MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET ET STÆRKT SOCIALT EUROPA FOR RETFÆRDIG OMSTILLING

EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Brussels, 14.1.2020
COM(2020) 14 final
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN
PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL
COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS
A STRONG SOCIAL EUROPE FOR JUST TRANSITIONS
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0014
Offentligt
1
1. Reinforcing Social Europe
“People care about the future of our children and our society, and about fairness and
equality in every sense of the word.” –
- President Ursula von der Leyen
In Europe, we have some of the highest standards of living, best working conditions and
most effective social protection in the world. Being European today means having the
opportunity to succeed and the right to a decent living. Social justice is the foundation of the
European social market economy and is at the heart of our Union. It underpins the idea that
social fairness and prosperity are the cornerstones for building a resilient society with the
highest standards of well-being in the world, as reflected also in Europe’s ambition to
progress towards fully meeting the United Nations’ Sustainable Development Goals. Europe
today is a unique place where prosperity, fairness and a sustainable future are equally
important goals.
The moment is one of change. Climate change and environmental degradation will require
us to adapt our economy, our industry, how we travel and work, what we buy and what we
eat. With the European Green Deal, Europe has marked its ambition to become the first
climate-neutral continent by 2050. This is our new growth strategy for the next decade,
creating new businesses, new jobs and triggering more investment. It must ensure that Europe
remains the home of the world’s most advanced welfare systems and is a vibrant hub of
innovation and competitive entrepreneurship. It will give Europe the tools to strive for more
when it comes to upwards convergence, social fairness and shared prosperity.
The digital economy of today and tomorrow must have people at its heart. It is expected
that artificial intelligence and robotics alone will create almost 60 million new jobs worldwide
in the next 5 years, while many jobs will change or even disappear. New technologies will
generate new job opportunities and allow for more flexible work arrangements, but we need
to make sure that new jobs are also quality jobs and that people are equipped with the right
skills to take them up. The digital economy cannot rely on 20th
century legal and social
rulebooks; the time has come to adjust and guarantee social protection in the new world of
work and adapt tax rules to ensure that everyone contributes their fair share.
Europe’s demography is changing; today we live longer and healthier lives, thanks to
progress in medicine and public health. As we do so, new needs and opportunities emerge.
The silver and care economies provide new jobs for many, while ensuring that elderly people
remain active or receive the care they need. Due to ageing and movement to cities, many rural
areas in Europe are seeing their populations decline. The urban/rural divide is growing and
can no longer be ignored. While technological change and the energy transition bring
2
opportunities, they may not be enough on their own to bridge the gap between rich and poor,
unless we support poor regions catching up with wealthier areas.
All Europeans should have the same opportunities to thrive - we need to preserve, adapt
and improve what our parents and grandparents have built. Today, 241 million people in
the EU have a job – a record high. However, this figure tells only one part of the story. The
reality underneath is that inequalities persist and not everybody is benefitting from these
positive developments. Too many still struggle to make ends meet or face barriers due to
inequalities. Many children and young people, too often from disadvantaged socio-economic
backgrounds, do not have access to quality education or healthcare. There are still many
elderly without access to care services. Inequality is a brake on growth and threatens social
cohesion. We need to act now so that our children and grandchildren will all have the
possibility to benefit from a fair, green and prosperous future, and to ensure inter-generational
fairness.
These changes, opportunities and challenges affect all countries and all Europeans. It makes
sense to face them together and address change upfront.
The European Pillar of Social Rights is the European answer to these fundamental
ambitions. It is our social strategy to make sure that the transitions of climate-
neutrality, digitalisation and demographic change are socially fair and just.
The European Pillar of Social Rights aims at bringing fairness to every citizen’s daily life,
whether they are learning, working, looking for a job or in retirement; living in a city or in a
rural area; irrespective of gender, racial or ethnic origin, religion or belief, disability, age or
sexual orientation. Proclaimed by all EU institutions in 2017, the 20 principles of the Pillar
aim at improving equal opportunities and jobs for all, fair working conditions and social
protection and inclusion. Implementing them upholds the commitment, made at the highest
level, that people are at the centre, regardless of change, and that no one is left behind.
Building on the work done in the past, it is now time to turn commitment into further
action. Heads of State and government have called for the implementation of the Pillar at EU
and Member State level, with due regard for respective competences1
. The European
Parliament has also underlined the importance of pursuing the implementation of the 20
principles. President von der Leyen has affirmed a strong determination to present an Action
Plan to deliver it. Success will depend on action by all actors at all levels: European, national,
regional and local.
This Communication sets out the road towards an Action Plan to implement the
European Pillar of Social Rights. It presents EU level initiatives that support the
implementation of the Pillar and launches a broad discussion with all EU countries, and
regions, and with all our partners. The European Parliament and national parliaments,
1
European Council conclusions – New Strategic Agenda 2019-2024 [reference], June 2019.
3
representing the people of Europe. The Council and national governments, representing the
countries of Europe. The social partners, representing employers and employees. Civil
society, the crucial voices on the issues about which our citizens care so deeply.
With contributions from all, in early 2021 we will present an Action Plan that turns the
rights and principles enshrined in the Pillar into reality.
The European Semester of economic policy coordination will continue to monitor progress
on the European Pillar of Social Rights. As of this year, the Semester will integrate the United
Nations’ Sustainable Development Goals so that sustainability and the citizens’ well-being
will be at the centre of economic policy and governance. In this regard, the Annual
Sustainable Growth Strategy sets out the economic and employment policy strategy for the
EU, in line with the priorities enshrined in the European Green Deal. It combines
macroeconomic stability, productivity, fairness and environmental sustainability. The
structure of taxation should support employment and growth, and at the same time be aligned
with climate, environmental and social objectives. Unfair taxation, including at global level,
undermines the ability of countries to meet the needs of their economies and their people.
Together, we will upgrade Europe’s social market economy to fit the opportunities and
challenges of today and tomorrow and ensure just transitions for all.
2. Equal Opportunities and Jobs for All
Empowering people through quality education, training and skills
Skills are key for the future. Given increasingly frequent job changes
and flexible working patterns, there is a constant need to learn and keep
on learning in order to thrive. Skills allow people to reap the benefits
from a rapidly changing workplace. Half of the current workforce will
need to update their skills within the next five years. Yet, today, too
many young people lack basic and digital skills and too few have a
chance to catch up after leaving school. Only 1 adult in 10 engages in
any training in any given month and 1 million vacancies for ICT specialists are holding back
investments in the digital transformation. More than 50% of companies that recruited or tried
to recruit ICT specialists in 2018 reported difficulties in filling vacancies.
Education and training are key to skills. Member States must adapt the national education
and training systems across Europe to provide inclusive, high quality education and training
from early age, and support people as they take responsibility for their continuous
development throughout the career. Further efforts need to be pursued to validate skills and
competences that are acquired outside the formal education and training systems. Skills and
4
experiences gained at the workplace, through volunteering or any other informal setting, if
recognised and valued, can constitute important assets for people looking for a new job.
To find out what skills we need, national and regional governments
have to work with those who know best: employers, workers,
teachers and trainers. In a volatile and changing job market, it is
crucial that all people possess broad key competences that lay a good
foundation for their capacity to adapt. In addition, strong partnerships
between those who look for new talents and those who educate and train
them, combined with modern forecasting techniques and graduate
tracking, can guide what to learn and how. This is particularly needed in the regions that face
population decline and where employers can no longer find skilled workers. This is also
necessary for small and medium-sized enterprises (SMEs), the backbone of our economy.
One quarter of European SMEs, report major difficulties in finding experienced staff and
managers. And more generally, this is needed everywhere where the digital and green
transitions will require new sets of skills. Vocational education and training as well as
apprenticeships can foster employability of young people and adults alike and meet the
changing needs of businesses. Such an investment in upskilling and reskilling will have a
cost, which needs to be shared by the public sector, employers and individuals concerned. To
place skills, employability and human capital centre stage, the Commission will update the
Skills Agenda for Europe in the first quarter of 2020, including a proposal for a European
Vocational Education and Training (VET) recommendation. Innovative solutions are also
being explored to allow people to control their own learning and careers, such as an individual
learning account for people of working age.
Quality education and training creates equality of opportunities,
and can break the cycle of low achievement. The European Education
Area, to be a reality by 2025, will make it easier for learners to move
across borders in Europe and will improve access to quality and
inclusive education and training. In the third quarter of 2020, the
Commission will further develop the objectives of the European
Education Area and establish a new education and training
cooperation framework with the Member States, including a strengthened focus on ensuring
that young people complete at least upper secondary education and have sufficient proficiency
in basic skills. Erasmus+ will continue to support and strengthen education, training, youth
and sport in Europe, with a strongly reinforced budget for the period 2021-2027. For the
future, the aim is to make this programme more easily accessible for young people with fewer
opportunities, thereby making it more inclusive. By enlarging its take up among teachers,
trainers and academics, its capacity to bring our systems closer together will increase, reaping
benefits from sharing best practices. The Digital Europe Programme will be supporting
advanced digital skills development to enable the deployment of these technologies
throughout the economy as well as reinforce the digital capabilities of education providers. In
5
supporting Member States’ action, in the second quarter of 2020 the Commission will also
update the Digital Education Action Plan to boost the digital skills of both young people and
adults, and to ensure that every educational organisation is fit for the digital age.
Our young people are the future of Europe and deserve a bright
future. Parents naturally want their children to have good jobs and
career prospects. Still, too many young people often find only low
wage, temporary and non-standard jobs where they cannot develop their
talents and plan their future. Young people with disabilities, those with
a migration background and young parents are at an even greater risk of
falling behind. To step up the fight against youth unemployment, the
Commission will present in the second quarter of 2020 its proposals to reinforce the Youth
Guarantee that already helps 3.5 million young people each year to get in training, education
or work. The new Youth Guarantee will reach out to young people, supporting them in
developing skills and gaining work experience, in particular those relevant to the green and
digital transitions.
Supporting professional mobility and economic reconversion
Everyone in Europe, young or old, should have access to timely and tailor-made
support, including training, to improve chances of getting a quality job or starting a
business. Almost every adult has looked for a job at some point in his/her life. Some people
succeed straight after leaving school, and easily move from job to job thanks to a solid
network and a proven track record. For others, it is much more difficult. They may lack
information on job opportunities, may not be able to find a job that matches their skills and
experience, or have difficult personal and family situations. Public and private employment
services should not only support the unemployed, but increasingly those at risk of losing their
job because of obsolete skills.
The Sustainable Europe Investment Plan – European Green Deal Investment Plan
presented today will contribute to the financing of the transition that Europe faces. Moving
to a greener economy is likely to have a bigger impact in some regions and sectors than
others. An integral part of the Plan is a Just Transition Mechanism, including a dedicated
Just Transition Fund, which will support regions expected to be more affected by the
transition and thus help ensure that no one is left behind. It demonstrates the EU’s
commitment to see that environmental and social sustainability go hand in hand. Investments
will develop new economic activities and create new jobs, reduce our carbon footprint, ensure
affordable energy and reinforce new skills acquisition. In addition, the Modernisation Fund
will allow a just transition in carbon-dependent regions by supporting the redeployment, re-
skilling and up-skilling of workers, education, job-seeking and start-ups. Finally, to
demonstrate solidarity with and offer support to displaced workers and self-employed, the
European Globalisation Adjustment Fund can intervene.
6
Creating more jobs
The European economy is now in its seventh consecutive year of growth. The economy is
expected to continue expanding in 2020 and 2021, even though growth prospects have
weakened. Labour markets remain strong and unemployment continues to fall, though at a
slower pace.
Europe needs to build on this strong foundation to make sure that
Europe’s Social Market Economy continues to create more and
better jobs for all in the years to come. At the core of this
transformation will be an industrial strategy to be presented in the first
quarter of 2020 with strong foundations in the Single Market, enabling
our businesses to innovate and to develop new technologies, boosting
circularity and creating new markets. Addressing social and
employment aspects is an integral part of the strategy, allowing all citizens, businesses,
regions and cities to benefit from the industrial transformation. The Commission will also
propose a specific strategy for small and medium-sized enterprises (SMEs) in the first
quarter of 2020. They account for 85% of new jobs created in the last five years. Promoting
innovation, ensuring financing and reducing red tape for SME’s is of vital importance for job
creation in Europe.
The European Regional Development Fund, the European Social Fund Plus and the
Cohesion Fund will continue to play a crucial role in supporting social and territorial
cohesion in our Member States, regions and rural areas and to keep up with the digital and
green transformations of our world. The Commission’s proposal for the next multiannual
financial framework (MFF) established the overall allocation for cohesion policy for 2021-
2027 at EUR 373 billion in current prices. The European Agricultural Fund for Rural
Development and the European Maritime and Fisheries Fund will also contribute to territorial
cohesion. The Commission’s proposal also calls for an InvestEU Programme, expected to
mobilise EUR 650 billion of investments, of which EUR 50 billion of social infrastructure
projects and social investments into education and skills, social entrepreneurship and
microfinance. InvestEU will also pioneer partnership models, as well as new business and
finance models for improved social outcomes, unlocking the potential of investors’ and
philanthropic capital.
Creating more jobs is about more than growth. This is all the more true for the social
economy, which serves social needs. Some 13.6 million people work in the social economy
in Europe. Social enterprises and organisations can generate engagement, initiatives and
returns in local communities while bringing everyone closer to the labour market. The social
economy provides innovative solutions in education, health care, energy transition, housing
and the delivery of social services. It can also be a pioneer in local green deals by creating
alliances in territories involving citizens and enterprises in the climate transition. The
Commission will launch in 2021 an action plan for the social economy to enhance social
7
investment and social innovation and boost the potential of social enterprises to create jobs,
including for those furthest from the labour market. Socially responsible public procurement
can also ensure that existing funds are spent in a way that supports inclusion by for example
providing job opportunities for people with disabilities or at risk of poverty.
Fostering equality
Our Union draws strength and unity from its diversity — of people, of culture and of
traditions. But Europe can only move forward if it uses all of its assets, talents and potential.
