Fremsat den 16. januar 2020 af miljøministeren (Lea Wermelin)

Fremsat den 16. januar 2020 af miljøministeren (Lea Wermelin)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kemikalier og ophævelse af lov om behandling af
oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget
(Integreret plantebeskyttelse, indberetning af sprøjtejournal og tilskud til mindre belastende bekæmpelsesmidler m.v.)
§ 1
I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26.
januar 2017, foretages følgende ændringer:
1. Fodnote 1 og 2 til lovens titel ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af
12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked,
EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober
2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bære-
dygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L
309, side 41, som ændret senest ved Kommissionens direk-
tiv 2019/782/EU af 15. maj 2019 om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF for så vidt an-
går fastsættelse af harmoniserede risikoindikatorer, EU-Ti-
dende 2019, nr. L 127, side 4.«
2. Overskriften før § 36 affattes således:
»Afgift, gebyr og tilskud«.
3. Efter § 37 indsættes før overskriften før § 38 a:
»§ 37 a. Miljøministeren kan yde tilskud til forsknings-, ud-
rednings- og udviklingsprojekter samt til gebyrbetaling i
forbindelse med ansøgning om godkendelse af bekæmpel-
sesmidler, aktivstoffer og basisstoffer efter regler i EU-for-
ordninger og regler i denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke ansøgnin-
ger om bekæmpelsesmidler, aktivstoffer og basisstoffer, der
kan ydes tilskud til.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om modta-
gerkredsen for tilskud, om betingelser og vilkår for at opnå
tilskud, herunder om ansøgning om tilskud m.v., om admini-
stration af tilskudsordningerne, om regnskab og revision,
om hel eller delvist bortfald af tilskud samt om tilbagebeta-
ling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om betaling af
renter. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at til-
skudsmodtageren i perioden, hvor betingelser for tilskud
skal være opfyldt, skal underrette ministeren, hvis betingel-
serne for tilskud ikke er opfyldt.«
4. Før § 38 a indsættes:
»§ 38. Miljøministeren fastsætter regler om, at erhvervs-
mæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal anvende
generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegø-
rere med henblik på at fremme bekæmpelse af skadegørere
med et lavt forbrug af plantebeskyttelsesmidler.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om registrering af op-
lysninger om anvendelse af de generelle principper for inte-
greret bekæmpelse af skadegørere, herunder om registrerin-
gens udformning og indhold.«
5. Efter § 41 indsættes:
»§ 41 a. Miljøministeren henholdsvis ministeren for fødeva-
rer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at er-
hvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal ind-
berette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler.«
6. I § 59, stk. 4, indsættes efter »§ 37,«: »§ 38,«, og efter »§
41,«: »§ 41 a,«.
§ 2
Lov om behandling af oplysninger om brug af plantebe-
skyttelsesmidler i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 100
af 26. januar 2017, ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Lovforslag nr. L 95 Folketinget 2019-20
Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2019-1584
CK002349
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 814 af 7. juni 2017 om sprøjte-
journal for alle professionelle brugere af plantebeskyttelses-
midler og indberetningspligt for nogle jordbrugsvirksomhe-
der og gartnerier m.v., udstedt i medfør af lov om behand-
ling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i
jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2017,
forbliver i kraft, indtil bekendtgørelsen ophæves eller erstat-
tes af regler fastsat i medfør af denne lov.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Pligt til at anvende IPM-principperne og at doku-
mentere denne IPM-indsats
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.2. Ophævelse af sprøjtejournalloven og indsættelse af
bestemmelse i kemikalieloven om indberetning af
oplysninger om anvendelse af plantebeskyttelsesmid-
ler
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Sprøjtejournalloven
2.2.1.2. Kemikalieloven
2.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
2.3. Tilskudshjemmel til brug for godkendelse af flere
alternative, mindre belastende bekæmpelsesmidler
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er for det første at tilvejebringe
hjemmel for miljøministeren i lov om kemikalier, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017 (herefter kemikalie-
loven) til at fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere
af plantebeskyttelsesmidler skal anvende generelle princip-
per for integreret bekæmpelse af skadegørere, herefter be-
nævnt IPM-principper, og registrere princippernes anvendel-
se. Hensigten er at styrke såvel bekæmpelsen af skadegørere
med et lavt forbrug af plantebeskyttelsesmidler som indsat-
sen mod resistens i forbindelse med brug af disse midler.
Denne del af forslaget følger blandt andet op på dele af den
tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021, som Socialde-
mokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Li-
beral Alliance indgik den 11. januar 2019.
Der er tale om den del af tillægsaftalen, der udgør et tillæg
til pkt. 2 i Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021. Dette om-
handler en "Styrket indsats for at modvirke resistens". Det
fremgår i den forbindelse bl.a., at "for at forebygge resistens
og sikre at landmændene afprøver IPM-principper, stilles
der krav om, at der bliver udfyldt et skema med et pointsy-
stem på den enkelte bedrift, så det kan kontrolleres om land-
manden anvender IPM-principperne".
Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om an-
vendelse af IPM-principperne har endvidere til formål at
sikre en korrekt gennemførelse i dansk ret af dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober
2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bære-
dygtig anvendelse af pesticider (herefter pesticidrammedi-
rektivet).
Formålet med lovforslaget er for det andet regelforenkling.
Således foreslås den gældende lov om behandling af oplys-
ninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2017 (herefter
sprøjtejournalloven) ophævet og kemikalieloven i stedet ud-
bygget med en hjemmel for henholdsvis miljøministeren og
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til at fastsæt-
te indberetningskrav om forbruget af plantebeskyttelsesmid-
ler. Med undtagelse af en bestemmelse om udstedelse af ad-
ministrative bødeforelæg kan de øvrige regler i den gælden-
de sprøjtejournallov rummes inden for kemikalielovens gæl-
dende bestemmelser og nødvendiggør således ikke yderlige-
re ændringer af kemikalieloven.
Forslaget følger op på en af konklusionerne fra Lovkompas-
set, der har til formål at skabe en enklere, klarere og mere
sammenhængende lovstruktur på Miljø- og Fødevaremini-
steriets område. Som led i dette arbejde blev der i foråret
2016 nedsat et ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere
Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning og fremkomme
med forslag til en fremtidig lovstruktur.
Ekspertpanelets anbefalinger vedrørende den fremtidige lov-
struktur blev offentliggjort i december 2017. Ekspertpanelet
anbefaler bl.a., at den gældende kemikalielov overvejes ud-
bygget med reglerne i sprøjtejournalloven, der vurderes at
have en så nær sammenhæng med reglerne om den konkrete
brug af sprøjtemidlerne, at reglerne bør reguleres samlet.
For det tredje ønskes der med lovforslaget indsat en ny be-
stemmelse i kemikalieloven om tilskud til forsknings-, ud-
rednings- og udviklingsprojekter og til gebyrbetaling i for-
bindelse med godkendelse af mindre belastende bekæmpel-
sesmidler m.v.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Pligt til at anvende IPM-principperne og at dokumente-
re denne IPM-indsats
2.1.1. Gældende ret
IPM (Integrated Pest Management) er betegnelsen for en in-
tegreret bekæmpelse af skadegørere, og de særlige IPM-
principper herom er indeholdt i bilag III i pesticidrammedi-
3
rektivet. En integreret bekæmpelse af skadegørere betyder,
at der skal foretages en nøje gennemgang af alle til rådighed
stående plantebeskyttelsesmetoder, og at der på baggrund af
denne gennemgang skal iværksættes passende foranstaltnin-
ger, der bidrager til at forhindre skadegørere i at udvikle sig,
og som holder brugen af plantebeskyttelsesmidler på et øko-
nomisk og økologisk forsvarligt niveau, samtidig med at de
reducerer eller minimerer risikoen for menneskers sundhed
og miljøet. Med integreret bekæmpelse af skadegørere læg-
ges der vægt på dyrkning af sunde afgrøder med så få for-
styrrelser af landbrugsøkosystemerne som muligt, samt
fremme af naturlige mekanismer til bekæmpelse af skadegø-
rere, jf. pesticidrammedirektivets artikel 3, stk. 1, nr. 6.
Pesticidrammedirektivet regulerer for indeværende alene de
pesticider, der er plantebeskyttelsesmidler, jf. pesticidram-
medirektivets artikel 2, stk. 1, men det er hensigten, at direk-
tivet med tiden skal ændres, så det også kommer til at regu-
lere biocidholdige produkter.
Det følger af artikel 14, stk. 1, i pesticidrammedirektivet, at
medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltnin-
ger for at fremme bekæmpelse af skadegørere med lavt pest-
icidforbrug. I artikel 14, stk. 2, er det endvidere fastsat, at
medlemsstaterne skal skabe eller støtte skabelsen af de nød-
vendige betingelser for gennemførelse af integreret bekæm-
pelse af skadegørere, herunder at erhvervsmæssige brugere
har adgang til information og værktøjer til overvågning af
skadegørere og til beslutningstagning såvel som adgang til
rådgivningstjenester.
Det følger endvidere af pesticidrammedirektivets artikel 14,
stk. 4, at medlemsstaterne i de nationale pesticidhandlings-
planer skal redegøre for, hvordan det sikres, at alle erhvervs-
mæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler følger IPM-
principperne, som omhandlet i direktivets bilag III, senest
den 1. januar 2014. Af direktivets præambels betragtning nr.
19 fremgår, at det er obligatorisk for medlemsstaterne at
gennemføre principperne, men hvordan det gøres, overlades
til medlemsstaterne i medfør af subsidiaritetsprincippet.
Det fremgår endelig af artikel 55 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009
om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophæ-
velse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (plan-
tebeskyttelsesmiddelforordningen), at plantebeskyttelses-
midler skal anvendes korrekt, og at korrekt anvendelse bl.a.
indebærer, at anvendelsen er i overensstemmelse med IPM-
principperne, som omhandlet i pesticidrammedirektivets ar-
tikel 14 og bilag III.
Pesticidrammedirektivets artikel 14, stk. 1, hvorefter med-
lemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til
fremme af IPM, er i det væsentlige gennemført i dansk ret
ved den i 2013 indførte differentierede pesticidafgift i lov
om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. ændringslov nr. 594 af
18. juni 2012. Afgiften for plantebeskyttelsesmidler er i lo-
ven sammensat således, så de mest miljø- og sundhedsbela-
stende midler pålægges den højeste afgift, og dermed frem-
mer IPM-princippet om at vælge det plantebeskyttelsesmid-
del, der er mindst belastende for menneskers sundhed og an-
dre ikke-målorganismer i naturen og miljøet. Endvidere
medfører en afgift på plantebeskyttelsesmidler et økonomisk
incitament til at bruge forebyggende metoder mod skadegø-
rere og anvendelse af andre IPM-principper, der kan føre til
en reduktion af forbruget af plantebeskyttelsesmidler.
Derudover er der i bekendtgørelse nr. 658 af 31. maj 2018
om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner
(golfbekendtgørelsen), fastsat belastningslofter for brugen af
plantebeskyttelsesmidler på golfbaner. Det vil sige, at reg-
lerne fastsætter, hvor meget forbruget af plantebeskyttelses-
midler på golfbanerne må belaste miljø og sundhed.
Pesticidrammedirektivets artikel 14, stk. 2, hvorefter myn-
dighederne skal skabe eller støtte skabelsen af de nødvendi-
ge betingelser for integreret plantebeskyttelse, er bl.a. gen-
nemført ved at finansiere IPM-rådgivning på demonstrati-
onslandbrug, og der er etableret et "Partnerskab for Sprøjte-
og Præcisionsteknologi", som kortlægger eksisterende tek-
nologier og bidrager til implementering af disse, f.eks. med
brug af GPS, droner og kamerateknik m.v. Endvidere er der
finansieret afgrødespecifikke dyrkningsvejledninger med fo-
kus på de relevante værktøjer til fremme af IPM. Oven-
nævnte tiltag er en udmøntning af målsætninger i de nyere
nationale handlingsplaner på pesticidområdet, som er Grøn
vækst (2009), Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016 og den nu-
værende Pesticidstrategi 2017-2021.
