ALT) 5
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3