This means creating a fairer society in which those who share the same aspirations have the
same opportunities to fulfil them. While our Union is home to some of the most equal
societies in the world, there is still more work to do. Europe needs to strengthen its
commitment to inclusion and equality in all of its senses, irrespective of sex, racial or ethnic
origin, religion or belief, disability, age or sexual orientation. Equality is high in the political
agenda of this Commission, with for the first time an Equality portfolio in its own right and a
new dedicated Task Force.
The situation of women merits particular attention. Low levels of
employment are bad for the economy and for women themselves.
Despite higher levels of educational attainment, women have shorter
and more fragmented careers than men, often due to responsibilities as
carers. Their careers progress slower and their incomes and pensions
are lower while they live longer. In some sectors, women are under-
represented. This is the case for digital professions where not even one
in five ICT specialists are women. Women receive on average only two-thirds of the pensions
of men after retiring, an even larger difference than the pay gap. Fighting stereotypes in the
world of work is essential to ensure women can advance in their careers and receive fair pay.
Improved childcare and long-term care services are part of the solution to ensure care
responsibilities are shared more equally between women and men. In the first quarter of 2020,
the Commission will propose a new European Gender Equality Strategy to advance in
closing the gender pay gap, including through binding pay transparency measures, and the
pension gap, to promote women’s access to labour market and increase the number of women
in senior positions in businesses and organisations.
An economy that works for people is an economy that works for
people with disabilities. The European Accessibility Act will bring
opportunities to develop accessible products and services. Technology,
together with adapted work and work places can open opportunities for
persons with disabilities and for people and businesses catering for their
needs. But people with disabilities continue to face difficulties in
accessing education and training, employment, social protection
systems and health care. They also often struggle to take active part in the political or cultural
8
life of their communities. The Commission will pursue the implementation of the United
Nations Convention on the Rights of Persons with Disability. The Commission will present a
strengthened strategy for disability in 2021, building on the results of the ongoing evaluation
of the European Strategy for Disability 2010-2020.
Quicker and more effective integration pathways for third country nationals can benefit
them directly but also the labour market and society as a whole. Many Member States
could make better use of their skills and qualifications and foster their access to inclusive and
quality education and training. Building on the 2016 Action Plan on Integration, the
Commission will boost its support to integration measures by the Member States and other
key stakeholders such as local and regional authorities, civil society organisations and social
partners.
3. Fair Working Conditions
Workers in Europe should have a fair minimum wage that allows for a decent living.
This does not mean setting the same minimum wage for every worker in the EU. Minimum
wages should be set according to national traditions, through collective agreements or legal
provisions. A well-functioning collective bargaining between employers and unions is an
effective way to set adequate and fair minimum wages, as workers and employers are those
who know their sector and their region the best. The Commission launches today a first stage
consultation of social partners on how to ensure fair minimum wages for workers in the
Union.
Work is about more than making a living. A job gives you social
relations and a place in society as well as opportunities for personal and
professional development. This however is only true as long as you
benefit from fair and dignified working conditions. New forms of work
are developing fast, spurred mainly by digital technology. They
contribute to growth and jobs, and drive innovative services, providing
flexibility and opportunities for workers, self-employed, customers and businesses. Yet, they
can also lead to new forms of precariousness. To build trust in the digital transformation and
fully realise its potential, new business models need clearer rules that prevent abuses,
maintain high standards for health and safety and ensure better social protection coverage.
Technological innovation needs to go hand in hand with social innovation. The European way
is a human way, an ethical way, and this must continue to shape our future.
In particular, the sustainable growth of the platform economy requires improved
working conditions of platform workers. A new Digital Services Act, to be presented
during the second semester of 2020, will upgrade our liability and safety rules for digital
platforms, services and products, and complete our Digital Single Market. At the same time,
9
the Commission will also organise a Platform Work Summit to discuss priority issues and
possible solutions, including for example employment status, working conditions and access
to social protection of platform workers, access to collective representation and bargaining, as
well as cross-border aspects of platform work.
Digitalisation and new technologies are also changing the
workplace. Workers in the EU enjoy high health and safety standards.
Robots as well as digital tools can take over dangerous and monotonous
tasks from humans. Still, change can also generate new concerns. New
work patterns - constant connectivity, increased online and mobile
work, human-machine interfaces, workers’ monitoring, recruitment and
management by algorithms to mention just a few – can bring increased
productivity that is vital to overall improvements in living standards,
but should develop in ways that avoid new patterns of discrimination or exclusion or new
risks to workers’ physical and mental health. In order to maintain its high standards, the
Commission will review the occupational safety and health strategy and address these new
risks alongside the more traditional ones, such as exposure to dangerous substances and risk
of accidents at work.
Fair working conditions are also about strong social dialogue: workers and employers
can find joint solutions that best fit their needs. Strong, representative organisations and
their timely involvement in policymaking both at national and European level are extremely
important. The Commission will explore ways to promote social dialogue and collective
bargaining and increase the capacity of unions and employer organisations at EU and national
level. An effective dialogue at company level is also crucial, especially when companies are
restructuring or undergoing significant change. As companies increasingly work across
borders, we should make full use of existing instruments on workers involvement such as the
European Works Councils to promote the culture of information and consultation of workers.
For European citizens currently living or working in another EU
country, fair working conditions means fair mobility. Compared to
a decade ago, twice as many citizens live or work in another EU
country today. Millions of businesses, notably SMEs, operate across
borders. They benefit from the Single Market, a vital engine of growth
and jobs. EU rules need to be fit for purpose to guarantee that all of this
happens in a fair and transparent way and ensure fair competition
among businesses, protect workers’ rights, and avoid double
contributions and social dumping. The newly created European Labour Authority (ELA)
will be a key tool to facilitate the application and enforcement of EU rules in this area,
improving the functioning of the Single Market. It will provide to individuals and employers
easy access to information on working or operating in another EU country, and support
10
cooperation between national authorities, including on strengthening inspections, tackling
undeclared work and fighting fraud.
4. Social Protection and Inclusion
Securing high social protection
To be resilient, the social contract needs to be rooted in strong solidarity. We need to do
more to support those that lose their jobs because of external events that affect our economy,
promoting their re-skilling and re-integration in the labour market. The Commission will
propose a European Unemployment Benefit Reinsurance Scheme to protect our citizens and
reduce the pressure on public finances during external shocks.
Our social protection standards need also to be adjusted to the new
realities of the world of work, new vulnerabilities and new
expectations from citizens. In several Member States, some self-
employed and persons in non-standard employment, do not have access
to adequate social protection. Implementing the Recommendation on
access to social protection will ensure that everyone is protected during
unemployment, illness, old age, invalidity or in case of accidents at
work, regardless of their employment status.
Not leaving anyone behind also means access to affordable
healthcare. Poorer people tend to live 6 years less than wealthier
people. Promoting healthy lifestyles, better preventive measures and
patient-centred healthcare can bring affordable healthcare of good
quality to everyone. Designing social protection systems anchored to
EU values and principles of universality, solidarity and fairness will
require developing new and integrated models of health and social care.
It will also allow taking the best of cost effective innovations and that address the actual
public health needs. A patient-centred approach would help to achieve better results, such as
not having to wait too long for treatment and being able to access care easily. An important
ambition in this area is to make sure that Europe fights cancer, one of the biggest health
concerns of this century and that endangers the lives of millions of Europeans. Europe is
committed to take the lead in the fight against cancer. In February 2020 the Commission will
launch a European-wide debate with a view to present, in the fourth quarter of the year, an
ambitious Europe’s Beating Cancer Plan to help to reduce the suffering caused by this
disease.
Ageing challenges the adequacy of our social protection systems. Pensions could become
the main source of income for a majority of Europeans. Improved longevity should coincide
with allowing people to work for longer. Improved health and more attention to the needs of
older workers in the workplace would make this possible. This would also contribute to
11
maintaining the sustainability of pension systems, as would to the
strengthening of occupational and third pillar pensions. Nonetheless,
among those that grow older, some will need specific care. Securing
access to affordable and quality long term care will be essential to
support dignified lives in old age, while grasping the opportunities job
creation offered by the care economy.
Ageing is not the only demographic challenge. New household
patterns such as higher number of single-person households, mobility to the cities leading to
depopulation of rural areas, brain-drain or even migration flows all contribute to a changing
demographic landscape in the EU. To map the current situation, the Commission will present
a Report on the impact of demographic change in the first quarter of 2020. The report will
then be followed by a Green Paper on ageing in the fourth quarter of 2020 to launch a debate
on long-term impacts of ageing, notably on care and pensions, and on how to foster active
ageing. Acknowledging that the green, digital and demographic transitions affect different
people in different ways, the demography report will also be followed by a long-term vision
for rural areas in 2021. This long term vision will aim at supporting rural areas to address
their own unique set of issues, from ageing and depopulation to connectivity, the risk of
poverty and limited access to services, social protection and healthcare.
Fighting poverty and exclusion
Leaving no one behind in an age of change means fighting poverty.
Millions of people have been lifted out of poverty across the EU over
the last decade, but despite our collective EU target to lift 20 million out
of poverty by 2020, more than one in five Europeans still remain at risk.
Living a life in dignity means getting the support needed to look for a
job, being able to access affordable and quality health care, decent
opportunities for education and training, affordable housing and
affordable access to essential goods and services, including water, energy, transport and
digital communications. For those out of the labour market, minimum income schemes,
accompanied by enabling services, offer a last resort which should ensure a life in dignity.
Real estate prices have increased across the Union making housing and housing costs less
affordable for the majority of people. Homelessness, the worst effect of rising housing costs,
is increasing in most Member States. Energy poverty and the difficulty to invest in modern
cost saving solutions point to the need to be vigilant on new distributional challenges brought
by the transition to a carbon neutral economy2
. For all these reasons, a wide reflection needs
2
As announced in the European Green Deal, the Commission will present guidance on energy poverty in 2020.
12
to take place to consider the multiple and interconnected causes of poverty, to reflect on the
impact of different policy instruments and to rethink the way forward.
Poverty affects everyone in a family, parents and children alike.
Children in poor families have an unfair start in life. They face
increased risks of health problems and lower educational achievement
later in life, eventually leading back to poverty. Investing in quality and
inclusive early childhood education and care and schools, access to
healthcare, nutrition and decent housing can break this negative cycle.
In 2021, the Commission will present a Child Guarantee to make sure
that children have access to the services they need and are supported until they reach
adulthood.
Many Roma in the EU are victims of prejudice and social exclusion, despite the fact that
EU countries have banned discrimination. Roma exclusion requires long-term
commitments at all levels. The EU Framework for National Roma Integration Strategies up to
2020 has shown some positive results. A follow-up initiative on Roma equality and inclusion
will be presented in the fourth quarter of 2020, building on the findings of the evaluation of
the framework.
5. Promoting European values in the world
Europe should use its political and economic influence to foster social fairness in the rest
of the world. Our international cooperation, development and trade policies create growth,
jobs and prosperity – both in Europe, and with our partners. Trade is more than simply the
exchange of goods and services. It is also a strategic asset for Europe. It allows us to build
partnerships, protect our market from unfair practices and ensure respect for internationally
agreed standards. The Commission will work on a strong, open, and fair trade agenda. Every
new comprehensive bilateral agreement will have a sustainable development chapter and the
highest standards of climate, environmental and labour protection, with a zero tolerance
policy on child labour, in order to ensure the appropriate level playing field with our trading
partners. The Commission will also strengthen the dialogue specifically with the Western
Balkans to foster the implementation of the European Pillar of Social Rights in this region.
Europe should also take a tough stance on the enforcement of existing agreements or
trade arrangements to promote and protect internationally agreed standards on labour
rights. The Commission will appoint a Chief Trade Enforcement Officer to monitor and
improve the compliance of our trade agreements and will work with its trading partners to
ensure the effective implementation of the commitments. The EU will closely monitor the
implementation of climate, environmental and labour protections enshrined in our trade
agreements, with a zero-tolerance approach to child labour.
13
6. Working Together
This Communication launches a broad discussion with all EU countries, and regions,
and with all our partners. In doing so, it sets out a number of initiatives to be taken at EU
level in the coming months, contributing to the implementation of the European Pillar of
Social Rights.
But action at EU level alone is not enough. As the impacts of new technologies become
clearer, the results of climate action reach our daily lives, and the demographic pressures
grow, we need to continuously adapt and strengthen our response at all levels. The key to
success often lies in the hands of national, regional and local authorities, as well as social
partners and relevant stakeholders at all levels, working together with the EU level to make it
work.
The Commission therefore invites all EU, national, regional, local authorities and
partners to present their views by November 2020 on further action needed and pledge
their own concrete commitments to implement the Pillar. Throughout 2020, the
Commission will seek the active engagement and participation of all our partners: European
Parliament, Council, the European Economic and Social Committee, the Committee of the
Regions, social partners and civil society organisations. Views and commitments can be
submitted via the webpage “yoursay-socialeurope” 3
.
The objective is to jointly build an Action Plan that reflects all contributions and that is
proposed for endorsement at the highest political level.