Pesticidrammedirektivet indeholder endvidere flere forplig-
telser, som omhandler IPM-principperne. Direktivets artikel
5 omhandler således bl.a. IPM-principperne som et uddan-
nelsesemne for brugere m.v. af plantebeskyttelsesmidler, og
bestemmelsen er gennemført i dansk ret i bekendtgørelse nr.
1411 af 4. december 2017 om uddannelse og autorisation i
forbindelse med køb, overdragelse og professionel anven-
delse af bekæmpelsesmidler (autorisationsbekendtgørelsen),
hvorefter IPM-principperne indgår i undervisningen til den
lovpligtige uddannelse for erhvervsmæssige brugere af plan-
tebeskyttelsesmidler. Det er et krav efter bekendtgørelsen, at
uddannelsen indeholder basisviden om strategier og metoder
til integreret bekæmpelse af skadegørere og strategier og
metoder til integrerede dyrkningsmetoder. Ud over det
grundlæggende uddannelseskrav for at anvende plantebe-
skyttelsesmidler professionelt, er der også krav om at følge
et opdateringskursus mindst hvert fjerde år. Undervisning i
integreret plantebeskyttelse indgår også som et obligatorisk
element på opdateringskurserne.
Forpligtelsen for medlemsstaterne i pesticidrammedirekti-
vets artikel 14, stk. 4, til i de nationale handlingsplaner at re-
degøre for, hvorledes det sikres, at IPM-principperne anven-
des af de erhvervsmæssige brugere, er gennemført i dansk
ret med de iværksatte tiltag, der har indgået i de nationale
pesticidhandlingsplaner, og som er beskrevet ovenfor.
2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
4
Kemikalieloven indeholder ikke i dag en egentlig pligt for
de erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler til
at følge de generelle IPM-principper, da hovedindsatsen for
gennemførelse af IPM i overensstemmelse med pesticidram-
medirektivet har været lagt på informations-, rådgivnings-
og uddannelsesindsatser og ikke mindst på indførelsen af en
differentieret pesticidafgift med henblik på at fremme og
motivere til et lavere forbrug af plantebeskyttelsesmidler og
et valg af mindre belastende plantebeskyttelsesmidler.
EU-Kommissionen er imidlertid kommet med en tilkendegi-
velse om manglende kontrolforanstaltninger med overhol-
delse af de generelle IPM-principper på enkeltbedrifter i
Danmark i henhold til pesticidrammedirektivet. Som følge
heraf er Miljø- og Fødevareministeriet blevet opmærksom
på, at pesticidrammedirektivets artikel 14, stk. 4, må antages
at indebære mere end en forpligtelse til i nationale hand-
lingsplaner at medtage indsatser, der fremmer hensynet bag
IPM-principperne og motiverer til et lavere forbrug af og
valget af mindre belastende plantebeskyttelsesmidler. Det er
nu ministeriets vurdering, at der gælder en egentlig pligt for
medlemsstaterne til gennem nationale regler at sikre, at er-
hvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler følger
IPM-principperne ved udøvelsen af deres erhverv.
Der har løbende været drøftelser mellem medlemslandene
og EU-Kommissionen om, hvordan forpligtelsen i artikel
14, stk. 4 nærmere skal udmøntes, men EU-Kommissionen
har ikke fastlagt retningslinjer herom. Der er fortsat en dia-
log med EU-Kommissionen om, hvor langt medlemslande-
nes forpligtelser rækker særligt i forhold til kontrolforan-
staltninger. For flere af IPM-principperne vurderes det såle-
des meget vanskeligt, på grund af princippernes overordne-
de karakter, at kontrollere den konkrete opfyldelse, og det er
ikke for tiden klarlagt med EU-Kommissionen, hvilken kon-
trol der vil være nødvendig for at opfylde direktivforpligti-
gelsen. Miljø- og Fødevareministeriet har indhentet oplys-
ninger om sammenlignelig regulering på dette område fra en
række andre medlemslande, og oplysningerne viser, at flere
lande bruger dokumentation i form af forskellige skemaer til
kontrollen af anvendelse af IPM-principperne på konkrete
virksomheder. Der er dog ikke tale om ensartede krav til
virksomhederne eller et ensartet omfang af kontrol. Det kan
således være jordbrugeren selv, en kontrollør eller et certifi-
ceringsorgan, der forestår registreringen. Der foregår ikke
registrering i alle lande, og der er ikke en fast model for
kontrol.
På baggrund af tilkendegivelserne fra EU-Kommissionen og
som opfølgning på tillægsaftalen til Pesticidstrategi
2017-2021 foreslås der derfor med forslaget til § 38, stk. 1,
indsat en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte
regler om en egentlig pligt for de erhvervsmæssige brugere
til at følge IPM-principperne. Det foreslås i sammenhæng
hermed i forslaget til § 38, stk. 2, at ministeren kan fastsætte
regler om, at de erhvervsmæssige brugere skal registrere op-
lysninger om deres anvendelse af principperne, herunder om
udformning og indhold, med henblik på Miljø- og Fødevare-
ministeriets kontrol heraf.
Den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 1, påtænkes aktuelt
udnyttet til at pålægge en pligt til at anvende IPM-princip-
perne i pesticidrammedirektivets bilag III. I overensstem-
melse med direktivets krav vil forpligtelsen skulle omfatte
alle erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler.
Den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 2, påtænkes endvi-
dere udnyttet til at fastsætte krav om registrering af oplys-
ninger om anvendelse af IPM-principperne, der i første om-
gang alene påtænkes at skulle omfatte dem, der er beskæfti-
get med at drive landbrugsvirksomhed med jord i omdrift og
brug af plantebeskyttelsesmidler. Det er for denne gruppe af
erhvervsmæssige brugere, at IPM-principperne er vurderet
særligt relevante, og hvor anvendelsen af principperne bl.a. i
forhold til sædskifte naturligt vil betyde, at det konkrete for-
brug af plantebeskyttelsesmidler i virksomheden bliver lave-
re end ellers. Dette vil være et vigtigt skridt i retning af at
gøre landbrugerne mere opmærksomme på betydningen af
IPM-principperne. På baggrund af erfaringer med registre-
ringsordningen vil den senere kunne udvides til andre kate-
gorier af erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmid-
ler, f.eks. gartneridrift.
Gruppen af virksomheder, der påtænkes omfattet af registre-
ringskravet, forventes at omfatte de erhvervsmæssige bruge-
re, der i forvejen er omfattet af en pligt til at indberette deres
forbrug af plantebeskyttelsesmidler, jf. den gældende be-
kendtgørelse nr. 814 af 7. juni 2017 om sprøjtejournal for al-
le professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og ind-
beretningspligt for nogle jordbrugsvirksomheder og gartne-
rier m.v. (sprøjtejournalbekendtgørelsen). I henhold til disse
regler gælder indberetningspligten for ejere og brugere af
jordbrugsvirksomheder med et samlet dyrket areal på 10 ha
eller derover, og ejere og brugere af øvrige jordbrugsvirk-
somheder såsom gartnerier, planteskoler, frugtplantager
m.v. med en årlig momspligtig omsætning på 50.000 kr. el-
ler derover. Det er den førstnævnte gruppe, jordbrugsvirk-
somheder med et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover
og med jord i omdrift, der i første omgang forventes at skul-
le registrere oplysningerne om anvendelse af IPM-princip-
perne.
Arbejdet med udfyldelsen af skemaet vil gøre jordbrugeren
klogere på anvendelsen af IPM-principperne i praksis, og
det dokumenteres samtidig med udfyldelsen, at brugerne af
plantebeskyttelsesmidler har overvejet anvendelse af IPM-
principperne på deres virksomhed. Oplysningerne, der for-
ventes at skulle registreres i et særligt pointskema, vil om-
fatte anvendelsen af IPM-principperne i bilag III i pestici-
drammedirektivet. Pointskemaet vil blive udarbejdet af Mil-
jø- og Fødevareministeriet. I første omgang vil der blive sat
fokus på særlige udvalgte IPM-principper, da ikke alle IPM-
principperne har karakter af entydige og målbare krav, men
skemaet vil senere kunne ændres, f.eks. fordi de gjorte erfa-
ringer viser behov herfor. Oplysningerne forventes aktuelt
dels at bestå af indhentede relevante data, der allerede er
indberettet af den erhvervsmæssige bruger i andre sammen-
hænge, dels af konkrete spørgsmål, der tilsammen giver en
indikation på anvendelse af IPM-principperne. Nogle af
5
principperne kan således i et vist omfang dokumenteres på
baggrund af faktuelle oplysninger som f.eks. sædskifte, brug
af sunde sorter og valg af mindre belastende midler. Princip-
pet om at vælge ikke-kemiske metoder mod skadegørere er i
mange tilfælde muligt at dokumentere bl.a. i forhold til valg
af sædskifte. En operationalisering af nogle af principperne
til et pointskema vil således ikke afspejle alle faglige aspek-
ter, men dog ved udfyldelsen give brugeren en indikation på
dennes indsats vedrørende anvendelse af IPM-principperne.
Da skemaet forventes at foreligge i digitaliseret udgave, vil
det kunne kommunikeres til brugerne på en let tilgængelig
og forståelig måde. Såfremt der foretages ændringer i ske-
maet, vil der blive gjort opmærksom herpå.
Som ovenfor nævnt vil der med den foreslåede bemyndigel-
se blive udstedt regler om pligt til at anvende alle IPM-prin-
cipperne, hvilket samlet afspejler et godt landmandskab. Ef-
terlevelsen af principperne vil imidlertid afhænge af de kon-
krete betingelser på virksomheden såsom bedriftstype og
deraf følgende afgrødevalg, jordbundstype, klimaforhold,
smittetryk i området med mere, hvorfor der ikke kan define-
res en ensartet og korrekt måde at efterleve principperne på.
Den faglige udvikling i erhvervet betyder både, at nye ska-
degørere opstår, og at nye strategier og teknikker udvikles,
hvorfor den konkrete anvendelse af IPM-principperne også
ændrer sig over tid.
Henset til IPM-princippernes generelle og overordnede ka-
rakter har Miljø- og Fødevareministeriet derfor også vurde-
ret, at det ikke for indeværende vil være hensigtsmæssigt at
strafbelægge overtrædelser af selve pligten til at efterleve
principperne, da håndhævelse heraf vurderes meget vanske-
lig.
Med et registreringskrav i form af udfyldelse af et særligt
pointskema om IPM-indsatsen på den enkelte virksomhed
vil der imidlertid foreligge en synlig dokumentation for det
konkrete arbejde med de mest relevante IPM-principper. Re-
gistreringskravet vil blive kontrolleret af Landbrugsstyrelsen
som et led i den nationale pesticidkontrol. I tråd med den
politiske tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021 vil det i
forbindelse med Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg på virk-
somhederne blive kontrolleret, hvorvidt pointskemaet er ble-
vet udfyldt. I overensstemmelse med de gældende regler om
brugen af plantebeskyttelsesmidler vil det være Miljøstyrel-
sen, der håndhæver reglerne.
Hermed gives der samtidig for indeværende den bedst muli-
ge kontrol af artikel 14, stk. 4, i pesticidrammedirektivet,
hvorefter det skal sikres, at IPM-principperne anvendes af
brugerne. Kravet vil blive kontrolleret i forbindelse med den
nationale kontrol på jordbrugsbedrifter. Der foretages årligt
en risikobaseret udvælgelse af et udsnit af jordbrugerne med
henblik på myndighedskontrol.
Med henblik på håndhævelse foreslås der derfor indsat en
straffehjemmel i kemikalielovens § 59, stk. 4, for straf for
overtrædelse af regler eller forskrifter udstedt i medfør af
den foreslåede § 38. Hjemlen forventes for indeværende ale-
ne anvendt til at strafbelægge registreringskravet, jf. oven-
for, herunder en evt. undladelse af at udfylde pointskemaet.
