Fremsat den 17. januar 2020 af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 17. januar 2020 af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser
(Ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse)
§ 1
I lov om adgangsregulering ved videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august
2017, som ændret ved § 11 i lov nr. 311 af 25. april 2018,
foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 2, udgår », herunder om regulering af adgang til
ny videregående uddannelse for personer, der har gennem-
ført en videregående uddannelse«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2020.
Lovforslag nr. L 96 Folketinget 2019-20
Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 2019-4725
CE000908
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for FN᾽s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 2. december 2019 indgik regeringen (Socialdemokrati-
et), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten
og Alternativet aftale om finansloven for 2020. Lovforslaget
er en konsekvens heraf og har til formål at ophæve reglerne
om begrænsning af dobbeltuddannelse – det såkaldte uddan-
nelsesloft.
Fri og lige adgang til uddannelse er en grundpille i det dan-
ske velfærdssamfund.
Regeringen ønsker at investere i uddannelse, så vores unge
kan udfolde og udfordre sig så meget, som de kan – og så
hver ny generation går en bedre fremtid i møde end den for-
rige.
Begrænsning af dobbeltuddannelse, også kaldet uddannel-
sesloftet, bidrager til at presse de unge i forbindelse med ud-
dannelsesvalg. Det ønsker regeringen at gøre op med.
Det ligger regeringen på sinde at fremme de unges trivsel.
En ophævelse af uddannelsesloftet kan være med til at un-
derstøtte denne ambition.
Det skal derfor igen være muligt at gennemføre mere end én
fuldt statsfinansieret videregående uddannelse, således at
personer, der har gennemført en videregående uddannelse,
som udgangspunkt kan gennemføre en ny videregående ud-
dannelse på samme eller et lavere niveau. Dette vil svare til
retstilstanden inden den 1. februar 2017, hvor reglerne om
begrænsning af dobbeltuddannelse trådte i kraft.
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse
2.1.1. Gældende ret
Uddannelses- og forskningsministeren er bemyndiget til at
fastsætte regler om adgangsregulering ved institutioner med
videregående uddannelser, herunder om regulering af ad-
gang til ny videregående uddannelse for personer, der har
gennemført en videregående uddannelse. Der henvises til §
1, stk. 2, i lov om adgangsregulering ved videregående ud-
dannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august 2017,
som ændret ved § 11 i lov nr. 311 af 25. april 2018.
Bemyndigelsen omfatter adgang til uddannelser ved univer-
siteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime
uddannelsesinstitutioner samt videregående kunstneriske ud-
dannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet.
Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fast-
sætte regler om adgang til de videregående uddannelser i
henhold til bemyndigelser i lovene for de enkelte videregå-
ende uddannelsesområder. Der henvises til § 8, stk. 1, 1.
pkt., i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7.
august 2019, § 22, stk. 1, nr. 4, i lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, § 10, stk. 1,
nr. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinsti-
tutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, og
§ 12, stk. 1, nr. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019.
Med bemyndigelserne i lov om adgangsregulering ved vide-
regående uddannelser og i lovene for de enkelte videregåen-
de uddannelsesområder er der udstedt en række bekendtgø-
relser om adgang til de videregående uddannelser på Uddan-
nelses- og Forskningsministeriets område. Bekendtgørelser-
ne fastlægger regler om adgangskrav, optagelse, indskriv-
ning og orlov m.v.
Med lov nr. 1742 af 27. december 2016 om ændring af lov
om adgangsregulering ved videregående uddannelser blev
den hidtidige bemyndigelse til at fastsætte regler om ad-
2
gangsregulering ved institutioner med videregående uddan-
nelser udvidet, således at lovens § 1, stk. 1 (nu § 1, stk. 2),
også omfatter en bemyndigelse til at fastsætte regler om re-
gulering af adgang til ny videregående uddannelse for perso-
ner, der har gennemført en videregående uddannelse.
Initiativet bag denne lovændring blev betegnet begrænsning
af dobbeltuddannelse. Initiativet omtales også som ”uddan-
nelsesloftet”.