3
https://ec.europa.eu/social/yoursay-socialeurope


EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Brussels, 14.1.2020
COM(2020) 14 final
ANNEX
ANNEX
to the
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN
PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL
COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS
A STRONG SOCIAL EUROPE FOR JUST TRANSITIONS
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0014
Offentligt
1
ANNEX: COMMISSION INITIATIVES
1ST
QUARTER 2020 FIRST STAGE CONSULTATION TO SOCIAL PARTNERS ON MINIMUM WAGES
SUSTAINABLE EUROPE INVESTMENT PLAN – EUROPEAN GREEN DEAL INVESTMENT
PLAN
JUST TRANSITION FUND
EUROPEAN GENDER EQUALITY STRATEGY, FOLLOWED BY BINDING PAY TRANSPARENCY
MEASURES
UPDATED SKILLS AGENDA FOR EUROPE
INDUSTRIAL STRATEGY
SMES STRATEGY
DEMOGRAPHY REPORT
2ND
QUARTER 2020 REINFORCED YOUTH GUARANTEE
UPDATED DIGITAL EDUCATION ACTION PLAN
3RD
QUARTER 2020 PLATFORM WORK SUMMIT
EUROPEAN EDUCATION AREA
4TH
QUARTER 2020 DIGITAL SERVICES ACT
GREEN PAPER ON AGEING
EUROPE’S BEATING CANCER PLAN
INITIATIVE ON ROMA EQUALITY AND INCLUSION
EUROPEAN UNEMPLOYMENT RE-INSURANCE SCHEME
2021 ACTION PLAN TO IMPLEMENT THE EUROPEAN PILLAR OF SOCIAL RIGHTS
CHILD GUARANTEE
ACTION PLAN FOR THE SOCIAL ECONOMY
STRATEGY FOR DISABILITY
LONG TERM VISION FOR RURAL AREAS


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.1.2020
COM(2020) 14 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
ET STÆRKT SOCIALT EUROPA FOR RETFÆRDIG OMSTILLING
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0014
Offentligt
1
1. Styrkelse af det sociale Europa
"Mange mennesker er optaget af fremtiden for vores børn og vores samfund og af
retfærdighed og lighed i enhver forstand." –
- Kommissionsformand Ursula von der
Leyen
I Europa har vi nogle af de højeste levestandarder, de bedste arbejdsvilkår og de mest
effektive socialsikringssystemer i verden. At være europæer i dag er ensbetydende med
muligheden for at opnå succes og have retten til et anstændigt liv. Social retfærdighed er
fundamentet for den europæiske sociale markedsøkonomi og er det helt centrale i vores
Union. Det understøtter idéen om, at social retfærdighed og velstand er hjørnestenene i
opbygningen af et modstandsdygtigt samfund med de højeste standarder for velfærd i verden,
som det er afspejlet i Europas ambition om at gøre fremskridt hen mod fuld opfyldelse af FN's
mål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen. Europa i dag er et enestående sted, hvor
velfærd, retfærdighed og en bæredygtig fremtid er lige vigtige mål.
Det er tid til forandring. Med klimaforandringerne og miljøforringelsen er det nødvendigt,
at vi tilpasser vores økonomi, vores industri, vores rejse- og arbejdsvaner, vores indkøbsvaner
og vores kostvaner. Med den europæiske grønne pagt har Europa givet udtryk for sin
ambition om at blive det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Dette er vores nye
vækststrategi for det næste årti, med hvilken vi vil skabe nye virksomheder, nye job og flere
investeringer. Strategien skal sikre, at Europa fortsat har verdens mest avancerede
velfærdssystemer og er et dynamisk centrum for innovation og konkurrencedygtigt
iværksætteri. Med strategien får Europa værktøjerne til at sætte barren højere, når det drejer
sig om opadgående konvergens, social retfærdighed og fælles velstand.
Såvel i dag som i morgen skal mennesker stå i centrum i den digitale økonomi. Det
forventes, at kunstig intelligens og robotteknologi alene vil skabe næsten 60 mio. nye job over
hele verden i løbet af de næste 5 år, mens mange job vil ændre sig eller endda forsvinde. Nye
teknologier skaber nye jobmuligheder og muliggør flere fleksible arbejdsordninger, men vi
skal sikre, at nye job også er kvalitetsjob, og at alle har de nødvendige færdigheder til at
kunne bestride dem. Den digitale økonomi kan ikke baseres på det 20. århundredes juridiske
og sociale regelsæt. Tiden er nu inde til at tilpasse og garantere social beskyttelse i den nye
arbejdsverden og tilpasse skattereglerne for at sikre, at alle bidrager i rimeligt omfang.
Europas demografi er i forandring. I dag lever vi længere og sundere takket være
fremskridt inden for lægevidenskaben og den offentlige sundhed. Dermed opstår der nye
behov og muligheder. Seniormarkedet og plejeøkonomien skaber nye job for mange og sikrer
samtidig, at ældre forbliver aktive eller modtager den pleje, de har brug for. Som følge af
befolkningens aldring og flytning til byerne oplever mange landdistrikter i Europa faldende
2
befolkningstal. Kløften mellem land og by vokser og kan ikke længere ignoreres. Selv om
teknologiske ændringer og energiomstillingen giver muligheder, er de i sig selv ikke nok til at
bygge bro over kløften mellem rig og fattig, medmindre vi gør noget for at sikre, at fattige
regioner når op på samme niveau som rigere områder.
Alle europæere bør have samme muligheder for at opnå succes. Det er nødvendigt, at vi
bevarer, tilpasser og forbedrer det, som vores forældre og bedsteforældre har opbygget.
I dag har 241 mio. mennesker i EU et job – hvilket er rekordhøjt. Dette tal fortæller dog ikke
hele sandheden. Virkeligheden er den, at der fortsat er uligheder, og at ikke alle drager fordel
af den positive udvikling. Alt for mange kæmper stadig med at få pengene til at slå til eller
står over for hindringer på grund af uligheder. Mange børn og unge, alt for ofte med en dårlig
socioøkonomisk baggrund, har ikke adgang til uddannelse eller sundhedsydelser af høj
kvalitet. Der er stadig mange ældre, som ikke har adgang til plejetjenester. Ulighed bremser
væksten og er en trussel mod social samhørighed. Vi er nødt til at handle, så vores børn og
børnebørn kan drage fordel af en retfærdig, grøn og fremgangsrig fremtid, og for at sikre
retfærdighed mellem generationerne.
Disse forandringer, muligheder og udfordringer påvirker alle lande og alle europæere. Det
giver god mening at adressere dem sammen og håndtere forandringer med det samme.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder er det europæiske svar på disse
grundlæggende ambitioner. Det er vores sociale strategi at sikre, at omstillingen til
klimaneutralitet, digitalisering og demografisk forandring er socialt fair og retfærdig.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder har til formål at skabe retfærdighed for alle
borgere i dagligdagen, uanset om de er studerende, arbejdstagere, jobsøgende eller
pensionerede, om de bor i byen eller i et landområde, uanset køn, race eller etnisk oprindelse,
religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Søjlen blev proklameret af alle EU-
institutioner i 2017, og dens 20 principper har til formål at forbedre lige muligheder og job for
alle, retfærdige arbejdsforhold og social beskyttelse og inklusion. Gennemførelsen af
principperne understreger tilsagnet, som er givet på højeste niveau, og som viser, at
menneskerne er i centrum, uanset forandringerne, og at ingen lades i stikken.
Med udgangspunkt i det arbejde, der allerede er gjort, er det nu tid til at gå fra ord til
handling. Stats- og regeringscheferne har opfordret til, at søjlen gennemføres på EU- og
medlemsstatsniveau, med behørig hensyntagen til respektive kompetencer1
. Europa-
Parlamentet har også understreget vigtigheden af at videreføre gennemførelsen af de 20
principper. Formand Ursula von der Leyen har vist en stærk vilje til at fremlægge en
handlingsplan, som kan medvirke til gennemførelsen. Hvorvidt det lykkes, afhænger af alle
aktørers deltagelse på alle niveauer: europæisk, nationalt, regionalt og lokalt.
1
Det Europæiske Råds konklusioner – ny strategisk dagsorden 2019-2024 [reference], juni 2019
3
Med denne meddelelse fastlægges vejen mod en handlingsplan til gennemførelse af den
europæiske søjle for sociale rettigheder. Den redegør for initiativer på EU-niveau, som
understøtter gennemførelsen af søjlen, og den sætter gang i en bred diskussion med alle
EU-lande og regioner samt med alle vores partnere. Europa-Parlamentet og de nationale
parlamenter, som repræsenterer borgerne i Europa. Rådet og de nationale regeringer, som
repræsenterer landene i Europa. Arbejdsmarkedets parter, som repræsenterer arbejdsgivere og
arbejdstagere. Civilsamfundet, der er den afgørende stemme, når det gælder emner, som vores
borgere bekymrer sig om.
Med bidrag fra alle vil vi i starten af 2021 fremlægge en handlingsplan, som gør de
principper og rettigheder, der er forankret i søjlen, til virkelighed.
Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker vil fortsat overvåge
fremskridt i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Fra i år vil semestret integrere FN's
mål for bæredygtig udvikling, således at bæredygtighed og borgernes velfærd står i centrum i
den økonomiske politik og styring. I denne forbindelse fastlægger den årlige strategi for
bæredygtig vækst strategien for den økonomiske og beskæftigelsesmæssige politik i EU, i
overensstemmelse med prioriteterne i den europæiske grønne pagt. Den kombinerer
makroøkonomisk stabilitet, produktivitet, retfærdighed og miljømæssig bæredygtighed.
Skattestrukturen bør understøtte beskæftigelse og vækst, og samtidig bør den tilpasses klima-,
miljømæssige og sociale mål. Urimelig beskatning, også på globalt niveau, undergraver
landenes mulighed for at opfylde deres økonomiers og deres borgeres behov.
Sammen vil vi opgradere Europas sociale markedsøkonomi, så den er klar til nutidens
og fremtidens muligheder og udfordringer, og vi vil sikre retfærdig omstilling for alle.
2. Lige muligheder og job for alle
Realisering af borgernes potentiale gennem uddannelse af høj kvalitet og færdigheder
Færdigheder er nøglen til fremtiden. I betragtning af stadig
hyppigere jobskifte og fleksible arbejdsmønstre er der hele tiden et
behov for at lære og blive ved med at lære for at opnå succes.
Færdigheder gør det muligt for borgerne at høste fordelene ved en
arbejdsplads under hastig forandring. Halvdelen af den nuværende
arbejdsstyrke vil skulle ajourføre sine færdigheder inden for de næste
fem år. Alligevel mangler for mange unge i dag grundlæggende og
digitale færdigheder og for få har mulighed for at indhente det forsømte, når de har forladt
skolen. Kun én ud af ti voksne deltager i en uddannelse i en given måned og én million ledige
stillinger for IKT-specialister bremser investeringerne i den digitale omstilling. Mere end 50
% af de virksomheder, som rekrutterede eller forsøgte at rekruttere IKT-specialister i 2018,
havde vanskeligheder med at besætte ledige stillinger.
4
Uddannelse er nøglen til færdigheder. Medlemsstaterne er nødt til at tilpasse de nationale
uddannelsessystemer i hele Europa, så de omfatter inkluderende uddannelse af høj kvalitet fra
en tidlig alder, og at støtte mennesker, der tager ansvar for deres løbende videreudvikling i
løbet af deres karriere. Der skal gøres en yderligere indsats for at validere færdigheder og
kompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem. Færdigheder og
erfaring, som er opnået på arbejdspladsen, gennem frivilligt arbejde eller i andet uformelt
regi, kan, hvis det er anerkendt og værdsat, udgøre vigtige aktiver for mennesker, der leder
efter et nyt job.
For at finde ud af, hvilke færdigheder vi har behov for, er det
nødvendigt, at nationale og regionale regeringer samarbejder med
dem, der har størst kendskab: arbejdsgivere, arbejdstagere, lærere
og undervisere. På et omskifteligt og foranderligt arbejdsmarked er det
af afgørende betydning, at alle har brede nøglefærdigheder som et godt
fundament for deres evne til at tilpasse sig. Derudover kan stærke
partnerskaber mellem dem, som er på udkig efter nye talenter, og dem,
som uddanner nye talenter, kombineret med moderne prognosemetoder
og sporing af færdiguddannede give en indikation af, hvad man bør lære og hvordan. Dette er
særligt nødvendigt i regioner, som oplever befolkningstilbagegang og hvor arbejdsgiverne
ikke længere kan finde faglært arbejdskraft. Dette gælder også for små og mellemstore
virksomheder (SMV'er), som udgør rygraden i vores økonomi. En fjerdedel af de europæiske
SMV'er har store vanskeligheder med at finde erfarne medarbejdere og ledere. Og mere
generelt set er dette nødvendigt inden for alle områder, hvor den digitale og grønne omstilling
vil kræve nye færdigheder. Erhvervsuddannelse og lærlingeuddannelser kan være med til at
fremme beskæftigelsesegnetheden for både unge og voksne og imødekomme
virksomhedernes ændrede behov. Sådan en investering i opkvalificering og omskoling vil
medføre omkostninger, som skal deles mellem den offentlige sektor, arbejdsgiverne og
enkeltpersoner. For at sætte fokus på færdigheder, beskæftigelsesegnethed og menneskelig
kapital vil Kommissionen ajourføre dagsordenen for færdigheder i Europa i første kvartal af
2020, bl.a. med et forslag til en henstilling om europæiske erhvervsuddannelsessystemer.
Ligeledes er innovative løsninger i øjeblikket ved at blive undersøgt med henblik på at give
borgerne mulighed for at kontrollere deres egen læring og karriere, bl.a. via en individuel
læringskonto for personer i den erhvervsaktive alder.
Uddannelse af høj kvalitet skaber lige muligheder og kan være med
til at bryde den onde cirkel med ringe resultater. Med det
europæiske uddannelsesområde, som skal være en realitet inden
udgangen af 2025, bliver det nemmere for lærende at bevæge sig på
tværs af grænserne i Europa, og adgangen til inkluderende uddannelse
af høj kvalitet forbedres. I tredje kvartal af 2020 vil Kommissionen
udvikle målene for det europæiske uddannelsesområde yderligere og
fastlægge en ny ramme for samarbejde på uddannelsesområdet med medlemsstaterne, bl.a.
5
med styrket fokus på sikring af, at unge får en uddannelse på mindst gymnasieniveau og har
tilstrækkelige grundlæggende færdigheder. Erasmus+ vil fortsat støtte og styrke uddannelse,
ungdom og sport i Europa med et betydeligt styrket budget for perioden 2021-2027. Målet for
fremtiden er at gøre adgangen til dette program bedre for unge med færre muligheder og på
den måde gøre det mere inklusivt. Ved at udvide dets optag blandt lærere, undervisere og
forskere øges dets kapacitet til at bringe vores systemer tættere på hinanden og dermed høste
fordelene af udveksling af bedste praksis. Programmet for et digitalt Europa støtter
udviklingen af avancerede digitale færdigheder for at muliggøre udnyttelsen af disse
teknologier i hele økonomien samt styrke uddannelsesudbydernes digitale færdigheder. Med
hensyn til at understøtte medlemsstaternes tiltag vil Kommissionen i andet kvartal af 2020
også ajourføre handlingsplanen for digital uddannelse for at styrke både unges og voksnes
digitale færdigheder og for at sikre, at alle uddannelsesorganisationer er klar til den digitale
tidsalder.