Håndhævelse af pligten til at efterleve IPM-principperne og
registreringskravets nærmere omfang og håndhævelse heraf
vil også afhænge af afklaringen med EU-Kommissionen af
den nærmere rækkevidde af forpligtelsen i artikel 14, stk. 4.
2.2. Ophævelse af sprøjtejournalloven og indsættelse af be-
stemmelse i kemikalieloven om indberetning af oplysninger
om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Sprøjtejournalloven
Sprøjtejournalloven indeholder bemyndigelser til dels at
fastsætte de nødvendige regler for at kunne anvende EU-for-
ordninger om registrering af oplysninger om brug af plante-
beskyttelsesmidler, dels at kunne stille krav om registrering
af yderligere oplysninger, end dem der følger af forordnin-
gerne. Endelig indeholder loven også en bemyndigelse til at
fastsætte regler om indberetning af oplysninger om brug af
plantebeskyttelsesmidler i jordbruget.
Sprøjtejournalloven regulerer alene den behandling af oplys-
ninger om brug af plantebeskyttelsesmidler, der foregår i
jordbruget, og f.eks. ikke anvendelsen af plantebeskyttelses-
midler på golfbaner.
Lovens § 1, stk. 1, indeholder således bemyndigelse for mi-
nisteren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til at fastsætte
de regler og foranstaltninger, der er nødvendige for at an-
vende EU-forordninger om registrering af oplysninger om
brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget.
Det fremgår af forarbejderne, jf. Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, L 35, s. 5 som fremsat, at bemyndigelsen i første
omgang tænkes at skulle anvendes til at fastsætte de nød-
vendige regler for administration af artikel 67 i plantebe-
skyttelsesmiddelforordningen. Efter artikel 67 i forordnin-
gen har professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler,
og dermed også jordbrugere, pligt til at føre register over de
plantebeskyttelsesmidler, de anvender.
Sprøjtejournalloven indeholder endvidere i § 1, stk. 1, be-
myndigelse for ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestil-
ling til at fastsætte regler om registrering af oplysninger om
brug af plantebeskyttelsesmidler ud over de oplysninger, der
følger af EU-forordningerne. Af ovennævnte forarbejder til
bemyndigelsen fremgår, at den forventedes udmøntet til at
fastsætte pligt til registrering af oplysninger til brug for kon-
trol af oplysninger, der falder uden for forordningernes an-
vendelsesområde. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
Endelig indeholder loven i § 1, stk. 2, bemyndigelse for mi-
nisteren til at fastsætte regler om indberetning af oplysnin-
ger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, herun-
der om indberetningens udformning og indhold. Det fremgår
6
af forarbejderne, at bemyndigelsen blandt andet skal sikre,
at Danmark kan indberette statistiske oplysninger om lan-
dets samlede pesticidforbrug til EU-Kommissionen i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pestici-
der (statistikforordningen).
Loven indeholder herudover bemyndigelser i § 1, stk. 3-6,
til at fastsætte regler om digital kommunikation m.v., lige-
som loven indeholder bestemmelser i §§ 3-6 om tilsyn, her-
under tilsynsbeføjelser, indhentelse af oplysninger hos andre
offentlige myndigheder og samkøring af oplysningerne i
kontroløjemed, oplysningspligter, klage, delegation og straf,
herunder administrative bødeforelæg.
Med hjemmel i sprøjtejournalloven er senest udstedt be-
kendtgørelse nr. 814 af 7. juni 2017 om sprøjtejournal for al-
le professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og ind-
beretningspligt for nogle jordbrugsvirksomheder og gartne-
rier m.v. (sprøjtejournalbekendtgørelsen).
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. de regler, der gør det muligt
at administrere artikel 67 i pesticidforordningen om pligt til
at føre sprøjteregister. Bekendtgørelsen stiller endvidere
krav om indberetning til Miljøstyrelsen af jordbrugsvirk-
somheders forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Omfattet af
forpligtelsen er ejere og brugere af jordbrugsvirksomheder
med et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover, og ejere
og brugere af øvrige jordbrugsvirksomheder såsom gartneri-
er, planteskoler, frugtplantager m.v. med en årlig momsplig-
tig omsætning på 50.000 kr. eller derover.
Indberetningen foregår digitalt hvert år senest den 31. marts
efter den seneste planperiodes udløb. Der skal indberettes
oplysninger om ejers eller brugers CVR-nr., og om der er
anvendt pesticider på det dyrkede areal. Såfremt der er an-
vendt pesticider, oplyses det samlede forbrug opgjort på kul-
tur- eller afgrødeniveau for hvert anvendt pesticid. Såfremt
der ikke er anvendt pesticider, anføres forbruget som 0.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med bekendtgørelsen bistået af
Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen gennemfører kon-
trollen på bedrifterne i forbindelse med den nationale pesti-
cidkontrol. Overtrædelser af pligterne til journalføring og
indberetning af sprøjtejournal er strafsanktioneret.
De indberettede oplysninger anvendes bl.a. til at overvåge
pesticidbelastningen i Danmark og til at opfylde Danmarks
EU-retlige forpligtelser, jf. ovennævnte statistikforordning.
Heri er det bl.a. fastsat, at medlemsstaterne skal fremsende
statistiske data for anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler.
2.2.1.2. Kemikalieloven
Kemikalielovens § 7 fastsætter, at lovens regulering af stof-
fer, blandinger og varer alene finder anvendelse i det om-
fang anden lovgivning, herunder EU-forordninger, ikke in-
deholder bestemmelser herom.
Kemikalieloven indeholder i § 7 a en bemyndigelse for mil-
jøministeren til at fastsætte regler, der er nødvendige for an-
vendelsen her i landet af EU-forordninger vedrørende de af
denne lov omfattede stoffer, blandinger og varer, herunder
om hvilke myndigheder der skal administrere forordninger-
ne.
Lovens § 38 e indeholder bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om, at den ansvarlige for en ejendom, hvorpå der er-
hvervsmæssigt anvendes bekæmpelsesmidler, skal føre jour-
nal over brugen af disse midler. Det følger videre af bestem-
melsen, at ministeren herunder kan fastsætte nærmere regler
om, hvilke oplysninger der skal indgå i den nævnte journal.
Bemyndigelsen, som omfatter både jordbrugsvirksomheder
og andre ikke jordbrugsvirksomheder, som f.eks. driften af
golfbaner, er ikke udnyttet.
Med henblik på at nedsætte belastningen af plantebeskyttel-
sesmidler indeholder lovens § 38 a endvidere bemyndigelse
for miljøministeren til at fastsætte regler bl.a. om begræns-
ning i anvendelsen af bekæmpelsesmidler på bestemte area-
ler, der ikke anvendes til jordbrugsmæssige formål.
Bekendtgørelse nr. 658 af 31. maj 2018 om anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler på golfbaner (golfbekendtgørelsen)
er udstedt bl.a. med hjemmel i § 7 a og § 38 a. Med hjem-
mel i § 7 a er fastsat de nødvendige regler til administration
af artikel 67 i plantebeskyttelsesforordningen om registre-
ring af oplysninger om anvendelse af plantebeskyttelsesmid-
ler (sprøjtejournaler) for så vidt angår golfbaner og med
hjemmel i § 38 a er fastsat yderligere nationale krav til regi-
strering af navn på sprøjteoperatøren og type og stelnummer
på sprøjten. Sidstnævnte krav tjener et kontrolmæssigt for-
mål i forhold til efterlevelsen af regler om uddannelse og
syn af pesticidsprøjten. Endelig er der ligeledes med hjem-
mel i § 38 a fastsat indberetningskrav om golfbanernes for-
brug af plantebeskyttelsesmidler.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af bekendtgø-
relsen bistået af Landbrugsstyrelsen. Landbrugsstyrelsen
gennemfører kontrollen på virksomhederne i forbindelse
med den nationale pesticidkontrol. Overtrædelser af pligter-
ne til journalføring og indberetning af sprøjtejournal er straf-
sanktioneret.
Kemikalieloven indeholder endvidere bemyndigelse for mi-
nisteren til blandt andet at fastsætte regler om digital kom-
munikation m.v., tilsyn, herunder tilsynsbeføjelser, indhen-
telse af oplysninger fra andre offentlige myndigheder, oplys-
ningspligter, klage, delegation samt om straf, dog ikke ad-
ministrative bødeforelæg, for forhold reguleret efter Kemi-
kalieloven og til opfyldelse af Danmarks EU-retlige forplig-
telser vedrørende de af kemikalieloven omfattede stoffer,
blandinger og varer.
2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
7
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at bestem-
melserne i den gældende sprøjtejournallov med få undtagel-
ser kan rummes inden for den gældende kemikalielovs be-
stemmelser. De bestemmelser, der i dag ikke kan rummes i
kemikalieloven, er sprøjtejournallovens bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at ejere og brugere af jordbrugsbedrifter
skal indberette oplysninger om brug af plantebeskyttelses-
midler i jordbruget og den tilhørende straffehjemmel for
overtrædelse af reglerne om indberetningspligt samt hjemlen
til at udstede administrative bødeforelæg.
Med henblik på regelforenkling og ønsket om ét sammen-
hængende regelsæt i kemikalieloven foreslås sprøjtejournal-
loven derfor ophævet, og bemyndigelsen til at fastsætte reg-
ler om indberetning af oplysninger om brugen af plantebe-
skyttelsesmidler i jordbruget indsat i kemikalielovens § 41 a
og udvidet til også at omfatte virksomheder uden for jord-
bruget, som f.eks. golfbaner.
Der foreslås endvidere indsat en straffehjemmel i lovens
gældende § 59, stk. 4, for overtrædelse af regler om indbe-
retningspligt fastsat i medfør af den foreslåede § 41 a.
Hjemlen til at udstede administrative bødeforelæg foreslås
ikke videreført i kemikalieloven, fordi bestemmelsen ikke
hidtil har været anvendt, og der ikke ses at være behov for
en sådan ordning.
Den foreslåede bemyndigelse i § 41 a vil kunne udnyttes af
henholdsvis miljøministeren og ministeren for fødevarer,
fiskeri og ligestilling inden for de områder, som de hver især
varetager.
For så vidt angår jordbruget, som hører under ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling, vil der med den foreslåede
bemyndigelse kunne fastsættes regler om indberetning af
oplysninger om f.eks. ejers eller brugers CVR-nr., og om
der er anvendt plantebeskyttelsesmidler på det dyrkede are-
al. Såfremt der er anvendt plantebeskyttelsesmidler, skal der
oplyses om det samlede forbrug opgjort på kultur- eller af-
grødeniveau for hvert anvendt middel. Der vil endvidere
kunne fastsættes krav om en årlig indberetning. De nævnte
eksempler på oplysninger er dem, der allerede i dag skal
indberettes digitalt senest den 31. marts efter den seneste
planperiodes udløb i henhold til krav i sprøjtejournalbe-
kendtgørelsen.
Virksomhederne, der er omfattet af indberetningspligten, vil
blive orienteret om, at der foregår kontrol af indberetningen.
De indberettede oplysninger vil som hidtil skulle sikre, at
Danmark kan efterleve de nærmere forpligtelser i statistik-
forordningen, jf. pkt. 2.2.2. De indberettede sprøjteoplysnin-
ger vil endvidere kunne bidrage til at give myndighederne
de nødvendige oplysninger om disse virksomheders sprøjt-
eadfærd og derved skabe større viden om og klarhed over
forbruget af plantebeskyttelsesmidler i Danmark, og den be-
lastning midlerne udgør. De indberettede oplysninger vil
endvidere indgå som en del af baggrunden for myndigheder-
nes kontrolindsats på virksomhederne. Det er forventningen,
at indberetningerne i overensstemmelse med den nuværende
ordning også fremover vil skulle foretages digitalt ved brug
af en indberetningsportal, som Miljøstyrelsen er ansvarlig
for.
