Skriftlig fremsættelse (17. januar 2020)

Tilhører sager:

Aktører:


    CE907

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l96/20191_l96_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (17. januar 2020)
    Uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering
    ved videregående uddannelser (Ophævelse af begrænsning
    af dobbeltuddannelse)
    (Lovforslag nr. L 96)
    Lovforslaget udmønter den del af aftalen om finanslov
    for 2020 indgået mellem regeringen og Radikale Venstre,
    Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet den 2.
    december 2019, der omhandler afskaffelse af uddannelses-
    loftet.
    Begrænsning af dobbeltuddannelse, også kaldet uddan-
    nelsesloftet, har haft nogle uhensigtsmæssige konsekvenser
    og har bidraget til at presse de unge i forbindelse med deres
    uddannelsesvalg.
    Derfor foreslås det, at det igen skal være muligt at gen-
    nemføre mere end én fuldt statsfinansieret videregående ud-
    dannelse. Dermed kan personer, der har gennemført en vide-
    regående uddannelse, som udgangspunkt gennemføre en ny
    videregående uddannelse på samme eller et lavere niveau.
    Med lovforslaget genindføres retstilstanden fra før den 1.
    februar 2017, hvor reglerne om begrænsning af dobbeltud-
    dannelse trådte i kraft.
    Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. marts 2020.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 96 Folketinget 2019-20
    Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 2019-4725
    CE000907