Vores unge er Europas fremtid og fortjener en lys fremtid. Forældre
ønsker naturligvis, at deres børn har gode job og karrieremuligheder.
Alligevel kan for mange unge ofte kun finde dårligt betalte,
midlertidige og atypiske jobs, hvor de ikke kan udvikle sig og
planlægge deres fremtid. Unge med handicap, unge med
indvandrerbaggrund og unge forældre har endnu større risiko for at
sakke agterud. Kommissionen vil for at styrke bekæmpelsen af
ungdomsarbejdsløshed i andet kvartal af 2020 fremlægge forslag til at
styrke ungdomsgarantien, som allerede hjælper 3,5 millioner unge om året med at komme i
uddannelse eller arbejde. Den nye ungdomsgaranti vil nå ud til unge, støtte dem ved udvikling
af færdigheder og i opnåelse af arbejdserfaring, navnlig færdigheder og erfaring, der er
relevant i forbindelse med den grønne og digitale omstilling.
Støtte til erhvervsmæssig mobilitet og økonomisk omstilling
Alle i Europa, unge og gamle, bør have adgang til rettidig og skræddersyet støtte,
herunder undervisning, for at få bedre muligheder for at få et kvalitetsjob eller starte en
virksomhed. Næsten alle voksne har på et tidspunkt i livet været jobsøgende. Nogle
mennesker har held til at finde et job, lige når de forlader skolen, og går nemt fra job til job
takket være et solidt netværk og dokumenterede resultater. For andre er det væsentligt
sværere. De har måske ikke oplysninger om jobmuligheder, kan måske ikke finde et job, der
matcher deres færdigheder og erfaring, eller står i vanskelige menneskelige og
familiemæssige situationer. Offentlige og private arbejdsformidlinger bør ikke kun støtte de
arbejdsløse, men i højere grad også dem, som risikerer at miste deres job på grund af
forældede kompetencer.
Investeringsplanen for et bæredygtigt Europa – investeringsplanen for den europæiske
grønne pagt, som er blevet fremlagt i dag, vil bidrage til finansieringen af den omstilling,
6
som Europa står overfor. Overgangen til en grønnere økonomi vil formentlig få større
indvirkning på visse regioner og sektorer end andre. En integreret del af denne plan er en
mekanisme for retfærdig omstilling, som omfatter en særlig fond for retfærdig omstilling, der
skal støtte regioner, som forventes at blive mere berørt af omstillingen, og som således er med
til at sikre, at ingen lades i stikken. Den viser EU's vilje til at se, at miljømæssig og social
bæredygtighed går hånd i hånd. Investeringer vil udvikle nye økonomiske aktiviteter og
skabe nye job, reducere vores CO2-fodaftryk, sikre billig energi og styrke erhvervelsen af nye
færdigheder. Derudover vil Moderniseringsfonden muliggøre en retfærdig omstilling i
kulstofafhængige regioner gennem støtte til omplacering, omskoling og opkvalificering af
arbejdstagerne, uddannelse, jobsøgning og virksomhedsetablering. Endelig kan Den
Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen gribe ind for at vise solidaritet med og
tilbyde støtte til afskedigede arbejdstagere og selvstændige.
Skabelse af flere job
Den europæiske økonomi er nu for syvende år i træk i vækst. Økonomien forventes fortsat at
vokse i 2020 og 2021, selv om vækstudsigterne er blevet svækket. Arbejdsmarkederne er
fortsat stærke, og arbejdsløsheden falder stadig, dog i et langsommere tempo.
Det er nødvendigt, at Europa bygger videre på dette stærke
fundament for at sikre, at Europas sociale markedsøkonomi fortsat
skaber flere og bedre job for alle i de kommende år. Kernen i denne
omstilling udgøres af en industristrategi, som vil blive fremlagt i første
kvartal af 2020, med et stærkt grundlag i det indre marked, der sætter
vores virksomheder i stand til at innovere og udvikle nye teknologier og
samtidig styrke den cirkulære økonomi og skabe nye markeder. Håndtering af sociale og
beskæftigelsesmæssige aspekter er en integreret del af strategien, som gør det muligt for alle
borgere, virksomheder, regioner og byer at drage fordel af den industrielle omstilling. I første
kvartal af 2020 vil Kommissionen ligeledes foreslå en specifik strategi for små og
mellemstore virksomheder (SMV'er). 85 % af alle nye job, der er skabt i løbet af de sidste
fem år, er skabt i SMV'er. Fremme af innovation, sikring af finansiering og reducering af
bureaukrati for SMV'erne er af afgørende betydning for jobskabelse i Europa.
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus og
Samhørighedsfonden vil fortsat spille en afgørende rolle i forbindelse med støtte til social og
territorial samhørighed i vores medlemsstater, regioner og landdistrikter og i forbindelse med
at holde trit med den digitale og grønne omstilling i vores verden. I Kommissionens forslag til
den næste flerårig finansiel ramme (FFR) fastsattes den samlede tildeling under
samhørighedspolitikken for 2021-2027 til 373 mia. EUR i løbende priser. Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond vil
også bidrage til territorial samhørighed. I Kommissionens forslag opfordres der også til
oprettelse af et InvestEU-program, som forventes at mobilisere 650 mia. EUR i investeringer,
heraf 50 mia. EUR til sociale infrastrukturprojekter og sociale investeringer i uddannelse og
7
færdigheder, socialt iværksætteri og mikrofinansiering. InvestEU vil også bane vejen for
partnerskabsmodeller samt nye forretnings- og finansieringsmodeller for bedre sociale
resultater, som frigør investeringskapitalens og den filantropiske kapitals potentiale.
Jobskabelse handler om mere end vækst. Dette gælder især for den sociale økonomi,
som tjener sociale behov. Omkring 13,6 millioner mennesker arbejder i den sociale økonomi
i Europa. Sociale virksomheder og organisationer kan skabe engagement, initiativer og
resultater i lokalsamfund og samtidig bringe alle tættere på arbejdsmarkedet. Den sociale
økonomi skaber innovative løsninger inden for uddannelse, sundhedssektoren,
energiomstillingen, boligområdet og levering af sociale tjenester. Den kan også gå foran i
forbindelse med lokale grønne aftaler ved at skabe alliancer lokalt mellem borgerne og
virksomhederne i den klimapolitiske omstilling. Kommissionen vil i 2021 fremlægge en
handlingsplan for den sociale økonomi for at fremme sociale investeringer og social
innovation og samtidig styrke de sociale virksomheders potentiale med henblik på at skabe
job, navnlig for dem, som befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. Socialt ansvarlige
offentlige udbud kan også sikre, at eksisterende midler anvendes på en måde, der støtter
inklusion, eksempelvis gennem skabelse af jobmuligheder for mennesker med handicap eller
mennesker, der er truet af fattigdom.
Fremme af lige muligheder
Vores Union får styrke og enhed af sin mangfoldighed — af mennesker, kultur og traditioner.
Men Europa kan udvikles yderligere, hvis vi anvender alle aktiver og talenter og det fulde
potentiale. Dette forudsætter, at vi skaber et mere retfærdigt samfund, hvor de, som nærer de
samme forhåbninger, har samme muligheder for at opfylde dem. Vores Union er hjemsted for
nogle af de mest lige samfund i verden, men der er stadig meget, vi kan gøre. Europa skal
styrke sit engagement i inklusion og lighed i enhver betydning, uanset køn, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Lighed står højt på
Kommissionens politiske dagsorden og er for første gang et selvstændigt politikområde og
med en særlig taskforce.
Kvindernes situation fortjener særlig opmærksomhed. En lav
beskæftigelsesfrekvens gavner ikke økonomien eller kvinderne selv.
Trods højere uddannelsesniveauer har kvinderne kortere og mere
fragmenterede arbejdsliv end mænd, ofte som følge af deres
omsorgsforpligtelser. Deres karrierer udvikler sig langsommere, og
deres indtægter og pensioner er lavere, selv om de lever længere. I
visse sektorer er kvinder underrepræsenteret. Det gælder f.eks. digitale erhverv, hvor ikke
engang én ud af fem IKT-specialister er kvinder. Kvinder får i gennemsnit pensioner svarende
til kun to tredjedele af mænds pensioner, når de går på pension, hvilket er en endnu større
forskel, end når det gælder lønnen. Det er helt afgørende, at vi bekæmper stereotyper i
8
arbejdsverdenen for at sikre, at kvinder kan avancere i deres karriere og få en retfærdig løn.
Forbedret børnepasning og langtidspleje er en del af løsningen for at sikre, at
omsorgsforpligtelserne deles mere ligeligt mellem kvinder og mænd. I første kvartal af 2020
vil Kommissionen fremsætte forslag om en ny europæisk strategi for ligestilling mellem
kønnene for at komme tættere på en udligning af den kønsbestemte lønforskel, bl.a. gennem
bindende løngennemsigtighedstiltag, samt udligning af den kønsbestemte pensionsforskel, og
for at fremme kvinders adgang til arbejdsmarkedet samt øge antallet af kvinder i ledende
stillinger i virksomheder og organisationer.
En økonomi, der tjener alle, er en økonomi, der arbejder for
mennesker med handicap. Den europæiske lov om tilgængelighed
skaber muligheder for at udvikle tilgængelige produkter og tjenester.
Teknologi åbner sammen med tilpassede arbejdsformer og
arbejdspladser muligheder for mennesker med handicap og for
mennesker og virksomheder, der imødekommer deres behov.
Mennesker med handicap har dog stadig svært ved at få adgang til uddannelse, beskæftigelse,
sociale beskyttelsessystemer og sundhedspleje. De kæmper ligeledes ofte for at kunne deltage
aktivt i det politiske eller kulturelle liv i deres lokalsamfund. Kommissionen vil bestræbe sig
på at gennemføre FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Kommissionen
vil i 2021 fremlægge en styrket handicapstrategi med udgangspunkt i resultaterne af den
igangværende evaluering af den europæiske handicapstrategi 2010-2020.
Hurtigere og mere effektive integrationsforløb for tredjelandsstatsborgere kan gavne
dem direkte, men også arbejdsmarkedet og samfundet som helhed. Mange medlemsstater
kan udnytte deres færdigheder og kvalifikationer bedre og dermed fremme deres adgang til
inkluderende uddannelse af høj kvalitet. Med udgangspunkt i handlingsplanen for integration
af 2016 vil Kommissionen øge sin støtte til integrationsforanstaltninger truffet af
medlemsstaterne og andre vigtige interessenter såsom lokale og regionale myndigheder,
civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter.
3. Rimelige arbejdsforhold
Arbejdstagerne i Europa bør have en rimelig mindsteløn, som gør det muligt at leve et
værdigt liv. Det betyder dog ikke, at alle arbejdstagere i EU skal have samme mindsteløn.
Mindstelønnen bør fastsættes i overensstemmelse med nationale traditioner eller ved hjælp af
kollektive aftaler eller retlige bestemmelser. Velfungerende kollektive forhandlinger mellem
arbejdsgivere og fagforeninger er en effektiv måde at fastsætte passende og rimelige
mindstelønninger, da arbejdstagerne og arbejdsgiverne er dem, som kender deres branche og
deres region bedst . Kommissionen indleder i dag første fase af høringen med
arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi sikrer rimelige mindstelønninger for arbejdstagere
i Unionen.
9
Arbejde handler om mere end at tjene til livets ophold. Et job giver sociale relationer og
en plads i samfundet samt muligheder for personlig og faglig udvikling. Dette gælder dog
kun, så længe man drager fordel af rimelige og værdige arbejdsvilkår. Nye arbejdsformer
udvikles hurtigt, primært ved hjælp af den digitale teknologi. De bidrager til vækst og
jobskabelse og sætter skub i innovative tjenester og giver arbejdstagere, selvstændige, kunder
og virksomheder fleksibilitet og muligheder. Men de kan også medføre nye former for
usikkerhed. For at opbygge tillid til den digitale omstilling og forstå dens fulde potentiale skal
der være klarere regler for de nye forretningsmodeller, så vi kan forhindre misbrug,
opretholde høje sundheds- og sikkerhedsstandarder og sikre bedre social sikringsdækning.
Teknologisk innovation skal gå hånd i hånd med social innovation. Den europæiske måde er
en human måde, en etisk måde, og dette skal også fremover forme vores fremtid.
Navnlig kræver den bæredygtige vækst i platformøkonomien forbedrede arbejdsvilkår
for platformsarbejdere. Med en ny retsakt om digitale tjenester, som vil blive fremlagt i
løbet af andet halvår af 2020, vil vi kunne modernisere vores regler om
ansvar og sikkerhed for digitale platforme, tjenester og produkter og
dermed fuldende det digitale indre marked. Samtidig vil Kommissionen
også tilrettelægge et topmøde om platformsarbejde for at drøfte vigtige
spørgsmål og mulige løsninger, herunder for eksempel
beskæftigelsesstatus, arbejdsvilkår og adgang til social beskyttelse for
platformsarbejdere, adgang til kollektiv repræsentation og kollektive forhandlinger samt
grænseoverskridende aspekter af platformsarbejde.
Digitalisering og nye teknologier betyder også forandring på arbejdspladsen.
Arbejdstagere i EU nyder godt af høje sundheds- og sikkerhedsstandarder. Robotter og
digitale værktøjer kan overtage farlige og ensformige opgaver fra mennesker. Men
forandringer kan også skabe nye betænkeligheder. Nye arbejdsmønstre - konstant opkobling,
mere arbejde online og mobilt, grænseflader mellem mennesker og maskiner, overvågning af
arbejdstagere, rekruttering og ledelse ved hjælp af algoritmer for blot at nævne nogle få – kan
øge produktiviteten, hvilket er altafgørende for generelle forbedringer af levestandarden, men
de bør udvikles på en måde, så man undgår nye diskriminations- eller eksklusionsmønstre
eller nye risici for arbejdstagernes fysiske og psykiske sundhed. Kommissionen vil for at
opretholde de høje standarder revidere sin arbejdsmiljøstrategi og imødegå disse nye risici
sammen med de mere traditionelle risici såsom eksponering for skadelige stoffer og risiko for
ulykker på arbejdspladsen.