Det foreslås med lovforslagets § 3, stk. 2, at den gældende
sprøjtejournalbekendtgørelse opretholdes, indtil den erstat-
tes af en ny med hjemmel i kemikalieloven. Der henvises til
de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3. Det er hen-
sigten, at der snarest muligt vil blive udstedt en ny bekendt-
gørelse, og det vil i den forbindelse blive vurderet, om de
gældende regler bør revideres.
Med hensyn til golfbanerne, der hører under miljøministe-
ren, vil der ligeledes kunne fastsættes krav om årlige indbe-
retninger af arealets størrelse af hvert enkelt baneelement
(greens, teesteder, fairway, semirough, rough og natur) samt
af forbruget af de enkelte plantebeskyttelsesmidler på hvert
baneelement. Indberetningen skal ske for hver af de enkelte
grupper (ukrudtsmidler, svampemidler, insektmidler, sne-
glemidler og vækstreguleringsmidler). De nævnte eksempler
på oplysninger er dem, der allerede i dag skal indberettes af
golfbanerne senest den 1. marts for det foregående kalender-
år i henhold til golfbekendtgørelsen. Når golfbekendtgørel-
sen ændres ved førstgivne lejlighed, forventes golfbanerne
som i dag at skulle indberette deres forbrug af plantebeskyt-
telsesmidler i en database (IT-systemet GreenData), som
Miljøstyrelsen vil være ansvarlig for at drive. Hermed kan
Miljøstyrelsen kontrollere overholdelsen af de særlige be-
lastningslofter, som er fastsat for brugen af plantebeskyttel-
sesmidler på golfbaner.
Regler om registrering af oplysninger om brug af plantebe-
skyttelsesmidler i jordbruget og i virksomheder uden for
jordbruget, som f.eks. golfbaner, der ligger ud over de krav,
der følger af EU-forordningerne, herunder artikel 67 i plan-
tebeskyttelsesforordningen, vil fremover blive fastsat med
hjemmel i kemikalielovens § 38 e. Dette gælder også for de
gældende krav i golfbekendtgørelsen om registrering af op-
lysninger om navnet på sprøjteføreren og nummer på den
ved sprøjtningen anvendte sprøjte, som tjener et kontrol-
mæssigt formål i forhold til efterlevelsen af regler om ud-
dannelse og gennemførelse af det pligtige syn af pesticids-
prøjten, og som i dag er fastsat i medfør af lovens § 38 a.
2.3. Tilskudshjemmel til brug for godkendelse af flere alter-
native, mindre belastende bekæmpelsesmidler
2.3.1. Gældende ret
Miljøministeren er ved tekstanmærkning nr. 106 og 175 ad
24.52.31 til § 24 på finansloven for 2019 bemyndiget til at
yde tilskud til fremme af ansøgninger om godkendelse af
basisstoffer og alternative bekæmpelsesmidler, der godken-
des efter regler i plantebeskyttelsesmiddelforordningen samt
til betaling af gebyr for disse godkendelser, i det omfang
godkendelserne vedrører et lavrisikoprodukt eller et mikro-
biologisk pesticid. Alternative bekæmpelsesmidler er be-
kæmpelsesmidler, der er mindre sundheds- og miljøbela-
8
stende end dem, der anvendes i dag. Ministeren er endvidere
bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler om betingelser
og vilkår for at opnå tilskud, om modtagerkreds, om udbeta-
ling af tilskud, om renter, om kontrol, regnskab og revision
af ordningerne m.v., samt om underretningspligt, såfremt
betingelserne for at modtage tilskud ikke længere er til ste-
de. Ministeren kan i henhold til tekstanmærkningen henlæg-
ge sine beføjelser til Miljøstyrelsen, og ministeren kan i for-
bindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage
over styrelsens afgørelser.
Tilskudsordningen udmønter aktuelt initiativet i Aftale om
pesticidstrategi 2017-2021 af 21. april 2017 vedrørende til-
skud til udvikling og godkendelse af alternative pesticider
for blandt andet at understøtte økologisk produktion i Dan-
mark. Tilskudsordningen har eksisteret siden 2011, dog for
så vidt angår tilskud til gebyrbetaling siden 2018, og har i
den periode udmøntet initiativer i tidligere pesticidhand-
lingsplaner. Der har løbende været afsat bevillinger til dette
formål på de årlige finanslove, og i finansloven for 2019 er
der afsat ca. 1 mio. kr. til tilskud i finansåret.
Tilskudsordningen er nærmere reguleret ved gældende be-
kendtgørelse nr. 76 af 25. januar 2019 om tilskud til projek-
ter til fremme af ansøgninger om godkendelse af alternative
pesticider samt til betaling af gebyr for disse godkendelser
(alternativbekendtgørelsen).
Efter bekendtgørelsen kan der ydes tilskud til forsknings- og
udredningsprojekter, der har til hovedformål at muliggøre
indsendelsen af ansøgninger om godkendelse af alternative
pesticider. Der kan ydes tilskud til afholdelse af en række
udgifter, som ansøgere har i forbindelse med processen om-
kring godkendelse af et alternativt plantebeskyttelsesmiddel,
og tilskuddet kan f.eks. gå til fremskaffelse af krævede data,
erhvervelse af databeskyttede data og til ekstern konsulent-
hjælp ved udarbejdelsen af ansøgninger. De data, der kræ-
ves, kan f.eks. angå laboratorie- eller feltforsøg, hvor til-
skuddet kan gå til finansieringen heraf. Der kan endvidere
gives tilskud til forsknings- og udredningsarbejde til ansøg-
ninger til EU-Kommissionen om godkendelse af basisstoffer
efter regler i plantebeskyttelsesmiddelforordningen.
Tilskud kan gives med op til 60 % af udgifterne til de til-
skudsberettigede projekter, og kan forhøjes med 20 % til
små og mellemstore virksomheder, jf. Kommissionens hen-
stilling af 6. maj 2003 (2003/361/EF). Tilskuddet til forsk-
nings- og udredningsarbejde til ansøgninger til EU-Kom-
missionen om godkendelse af basisstoffer kan udgøre 100 %
af udgifterne til det tilskudsberettigede arbejde.
Der kan endvidere ydes op til 50 % tilskud til gebyrbetaling
for den sagsbehandling, der er forbundet med Miljøstyrel-
sens arbejde hermed i det omfang gebyrbetalingen vedrører
en ansøgning om godkendelse af et lavrisikoprodukt eller et
mikrobiologisk plantebeskyttelsesmiddel. De gebyrer, som
der kan ydes tilskud til, er omfattet af bekendtgørelse om
bekæmpelsesmidler, jf. bekendtgørelse nr. 815 af 18. juni
2018.
Miljøstyrelsen prioriterer anvendelsen af støttemidlerne in-
den for rammerne af ovennævnte Aftale om pesticidstrategi
2017 – 2021. Ved afgørelse af, om tilskud kan gives, lægges
der bl.a. vægt på, om ansøgningen har potentiale for sund-
heds- eller miljøforbedringer i forhold til den eksisterende
plantebeskyttelsespraksis, der f.eks. udøves i jordbruget og
på rekreative arealer i Danmark, har teknologisk nyhedsvær-
di, eller forventes at kunne øge det økologisk dyrkede areal i
Danmark.
Ansøgning om tilskud skal sendes til Miljøstyrelsen. Der an-
vendes det ansøgningsskema, som styrelsen stiller til rådig-
hed. Miljøstyrelsen træffer afgørelse om tilskud efter høring
af en faglig følgegruppe for alternative pesticider. Tilskud
kan kræves tilbagebetalt i sager, hvor tilskuddet er udbetalt
på et uberettiget grundlag. Miljøstyrelsen fører kontrol med
at vilkårene for ydelsen af tilskud overholdes, og tilskud-
smodtager er forpligtiget til at give underretning i tilfælde
af, at der opstår omstændigheder, der har betydning for til-
skuddet. Miljøstyrelsens afgørelser efter alternativbekendt-
gørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndig-
hed.
Den gældende alternativbekendtgørelse har bl.a. hjemmel i
kemikalielovens § 30 d, stk. 3, der indeholder bemyndigelse
til at fastsætte de nærmere regler om tilskud efter lovens §
30 d, stk. 2. Tilskudsordningen indeholdt i § 30 d, stk. 2, har
til formål at tilvejebringe grundlaget for overvejelser om at
fastsætte begrænsninger i eller forbud mod salg eller anven-
delse af stoffer, blandinger og varer efter regler udstedt i
medfør af lovens § 30 c.
Kemikalielovens § 30 c har til formål gennem begrænsnin-
ger i eller forbud mod salg og anvendelse at begrænse fore-
komsten og anvendelsen af stoffer eller blandinger, der kan
være problematiske for sundhed eller miljø, men som ikke
er omfattet af bestemmelser om salgs- og anvendelsesbe-
grænsninger m.v. efter lovens § 30.
Hjemmel til tilskudsordningen for så vidt angår tilskud til
ansøgningerne er som ovenfor nævnt siden 2019 tilvejebragt
med tekstanmærkning nr. 106 ad 24.52.31. til § 24 på fi-
nansloven.
Miljøministeren er endvidere efter tekstanmærkning nr. 180
ad 24.51.01. til § 24 på finansloven for 2019 bemyndiget til
at bestemme eller fastsætte regler om vilkår for ydelse af til-
skud til små og mellemstore virksomheder til medfinansie-
ring af omkostninger forbundet med ansøgning om godken-
delse af mindre belastende biocidprodukter og godkendelse
af aktivstoffer til biocidforordningens bilag I, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22.
maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse
af biocidholdige produkter. Ministeren kan herunder fast-
sætte bestemmelser om ansøgning om projekter, ansøg-
ningsfrist, betingelser, modtagerkreds, prioritering mellem
ligeværdige ansøgninger ved evt. manglende økonomiske
midler, kontrol, regnskab og revision m.v. Ministeren kan i
henhold til tekstanmærkningen henlægge sine beføjelser til
9
Miljøstyrelsen, og ministeren kan i forbindelse hermed fast-
sætte regler om adgangen til at klage over styrelsens afgø-
relser. Administrationen af tilskudsordningen varetages af
Miljøstyrelsen. Der er afsat 1 mio. kr. på finansloven til ord-
ningen i 2019 som led i den Fælles Kemiindsats 2018-21.
Der kan ansøges om tilskud til enten konsulentbistand til at
udforme ansøgningen om produktgodkendelse, arbejdet med
fremskaffelse af de krævede oplysninger til ansøgningen
(f.eks. via laboratorie- eller feltforsøg), eller til finansiering
af udgifter til mikrovirksomheders gebyrer til produktgod-
kendelsen. Endvidere kan der ansøges om tilskud til finan-
siering af udgifterne til at få godkendt et aktivstof på biocid-
forordningens bilag I, kategori 1-5 (særlige kategorier af
stoffer). En ansøgning herom skal vedrøre udgifter til kon-
sulentbistand til at udforme ansøgningen om godkendelse af
et aktivstof på biocidforordningens bilag I, kategori 1-5, el-
ler arbejdet med fremskaffelse af de krævede oplysninger til
ansøgningen (f.eks. via laboratorie- eller feltforsøg).
For begge de beskrevne tilskudsordninger gælder, at tilskud
ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med Kom-
missionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december
2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om den
Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.
2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er normal praksis i overensstemmelse med Den Økono-
miske Administrative Vejledning (ØAV), at materielle
tekstanmærkninger skal indarbejdes i den relevante lovgiv-
ning, når dette er muligt.
Det foreslås derfor, at tekstanmærkning nr. 106, for den del
der vedrører konto 24.52.31. om tilskudsordningen til an-
søgninger om godkendelse af alternative pesticider samt
tekstanmærkningerne nr. 175 og 180 ad 24.52.31. til § 24 på
finansloven erstattes med en ny tilskudsbestemmelse i kemi-
kalielovens § 37 a.