Lovændringen havde til formål at begrænse dobbeltuddan-
nelse ved at regulere adgangen til videregående uddannelse
for personer, der allerede havde gennemført en videregående
uddannelse på samme eller højere niveau. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, stk. 1, i lov nr. 1742 af 27. decem-
ber 2016 om ændring af adgangsreguleringsloven, jf. Folke-
tingstidende 2016-17, A, L 69 som fremsat, side 6-7. Med
lovændringen skulle det således som udgangspunkt ikke
længere være muligt at gennemføre mere end én fuldt stats-
finansieret videregående uddannelse på samme eller et lave-
re niveau end den uddannelse, som personen allerede havde
gennemført.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om regulering af ad-
gang til ny videregående uddannelse for personer, der har
gennemført en videregående uddannelse (begrænsning af
dobbeltuddannelse), blev udmøntet ved at indsætte nye be-
stemmelser i bekendtgørelserne om adgang til de videregå-
ende uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeri-
ets område.
Begrænsning af dobbeltuddannelse indebærer, at personer,
der har gennemført en videregående uddannelse med fuld
statsfinansiering, som udgangspunkt ikke kan optages på en
ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau
med fuld statsfinansiering på Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets område.
Begrænsning af dobbeltuddannelse omfatter adgang til hele,
videregående uddannelser uden deltagerbetaling, dvs. ud-
dannelser, der finansieres med fuldt statstilskud i form af
heltidstaxameter, på Uddannelses- og Forskningsministeri-
ets område.
Begrænsning af dobbeltuddannelse indskrænker ikke mulig-
hederne for at få adgang til uddannelse på højere niveau.
Begrænsning af dobbeltuddannelse indskrænker heller ikke
mulighederne for at få adgang til uddannelse inden for efter-
og videreuddannelsessystemet, idet disse uddannelser finan-
sieres med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling.
Der er visse undtagelser til reglerne om begrænsning af dob-
beltuddannelse. Undtagelserne gælder for personer, der på-
begynder en ny videregående uddannelse mindst 6 år efter
afslutning af den første videregående uddannelse, for perso-
ner, der af helbredsmæssige årsager ikke længere kan an-
vende en tidligere gennemført videregående uddannelse på
arbejdsmarkedet, og for personer, der har en videregående
uddannelse, der er forældet, dvs. ændret væsentligt eller
bortfaldet.
Herudover kan konkrete, videregående uddannelser undta-
ges fra begrænsning af dobbeltuddannelse, når dette findes
begrundet i samfundsmæssige hensyn, eksempelvis et sær-
ligt arbejdsmarkedsbehov for personer med den pågældende
uddannelse. De undtagne uddannelser fremgår af bilag til de
relevante adgangsbekendtgørelser for de videregående ud-
dannelser. For optagelsen 2019 var der undtaget 3 erhvervs-
akademiuddannelser, 4 professionsbacheloruddannelser, 10
bacheloruddannelser og 19 kandidatuddannelser.
Der henvises til § 2 i bekendtgørelse nr. 17 af 9. januar 2020
om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professions-
bacheloruddannelser, § 2 i bekendtgørelse nr. 23 af 9. januar
2020 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på
heltid (adgangsbekendtgørelsen) og § 2 i bekendtgørelse nr.
28 af 13. januar 2020 om adgang til videregående kunstneri-
ske uddannelser tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørel-
sen). Der henvises endvidere til bemærkningerne til lov nr.
1742 af 27. december 2016 om ændring af adgangsregule-
ringsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 69 som
fremsat.
De enkelte videregående uddannelsesinstitutioner bestem-
mer som udgangspunkt selv, hvor mange studerende institu-
tionen vil optage på de uddannelser, som institutionen udby-
der. Ministeren kan dog fastlægge et maksimalt antal studie-
pladser (eller studerende) for den enkelte uddannelse. Dette
betegnes dimensionering.
Der henvises til § 4, stk. 5, i universitetsloven, § 25 i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinsti-
tutioner (§ 16 c, stk. 1, for så vidt angår Designskolen Kol-
ding) og § 12 b i lov om maritime uddannelser.
Der henvises endvidere til § 40 i bekendtgørelse nr. 17 af 9.
januar 2020 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, § 43 i bekendtgørelse nr.
23 af 9. januar 2020 om adgang til universitetsuddannelser
tilrettelagt på heltid (adgangsbekendtgørelsen) og § 42 i be-
kendtgørelse nr. 28 af 13. januar 2020 om adgang til videre-
gående kunstneriske uddannelser tilrettelagt på heltid (ad-
gangsbekendtgørelsen).
De gældende bemyndigelser til at dimensionere antallet af
studiepladser (eller studerende) på videregående uddannel-
ser gælder generelt for den enkelte uddannelse. Fastsættelse
af dimensionering inddrager ikke den enkelte ansøgers ud-
dannelsesmæssige baggrund og eventuelle tidligere uddan-
nelsesforløb på videregående niveau.