Retfærdige arbejdsvilkår handler også om en stærk social dialog: Arbejdstagere og
arbejdsgivere kan i fællesskab finde de løsninger, som bedst
imødekommer deres behov. Det er yderst vigtigt med stærke,
repræsentative organisationer, som tidligt involveres i den politiske
beslutningsproces på både nationalt og europæisk plan. Kommissionen
vil undersøge forskellige måder at fremme social dialog og kollektiv
10
forhandling på og øge fagforeningernes og arbejdsgiverorganisationernes kapacitet på EU-
plan og nationalt plan. Det er ligeledes af afgørende betydning, at vi har en effektiv dialog på
virksomhedsniveau, navnlig i en tid, hvor virksomhederne omstruktureres eller gennemgår
betydelige forandringer. Da virksomhederne i stadig højere grad arbejder på tværs af
grænserne, bør vi til fulde udnytte de eksisterende muligheder for inddragelse af
arbejdstagerne, f.eks. de europæiske samarbejdsudvalg, for at fremme en kultur med
information til og høring af arbejdstagerne.
For EU-borgere, der i øjeblikket bor eller arbejder i et andet EU-
land, er retfærdige arbejdsvilkår ensbetydende med retfærdig
mobilitet. I dag bor eller arbejder dobbelt så mange borgere som for ti
år siden i et andet EU-land. Millioner af virksomheder, navnlig
SMV'er, arbejder på tværs af grænserne. De drager nytte af det indre
marked, som er en vigtig motor for vækst og jobskabelse. EU-reglerne
skal være effektive for at sikre, at alt dette sker på en retfærdig og gennemsigtig måde og
sikre retfærdig konkurrence mellem virksomheder, beskytte arbejdstagernes rettigheder og
forhindre dobbeltopkrævning og social dumping. Den nyligt oprettede Europæiske
Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) bliver et vigtigt redskab til at lette anvendelsen og
håndhævelsen af EU-reglerne på dette område, hvilket forbedrer det indre markeds funktion.
Den giver enkeltpersoner og arbejdsgivere lettere adgang til oplysninger om at arbejde eller
drive virksomhed i et andet EU-land og støtter samarbejdet mellem nationale myndigheder,
bl.a. når det gælder forbedrede inspektioner, bekæmpelse af sort arbejde og svig.
4. Social beskyttelse og inklusion
Sikring af en stærk social beskyttelse
Den sociale kontrakt skal for at være robust være forankret i stærk solidaritet. Vi skal
gøre mere for at støtte de mennesker, som mister deres job på grund af eksterne begivenheder,
som påvirker vores økonomi, og vi skal fremme omskoling og faglig genintegrering af disse
arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Kommissionen foreslår en europæisk
arbejdsløshedsgenforsikringsordning for at beskytte borgerne og reducere presset på de
offentlige finanser ved eksterne chok.
Vores standarder for social beskyttelse skal også tilpasses til de nye
forhold i arbejdslivet, de nye former for sårbarhed og borgernes
nye forventninger. I flere medlemsstater har visse selvstændige og
mennesker i atypisk beskæftigelse ikke adgang til tilstrækkelig social
beskyttelse. Med gennemførelsen af henstillingen om social beskyttelse
kan vi sikre, at alle er beskyttet ved arbejdsløshed, sygdom, alderdom,
invaliditet eller arbejdsulykker, uanset deres beskæftigelsesstatus.
11
At vi ikke skal lade nogen i stikken, handler også om adgang til
økonomisk overkommelige sundhedsydelser. Den fattigere del af
befolkningen lever 6 år kortere end de mere velstående. Fremme af sund
livsstil, bedre forebyggende foranstaltninger og patientorienteret
sundhedspleje kan give alle adgang til økonomisk overkommelig
sundhedspleje af god kvalitet. Udformning af sociale
beskyttelsessystemer, som er forankret i EU-værdier og principperne
om menneskerettighedernes universalitet, solidaritet og retfærdighed, kræver, at vi udvikler
nye og integrerede modeller for sundheds- og socialområdet. Dette vil også gøre det muligt at
tage de bedste omkostningseffektive innovationer og imødekomme de aktuelle
folkesundhedsmæssige behov. En patientorienteret tilgang kan bidrage til opnåelse af bedre
resultater, f.eks. så patienterne ikke skal vente for længe på behandling og let kan få adgang til
sundhedspleje. Et vigtigt mål på dette område er at sikre, at Europa bekæmper kræft, som er
en af dette århundredes største sundhedsmæssige bekymringer ,og som udgør en fare for
mange millioner europæeres liv. Europa er fast besluttet på at gå forrest i kampen mod kræft.
I februar 2020 vil Kommissionen indlede en europæisk debat med henblik på i årets fjerde
kvartal at kunne præsentere en ambitiøs kræfthandlingsplan med det formål at reducere de
lidelser, som denne sygdom forårsager.
Befolkningens aldring udfordrer tilstrækkeligheden af vores sociale
beskyttelsessystemer. Pensioner kan blive den primære indtægtskilde
for størstedelen af europæerne. Længere levetid bør gå hånd i hånd med
muligheden for at arbejde længere. Forbedret sundhed og mere fokus på
ældre arbejdstageres behov på arbejdspladsen kan muliggøre dette.
Dette vil også bidrage til at opretholde pensionssystemernes
bæredygtighed og til styrkelse af arbejdsmarkedspensioner og
pensioner under tredje søjle. En del af dem, som bliver ældre, vil dog have behov for særlig
pleje. Sikring af adgang til prismæssigt overkommelig langtidspleje af høj kvalitet vil være af
afgørende betydning for at støtte værdige livsvilkår i alderdommen og samtidig udnytte de
jobmuligheder, som skabes på baggrund af plejeøkonomien.
Aldring er ikke den eneste demografiske udfordring. Nye husholdningsmønstre som f.eks.
flere husstande med én person, flytning til byerne og den deraf følgende affolkning af
landdistrikterne, kompetenceflugt eller migrationsstrømme bidrager alle til et demografisk
landskab i EU, der er under forandring. For at kortlægge den nuværende situation vil
Kommissionen fremlægge en rapport om konsekvenser af de demografiske forandringeri
andet kvartal af 2020. Rapporten vil blive efterfulgt af en grønbog om aldring i fjerde kvartal
af 2020 for at sætte gang i drøftelser om langsigtede virkninger af befolkningens aldring,
navnlig på sundhedspleje og pensioner og på, hvordan vi kan fremme aktiv aldring. Eftersom
den grønne, digitale og demografiske omstilling påvirker forskellige mennesker på forskellig
vis, efterfølges demografirapporten ligeledes af en langsigtet vision for landdistrikter i fjerde
kvartal af 2021. Denne langsigtede vision har til formål at støtte landdistrikterne i at håndtere
12
de spørgsmål, der er særlige for netop det enkelte område, fra aldring og affolkning til
konnektivitet, risikoen for fattigdom og begrænset adgang til ydelser, social beskyttelse og
sundhedsydelser.
Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse
I en tid med forandringer må man bekæmpe fattigdom, så ingen
lades i stikken. Millioner af mennesker er blevet løftet ud af fattigdom i
hele EU i de seneste ti år, men trods vores fælles EU-mål om at løfte 20
millioner mennesker ud af fattigdom inden udgangen af 2020, er der for
mere end én ud af fem europæere stadig risiko for fattigdom. At kunne
leve et værdigt liv er ensbetydende med, at man får den nødvendige
støtte til jobsøgning, at man har adgang til prismæssigt overkommelige
sundhedsydelser af høj kvalitet, hæderlige undervisningsmuligheder, prisoverkommelige
boliger og prisoverkommelig adgang til basale varer og tjenester, herunder vand, energi,
transport og digital kommunikation. For de mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet, er
mindsteindkomstordninger sammen med støttetjenester en sidste udvej, som bør sikre et
værdigt liv. Ejendomspriserne er steget i hele EU og gør boliger og boligomkostninger mindre
overkommelige for mange. Hjemløshed, som er den alvorligste virkning af de stigende
boligpriser, er stigende i de fleste medlemsstater. Energifattigdommen og vanskeligheden ved
at investere i moderne besparelsesmuligheder viser, at der er behov for at være på vagt over
for nye fordelingsmæssige udfordringer som følge af overgangen til en CO2-neutral
økonomi2
. Af alle disse årsager er der behov for en bred kortlægning af de mange og
indbyrdes forbundne årsager til fattigdom, så man kan overveje virkningen af forskellige
politiske instrumenter og nytænke vejen fremad.
Fattigdom berører alle i familien, både forældre og børn. Børn i
fattige familier får en uretfærdig start på livet. De står over for øget
risiko for sundhedsproblemer og lavere uddannelsesniveau senere i
livet, som kan føres tilbage til fattigdom. Investeringer i inkluderende
førskoleundervisning og børnepasning og skoler af høj kvalitet, adgang
til sundhedspleje, ernæring og ordentlige boligforhold kan bryde denne
onde cirkel. I 2021 vil Kommissionen fremlægge en børnegaranti for at
sikre, at børn har adgang til de ydelser, de har behov for, og får støtte gennem deres
voksenliv.
2
Som nævnt i den europæiske grønne pagt vil Kommissionen i 2020 fremlægge retningslinjer for
energifattigdom.
13
Mange romaer i Europa er udsat for fordomme og social udstødelse, selv om EU-
landene har forbudt diskriminering. Det kræver langsigtede forpligtelser på alle niveauer at
få bugt med udstødelse af romaer. EU-rammen for de nationale strategier for romaernes
integration til 2020 har givet positive resultater. Et opfølgningsinitiativ om lighed for og
inklusion af romaer vil i fjerde kvartal af 2020 blive fremlagt på grundlag af resultater af
evalueringen af EU-rammen.
5. Fremme af europæiske værdier i verden
Europa bør anvende sin politiske og økonomiske indflydelse til at fremme social
retfærdighed i resten af verden. Vores politik for internationalt samarbejde, udvikling og
handel skaber vækst, arbejdspladser, velstand – både i Europa og hos vores partnere. Men
handel er mere end blot udveksling af varer og ydelser. Det er også et strategisk aktiv for
Europa. Handelen gør det muligt for os at opbygge partnerskaber, beskytte vores markeder
mod urimelige handelspraksisser og sikre, at internationalt vedtagne standarder følges.
Kommissionen vil arbejde på en stærk, åben og retfærdig handelsdagsorden. Alle nye
omfattende bilaterale aftaler skal have et kapitel om bæredygtig udvikling og de højeste
standarder for beskyttelse af klimaet, miljøet og arbejdstagerne sammen med en nultolerance
over for børnearbejde for at sikre lignende vilkår med vores handelspartnere. Kommissionen
vil også styrke dialogen med især Vestbalkan for at fremme gennemførelsen af den
europæiske søjle for sociale rettigheder i denne region.
Europa bør indtage en stærk holdning, når det gælder håndhævelse af eksisterende
aftaler eller handelsordninger for at fremme og beskytte internationalt vedtagne
standarder for arbejdstagerrettigheder. Kommissionen vil udpege en ansvarlig for
håndhævelse af handelsaftaler, som skal overvåge og forbedre overholdelse af
handelsaftalerne, og som vil samarbejde med handelspartnerne for at sikre en effektiv
gennemførelse af tilsagnene. EU vil således holde nøje øje med gennemførelsen af
bestemmelserne i vores handelsaftaler om beskyttelse af klimaet, miljøet og arbejdstagerne
med nultolerance over for børnearbejde.
6. Samarbejde
Med denne meddelelse indledes en bred debat med alle lande og regioner i EU og med
alle vores partnere. På denne måde opstiller Kommissionen en række initiativer, som skal
træffes på EU-niveau i de kommende måneder, og som bidrager til gennemførelsen af den
europæiske søjle for sociale rettigheder.
Men det er ikke nok med handling på EU-plan alene I takt med at virkningerne af de nye
teknologier bliver tydeligere, resultaterne af klimaindsatsen begynder at kunne mærkes i vores
14
hverdag, og det demografiske pres vokser, skal vi løbende tilpasse og styrke vores indsats på
alle niveauer. Nøglen til succes ligger i samarbejdet mellem de nationale, regionale og lokale
myndigheder samt arbejdsmarkedet parter og relevante interessenter på alle niveauer og EU.
Kommissionen opfordrer derfor alle myndigheder og parter på EU-niveau samt
nationalt, regionalt og lokalt niveau til senest i november 2020 at fremlægge deres
synspunkter om behovet for yderligere indsats og træffe egne konkrete foranstaltninger
til gennemførelse af søjlen. I hele 2020 vil Kommissionen tilstræbe et aktivt engagement
med og deltagelse af alle vores partnere: Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, arbejdsmarkedets parter og
civilsamfundets organisationer. Synspunkter og kommentarer kan indsendes via webstedet
"yoursay-socialeurope"3
.
Det er målet i fællesskab at udarbejde en handlingsplan, som afspejler alle bidrag, og
som vil blive fremlagt til godkendelse på højeste politiske niveau.