Med den foreslåede tilskudsbestemmelse i § 37 a, stk. 1, be-
myndiges miljøministeren således til at yde tilskud til forsk-
nings-, udrednings- og udviklingsprojekter samt gebyrbeta-
ling i forbindelse med ansøgning om godkendelse af be-
kæmpelsesmidler, aktivstoffer og basisstoffer, der godken-
des efter regler i EU-forordninger, regler efter loven eller
udstedt i medfør heraf. Det foreslås endvidere med de fore-
slåede § 37 a, stk. 2 og 3, at ministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, hvilke ansøgninger om godkendelse af
bekæmpelsesmidler, aktivstoffer og basisstoffer, der kan op-
nås støtte til, om modtagerkredsen og om de nærmere regler
for tilskudsordningen samt om underretningspligt for til-
skudsmodtageren.
Med den foreslåede § 37 a, stk. 1, vil der kunne ydes tilskud
til forsknings-, udrednings-, og udviklingsprojekter vedrø-
rende ansøgninger om dels godkendelse af plantebeskyttel-
sesmidler og basisstoffer og dels godkendelse af biocidpro-
dukter og aktivstoffer, der godkendes efter regler i EU-for-
ordninger, regler efter loven eller udstedt i medfør heraf.
Der vil endvidere kunne ydes tilskud til gebyrbetalingen bå-
de i tilknytning til godkendelsen af plantebeskyttelsesmider
og til godkendelsen af biocidprodukter. For biocidprodukt-
ernes vedkommende ydes der alene tilskud til gebyrbetalin-
gen til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksom-
heder i overensstemmelse med biocidforordningen.
Der er som hidtil tale om tilskud til de gebyrer, som er fast-
sat i medfør af regler udstedt efter lovens § 37 om gebyrer,
og som virksomheder skal betale til Miljøstyrelsen for sags-
behandling i forbindelse med behandlingen af ansøgning om
godkendelse af bekæmpelsesmidler.
Efter den foreslåede § 37 a, stk. 2, kan ministeren endvidere
fastsætte regler om, hvilke ansøgninger der skal kunne mod-
tage tilskud, og hermed er det som i dag hensigten, at tilskud
skal gives inden for gruppen af ansøgninger, der vedrører
godkendelse af mindre belastende bekæmpelsesmidler, ak-
tivstoffer og basisstoffer, dvs. plantebeskyttelsesmidler og
basisstoffer, og biocidprodukter og aktivstoffer, der er min-
dre sundheds- og miljøbelastende end dem, der anvendes i
dag.
Tilskud efter bestemmelsen vil blive ydet som de minimis-
støtte i overensstemmelse med Kommissionens forordning
(EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af
artikel 107 og 108 i traktaten om den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte, og ordningerne etable-
res i overensstemmelse hermed. Udnyttelse af bemyndigel-
sen forudsætter endvidere, at der efter 2019 afsættes midler
på finansloven til ordningerne i overensstemmelse med
Pesticidstrategi 2017-2021.
Med den foreslåede § 37 a, stk. 3, bemyndiges ministeren
endvidere til at fastsætte de nærmere regler for tilskudsord-
ningerne, herunder om modtagerkredsen, om betingelser og
vilkår for at opnå tilskud, herunder om ansøgning og om ad-
ministration af tilskud, samt regnskab og revision, og om hel
eller delvist bortfald af tilskud, og om tilbagebetaling af
uberettiget modtaget tilskud m.v. Der vil endvidere kunne
fastsættes underretningspligter for tilskudsmodtagere i de si-
tuationer, hvor betingelserne for at modtage tilskud ikke
længere er til stede.
Det er hensigten, at der vil blive udstedt en ny bekendtgørel-
se om tilskud med hjemmel i § 37 a til ansøgninger om god-
kendelse af mindre belastende plantebeskyttelsesmidler og
basisstoffer samt gebyrbetalingen i forbindelse med en god-
kendelse, i det omfang at der fortsat afsættes midler hertil på
finansloven.
De hidtidige erfaringer med tilskud til biocidprodukter m.v.
er opnået på baggrund af ansøgningsrunder, der ikke er ad-
ministreret ud fra en bekendtgørelse, men i stedet på grund-
lag af retningslinjer, som angivet på Miljøstyrelsens hjem-
meside www.mst.dk m.v. Det er dog forventningen, at der
fremover vil blive udstedt en tilskudsbekendtgørelse også på
10
dette område, i det omfang der afsættes midler hertil på fi-
nansloven.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Forslaget indebærer som udgangspunkt ikke væsentlige øko-
nomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner. De
dele af forslaget, der vedrører en tilskudsbestemmelse og en
bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning af op-
lysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler, er i det
store og hele en videreførelse af gældende regler, og tilskud-
sniveauet på de respektive tilskudsordninger forventes fort-
sat.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet
fulgt. Lovforslaget indebærer i overensstemmelse med prin-
cip 1 om enkle og klare regler en forenkling af lovkomplek-
set på Miljø- og Fødevareministeriets område, idet sprøjte-
journalloven med forslaget foreslås ophævet. Herefter inkor-
poreres de relevante hjemler fra nævnte lov i kemikalielo-
ven.
I overensstemmelse med princip 2 om digital kommunika-
tion er der bestemmelser, der bemyndiger ministeren til at
stille krav om brug af digital kommunikation ved indberet-
ning af sprøjtejournaloplysninger.
I overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på
tværs ved fælles begreber, er der lagt op til at genbruge alle-
rede indberettede oplysninger i forbindelse med brugernes
registrering af anvendelsen af IPM-principper i det digitale
skema.
Endelig er der overensstemmelse med princip 6 om genbrug
af offentlig infrastruktur, idet der er lagt op til, at den digita-
le registrering vil foregå i regi af Miljø- og Fødevaremini-
steriets eksisterende løsning for indberetning af sprøjtejour-
naloplysninger (SJI).
Lovforslaget medfører ikke væsentlige implementerings-
mæssige konsekvenser for det offentlige. Tilsynet med efter-
levelsen af IPM-dokumentationskravet vil indgå som en in-
tegreret del af Landbrugsstyrelsens tilsyn i forbindelse med
den nationale pesticidkontrol.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der er i
størrelsesordenen 25.000 landbrugsbedrifter, der vil blive
omfattet af det nye krav om dokumentation ift. anvendelse
af IPM-principperne. Med et anslået tidsforbrug på ca. et
kvarter vil det medføre 6.250 timers arbejde, og med en ti-
meløn på 500 kr. vil det udgøre en årlig udgift for erhvervet
på under 4 mio. kr.
De administrative byrder ved de obligatoriske IPM-krav vil
blive modsvaret af en tilsvarende lettelse for erhvervet, in-
den kravet sættes i kraft i juli 2020.
De øvrige dele af lovforslaget har ikke nye økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke rele-
vante i forhold til de foreslåede ændringer.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for borgere.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have positive konsekvenser for
miljøet, idet en forventet styrket anvendelse af de pligtige
IPM-principper i kraft af den særlige fokus på udfyldelse af
et pointskema vurderes at have positive miljømæssige kon-
sekvenser på grund af, at bl.a. ikke-kemiske metoder priori-
teres, og der generelt er fokus på et lavt forbrug af plantebe-
skyttelsesmidler. Den foreslåede ændring omkring tilskud-
smulighederne til mindre belastende bekæmpelsesmidler og
basisstoffer samt aktivstoffer vil under forudsætning af en
fortsættelse af hidtidig afsættelse af støttemidler endvidere
sikre mulighederne for, at miljø- og sundhedsmæssigt min-
dre belastende midler bliver godkendt og gjort tilgængelige
for køberne. Anvendelsen af disse midler i stedet for andre
mere belastende midler vil være til gavn for miljøet.
7. Forholdet til EU-retten
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse til at fastsæt-
te registreringskrav vedrørende IPM-principperne gennem-
fører i dansk ret pligten i pesticidrammedirektivets artikel
14, stk. 4, til at sikre, at IPM-principperne i direktivets bilag
III efterleves og bidrager endvidere til at kunne føre kontrol
med anvendelsen af principperne, og derigennem af direk-
tivforpligtelsen.
Den foreslåede tilskudsbestemmelse administreres således,
at de tilskud, der vil blive givet, ydes efter EU-reglerne om
de minimis-støtte, jf. Kommissionens forordning (EU) nr.
1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel
107 og 108 i traktaten om den Europæiske Unions funkti-
onsmåde på de minimis-støtte.
De minimis-støtte er støtte, der ydes til en enkelt virksom-
hed over en given periode, og som ikke overstiger et nærme-
re fastsat beløb. De minimis-støtte er ikke omfattet af den
sædvanlige anmeldelsespligt ved ydelse af statsstøtte.
Plantebeskyttelsesmiddelforordningen indeholder i artikel
74, stk. 2, regler for fastsættelse af de gebyrer, som med-
lemsstaterne kan opkræve for de opgaver, de udfører efter
forordningen, herunder at medlemsstaterne skal opkræve
fuldt dækkende gebyrer, medmindre det er i offentlighedens
interesse at nedsætte gebyrerne. Ydelse af tilskud til gebyr-
betalingen i forbindelse med godkendelse af mindre bela-
stende plantebeskyttelsesmidler, end dem der er på markedet
i dag, vurderes at være i offentlighedens interesse.
11
Biocidforordningen indeholder i artikel 80, stk. 3, principper
for fastsættelse af de gebyrer, som medlemsstaterne skal op-
kræve for de opgaver, de udfører efter forordningen. Heraf
følger, at gebyrer skal være fuldt dækkende, dog således at
de i relevant omfang tilgodeser små og mellemstore virk-
somheders behov. Det antages at tilskud til gebyrbetalingen
for disse virksomheder vil være i overensstemmelse hermed.
Tilskudsordningerne vil blive administreret inden for ram-
merne af EU-forordningerne om henholdsvis godkendelse af
plantebeskyttelsesmidler og biocider.
Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte krav om indbe-
retning af oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmid-
ler medvirker bl.a. til opfyldelsen af Danmarks EU-retlige
forpligtelser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) Nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over
pesticider. Heri er det bl.a. fastsat, at medlemsstaterne skal
fremsende statistiske data for anvendelsen af plantebeskyt-
telsesmidler i jordbruget.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. september
til den 25. oktober 2019 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Institut for
Agroøkologi, Apotekernes A/S, Asfaltindustrien, Astma-Al-
lergi Danmark, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation,
Biologforbundet, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branchefor-
eningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til
Jordbrugsformål, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet, Bæ-
redygtigt Landbrug, COOP Danmark A/S, Campingrådet,
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO -
Industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),
DAKOFA, DAKOFO, DANAK, DANVA, DASU (Dansk
Automobil Sports Union), DCA - Nationalt Center for Føde-
varer og Jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi, DELTA, DHI, DS Håndværk & Industri, DTU,
DTU Aqua, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykle
Union, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskein-
dustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Dan-
marks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-
marks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk
Autogenbrug (DAG), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Botanisk
Forening, Dansk Byggeri, Dansk Cyklistforbund, Dansk De-
tail, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening (DGB),
Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme,
Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Golf
Union, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano og Kajak For-
bund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Maskinhandlerfor-
ening (DM), Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Sejl-
union, Dansk Skovforening, Dansk Skytte Union, Dansk
Solvarmeforening, Dansk Sportsdykkerforbund, Dansk Tex-
til & Beklædning (DTB), Dansk Transport og Logistik
(DTL), Dansk Vandrelaug, Danske Havne, Danske Juletræ-
er - træer & grønt, Danske Maritime, Danske Maskinstatio-
ner og Entreprenører, Danske Mejeriers Fællesorganisation,
Danske Regioner, Danske Revisorer – FSR, Danske Råstof-
fer (Dansk Byggeri), Danske Svineproducenter, Danske
Vandværker, Datatilsynet, De Danske Skytteforeninger, De
Samvirkende Købmænd i Danmark, De Økonomiske Råd,
Den Danske Dyrlægeforening, Det Økologiske Råd, Dyre-
nes Beskyttelse, Energi og olie forum, Ferskvandsfiskerifor-
eningen for Danmark, Foreningen Bæredygtige Byer og
Bygninger, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Forenin-
gen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Transport-
centre (FDT), Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark,
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af
Skibs- og bådebyggere i Danmark, Foreningen af danske
brøndborere, Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejde-
re i det offentlige (Envina), Foreningen af speciallæger, For-
eningen for Biodynamisk Jordbrug, Forskningscenter Risø,
Fortum, Fødevaresikkerhed og bekæmpelse af skadedyr c/o
Mortalin, GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Un-
dersøgelser, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Gartne-
riRådgivningen A/S, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, Green
Network, Greenpeace, Danmark, Grænseregion Syd, Grøn
Hverdag, HK-Kommunal Miljøudvalg, Haveselskabet, Ho-
resta, International Transport Danmark (ITD), Jordbrugets
Bedriftssundhedstjeneste, KL, Kalk- & Teglværksforenin-
gen af 1893, Kemi & Life Science, Københavns Havn, Kø-
benhavns Universitet - Institut for Plante- og Miljøviden-
skab, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende
Hav, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Lands-
foreningen Praktisk Økologi, Landsforeningen af Landsby-
samfund, Landsforeningen af danske fåreavlere, Landsfor-
eningen af danske mælkeproducenter, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Lægemiddelindustriforeningen, Marine In-
gredients Denmark, Materialistforeningen, NOAH, Natur og
Ungdom, Nordisk konservatorforbund, Novo Nordisk, Olie-
branchens fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsfor-
ening, Patent- og Varemærkestyrelsen, RUC (Roskilde Uni-
versitetscenter), Realkreditforeningen, Rederiforeningen af
2010 og Danmarks Rederiforening, Roskilde Universitet, In-
stitut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Rådet for
større badesikkerhed, SEGES, SPT - brancheforeningen for
sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler, Skov og Land-
skab, Skovdyrkerforeningerne, Spildevandsteknisk forening,
Søfartens Arbejdsmiljøråd, Teknologirådet, Træinfo, VKST,
Videncenter for Allergi, WWF Verdensnaturfonden, Økolo-
gisk Landsforening og Ørsted.