De bekendtgørelsesregler, der udmøntede bemyndigelsen til
at fastsætte regler om begrænsning af dobbeltuddannelse,
trådte i kraft den 1. februar 2017.
Frem til den 1. februar 2017 indeholdt de ovennævnte be-
kendtgørelser om adgang til de videregående uddannelser
den såkaldte ”kandidatregel”. I henhold til denne regel kun-
ne ansøgere, der havde afsluttet en kandidatuddannelse, kun
optages på en ny videregående uddannelse, hvis der var le-
3
dige pladser. Reglen indebar, at ansøgere, der havde afslut-
tet en kandidatuddannelse, kunne søge optagelse på videre-
gående uddannelser med frit optag, mens adgang til uddan-
nelser med et begrænset antal studiepladser ikke var mulig,
med mindre der var ledige pladser på den enkelte uddannel-
se. Reglen omfattede ansøgere med kandidatuddannelser,
uanset i hvilket land kandidatuddannelsen var gennemført.
De videregående uddannelsesinstitutioner kunne dispensere
fra kandidatreglen, hvis der forelå usædvanlige forhold.
Der henvises til § 12 i den dagældende bekendtgørelse nr.
257 af 18. marts 2015 om adgang til bacheloruddannelser
ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen), § 11
i den dagældende bekendtgørelse nr. 258 af 18. marts 2015
om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kan-
didatadgangsbekendtgørelsen), § 13 i den dagældende be-
kendtgørelse nr. 248 af 13. marts 2015 om adgang til er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser, § 12 i den dagældende bekendtgørelse nr. 253 af 13.
marts 2015 om adgang til bacheloruddannelser ved de vide-
regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddan-
nelses- og Forskningsministeriets område og § 11 i den da-
gældende bekendtgørelse nr. 254 af 13. marts 2015 om ad-
gang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneri-
ske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets område.
Kandidatreglen blev i et vist omfang overflødiggjort af reg-
lerne om begrænsning af dobbeltuddannelse. Endvidere ville
administration af reglen sammen med administration af reg-
lerne om begrænsning af dobbeltuddannelse have været
unødigt kompliceret set i forhold til den forventede virk-
ning. Derfor blev reglen ophævet den 1. februar 2017,
samtidig med at reglerne om begrænsning af dobbeltuddan-
nelse trådte i kraft ved ændring af de nævnte bekendtgørel-
ser om adgang til videregående uddannelser.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det skal igen være muligt at gennemføre mere end én fuldt
statsfinansieret videregående uddannelse.
Personer, der har gennemført en videregående uddannelse,
skal som udgangspunkt ikke forhindres i at gennemføre en
ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau.
Med henblik på at bidrage til udmøntning af den politiske
aftale af 2. december 2019 om finansloven for 2020 foreslås
det derfor med § 1, nr. 1, at ophæve reglen i adgangsregule-
ringsloven om, at uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om regulering af adgang til ny videregående
uddannelse for personer, der har gennemført en videregåen-
de uddannelse.
Som en konsekvens af det foreslåede vil de administrativt
fastsatte regler om begrænsning af dobbeltuddannelse blive
ophævet. Dette vil ske med ændring af bekendtgørelserne
om adgang til de videregående uddannelser.
Det er ministeriets opfattelse, at en fri og lige adgang til ud-
dannelse indebærer, at personer, som ikke har gennemført
en videregående uddannelse, ikke skal kunne blive fortrængt
fra en studieplads på en uddannelse, hvor vedkommende op-
fylder adgangskravene, af en person, som allerede har gen-
nemført en kandidatuddannelse.
På den baggrund er det hensigten, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren med hjemmel i adgangsreguleringslovens §
1, stk. 2, og i bemyndigelser i lovene for de enkelte videre-
gående uddannelsesområder vil fastsætte regler om, at ansø-
gere, der har afsluttet en kandidatuddannelse, kun kan opta-
ges på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige
pladser. Det er endvidere hensigten, at ministeren vil fast-
sætte, at de videregående uddannelsesinstitutioner kan dis-
pensere fra disse regler, hvis der foreligger usædvanlige for-
hold.
Dette vil svare til at genindføre den såkaldte kandidatregel,
jf. herom afsnit 2.1.1.
Dermed svarer det foreslåede samlet set til retstilstanden in-
den den 1. februar 2017, hvor reglerne om begrænsning af
dobbeltuddannelse trådte i kraft, og hvor kandidatreglen
blev ophævet.