3
https://ec.europa.eu/social/yoursay-socialeurope


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.1.2020
COM(2020) 14 final
ANNEX
BILAG
til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKOPNOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
ET STÆRKT SOCIALT EUROPA FOR RETFÆRDIG OMSTILLING
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0014
Offentligt
1
BILAG: KOMMISSIONENS INITIATIVER
FØRSTE KVARTAL AF
2020
FØRSTE FASE AF HØRINGEN MED ARBEJDSMARKEDETS PARTER OM
MINDSTELØNNINGER
INVESTERINGSPLAN FOR ET BÆREDYGTIGT EUROPA – INVESTERINGSPLAN FOR DEN
EUROPÆISKE GRØNNE PAGT
FOND FOR RETFÆRDIG OMSTILLING
EUROPÆISK STRATEGI FOR LIGESTILLING MELLEM KØNNENE EFTERFULGT AF BINDENDE
LØNGENNEMSIGTIGHEDSTILTAG
NY DAGSORDEN FOR FÆRDIGHEDER I EUROPA
INDUSTRISTRATEGI
STRATEGI FOR SMV'ER
DEMOGRAFIRAPPORT
ANDET KVARTAL AF
2020
STYRKET UNGDOMSGARANTI
AJOURFØRT HANDLINGSPLAN FOR DIGITAL UDDANNELSE
TREDJE KVARTAL AF
2020
TOPMØDE VEDRØRENDE PLATFORMSARBEJDE
DET EUROPÆISKE UDDANNELSESOMRÅDE
FJERDE KVARTAL AF
2020
RETSAKT OM DIGITALE TJENESTEYDELSER
GRØNBOG OM ALDRING
EUROPÆISK KRÆFTHANDLINGSPLAN
INITIATIV OM LIGHED FOR OG INKLUSION AF ROMAER
EUROPÆISK ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRINGSORDNING
2021 HANDLINGSPLAN FOR GENNEMFØRELSE AF DEN EUROPÆISKE SØJLE FOR SOCIALE
RETTIGHEDER
BØRNEGARANTI
HANDLINGSPLAN FOR DEN SOCIALE ØKONOMI
HANDICAPSTRATEGI
LANGSIGTET VISION FOR LANDDISTRIKTERNE


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.1.2020
COM(2020) 14 final/2
This document corrects document COM(2020) 14 final of 14.01.2020.
Concerns the Danish language version.
Throughout the text the images have been reinserted.
The text shall read as follows:
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
ET STÆRKT SOCIALT EUROPA FOR RETFÆRDIG OMSTILLING
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0014
Offentligt
1
1. Styrkelse af det sociale Europa
"Mange mennesker er optaget af fremtiden for vores børn og vores samfund og af
retfærdighed og lighed i enhver forstand." –
- Kommissionsformand Ursula von der Leyen
I Europa har vi nogle af de højeste levestandarder, de bedste arbejdsvilkår og de mest
effektive socialsikringssystemer i verden. At være europæer i dag er ensbetydende med
muligheden for at opnå succes og have retten til et anstændigt liv. Social retfærdighed er
fundamentet for den europæiske sociale markedsøkonomi og er det helt centrale i vores
Union. Det understøtter idéen om, at social retfærdighed og velstand er hjørnestenene i
opbygningen af et modstandsdygtigt samfund med de højeste standarder for velfærd i verden,
som det er afspejlet i Europas ambition om at gøre fremskridt hen mod fuld opfyldelse af FN's
mål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen. Europa i dag er et enestående sted, hvor
velfærd, retfærdighed og en bæredygtig fremtid er lige vigtige mål.
Det er tid til forandring. Med klimaforandringerne og miljøforringelsen er det nødvendigt,
at vi tilpasser vores økonomi, vores industri, vores rejse- og arbejdsvaner, vores indkøbsvaner
og vores kostvaner. Med den europæiske grønne pagt har Europa givet udtryk for sin
ambition om at blive det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Dette er vores nye
vækststrategi for det næste årti, med hvilken vi vil skabe nye virksomheder, nye job og flere
investeringer. Strategien skal sikre, at Europa fortsat har verdens mest avancerede
velfærdssystemer og er et dynamisk centrum for innovation og konkurrencedygtigt
iværksætteri. Med strategien får Europa værktøjerne til at sætte barren højere, når det drejer
sig om opadgående konvergens, social retfærdighed og fælles velstand.
Såvel i dag som i morgen skal mennesker stå i centrum i den digitale økonomi. Det
forventes, at kunstig intelligens og robotteknologi alene vil skabe næsten 60 mio. nye job over
hele verden i løbet af de næste 5 år, mens mange job vil ændre sig eller endda forsvinde. Nye
teknologier skaber nye jobmuligheder og muliggør flere fleksible arbejdsordninger, men vi
skal sikre, at nye job også er kvalitetsjob, og at alle har de nødvendige færdigheder til at
kunne bestride dem. Den digitale økonomi kan ikke baseres på det 20. århundredes juridiske
og sociale regelsæt. Tiden er nu inde til at tilpasse og garantere social beskyttelse i den nye
arbejdsverden og tilpasse skattereglerne for at sikre, at alle bidrager i rimeligt omfang.
Europas demografi er i forandring. I dag lever vi længere og sundere takket være
fremskridt inden for lægevidenskaben og den offentlige sundhed. Dermed opstår der nye
behov og muligheder. Seniormarkedet og plejeøkonomien skaber nye job for mange og sikrer
samtidig, at ældre forbliver aktive eller modtager den pleje, de har brug for. Som følge af
befolkningens aldring og flytning til byerne oplever mange landdistrikter i Europa faldende
befolkningstal. Kløften mellem land og by vokser og kan ikke længere ignoreres. Selv om
2
teknologiske ændringer og energiomstillingen giver muligheder, er de i sig selv ikke nok til at
bygge bro over kløften mellem rig og fattig, medmindre vi gør noget for at sikre, at fattige
regioner når op på samme niveau som rigere områder.
Alle europæere bør have samme muligheder for at opnå succes. Det er nødvendigt, at vi
bevarer, tilpasser og forbedrer det, som vores forældre og bedsteforældre har opbygget.
I dag har 241 mio. mennesker i EU et job – hvilket er rekordhøjt. Dette tal fortæller dog ikke
hele sandheden. Virkeligheden er den, at der fortsat er uligheder, og at ikke alle drager fordel
af den positive udvikling. Alt for mange kæmper stadig med at få pengene til at slå til eller
står over for hindringer på grund af uligheder. Mange børn og unge, alt for ofte med en dårlig
socioøkonomisk baggrund, har ikke adgang til uddannelse eller sundhedsydelser af høj
kvalitet. Der er stadig mange ældre, som ikke har adgang til plejetjenester. Ulighed bremser
væksten og er en trussel mod social samhørighed. Vi er nødt til at handle, så vores børn og
børnebørn kan drage fordel af en retfærdig, grøn og fremgangsrig fremtid, og for at sikre
retfærdighed mellem generationerne.
Disse forandringer, muligheder og udfordringer påvirker alle lande og alle europæere. Det
giver god mening at adressere dem sammen og håndtere forandringer med det samme.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder er det europæiske svar på disse
grundlæggende ambitioner. Det er vores sociale strategi at sikre, at omstillingen til
klimaneutralitet, digitalisering og demografisk forandring er socialt fair og retfærdig.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder har til formål at skabe retfærdighed for alle
borgere i dagligdagen, uanset om de er studerende, arbejdstagere, jobsøgende eller
pensionerede, om de bor i byen eller i et landområde, uanset køn, race eller etnisk oprindelse,
religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Søjlen blev proklameret af alle EU-
institutioner i 2017, og dens 20 principper har til formål at forbedre lige muligheder og job for
alle, retfærdige arbejdsforhold og social beskyttelse og inklusion. Gennemførelsen af
principperne understreger tilsagnet, som er givet på højeste niveau, og som viser, at
menneskerne er i centrum, uanset forandringerne, og at ingen lades i stikken.
Med udgangspunkt i det arbejde, der allerede er gjort, er det nu tid til at gå fra ord til
handling. Stats- og regeringscheferne har opfordret til, at søjlen gennemføres på EU- og
medlemsstatsniveau, med behørig hensyntagen til respektive kompetencer1
. Europa-
Parlamentet har også understreget vigtigheden af at videreføre gennemførelsen af de 20
principper. Formand Ursula von der Leyen har vist en stærk vilje til at fremlægge en
handlingsplan, som kan medvirke til gennemførelsen. Hvorvidt det lykkes, afhænger af alle
aktørers deltagelse på alle niveauer: europæisk, nationalt, regionalt og lokalt.
Med denne meddelelse fastlægges vejen mod en handlingsplan til gennemførelse af den
europæiske søjle for sociale rettigheder. Den redegør for initiativer på EU-niveau, som
1
Det Europæiske Råds konklusioner – ny strategisk dagsorden 2019-2024 [reference], juni 2019
3
understøtter gennemførelsen af søjlen, og den sætter gang i en bred diskussion med alle
EU-lande og regioner samt med alle vores partnere. Europa-Parlamentet og de nationale
parlamenter, som repræsenterer borgerne i Europa. Rådet og de nationale regeringer, som
repræsenterer landene i Europa. Arbejdsmarkedets parter, som repræsenterer arbejdsgivere og
arbejdstagere. Civilsamfundet, der er den afgørende stemme, når det gælder emner, som vores
borgere bekymrer sig om.
Med bidrag fra alle vil vi i starten af 2021 fremlægge en handlingsplan, som gør de
principper og rettigheder, der er forankret i søjlen, til virkelighed.
Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker vil fortsat overvåge
fremskridt i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Fra i år vil semestret integrere FN's
mål for bæredygtig udvikling, således at bæredygtighed og borgernes velfærd står i centrum i
den økonomiske politik og styring. I denne forbindelse fastlægger den årlige strategi for
bæredygtig vækst strategien for den økonomiske og beskæftigelsesmæssige politik i EU, i
overensstemmelse med prioriteterne i den europæiske grønne pagt. Den kombinerer
makroøkonomisk stabilitet, produktivitet, retfærdighed og miljømæssig bæredygtighed.
Skattestrukturen bør understøtte beskæftigelse og vækst, og samtidig bør den tilpasses klima-,
miljømæssige og sociale mål. Urimelig beskatning, også på globalt niveau, undergraver
landenes mulighed for at opfylde deres økonomiers og deres borgeres behov.
Sammen vil vi opgradere Europas sociale markedsøkonomi, så den er klar til nutidens
og fremtidens muligheder og udfordringer, og vi vil sikre retfærdig omstilling for alle.
2. Lige muligheder og job for alle
Realisering af borgernes potentiale gennem uddannelse af høj kvalitet og færdigheder
Færdigheder er nøglen til fremtiden. I betragtning af stadig hyppigere jobskifte og fleksible
arbejdsmønstre er der hele tiden et behov for at lære og blive ved med at lære for at opnå
succes. Færdigheder gør det muligt for borgerne at høste fordelene ved
en arbejdsplads under hastig forandring. Halvdelen af den nuværende
arbejdsstyrke vil skulle ajourføre sine færdigheder inden for de næste
fem år. Alligevel mangler for mange unge i dag grundlæggende og
digitale færdigheder og for få har mulighed for at indhente det forsømte,
når de har forladt skolen. Kun én ud af ti voksne deltager i en
uddannelse i en given måned og én million ledige stillinger for IKT-
specialister bremser investeringerne i den digitale omstilling. Mere end 50 % af de
virksomheder, som rekrutterede eller forsøgte at rekruttere IKT-specialister i 2018, havde
vanskeligheder med at besætte ledige stillinger.
4
Uddannelse er nøglen til færdigheder. Medlemsstaterne er nødt til at tilpasse de nationale
uddannelsessystemer i hele Europa, så de omfatter inkluderende uddannelse af høj kvalitet fra
en tidlig alder, og at støtte mennesker, der tager ansvar for deres løbende videreudvikling i
løbet af deres karriere. Der skal gøres en yderligere indsats for at validere færdigheder og
kompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem. Færdigheder og
erfaring, som er opnået på arbejdspladsen, gennem frivilligt arbejde eller i andet uformelt
regi, kan, hvis det er anerkendt og værdsat, udgøre vigtige aktiver for mennesker, der leder
efter et nyt job.
For at finde ud af, hvilke færdigheder vi har behov for, er det
nødvendigt, at nationale og regionale regeringer samarbejder med
dem, der har størst kendskab: arbejdsgivere, arbejdstagere, lærere
og undervisere. På et omskifteligt og foranderligt arbejdsmarked er det
af afgørende betydning, at alle har brede nøglefærdigheder som et godt
fundament for deres evne til at tilpasse sig. Derudover kan stærke
partnerskaber mellem dem, som er på udkig efter nye talenter, og dem,
som uddanner nye talenter, kombineret med moderne prognosemetoder
og sporing af færdiguddannede give en indikation af, hvad man bør lære og hvordan. Dette er
særligt nødvendigt i regioner, som oplever befolkningstilbagegang og hvor arbejdsgiverne
ikke længere kan finde faglært arbejdskraft. Dette gælder også for små og mellemstore
virksomheder (SMV'er), som udgør rygraden i vores økonomi. En fjerdedel af de europæiske
SMV'er har store vanskeligheder med at finde erfarne medarbejdere og ledere. Og mere
generelt set er dette nødvendigt inden for alle områder, hvor den digitale og grønne omstilling
vil kræve nye færdigheder. Erhvervsuddannelse og lærlingeuddannelser kan være med til at
fremme beskæftigelsesegnetheden for både unge og voksne og imødekomme
virksomhedernes ændrede behov. Sådan en investering i opkvalificering og omskoling vil
medføre omkostninger, som skal deles mellem den offentlige sektor, arbejdsgiverne og
enkeltpersoner. For at sætte fokus på færdigheder, beskæftigelsesegnethed og menneskelig
kapital vil Kommissionen ajourføre dagsordenen for færdigheder i Europa i første kvartal af
2020, bl.a. med et forslag til en henstilling om europæiske erhvervsuddannelsessystemer.
Ligeledes er innovative løsninger i øjeblikket ved at blive undersøgt med henblik på at give
borgerne mulighed for at kontrollere deres egen læring og karriere, bl.a. via en individuel
læringskonto for personer i den erhvervsaktive alder.
Uddannelse af høj kvalitet skaber lige muligheder og kan være med
til at bryde den onde cirkel med ringe resultater. Med det
europæiske uddannelsesområde, som skal være en realitet inden
udgangen af 2025, bliver det nemmere for lærende at bevæge sig på
tværs af grænserne i Europa, og adgangen til inkluderende uddannelse
af høj kvalitet forbedres. I tredje kvartal af 2020 vil Kommissionen
udvikle målene for det europæiske uddannelsesområde yderligere og
fastlægge en ny ramme for samarbejde på uddannelsesområdet med medlemsstaterne, bl.a.