9. Sammenfattende skema
12
Positive konsekvenser/mindre ud-
gifter
Negative konsekvenser/merudgif-
ter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes ikke at
medføre ekstraudgifter ift. kontrol
af IPM, da eventuelle merudgifter
afholdes inden for Landbrugssty-
relsens budgetramme. Udgifter til
udvikling af digitalt IPM-skema
afholdes inden for Miljøstyrel-
sens budgetramme omhandlende
pesticidstrategi 2017-2021. Ud-
gifterne hertil forventes at være i
størrelsesordenen 0,5-1,0 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Principperne for digitaliserings-
klar lovgivning er blevet fulgt.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Mindre udgifter til godkendelses-
processen for bekæmpelsesmidler
m.v. (dette er en videreførelse af
gældende regulering)
Merudgifter til efterlevelse af
IPM-dokumentationskravet. De
administrative konsekvenser for
erhvervslivet forventes ikke at
overstige 4 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes at have po-
sitive konsekvenser for miljøet
Ingen
Forholdet til EU-retten Dele af pesticidrammedirektivet, jf. artikel 14, stk. 4, gennemføres
med forslaget. Endvidere foreslås en bemyndigelse til at fastsætte krav
om indberetning af oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler,
der medvirker til opfyldelsen af Danmarks EU-retlige forpligtelser, jf.
statistikforordningen (dette er en videreførelse af gældende regule-
ring). Det er endelig i overensstemmelse med plantebeskyttelsesmid-
del- og biocidforordningen at yde tilskud til mindre belastende bekæm-
pelsesmidler under de givne omstændigheder. Den foreslåede tilskud-
sbestemmelse i § 37 a administreres således, at de tilskud, der vil blive
givet, ydes efter EU-reglerne om de minimis-støtte, jf. Kommissionens
forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af
artikel 107 og 108 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmå-
de på de minimis-støtte.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/Overimple-
mentering af EU-retlige mini-
mumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at ophæve fodnote 1 og 2 til lovens titel, og i
stedet indsætte en ny fodnote til lovens titel.
Det fremgår i dag af fodnote 1, at loven indeholder be-
stemmelser, der gennemfører dele af diverse EU-produktdi-
rektiver m.v.
Med den foreslåede indsættelse af en ny fodnote til lovens
titel videreføres alene den gældende fodnote 1, dog således
at noten konsekvensrettes i forhold til EU-direktiver der er
ophævet, og dermed ikke skal anføres længere, og opdateres
13
med den seneste ændring (Kommissionens direktiv (EU)
2019/782 af 15. maj 2019 om ændring af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/128/EF for så vidt angår fast-
sættelse af harmoniserede risikoindikatorer) af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober
2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bære-
dygtig anvendelse af pesticider.
Det fremgår i dag af fodnote 2, at loven indeholder be-
stemmelser, der supplerer Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 648/2004 af 31. marts 2004 om vaske-
og rengøringsmidler, EU-Tidende 2004, nr. L 104, side 1,
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
339/93, EU-Tidende 2008, nr. L 218, side 30. Fodnote 2
foreslås ophævet i overensstemmelse med det i Justitsmini-
steriets vejledning om lovkvalitet anførte i forhold til note-
henvisninger i love, der gennemfører EU-retsakter. Der skal
ikke indsættes en fodnote i de tilfælde, hvor kemikalielo-
vens bestemmelser supplerer en forordning, men ikke gengi-
ver forordningens bestemmelser. Som følge heraf er der ik-
ke behov for henvisninger til de to EU-forordninger, som
kemikalielovens bestemmelser supplerer med tilsyns- og
håndhævelsesbestemmelser.
Til nr. 2
Den nuværende overskrift før § 36 omhandler alene ”af-
gift og gebyr”. Den foreslåede ændring af overskriften,
hvorved overskriften udvides til også at omfatte tilskud, er
en lovteknisk følge af forslaget i lovforslagets § 1, nr. 3,
hvorved der indsættes en bestemmelse (§ 37 a) om tilskud til
godkendelse af bekæmpelsesmidler, aktivstoffer og basis-
stoffer i lovens kapitel 7.
Til nr. 3
Den gældende tilskudsordning i bekendtgørelse nr. 76 af
25. januar 2019 om tilskud til projekter til fremme af ansøg-
ninger om godkendelse af alternative pesticider samt til be-
taling af gebyr for disse godkendelser (alternativbekendtgø-
relsen) er i dag bl.a. fastsat med hjemmel i kemikalielovens
§ 30 d, stk. 3, jf. stk. 2, og tekstanmærkning nr. 175 ad
24.52.31. til § 24 for finansloven 2019. Herudover er der på
finansloven for 2019 tilvejebragt hjemmel hertil, jf. tekstan-
mærkning nr. 106 ad 24.52.31. til § 24.
Med hjemmel på finansloven kan der endvidere ydes til-
skud til godkendelse af mindre belastende biocidprodukter
og godkendelse af aktivstoffer til mindre belastende biocid-
produkter. Denne tilskudsordning har været administreret
med hjemmel i § 24 til finansloven for 2019, jf. tekstan-
mærkning nr. 180 ad 24.51.01.
Efter normal praksis i overensstemmelse med den Økono-
miske Administrative Vejledning (ØAV) foreslås det, at
tekstanmærkning nr. 106, for den del der vedrører konto
24.52.31. om tilskudsordningen til ansøgninger om godken-
delse af alternative pesticider og tekstanmærkningerne nr.
175 og 180 ad 24.52.31. erstattes med en ny tilskudsbestem-
melse i kemikalielovens § 37 a. Det bemærkes dog, at det
særlige program for bekæmpelsesmiddelforskning ligeledes
ad konto 24.52.31, der bidrager til at sikre fortsat udbygning
og styrkelse af videngrundlaget for vurdering af bekæmpel-
sesmidlers sundhedseffekter og deres effekter på miljø og
natur, fortsætter uafhængigt af den foreslåede ændring.
Med den foreslåede § 37 a, stk. 1, bemyndiges miljømini-
steren til at yde tilskud til forsknings-, udrednings- og ud-
viklingsprojekter samt til gebyrbetaling i forbindelse med
ansøgning om godkendelse af bekæmpelsesmidler, aktiv-
stoffer og basisstoffer, der godkendes efter regler i EU-for-
ordninger og regler efter loven eller udstedt i medfør heraf.
Forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter er i den-
ne sammenhæng projekter, der er med til at fastlægge og do-
kumentere bekæmpelsesmidlers sundhedseffekter og deres
effekter på miljø og natur.
Bekæmpelsesmidler er i kemikalielovens § 33 defineret
som plantebeskyttelsesmidler omfattet af Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober
2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om
ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF,
biocidmidler omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængelig-
gørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produk-
ter og biocidmidler omfattet af regler udstedt i medfør af lo-
vens § 35.
Et aktivstof er i biocidforordningens artikel 3, stk. 1, litra
c, defineret som et stof eller en mikroorganisme, der har
virkning på eller imod skadegørere.
Basisstoffer er uproblematiske stoffer, der kan anvendes
til plantebeskyttelsesformål efter at være godkendt hertil i
henhold til plantebeskyttelsesmiddelforordningens artikel
23, selv om stoffets hovedformål er et andet, og selv om
stoffet ikke er eller må blive markedsført som et plantebe-
skyttelsesmiddel.
Efter den foreslåede § 37 a, stk. 1, vil der kunne ydes til-
skud til ansøgninger dels om godkendelse af plantebeskyt-
telsesmidler og basisstoffer og dels godkendelse af biocid-
produkter og aktivstoffer godkendt efter regler i EU-forord-
ninger eller regler efter loven eller udstedt i medfør heraf.
Der vil endvidere kunne gives tilskud til gebyrbetalingen bå-
de i tilknytning til godkendelsen af plantebeskyttelsesmider
og til godkendelsen af biocidprodukter. Der er tale om til-
skud til de gebyrer, som er fastsat i medfør af regler udstedt
efter lovens § 37 om gebyrer, og som virksomheder skal be-
tale til Miljøstyrelsen for sagsbehandling i forbindelse med
behandlingen af ansøgning om godkendelse af alternative
bekæmpelsesmidler.
Det bemærkes, at biocidforordningen i artikel 80, stk. 3,
indeholder principper for fastsættelse af de gebyrer, som
medlemsstaterne skal opkræve for de opgaver de udfører ef-
ter forordningen. Heraf følger, at gebyrer skal være fuldt
dækkende, dog således at de i relevant omfang tilgodeser
små og mellemstore virksomheders behov. Det antages at
tilskud til gebyrbetalingen for disse virksomheder vil være i
overensstemmelse hermed.
14
Det bemærkes endvidere, at plantebeskyttelsesmiddelfor-
ordningen i artikel 74, stk. 2, indeholder regler for fastsæt-
telse af de gebyrer, som medlemsstaterne kan opkræve for
de opgaver, de udfører efter forordningen, herunder at med-
lemsstaterne skal opkræve fuldt dækkende gebyrer, med-
mindre det er i offentlighedens interesse at nedsætte geby-
rerne. Ydelse af tilskud til gebyrbetalingen i forbindelse
med godkendelse af mindre belastende plantebeskyttelses-
midler, end dem der er på markedet i dag, vurderes at være i
offentlighedens interesse.
Efter den foreslåede § 37 a, stk. 2, kan ministeren fastsæt-
te regler om, hvilke ansøgninger om bekæmpelsesmidler,
aktivstoffer og basisstoffer, der kan ydes tilskud til. I medfør
af bestemmelsen kan det fastsættes, hvilke ansøgninger der
skal kunne modtage tilskud, og hensigten med dette er, at
der vil blive givet tilskud inden for gruppen af ansøgninger,
der vedrører godkendelse af mindre belastende bekæmpel-
sesmidler, aktivstoffer og basisstoffer, dvs. plantebeskyttel-
sesmidler og basisstoffer, og biocidprodukter og aktivstof-
fer, der er mindre sundheds- og miljøbelastende, end dem
der anvendes i dag. Dette svarer til gældende praksis.