Det foreslås, at de foreslåede ændringer træder i kraft den 1.
marts 2020 med henblik på, at der snarest derefter kan fore-
tages nødvendige ændringer af bekendtgørelserne om ad-
gang til de videregående uddannelser. Dermed vil ændrin-
gerne kunne få virkning fra og med optagelsen til de videre-
gående uddannelser sommeren 2020. Det bemærkes hertil,
at det normalt er muligt at indgive ansøgning om optagelse
på en videregående uddannelse via den obligatoriske digita-
le optagelsesportal, www.optagelse.dk, allerede fra den 1.
februar.
3. Konsekvenser for FN᾽s verdensmål
En ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse vurde-
res at understøtte delmål nr. 4.4., hvorefter antallet af unge
og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske
og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer, for beskæf-
tigelse, gode job og iværksætteri, skal øges væsentligt inden
2030. Initiativet vurderes alt andet lige at kunne medvirke
til, at flere personer får mulighed for at supplere og udbygge
deres uddannelsesmæssige kompetencer på et videregående
niveau.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Forslaget skønnes at generere merudgifter på 70 mio. kr. i
2020, 290 mio. kr. i 2021, 350 mio. kr. i 2022 og 370 mio.
kr., når virkningen er fuldt indfaset i 2023, jf. aftale om fi-
nanslov for 2020. Heri indgår virkningen for uddannelsestil-
skud, udgifter til SU m.v. og virkningen for arbejdsudbud-
det.
4
Det er lagt til grund, at den fuldt indfasede virkning af lov-
forslaget er, at antallet af personer, der tager mere end én or-
dinær videregående heltidsuddannelse på samme eller lavere
niveau, vil svare til det gennemsnitlige niveau i 2012-2016.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kom-
muner og regioner.
Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lov-
givning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. december
2019 til den 18. december 2019 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Akkredite-
ringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Borgerlige Studerende
Copenhagen Business School – Handelshøjskolen, CO-Sø-
fart, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalue-
ringsinstitut, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dan-
marks Tekniske Universitet, Danmarks Vejlederforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk
Industri, Dansk Metal, Dansk Magisterforening, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske
Handicaporganisationer, Danske Professionshøjskoler, Dan-
ske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer – FSR,
Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, De-
signskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Konge-
lige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design
og Konservering, Det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskab, Djøf, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi
Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi
Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi
Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Acade-
my, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Forbundet af
Offentlige Ansatte (FOA), Fredericia Maskinmesterskole,
Frit Forum, HK/Stat, Ingeniørforeningen, IDA, IT-Universi-
tetet i København, KL, Konservative Studerende, Køben-
havns Erhvervsakademi, Københavns Professionshøjskole,
Københavns Universitet, Lederne, Lærernes Centralorgani-
sation, Lærerstuderendes Landskreds, Maskinmesterskolen
København, Maskinmesterstuderendes Landsråd, Maskin-
mestrenes Forening, Marstal Navigationsskole, MARTEC,
Metal Søfart, Professionshøjskolen Absalon, Pædagogstude-
rendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunst-
neriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de
maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet,
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-
cheloruddannelser, Sammenslutningen af Danske Socialråd-
giverstuderende, SIMAC, Skoleskibet Georg Stage, Studie-
valg Danmark, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universi-
tet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens
Ledere, Teknisk Landsforbund, Tekniq, 3F Fagligt Fælles
Forbund, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole,
Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, University
College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA
University College, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet
og Aarhus Maskinmesterskole.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
(hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Stat:
2020: 70 mio. kr.
2021: 290 mio. kr.
2022: 350 mio. kr.
2023: 370 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
5
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering / Går videre end mi-
nimumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Uddannelses- og forskningsministeren er efter § 1, stk. 2, i
lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august 2017, som ændret
ved § 11 i lov nr. 311 af 25. april 2018, bemyndiget til at
fastsætte regler om adgangsregulering ved institutioner med
videregående uddannelser, herunder om regulering af ad-
gang til ny videregående uddannelse for personer, der har
gennemført en videregående uddannelse.
Bemyndigelsen omfatter adgang til uddannelser ved videre-
gående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fast-
sætte regler om adgang til de videregående uddannelser i
henhold til bemyndigelser i lovene for de enkelte videregå-
ende uddannelsesområder, dvs. universitetsloven, lov om er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinsti-
tutioner og lov om maritime uddannelser.