5
med styrket fokus på sikring af, at unge får en uddannelse på mindst gymnasieniveau og har
tilstrækkelige grundlæggende færdigheder. Erasmus+ vil fortsat støtte og styrke uddannelse,
ungdom og sport i Europa med et betydeligt styrket budget for perioden 2021-2027. Målet for
fremtiden er at gøre adgangen til dette program bedre for unge med færre muligheder og på
den måde gøre det mere inklusivt. Ved at udvide dets optag blandt lærere, undervisere og
forskere øges dets kapacitet til at bringe vores systemer tættere på hinanden og dermed høste
fordelene af udveksling af bedste praksis. Programmet for et digitalt Europa støtter
udviklingen af avancerede digitale færdigheder for at muliggøre udnyttelsen af disse
teknologier i hele økonomien samt styrke uddannelsesudbydernes digitale færdigheder. Med
hensyn til at understøtte medlemsstaternes tiltag vil Kommissionen i andet kvartal af 2020
også ajourføre handlingsplanen for digital uddannelse for at styrke både unges og voksnes
digitale færdigheder og for at sikre, at alle uddannelsesorganisationer er klar til den digitale
tidsalder.
Vores unge er Europas fremtid og fortjener en lys fremtid. Forældre
ønsker naturligvis, at deres børn har gode job og karrieremuligheder.
Alligevel kan for mange unge ofte kun finde dårligt betalte,
midlertidige og atypiske jobs, hvor de ikke kan udvikle sig og
planlægge deres fremtid. Unge med handicap, unge med
indvandrerbaggrund og unge forældre har endnu større risiko for at
sakke agterud. Kommissionen vil for at styrke bekæmpelsen af
ungdomsarbejdsløshed i andet kvartal af 2020 fremlægge forslag til at
styrke ungdomsgarantien, som allerede hjælper 3,5 millioner unge om året med at komme i
uddannelse eller arbejde. Den nye ungdomsgaranti vil nå ud til unge, støtte dem ved udvikling
af færdigheder og i opnåelse af arbejdserfaring, navnlig færdigheder og erfaring, der er
relevant i forbindelse med den grønne og digitale omstilling.
Støtte til erhvervsmæssig mobilitet og økonomisk omstilling
Alle i Europa, unge og gamle, bør have adgang til rettidig og skræddersyet støtte,
herunder undervisning, for at få bedre muligheder for at få et kvalitetsjob eller starte en
virksomhed. Næsten alle voksne har på et tidspunkt i livet været jobsøgende. Nogle
mennesker har held til at finde et job, lige når de forlader skolen, og går nemt fra job til job
takket være et solidt netværk og dokumenterede resultater. For andre er det væsentligt
sværere. De har måske ikke oplysninger om jobmuligheder, kan måske ikke finde et job, der
matcher deres færdigheder og erfaring, eller står i vanskelige menneskelige og
familiemæssige situationer. Offentlige og private arbejdsformidlinger bør ikke kun støtte de
arbejdsløse, men i højere grad også dem, som risikerer at miste deres job på grund af
forældede kompetencer.
Investeringsplanen for et bæredygtigt Europa – investeringsplanen for den europæiske
grønne pagt, som er blevet fremlagt i dag, vil bidrage til finansieringen af den omstilling,
6
som Europa står overfor. Overgangen til en grønnere økonomi vil formentlig få større
indvirkning på visse regioner og sektorer end andre. En integreret del af denne plan er en
mekanisme for retfærdig omstilling, som omfatter en særlig fond for retfærdig omstilling, der
skal støtte regioner, som forventes at blive mere berørt af omstillingen, og som således er med
til at sikre, at ingen lades i stikken. Den viser EU's vilje til at se, at miljømæssig og social
bæredygtighed går hånd i hånd. Investeringer vil udvikle nye økonomiske aktiviteter og
skabe nye job, reducere vores CO2-fodaftryk, sikre billig energi og styrke erhvervelsen af nye
færdigheder. Derudover vil Moderniseringsfonden muliggøre en retfærdig omstilling i
kulstofafhængige regioner gennem støtte til omplacering, omskoling og opkvalificering af
arbejdstagerne, uddannelse, jobsøgning og virksomhedsetablering. Endelig kan Den
Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen gribe ind for at vise solidaritet med og
tilbyde støtte til afskedigede arbejdstagere og selvstændige.
Skabelse af flere job
Den europæiske økonomi er nu for syvende år i træk i vækst. Økonomien forventes fortsat at
vokse i 2020 og 2021, selv om vækstudsigterne er blevet svækket. Arbejdsmarkederne er
fortsat stærke, og arbejdsløsheden falder stadig, dog i et langsommere tempo.
Det er nødvendigt, at Europa bygger videre på dette stærke
fundament for at sikre, at Europas sociale markedsøkonomi
fortsat skaber flere og bedre job for alle i de kommende år. Kernen
i denne omstilling udgøres af en industristrategi, som vil blive fremlagt
i første kvartal af 2020, med et stærkt grundlag i det indre marked, der
sætter vores virksomheder i stand til at innovere og udvikle nye
teknologier og samtidig styrke den cirkulære økonomi og skabe nye markeder. Håndtering af
sociale og beskæftigelsesmæssige aspekter er en integreret del af strategien, som gør det
muligt for alle borgere, virksomheder, regioner og byer at drage fordel af den industrielle
omstilling. I første kvartal af 2020 vil Kommissionen ligeledes foreslå en specifik strategi for
små og mellemstore virksomheder (SMV'er). 85 % af alle nye job, der er skabt i løbet af de
sidste fem år, er skabt i SMV'er. Fremme af innovation, sikring af finansiering og reducering
af bureaukrati for SMV'erne er af afgørende betydning for jobskabelse i Europa.
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus og
Samhørighedsfonden vil fortsat spille en afgørende rolle i forbindelse med støtte til social og
territorial samhørighed i vores medlemsstater, regioner og landdistrikter og i forbindelse med
at holde trit med den digitale og grønne omstilling i vores verden. I Kommissionens forslag til
den næste flerårig finansiel ramme (FFR) fastsattes den samlede tildeling under
samhørighedspolitikken for 2021-2027 til 373 mia. EUR i løbende priser. Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond vil
også bidrage til territorial samhørighed. I Kommissionens forslag opfordres der også til
oprettelse af et InvestEU-program, som forventes at mobilisere 650 mia. EUR i investeringer,
heraf 50 mia. EUR til sociale infrastrukturprojekter og sociale investeringer i uddannelse og
7
færdigheder, socialt iværksætteri og mikrofinansiering. InvestEU vil også bane vejen for
partnerskabsmodeller samt nye forretnings- og finansieringsmodeller for bedre sociale
resultater, som frigør investeringskapitalens og den filantropiske kapitals potentiale.
Jobskabelse handler om mere end vækst. Dette gælder især for den sociale økonomi,
som tjener sociale behov. Omkring 13,6 millioner mennesker arbejder i den sociale økonomi
i Europa. Sociale virksomheder og organisationer kan skabe engagement, initiativer og
resultater i lokalsamfund og samtidig bringe alle tættere på arbejdsmarkedet. Den sociale
økonomi skaber innovative løsninger inden for uddannelse, sundhedssektoren,
energiomstillingen, boligområdet og levering af sociale tjenester. Den kan også gå foran i
forbindelse med lokale grønne aftaler ved at skabe alliancer lokalt mellem borgerne og
virksomhederne i den klimapolitiske omstilling. Kommissionen vil i 2021 fremlægge en
handlingsplan for den sociale økonomi for at fremme sociale investeringer og social
innovation og samtidig styrke de sociale virksomheders potentiale med henblik på at skabe
job, navnlig for dem, som befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. Socialt ansvarlige
offentlige udbud kan også sikre, at eksisterende midler anvendes på en måde, der støtter
inklusion, eksempelvis gennem skabelse af jobmuligheder for mennesker med handicap eller
mennesker, der er truet af fattigdom.
Fremme af lige muligheder
Vores Union får styrke og enhed af sin mangfoldighed — af mennesker, kultur og traditioner.
Men Europa kan udvikles yderligere, hvis vi anvender alle aktiver og talenter og det fulde
potentiale. Dette forudsætter, at vi skaber et mere retfærdigt samfund, hvor de, som nærer de
samme forhåbninger, har samme muligheder for at opfylde dem. Vores Union er hjemsted for
nogle af de mest lige samfund i verden, men der er stadig meget, vi kan gøre. Europa skal
styrke sit engagement i inklusion og lighed i enhver betydning, uanset køn, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Lighed står højt på
Kommissionens politiske dagsorden og er for første gang et selvstændigt politikområde og
med en særlig taskforce.
Kvindernes situation fortjener særlig opmærksomhed. En lav
beskæftigelsesfrekvens gavner ikke økonomien eller kvinderne selv.
Trods højere uddannelsesniveauer har kvinderne kortere og mere
fragmenterede arbejdsliv end mænd, ofte som følge af deres
omsorgsforpligtelser. Deres karrierer udvikler sig langsommere, og
deres indtægter og pensioner er lavere, selv om de lever længere. I
visse sektorer er kvinder underrepræsenteret. Det gælder f.eks. digitale erhverv, hvor ikke
engang én ud af fem IKT-specialister er kvinder. Kvinder får i gennemsnit pensioner svarende
til kun to tredjedele af mænds pensioner, når de går på pension, hvilket er en endnu større
forskel, end når det gælder lønnen. Det er helt afgørende, at vi bekæmper stereotyper i
8
arbejdsverdenen for at sikre, at kvinder kan avancere i deres karriere og få en retfærdig løn.
Forbedret børnepasning og langtidspleje er en del af løsningen for at sikre, at
omsorgsforpligtelserne deles mere ligeligt mellem kvinder og mænd. I første kvartal af 2020
vil Kommissionen fremsætte forslag om en ny europæisk strategi for ligestilling mellem
kønnene for at komme tættere på en udligning af den kønsbestemte lønforskel, bl.a. gennem
bindende løngennemsigtighedstiltag, samt udligning af den kønsbestemte pensionsforskel, og
for at fremme kvinders adgang til arbejdsmarkedet samt øge antallet af kvinder i ledende
stillinger i virksomheder og organisationer.
En økonomi, der tjener alle, er en økonomi, der arbejder for
mennesker med handicap. Den europæiske lov om tilgængelighed
skaber muligheder for at udvikle tilgængelige produkter og tjenester.
Teknologi åbner sammen med tilpassede arbejdsformer og
arbejdspladser muligheder for mennesker med handicap og for
mennesker og virksomheder, der imødekommer deres behov.
Mennesker med handicap har dog stadig svært ved at få adgang til uddannelse, beskæftigelse,
sociale beskyttelsessystemer og sundhedspleje. De kæmper ligeledes ofte for at kunne deltage
aktivt i det politiske eller kulturelle liv i deres lokalsamfund. Kommissionen vil bestræbe sig
på at gennemføre FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Kommissionen
vil i 2021 fremlægge en styrket handicapstrategi med udgangspunkt i resultaterne af den
igangværende evaluering af den europæiske handicapstrategi 2010-2020.
Hurtigere og mere effektive integrationsforløb for tredjelandsstatsborgere kan gavne
dem direkte, men også arbejdsmarkedet og samfundet som helhed. Mange medlemsstater
kan udnytte deres færdigheder og kvalifikationer bedre og dermed fremme deres adgang til
inkluderende uddannelse af høj kvalitet. Med udgangspunkt i handlingsplanen for integration
af 2016 vil Kommissionen øge sin støtte til integrationsforanstaltninger truffet af
medlemsstaterne og andre vigtige interessenter såsom lokale og regionale myndigheder,
civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter.
3. Rimelige arbejdsforhold
Arbejdstagerne i Europa bør have en rimelig mindsteløn, som gør det muligt at leve et
værdigt liv. Det betyder dog ikke, at alle arbejdstagere i EU skal have samme mindsteløn.
Mindstelønnen bør fastsættes i overensstemmelse med nationale traditioner eller ved hjælp af
kollektive aftaler eller retlige bestemmelser. Velfungerende kollektive forhandlinger mellem
arbejdsgivere og fagforeninger er en effektiv måde at fastsætte passende og rimelige
mindstelønninger, da arbejdstagerne og arbejdsgiverne er dem, som kender deres branche og
deres region bedst . Kommissionen indleder i dag første fase af høringen med
arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi sikrer rimelige mindstelønninger for arbejdstagere
i Unionen.
9
Arbejde handler om mere end at tjene til livets ophold. Et job giver
sociale relationer og en plads i samfundet samt muligheder for
personlig og faglig udvikling. Dette gælder dog kun, så længe man
drager fordel af rimelige og værdige arbejdsvilkår. Nye arbejdsformer
udvikles hurtigt, primært ved hjælp af den digitale teknologi. De
bidrager til vækst og jobskabelse og sætter skub i innovative tjenester
og giver arbejdstagere, selvstændige, kunder og virksomheder fleksibilitet og muligheder.
Men de kan også medføre nye former for usikkerhed. For at opbygge tillid til den digitale
omstilling og forstå dens fulde potentiale skal der være klarere regler for de nye
forretningsmodeller, så vi kan forhindre misbrug, opretholde høje sundheds- og
sikkerhedsstandarder og sikre bedre social sikringsdækning. Teknologisk innovation skal gå
hånd i hånd med social innovation. Den europæiske måde er en human måde, en etisk måde,
og dette skal også fremover forme vores fremtid.
Navnlig kræver den bæredygtige vækst i platformøkonomien forbedrede arbejdsvilkår
for platformsarbejdere. Med en ny retsakt om digitale tjenester, som vil blive fremlagt i
løbet af andet halvår af 2020, vil vi kunne modernisere vores regler om ansvar og sikkerhed
for digitale platforme, tjenester og produkter og dermed fuldende det digitale indre marked.
Samtidig vil Kommissionen også tilrettelægge et topmøde om platformsarbejde for at drøfte
vigtige spørgsmål og mulige løsninger, herunder for eksempel beskæftigelsesstatus,
arbejdsvilkår og adgang til social beskyttelse for platformsarbejdere, adgang til kollektiv
repræsentation og kollektive forhandlinger samt grænseoverskridende aspekter af
platformsarbejde.