Tilskud efter bestemmelsen vil blive ydet som de mini-
mis-støtte i overensstemmelse med Kommissionens forord-
ning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anven-
delse af artikel 107 og 108 i traktaten om den Europæiske
Unions funktionsmåde på de minimis-støtte og ordningerne
etableres i overensstemmelse hermed. Udnyttelse af bemyn-
digelsen forudsætter endvidere, at der efter 2019 afsættes
midler på finansloven til ordningerne.
Med den foreslåede § 37 a, stk. 3, bemyndiges ministeren
til at fastsætte de nærmere regler om modtagerkredsen for
tilskud, om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, herun-
der om ansøgning om tilskud m.v., om administration af til-
skudsordningerne, om regnskab og revision, om hel eller
delvist bortfald af tilskud samt om tilbagebetaling af uberet-
tiget udbetalt tilskud, herunder om betaling af renter. Der
kan med hjemmel i bestemmelsen endvidere fastsættes reg-
ler om, at tilskudsmodtageren i hele perioden, hvor betingel-
serne for tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministe-
ren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt.
For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte regler om
modtagerkredsen for tilskud, så vil denne kunne udnyttes til
at målrette ordningen til de små- og mellemstore virksomhe-
der, jf. Kommissionens henstilling af 6. maj 2003
(2003/361/EF). Dette vil være en videreførelse af de tidlige-
re gennemførte tilskudsordninger til mindre belastende bio-
cidprodukter og til godkendelse af aktivstoffer til mindre be-
lastende biocidprodukter.
Med hensyn til den foreslåede bemyndigelse til at fastsæt-
te regler om administration af ordningen indebærer bemyn-
digelsen muligheden for at fastsætte regler om ydelse og ud-
betaling af tilskud, prioritering og afslag på ansøgninger og
om, hvornår tilskud kan afslås af andre grunde, end at bevil-
lingen er brugt op.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om hel eller delvist
bortfald af tilskud samt om tilbagebetaling af uberettiget ud-
betalt tilskud, herunder om betaling af renter svarer til den
gældende bemyndigelse på finansloven og til andre tilskud-
sordninger, der administreres på Miljø- og Fødevareministe-
riets områder, herunder tilskud til kvælstofreducerende vir-
kemidler i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
næringsstofreducerende tiltag.
Der kan således fastsættes regler om helt eller delvist bort-
fald eller tilbagebetaling af tilskud, hvis tilskudsmodtageren
ikke afgiver de oplysninger, der er nødvendige for tilskud-
sgiver at modtage efter reglerne om ydelse af støtte. Tilsva-
rende gælder hvis tilskudsmodtageren har givet urigtige el-
ler vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af be-
tydning for modtagelse af tilskud.
Den foreslåede bemyndigelse skal sikre, at der ikke tilde-
les eller udbetales tilskud på et fejlbehæftet grundlag.
Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om oplys-
ningspligt i tilfælde, hvor betingelserne for tilskud ikke er
opfyldt, herunder om hvordan denne oplysningspligt kan op-
fyldes. Herved kan tilskudsmodtager pålægges en oplys-
ningspligt ift. en situation, hvor forudsætningerne for ydel-
sen af støtte brister undervejs i processen.
Den eksisterende tilskudsordning for plantebeskyttelses-
midler og basisstoffer, der fremgår af alternativbekendtgø-
relsen, forventes aktuelt videreført og opdateret med hjem-
mel i den foreslåede bestemmelse. Tilskudsordningen for
mindre belastende biocidprodukter m.v., der ikke har været
reguleret i bekendtgørelsesform hidtil, forventes at blive det
fremover med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse. For
begge ordningers vedkommende gælder det, at ordningernes
videreførelse forudsætter, at der afsættes bevillinger hertil
på finansloven.
For begge tilskudsordningers vedkommende, forventes
der med hjemmel i lovens § 55, stk. 2, at blive stillet krav til
ansøgere om at anvende særligt digitalt ansøgningsskema.
Med hjemmel i lovens § 45 forventes ministerens beføjelse
til at yde tilskud at blive henlagt til Miljøstyrelsen. Det vil
endvidere med hjemmel i § 45 kunne fastsættes, at Miljøsty-
relsens afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed.
Til nr. 4
Kemikalieloven indeholder ikke i dag regler om anvendel-
se eller registrering af generelle principper for integreret be-
kæmpelse af skadegørere, herefter benævnt IPM-principper.
Der foreslås med § 38, stk. 1, en bemyndigelse for miljø-
ministeren til at fastsætte regler om, at erhvervsmæssige
brugere af plantebeskyttelsesmidler skal anvende generelle
principper for integreret bekæmpelse af skadegørere med
henblik på at fremme bekæmpelse af skadegørere med et
lavt forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Der foreslås endvi-
dere i § 38, stk. 2, en bemyndigelse for miljøministeren til at
fastsætte regler om registrering af oplysninger om anvendel-
se af de generelle principper, herunder om registreringens
udformning og indhold.
De foreslåede bemyndigelser er en opfølgning på dele af
den tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021, som om-
15
handler registrering af IPM-principper og bemyndigelserne
vil samtidig sikre en korrekt gennemførelse i dansk ret af
forpligtigelsen i artikel 14, stk. 4, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en
ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anven-
delse af pesticider (pesticidrammedirektivet) til at sikre at
IPM-principperne følges.
De IPM-principper, som ministeren bemyndiges til at fast-
sætte regler om pligt til at anvende, er de principper, som til
enhver tid er omfattet af bilag III i pesticidrammedirektivet.
IPM-principperne i bilag III omhandler, at forebyggelse
og bekæmpelse af skadegørere kan ske ved andre tiltag end
brug af plantebeskyttelsesmidler, herunder ved hensigts-
mæssigt sædskifte, valg af resistente sorter, anvendelse af
hensigtsmæssige dyrkningsmetoder og ved brug af bæredyg-
tige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder,
samt at der ved anvendelse af plantebeskyttelsesmidler bør
vælges de midler, der egner sig mest specifikt til bekæmpel-
sen af skadegører, og som er mindst belastende for menne-
skers sundhed, andre organismer i naturen og miljøet. Der
bør i henhold til IPM-principperne anvendes nedsatte doser,
mindre hyppig udbringning, pletsprøjtninger, antiresistens-
strategier og lignende. Der skal inddrages redskaber som
monitering, varslinger, prognoser og skadetærskler, når der
tages beslutninger om plantebeskyttelse, og der skal følges
op på, hvordan indsatsen har virket.
Med erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler
forstås professionelle brugere, som defineret i artikel 3, nr.
1, i pesticidrammedirektivet. Det fremgår af denne defini-
tion, at det omfatter enhver person, der anvender pesticider i
forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder
sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i bå-
de landbrugssektoren og i andre sektorer.
Plantebeskyttelsesmidler er de bekæmpelsesmidler, som
er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring
af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets di-
rektiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, jf. kemikalielovens §
33, nr. 1.
Den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 1, påtænkes aktu-
elt udnyttet til at pålægge en pligt til at anvende IPM-prin-
cipperne i pesticidrammedirektivets bilag III. I overensstem-
melse med direktivets krav vil forpligtelsen principielt om-
fatte alle erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelses-
midler.
Den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 2, påtænkes ud-
nyttet til at fastsætte krav om registrering af oplysninger om
anvendelse af IPM-principperne, der i første omgang alene
påtænkes at skulle omfatte dem, der er beskæftiget med at
drive landbrugsvirksomhed med jord i omdrift og brug af
plantebeskyttelsesmidler. Med jord i omdrift forstås i denne
forbindelse arealer med agerjord, der indgår i omdriften og
dyrkes med henblik på produktion af afgrøder m.v. Det er
for denne gruppe af erhvervsmæssige brugere, at IPM-prin-
cipperne er vurderet særligt relevante, og hvor anvendelsen
af principperne naturligt vil betyde, at det konkrete pesticid-
forbrug på bedriften eller virksomheden bliver lavere end el-
lers. Dette vil være et vigtigt skridt i retning af at gøre jord-
brugerne mere opmærksomme på betydningen af IPM-prin-
cipperne. På baggrund af erfaringer med registreringsord-
ningen vil den senere kunne udvides til andre kategorier af
erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler, f.eks.
gartneridrift.
Gruppen af virksomheder, der gøres til genstand for regi-
streringskravet, forventes at omfatte de erhvervsmæssige
brugere, der i forvejen er pligtige til at indberette deres for-
brug af plantebeskyttelsesmidler, jf. den gældende bekendt-
gørelse nr. 814 af 7. juni 2017 om sprøjtejournal for alle
professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler og indbe-
retningspligt for nogle jordbrugsvirksomheder og gartnerier
m.v. (sprøjtejournalbekendtgørelsen). I henhold til disse reg-
ler gælder indberetningspligten for ejere og brugere af jord-
brugsvirksomheder med et samlet dyrket areal på 10 ha eller
derover, og ejere og brugere af øvrige jordbrugsvirksomhe-
der såsom gartnerier, planteskoler, frugtplantager m.v. med
en årlig momspligtig omsætning på 50.000 kr. eller derover.
Det er den førstnævnte gruppe, jordbrugsvirksomheder med
et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover, der i første om-
gang forventes at skulle registrere oplysningerne om anven-
delse af IPM-principperne.
Gruppen af registreringspligtige vil kunne udvides på bag-
grund af de opnåede erfaringer med ordningen. Reglerne på
dette område forventes at indgå som en del af en revideret
sprøjtejournalbekendtgørelse.
Oplysningerne, der forventes at skulle registreres i et sær-
ligt pointskema, der vil blive udarbejdet af Miljø- og Føde-
vareministeriet, vil angå anvendelsen af IPM-principperne i
bilag III i pesticidrammedirektivet. Det er dog ikke hensig-
ten, at samtlige IPM-principper vil indgå i skemaet. Det
skyldes, at ikke alle IPM-principperne har karakter af enty-
dige og målbare krav. Oplysningerne forventes dels at bestå
af indhentede relevante data, dels af konkrete spørgsmål, der
til sammen giver en indikation på anvendelse af IPM-prin-
cipperne. Nogle af principperne kan således i et vist omfang
dokumenteres på baggrund af faktuelle oplysninger som
f.eks. sædskifte, brug af sunde sorter og valg af mindre bela-
stende midler. Princippet om at vælge ikke-kemiske metoder
mod skadegørere er muligt at dokumentere, mens andre
principper i højere grad er rettet mod, om landmanden følger
aktuelle varslinger og prognoser for skadegørere og senere
evaluerer effekter af sprøjtninger m.m. Disse principper vur-
deres ikke at være egnede som målbare kriterier. En opera-
tionalisering af nogle af principperne til et pointskema vil
derfor ikke afspejle alle faglige aspekter, men dog ved ud-
fyldelsen give brugeren en indikation på dennes indsats ved-
rørende anvendelse af IPM-principperne.
Da skemaet forventes at foreligge i digitaliseret udgave,
vil det kunne kommunikeres til brugerne på en let tilgænge-
lig og forståelig måde. Ved eventuelle foretagne ændringer
af skemaet vil der blive gjort særlig opmærksom herpå.
Registreringskravet vil blive kontrolleret af Landbrugssty-
relsen som et led i den nationale pesticidkontrol. I overens-
stemmelse med de gældende regler om brugen af plantebe-
16
skyttelsesmidler vil det være Miljøstyrelsen, der foretager
den efterfølgende håndhævelse af reglerne.
Håndhævelse af pligten til at efterleve IPM-principperne
og registreringskravets nærmere omfang og håndhævelse
heraf vil også afhænge af afklaringen med EU-Kommissio-
nen i forhold til rækkevidden af forpligtelsen i artikel 14,
stk. 4. Der henvises til oplysningerne herom i de almindeli-
ge bemærkninger til lovforslagets afsnit 2.1.2.
Til nr. 5
Kemikalieloven indeholder i dag ikke regler om, at er-
hvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal ind-
berette deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler i jordbru-
get, ligesom loven heller ikke i dag indeholder en klar hjem-
mel til at kræve indberetning om forbruget i andre erhverv,
der bruger plantebeskyttelsesmidler, som f.eks. i forbindelse
med drift af golfbaner.