Med lov nr. 1742 af 27. december 2016 om ændring af lov
om adgangsregulering ved videregående uddannelser omfat-
ter bestemmelsen i lovens § 1, stk. 2 (oprindeligt § 1, stk. 1),
også bemyndigelse til at fastsætte regler om regulering af
adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har
gennemført en videregående uddannelse (begrænsning af
dobbeltuddannelse). Bemyndigelsen er udmøntet ved regler
i bekendtgørelserne om adgang til de videregående uddan-
nelser.
Begrænsning af dobbeltuddannelse indebærer, at personer,
der har gennemført en videregående uddannelse med fuld
statsfinansiering, som udgangspunkt ikke kan optages på en
ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau
med fuld statsfinansiering på Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets område. Der henvises til bemærkningerne til §
1, stk. 1, i lov nr. 1742 af 27. december 2016 om ændring af
adgangsreguleringsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, A,
L 69 som fremsat, side 6-7.
Begrænsning af dobbeltuddannelse omfatter adgang til hele,
videregående uddannelser uden deltagerbetaling, dvs. ud-
dannelser, der finansieres med fuldt statstilskud i form af
heltidstaxameter, på Uddannelses- og Forskningsministeri-
ets område.
Som følge af reglerne om begrænsning af dobbeltuddannel-
se kan personer, der har gennemført en erhvervsakademiud-
dannelse, som udgangspunkt ikke optages på en ny er-
hvervsakademiuddannelse. Endvidere kan personer, der har
gennemført en professionsbacheloruddannelse, som ud-
gangspunkt ikke optages på en erhvervsakademiuddannelse,
en ny professionsbacheloruddannelse eller på en bachelor-
uddannelse på et universitet. Herudover kan personer, der
har gennemført en bacheloruddannelse, som udgangspunkt
ikke optages på en erhvervsakademiuddannelse, en professi-
onsbacheloruddannelse eller på en ny bacheloruddannelse.
Endeligt kan personer, der har gennemført en kandidatud-
dannelse, som udgangspunkt ikke optages på en erhvervs-
akademiuddannelse, en bachelor- eller professionsbachelor-
uddannelse eller en ny kandidatuddannelse.
Med dette lovforslags § 1, nr. 1, foreslås det at ophæve reg-
len i adgangsreguleringslovens § 1, stk. 2, om, at uddannel-
ses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om regule-
ring af adgang til ny videregående uddannelse for personer,
der har gennemført en videregående uddannelse.
Det foreslåede indebærer, at de administrativt fastsatte reg-
ler om begrænsning om dobbeltuddannelse bliver ophævet.
Det foreslåede vil medføre, at personer, der har gennemført
en videregående uddannelse med fuld statsfinansiering, som
udgangspunkt ikke forhindres i at blive optaget på en ny vi-
deregående uddannelse på samme eller lavere niveau med
fuld statsfinansiering på Uddannelses- og Forskningsmini-
steriets område.
Herudover er det hensigten, at uddannelses- og forsknings-
ministeren med hjemmel i adgangsreguleringslovens § 1,
stk. 2, og i bemyndigelser i lovene for de enkelte videregå-
ende uddannelsesområder vil fastsætte regler om, at ansøge-
re, der har afsluttet en kandidatuddannelse, kun kan optages
på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige plad-
ser. Det er endvidere hensigten, at det vil blive fastsat, at de
videregående uddannelsesinstitutioner kan dispensere fra
disse regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Dette
6
vil indebære, at ansøgere, der har afsluttet en kandidatud-
dannelse, kan søge optagelse på videregående uddannelser
med frit optag, mens adgang til uddannelser med et begræn-
set antal studiepladser ikke er mulig, medmindre der er le-
dige pladser på den enkelte uddannelse. Det er hensigten, at
reglerne vil omfatte ansøgere med kandidatuddannelser,
uanset i hvilket land kandidatuddannelsen er gennemført.
Dette vil svare til at genindføre den såkaldte kandidatregel,
jf. herom afsnit 2.1.1., der var gældende i en årrække frem
til 1. februar 2017.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.1.
Til § 2
Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den
1. marts 2020.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
den lov, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i
kraft for Færøerne eller Grønland.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august 2017, som ænd-
ret ved § 11 i lov nr. 311 af 25. april 2018, foretages følgen-
de ændring:
§ 1. ---
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om adgangsregulering ved institutioner
med videregående uddannelser, herunder om regulering af
adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har
gennemført en videregående uddannelse.
1. I § 1, stk. 2, udgår », herunder om regulering af adgang til
ny videregående uddannelse for personer, der har gennem-
ført en videregående uddannelse«.
Stk. 3-5. ---
8