Digitalisering og nye teknologier betyder også forandring på
arbejdspladsen. Arbejdstagere i EU nyder godt af høje sundheds- og
sikkerhedsstandarder. Robotter og digitale værktøjer kan overtage
farlige og ensformige opgaver fra mennesker. Men forandringer kan
også skabe nye betænkeligheder. Nye arbejdsmønstre - konstant
opkobling, mere arbejde online og mobilt, grænseflader mellem
mennesker og maskiner, overvågning af arbejdstagere, rekruttering og ledelse ved hjælp af
algoritmer for blot at nævne nogle få – kan øge produktiviteten, hvilket er altafgørende for
generelle forbedringer af levestandarden, men de bør udvikles på en måde, så man undgår nye
diskriminations- eller eksklusionsmønstre eller nye risici for arbejdstagernes fysiske og
psykiske sundhed. Kommissionen vil for at opretholde de høje standarder revidere sin
arbejdsmiljøstrategi og imødegå disse nye risici sammen med de mere traditionelle risici
såsom eksponering for skadelige stoffer og risiko for ulykker på arbejdspladsen.
Retfærdige arbejdsvilkår handler også om en stærk social dialog: Arbejdstagere og
arbejdsgivere kan i fællesskab finde de løsninger, som bedst imødekommer deres behov.
Det er yderst vigtigt med stærke, repræsentative organisationer, som tidligt involveres i den
politiske beslutningsproces på både nationalt og europæisk plan. Kommissionen vil undersøge
10
forskellige måder at fremme social dialog og kollektiv forhandling på og øge
fagforeningernes og arbejdsgiverorganisationernes kapacitet på EU-plan og nationalt plan.
Det er ligeledes af afgørende betydning, at vi har en effektiv dialog på virksomhedsniveau,
navnlig i en tid, hvor virksomhederne omstruktureres eller gennemgår betydelige
forandringer. Da virksomhederne i stadig højere grad arbejder på tværs af grænserne, bør vi til
fulde udnytte de eksisterende muligheder for inddragelse af arbejdstagerne, f.eks. de
europæiske samarbejdsudvalg, for at fremme en kultur med information til og høring af
arbejdstagerne.
For EU-borgere, der i øjeblikket bor eller arbejder i et andet EU-
land, er retfærdige arbejdsvilkår ensbetydende med retfærdig
mobilitet. I dag bor eller arbejder dobbelt så mange borgere som for ti
år siden i et andet EU-land. Millioner af virksomheder, navnlig
SMV'er, arbejder på tværs af grænserne. De drager nytte af det indre
marked, som er en vigtig motor for vækst og jobskabelse. EU-reglerne
skal være effektive for at sikre, at alt dette sker på en retfærdig og gennemsigtig måde og
sikre retfærdig konkurrence mellem virksomheder, beskytte arbejdstagernes rettigheder og
forhindre dobbeltopkrævning og social dumping. Den nyligt oprettede Europæiske
Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) bliver et vigtigt redskab til at lette anvendelsen og
håndhævelsen af EU-reglerne på dette område, hvilket forbedrer det indre markeds funktion.
Den giver enkeltpersoner og arbejdsgivere lettere adgang til oplysninger om at arbejde eller
drive virksomhed i et andet EU-land og støtter samarbejdet mellem nationale myndigheder,
bl.a. når det gælder forbedrede inspektioner, bekæmpelse af sort arbejde og svig.
4. Social beskyttelse og inklusion
Sikring af en stærk social beskyttelse
Den sociale kontrakt skal for at være robust være forankret i stærk solidaritet. Vi skal
gøre mere for at støtte de mennesker, som mister deres job på grund af eksterne begivenheder,
som påvirker vores økonomi, og vi skal fremme omskoling og faglig genintegrering af disse
arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Kommissionen foreslår en europæisk
arbejdsløshedsgenforsikringsordning for at beskytte borgerne og reducere presset på de
offentlige finanser ved eksterne chok.
Vores standarder for social beskyttelse skal også tilpasses til de nye
forhold i arbejdslivet, de nye former for sårbarhed og borgernes
nye forventninger. I flere medlemsstater har visse selvstændige og
mennesker i atypisk beskæftigelse ikke adgang til tilstrækkelig social
beskyttelse. Med gennemførelsen af henstillingen om social beskyttelse
kan vi sikre, at alle er beskyttet ved arbejdsløshed, sygdom, alderdom,
invaliditet eller arbejdsulykker, uanset deres beskæftigelsesstatus.
11
At vi ikke skal lade nogen i stikken, handler også om adgang til
økonomisk overkommelige sundhedsydelser. Den fattigere del af
befolkningen lever 6 år kortere end de mere velstående. Fremme af sund
livsstil, bedre forebyggende foranstaltninger og patientorienteret
sundhedspleje kan give alle adgang til økonomisk overkommelig
sundhedspleje af god kvalitet. Udformning af sociale
beskyttelsessystemer, som er forankret i EU-værdier og principperne
om menneskerettighedernes universalitet, solidaritet og retfærdighed, kræver, at vi udvikler
nye og integrerede modeller for sundheds- og socialområdet. Dette vil også gøre det muligt at
tage de bedste omkostningseffektive innovationer og imødekomme de aktuelle
folkesundhedsmæssige behov. En patientorienteret tilgang kan bidrage til opnåelse af bedre
resultater, f.eks. så patienterne ikke skal vente for længe på behandling og let kan få adgang til
sundhedspleje. Et vigtigt mål på dette område er at sikre, at Europa bekæmper kræft, som er
en af dette århundredes største sundhedsmæssige bekymringer ,og som udgør en fare for
mange millioner europæeres liv. Europa er fast besluttet på at gå forrest i kampen mod kræft.
I februar 2020 vil Kommissionen indlede en europæisk debat med henblik på i årets fjerde
kvartal at kunne præsentere en ambitiøs kræfthandlingsplan med det formål at reducere de
lidelser, som denne sygdom forårsager.
Befolkningens aldring udfordrer tilstrækkeligheden af vores sociale
beskyttelsessystemer. Pensioner kan blive den primære indtægtskilde
for størstedelen af europæerne. Længere levetid bør gå hånd i hånd med
muligheden for at arbejde længere. Forbedret sundhed og mere fokus på
ældre arbejdstageres behov på arbejdspladsen kan muliggøre dette.
Dette vil også bidrage til at opretholde pensionssystemernes
bæredygtighed og til styrkelse af arbejdsmarkedspensioner og
pensioner under tredje søjle. En del af dem, som bliver ældre, vil dog have behov for særlig
pleje. Sikring af adgang til prismæssigt overkommelig langtidspleje af høj kvalitet vil være af
afgørende betydning for at støtte værdige livsvilkår i alderdommen og samtidig udnytte de
jobmuligheder, som skabes på baggrund af plejeøkonomien.
Aldring er ikke den eneste demografiske udfordring. Nye husholdningsmønstre som f.eks.
flere husstande med én person, flytning til byerne og den deraf følgende affolkning af
landdistrikterne, kompetenceflugt eller migrationsstrømme bidrager alle til et demografisk
landskab i EU, der er under forandring. For at kortlægge den nuværende situation vil
Kommissionen fremlægge en rapport om konsekvenser af de demografiske forandringeri
andet kvartal af 2020. Rapporten vil blive efterfulgt af en grønbog om aldring i fjerde kvartal
af 2020 for at sætte gang i drøftelser om langsigtede virkninger af befolkningens aldring,
navnlig på sundhedspleje og pensioner og på, hvordan vi kan fremme aktiv aldring. Eftersom
den grønne, digitale og demografiske omstilling påvirker forskellige mennesker på forskellig
vis, efterfølges demografirapporten ligeledes af en langsigtet vision for landdistrikter i fjerde
kvartal af 2021. Denne langsigtede vision har til formål at støtte landdistrikterne i at håndtere
12
de spørgsmål, der er særlige for netop det enkelte område, fra aldring og affolkning til
konnektivitet, risikoen for fattigdom og begrænset adgang til ydelser, social beskyttelse og
sundhedsydelser.
Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse
I en tid med forandringer må man bekæmpe fattigdom, så ingen
lades i stikken. Millioner af mennesker er blevet løftet ud af fattigdom i
hele EU i de seneste ti år, men trods vores fælles EU-mål om at løfte 20
millioner mennesker ud af fattigdom inden udgangen af 2020, er der for
mere end én ud af fem europæere stadig risiko for fattigdom. At kunne
leve et værdigt liv er ensbetydende med, at man får den nødvendige
støtte til jobsøgning, at man har adgang til prismæssigt overkommelige
sundhedsydelser af høj kvalitet, hæderlige undervisningsmuligheder, prisoverkommelige
boliger og prisoverkommelig adgang til basale varer og tjenester, herunder vand, energi,
transport og digital kommunikation. For de mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet, er
mindsteindkomstordninger sammen med støttetjenester en sidste udvej, som bør sikre et
værdigt liv. Ejendomspriserne er steget i hele EU og gør boliger og boligomkostninger mindre
overkommelige for mange. Hjemløshed, som er den alvorligste virkning af de stigende
boligpriser, er stigende i de fleste medlemsstater. Energifattigdommen og vanskeligheden ved
at investere i moderne besparelsesmuligheder viser, at der er behov for at være på vagt over
for nye fordelingsmæssige udfordringer som følge af overgangen til en CO2-neutral
økonomi2
. Af alle disse årsager er der behov for en bred kortlægning af de mange og
indbyrdes forbundne årsager til fattigdom, så man kan overveje virkningen af forskellige
politiske instrumenter og nytænke vejen fremad.
Fattigdom berører alle i familien, både forældre og børn. Børn i
fattige familier får en uretfærdig start på livet. De står over for øget
risiko for sundhedsproblemer og lavere uddannelsesniveau senere i
livet, som kan føres tilbage til fattigdom. Investeringer i inkluderende
førskoleundervisning og børnepasning og skoler af høj kvalitet, adgang
til sundhedspleje, ernæring og ordentlige boligforhold kan bryde denne
onde cirkel. I 2021 vil Kommissionen fremlægge en børnegaranti for at
sikre, at børn har adgang til de ydelser, de har behov for, og får støtte gennem deres
voksenliv.
2
Som nævnt i den europæiske grønne pagt vil Kommissionen i 2020 fremlægge retningslinjer for
energifattigdom.
13
Mange romaer i Europa er udsat for fordomme og social udstødelse, selv om EU-
landene har forbudt diskriminering. Det kræver langsigtede forpligtelser på alle niveauer at
få bugt med udstødelse af romaer. EU-rammen for de nationale strategier for romaernes
integration til 2020 har givet positive resultater. Et opfølgningsinitiativ om lighed for og
inklusion af romaer vil i fjerde kvartal af 2020 blive fremlagt på grundlag af resultater af
evalueringen af EU-rammen.
5. Fremme af europæiske værdier i verden
Europa bør anvende sin politiske og økonomiske indflydelse til at fremme social
retfærdighed i resten af verden. Vores politik for internationalt samarbejde, udvikling og
handel skaber vækst, arbejdspladser, velstand – både i Europa og hos vores partnere. Men
handel er mere end blot udveksling af varer og ydelser. Det er også et strategisk aktiv for
Europa. Handelen gør det muligt for os at opbygge partnerskaber, beskytte vores markeder
mod urimelige handelspraksisser og sikre, at internationalt vedtagne standarder følges.
Kommissionen vil arbejde på en stærk, åben og retfærdig handelsdagsorden. Alle nye
omfattende bilaterale aftaler skal have et kapitel om bæredygtig udvikling og de højeste
standarder for beskyttelse af klimaet, miljøet og arbejdstagerne sammen med en nultolerance
over for børnearbejde for at sikre lignende vilkår med vores handelspartnere. Kommissionen
vil også styrke dialogen med især Vestbalkan for at fremme gennemførelsen af den
europæiske søjle for sociale rettigheder i denne region.
Europa bør indtage en stærk holdning, når det gælder håndhævelse af eksisterende
aftaler eller handelsordninger for at fremme og beskytte internationalt vedtagne
standarder for arbejdstagerrettigheder. Kommissionen vil udpege en ansvarlig for
håndhævelse af handelsaftaler, som skal overvåge og forbedre overholdelse af
handelsaftalerne, og som vil samarbejde med handelspartnerne for at sikre en effektiv
gennemførelse af tilsagnene. EU vil således holde nøje øje med gennemførelsen af
bestemmelserne i vores handelsaftaler om beskyttelse af klimaet, miljøet og arbejdstagerne
med nultolerance over for børnearbejde.
6. Samarbejde
Med denne meddelelse indledes en bred debat med alle lande og regioner i EU og med
alle vores partnere. På denne måde opstiller Kommissionen en række initiativer, som skal
træffes på EU-niveau i de kommende måneder, og som bidrager til gennemførelsen af den
europæiske søjle for sociale rettigheder.
Men det er ikke nok med handling på EU-plan alene I takt med at virkningerne af de nye
teknologier bliver tydeligere, resultaterne af klimaindsatsen begynder at kunne mærkes i vores
14
hverdag, og det demografiske pres vokser, skal vi løbende tilpasse og styrke vores indsats på
alle niveauer. Nøglen til succes ligger i samarbejdet mellem de nationale, regionale og lokale
myndigheder samt arbejdsmarkedet parter og relevante interessenter på alle niveauer og EU.
Kommissionen opfordrer derfor alle myndigheder og parter på EU-niveau samt
nationalt, regionalt og lokalt niveau til senest i november 2020 at fremlægge deres
synspunkter om behovet for yderligere indsats og træffe egne konkrete foranstaltninger
til gennemførelse af søjlen. I hele 2020 vil Kommissionen tilstræbe et aktivt engagement
med og deltagelse af alle vores partnere: Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, arbejdsmarkedets parter og
civilsamfundets organisationer. Synspunkter og kommentarer kan indsendes via webstedet
"yoursay-socialeurope"3
.
Det er målet i fællesskab at udarbejde en handlingsplan, som afspejler alle bidrag, og
som vil blive fremlagt til godkendelse på højeste politiske niveau.
3
https://ec.europa.eu/social/yoursay-socialeurope