Som følge af den foreslåede ophævelse af sprøjtejournal-
loven og hensynet til at skabe en klar hjemmel for indberet-
ning af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler og-
så uden for jordbruget foreslås der indsat en ny bemyndigel-
sesbestemmelse i § 41 a. Med den foreslåede bestemmelse
bemyndiges miljø- henholdsvis fødevareministeren til at
fastsætte regler om, at erhvervsmæssige brugere af plantebe-
skyttelsesmidler skal indberette oplysninger om brugen af
plantebeskyttelsesmidler. Bemyndigelsen vil kunne udnyttes
af miljøministeren og ministeren for fødevarer, fiskeri og li-
gestilling inden for de områder, som de hver især varetager.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.
Formålet med at få oplysningerne indberettet er, at det
medvirker til en overvågning af pesticidbelastningen i Dan-
mark og til at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.
1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pestici-
der. Det følger af forordningen, at medlemsstaterne skal
fremsende statistiske data for anvendelsen af pesticider.
De indberettede oplysninger vil endvidere indgå i vurde-
ringen af, om der konkret på en virksomhed er anvendt et
plantebeskyttelsesmiddel, som det ikke har været lovligt at
anvende, fordi midlet ikke har en godkendelse.
Plantebeskyttelsesmidler er de bekæmpelsesmidler, som
er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring
af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets di-
rektiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, jf. kemikalielovens §
33, nr. 1.
Med erhvervsmæssige brugere forstås i overensstemmelse
med definitionen på professionelle brugere i artikel 3, nr. 1,
i pesticidrammedirektivet (direktiv 2009/128/EF), enhver
person, der anvender pesticider i forbindelse med sine er-
hvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere,
arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og i
andre sektorer.
Bemyndigelsen vil kunne bruges af ministeren for fødeva-
rer, fiskeri og ligestilling til at kræve indberetning af oplys-
ninger der vedrører den erhvervsmæssige brugers CVR-nr.
og oplysning om det samlede forbrug af pesticider (navn og
registreringsnummer), der er opgjort på kultur- eller afgrø-
deniveau. Bemyndigelsen vil endvidere kunne bruges til at
fastsætte nærmere frister for efterlevelse af indberetnings-
pligten, og rammer for perioden, som der skal foretages ind-
beretning i forhold til. De gældende regler for indberetnin-
gen forventes således videreført.
Der vil kunne fastsættes regler om digital kommunikation
i medfør af lovens § 55.
Den gældende sprøjtejournalbekendtgørelse foreslås op-
retholdt, indtil den erstattes af en ny med hjemmel i kemika-
lieloven. Når der udstedes en ny bekendtgørelse, vil det i
den forbindelse blive vurderet, om de gældende regler bør
revideres. Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 2.
Det er hensigten, at den foreslåede § 41 a fremover også
skal hjemle det indberetningskrav, som golfbaner i dag er
underlagt, jf. golfbekendtgørelsens bestemmelser. Golfba-
nerne indberetter deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler i
en database (IT-systemet GreenData), som Miljøstyrelsen er
ansvarlig for at drive. Bemyndigelsen til at fastsætte regler
på dette område tilkommer miljøministeren. Der henvises til
de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.
Overtrædelse af pligten til at indberette oplysninger om
brugen af plantebeskyttelsesmidler vil blive strafbelagt med
hjemmel i den foreslåede nye straffehjemmel i lovens § 59,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Miljøstyrelsen og Land-
brugsstyrelsen vil fortsat udføre tilsyns- og kontrolopgaver i
tilknytning til indberetningspligten.
Til nr. 6
Kemikalielovens § 59, stk. 4, indeholder straffehjemmel
til i regler og forskrifter, der udstedes i medfør af en række
af lovens bemyndigelsesbestemmelser, at fastsætte straf af
bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til
fængsel i to år under omstændigheder som beskrevet i be-
stemmelsens stk. 2.
Det følger af lovens § 60, at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
lovens 5. kapitel.
Som følge af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i
lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 38) og 5 (§ 41 a) foreslås § 59, stk.
4, ændret således, at der kan fastsættes straf for overtrædelse
af regler udstedt i medfør af de to bemyndigelsesbestemmel-
ser i §§ 38 og 41 a.
Aktuelt forventes der udstedt regler i medfør af den fore-
slåede bemyndigelse i § 38 om registrering af oplysninger
om anvendelse af IPM-principperne, hvor overtrædelser af
bestemmelserne om registreringskravet vil blive strafbelagt.
Efterlevelsen af registreringskravet er vigtig i forhold til ar-
bejdet med at anvende IPM-principperne, og manglende ef-
terlevelse skal derfor også kunne håndhæves.
Med hensyn til bemyndigelsen i den foreslåede § 41 a,
forventes der også aktuelt udstedt regler om indberetning af
oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler, hvor
overtrædelser af bestemmelserne forventes strafbelagt, hvil-
ket er en fortsættelse af gældende regler i relation til indbe-
17
retningspligten, der fremgår af sprøjtejournalbekendtgørel-
sen og golfbekendtgørelsen. Indberetningspligten er helt
central for at kunne følge med i forbruget af plantebeskyttel-
sesmidler, og manglende efterlevelse skal derfor også kunne
håndhæves. Med lovforslagets § 3, stk. 2, foreslås den gæl-
dende sprøjtejournalbekendtgørelse udstedt med hjemmel i
sprøjtejournalloven dog opretholdt, indtil den erstattes af en
ny bekendtgørelse udstedt med hjemmel i kemikalieloven.
Til § 2
Bestemmelserne i den gældende lov om behandling af op-
lysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget,
jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 26. januar 2017, (sprøjte-
journalloven) kan med undtagelse af bemyndigelsen til at
fastsætte regler om, at ejere og brugere af jordbrugsbedrifter
skal indberette oplysninger om brug af plantebeskyttelses-
midler i jordbruget og den tilhørende straffehjemmel for
overtrædelse af reglerne om indberetningspligt samt hjemlen
til udstedelse af administrative bødeforelæg rummes inden
for den gældende kemikalielovs bestemmelser.
Med henblik på regelforenkling og ønsket om ét sammen-
hængende regelsæt i kemikalieloven foreslås sprøjtejournal-
loven derfor ophævet, og bemyndigelse til at fastsætte regler
om indberetning om brug af plantebeskyttelsesmidler i jord-
bruget med tilhørende straffehjemmel indsat i kemikalielo-
ven og udtrykkeligt udvidet til også at omfatte virksomheder
uden for jordbruget.
Med hensyn til hjemlen til at udstede administrative bøde-
forelæg foreslås denne ikke videreført i kemikalieloven, for-
di bestemmelsen ikke hidtil har været anvendt, og der ikke
ses at være behov for en sådan ordning.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets almin-
delige bemærkninger i pkt. 2.2. og bemærkningerne til lov-
forslagets § 3.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2020.
Det foreslås i stk. 2, at bekendtgørelse nr. 814 af 7. juni
2017 om sprøjtejournal for alle professionelle brugere af
plantebeskyttelsesmidler og indberetningspligt for nogle
jordbrugsvirksomheder og gartnerier m.v. ikke ophæves
samtidig med ophævelsen af hjemmelsloven, jf. § 3, stk. 2.
Ved revisionen af bekendtgørelsen vil den blive udstedt med
hjemmel i kemikalielovens bestemmelser.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dette sva-
rer til det, der gælder for kemikalieloven i øvrigt, jf. § 70, og
for sprøjtejournalloven, jf. denne lovs § 8.
18
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26.
januar 2017, foretages følgende ændringer:
1. Fodnote 1 og 2 til lovens titel ophæves, og i stedet ind-
sættes:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af
31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
love og administrative bestemmelser om klassificering, em-
ballering og etikettering af farlige præparater, EF-Tidende
1999, nr. L 200, side 1, dele af Rådets direktiv 92/32/EØF af
30. april 1992 om syvende ændring af direktiv 67/548/EØF
om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering
og etikettering af farlige stoffer, EF-Tidende 1992, nr. L
154, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidhol-
dige produkter, EF-tidende 1998, nr. L 123, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/15/EF af 27.
februar 2003 om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
kosmetiske midler, EU-Tidende 2003, nr. L 66, side 26, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af
12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked,
EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/107/EF af 16. september
2009 om ændring af direktiv 98/8/EF om markedsføring af
biocidholdige produkter for så vidt angår forlængelse af vis-
se tidsfrister, EU-Tidende 2009, nr. L 262, side 40, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af
21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for
en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009,
nr. L 309, side 71.
2) Loven indeholder bestemmelser, der supplerer Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 af 31.
marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler, EU-Tidende
2004, nr. L 104, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til
akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med
markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets for-
ordning (EØF) nr. 339/93, EU-Tidende 2008, nr. L 218, side
30.
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af
12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked,
EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36 og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober
2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bære-
dygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L
309, side 41, som ændret senest ved Kommissionens direk-
tiv 2019/782/EU af 15. maj 2019 om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF for så vidt an-
går fastsættelse af harmoniserede risikoindikatorer, EU-Ti-
dende 2019, nr. L 127, side 4«.
2. Overskriften før § 36 affattes således:
Afgift og gebyr »Afgift, gebyr og tilskud«.
§ 37 a. (Ophævet) 3. Efter § 37 indsættes før overskriften før § 38 a:
»§ 37 a. Miljøministeren kan yde tilskud til forsknings-,
udrednings- og udviklingsprojekter samt gebyrbetaling i for-
bindelse med ansøgning om godkendelse af bekæmpelses-
midler, aktivstoffer og basisstoffer efter regler i EU-forord-
ninger og regler i denne lov eller regler udstedt i medfør her-
af.
19
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke ansøg-
ninger om bekæmpelsesmidler, aktivstoffer og basisstoffer,
der kan ydes tilskud til.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om modta-
gerkredsen for tilskud, om betingelser og vilkår for at opnå
tilskud, herunder om ansøgning om tilskud m.v., om admini-
stration af tilskudsordningerne, om regnskab og revision, om
hel eller delvist bortfald af tilskud samt om tilbagebetaling
af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om betaling af ren-
ter. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at tilskud-
smodtageren i hele perioden, hvor betingelser for tilskud
skal være opfyldt, skal underrette ministeren, hvis betingel-
serne for tilskud ikke er opfyldt.«
4. Før § 38 a indsættes:
§ 38. (Ophævet) »§ 38. Miljøministeren fastsætter regler om, at erhvervs-
mæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal anvende
generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegøre-
re med henblik på at fremme bekæmpelse af skadegørere
med et lavt forbrug af plantebeskyttelsesmidler.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om registrering af
oplysninger om anvendelse af de generelle principper, her-
under om registreringens udformning og indhold.«
5. Efter § 41 indsættes:
»§ 41 a. Miljøministeren henholdsvis ministeren for føde-
varer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at er-
hvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal ind-
berette oplysninger om brugen af plantebeskyttelsesmidler.«
§ 59. ---
Stk. 2 -3. ---
Stk. 4. I regler og forskrifter, der udstedes i medfør af § 4
a, § 7 a, § 7 b, § 10, stk. 4 og 5, § 10 a, § 15 c, § 22, stk. 2-4,
§ 22 a, § 22 b, § 22 c, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, §
30 a, § 30 b, § 30 c, § 30 e, § 31, § 32, § 32 a, § 32 c, § 35, §
36, stk. 2, § 37, § 38 a, § 38 b, stk. 1-3, § 38 d, § 38 e, § 39,
§ 39 b, § 41, § 42, § 42 a, § 43, § 43 a og § 47 a, stk. 2, kan
der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at
straffen kan stige til fængsel i 2 år under omstændigheder
som beskrevet i stk. 2.
6. I § 59, stk. 4, indsættes efter »§ 37,«: »§ 38,«, og efter
»§ 41,«: »§ 41 a,«.
§ 2
Lov om behandling af oplysninger om brug af plantebe-
skyttelsesmidler i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 100
af 26. januar 2017, ophæves.
20