Fremsat den 14. januar 2020 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 14. januar 2020 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om anvendelse af disciplinærstraf
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde-
værende folketingssamling at fremsætte lovforslag, der dels
genindfører muligheden for at foretage skøn i sager om an-
vendelse af disciplinærstraf, dels indfører krav om, at alle
beslutninger om strafcelleanbringelse ud over 7 dage auto-
matisk skal forelægges en dommer. Derudover pålægges re-
geringen at foretage en evaluering af anvendelse af discipli-
nærstraf i Danmark, der bl.a. adresserer omfanget af brugen
af disciplinærstraf, baggrunden for at anvende disciplinær-
straf, effekten af at anvende disciplinærstraf sammenholdt
med bivirkningerne, samt hvorvidt disciplinærstraf med for-
del kan afskaffes i Danmark.
Beslutningsforslag nr. B 71 Folketinget 2019-20
AX024146
Bemærkninger til forslaget
I de seneste 4 år er der sket en markant stigning i brugen
af langvarig isolation som disciplinærstraf i danske fængs-
ler. Ifølge Institut for Menneskerettigheders årlige beretning
til Folketinget fra den 10. april 2019, Retsudvalget alm. del
– bilag 262, folketingsåret 2018-19, 1. samling, sad indsatte
i danske fængsler 674 gange i 2018 isolerede i strafceller i
mere end 14 dage, hvor det i 2015 kun skete syv gange. Ind-
satte i fængsler blev i alt idømt ubetinget strafcelle 4.752
gange i 2018. Antallet af strafcelleanbringelser begyndte for
alvor at stige, da daværende justitsminister Søren Pape Poul-
sen (KF) skærpede disciplinærstraffene for at forbedre sik-
kerheden i fængslerne.
Forslagsstillerne finder det bekymrende, at brugen af iso-
lation som straf (strafcelle) er steget markant i de danske
fængsler i de seneste år. Ifølge Fængselsforbundet m.fl. vi-
ser al forskning nemlig, at isolationsfængsling har negative
sundhedsmæssige konsekvenser på grund af den manglende
sociale kontakt. Isolation kan bl.a. medføre angst, depressio-
ner og øget risiko for selvmordsforsøg. Desværre viser al
forskning og erfaring, at udbredt brug af isolation heller ikke
virker positivt regulerende på fangernes adfærd og derfor
heller ikke vil gøre danske fængsler mere sikre. Strafcelle og
isolation er ikke blot farligt for de indsattes mentale helbred.
Brugen af strafcelle udgør også et sikkerhedsmæssigt pro-
blem. Den omfattende brug af strafcelle risikerer at ødelæg-
ge den form for dialogbaseret sikkerhedsarbejde, som de an-
satte i danske fængsler er dygtige til, jf. kronikken bragt i
Politiken den 11. november 2018, »Brugen af isolations-
fængsling er gået amok« af Kim Østerbye fra Fængselsfor-
bundet, Peter Scharff Smith, professor og fængselsforsker,
og Karin Verland, læge og direktør for DIGNITY.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder har brugen af iso-
lation i danske fængsler og arresthuse løbende været udsat
for international menneskeretlig kritik, herunder særlig iso-
lation af varetægtsfængslede. Europarådets Komité til Fore-
byggelse af Tortur (CPT) har kritiseret dette efter samtlige
besøg i Danmark, fordi isolation af frihedsberøvede kan
medføre alvorlige skadevirkninger. Komiteen har anbefalet,
at denne fængslingsform enten afskaffes helt eller begræn-
ses til ekstraordinære situationer. FN’s Torturkomité har og-
så efter et besøg i Danmark kritiseret brugen af isolation.
Ifølge De Europæiske Fængselsregler (EFR) bør isolation
kun benyttes som straf i helt særlige tilfælde og for en be-
stemt tidsperiode, der bør være så kort som mulig, jf. Institut
for Menneskerettigheders statusrapport 2015-16 om friheds-
berøvelse.
Skøn i sager om anvendelse af disciplinærstraf
I 2016 blev straffuldbyrdelsesloven ændret, således at
skønnet i sager om anvendelse af disciplinærstraf blev fjer-
net, og det blev obligatorisk at ikende indsatte disciplinær-
straf, hvis betingelserne herfor var opfyldt.
Ifølge straffuldbyrdelseslovens § 67 finder reglerne om di-
sciplinærstraf bl.a. anvendelse, hvis en indsat udebliver,
undviger eller forsøger at undvige, tilsidesætter sin beskæfti-
gelsespligt, nægter at afgive udåndingsprøve eller urinprøve,
indtager alkohol eller euforiserende stoffer, overtræder ryge-
regler eller overtræder straffelovgivningen, når dette inde-
bærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i
institutionen. Før lovændringen i 2016 var Kriminalforsor-
gen overladt et skøn til at vurdere, om en disciplinærstraf
skulle ikendes, eller om der forelå formildende omstændig-
heder. Det fremgik desuden af § 4 i bekendtgørelse nr. 426
af 9. april 2015 om udståelse af strafcelle, anvendelse af for-
hørscelle og behandlingen af disciplinærsager (disciplinær-
strafbekendtgørelsen), at hvis overtrædelsen havde givet an-
ledning til andre foranstaltninger efter straffuldbyrdelseslo-
ven bortset fra erstatning og konfiskation, kunne der ikendes
disciplinærstraf i det omfang, afgørende ordens- eller sikker-
hedshensyn krævede det.
Med lov nr. 641 af 8. juni 2016 om ændring af lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. straffeloven og retsplejeloven
(Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.) blev
skønsbeføjelsen i straffuldbyrdelseslovens § 67 fjernet, såle-
des at det blev obligatorisk at ikende en disciplinærstraf,
hvis betingelserne i straffuldbyrdelsesloven var opfyldt.
Desuden blev disciplinærstrafbekendtgørelsens § 4 ændret,
således at der nu skal ikendes disciplinærstraf, uanset om en
overtrædelse har givet anledning til andre foranstaltninger
efter straffuldbyrdelsesloven.
Med dette beslutningsforslag foreslås det først og frem-
mest, at Folketinget pålægger regeringen at genindføre
skønsbeføjelsen i sager om anvendelse af disciplinærstraf
inden udgangen af indeværende folketingssamling.
Domstolsprøvelse af strafcelleanbringelse
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 105 af 30. januar 2019
om udståelse af strafcelle, anvendelse af forhørscelle og be-
handlingen af disciplinærsager (disciplinærstrafbekendtgø-
relsen), at afgørelser om disciplinærstraf i form af strafcelle
eller om anbringelse i forhørscelle kan påklages til Direkto-
ratet for Kriminalforsorgen. Ifølge straffuldbyrdelseslovens
§ 112, nr. 3, kan en person, som er ikendt en disciplinærstraf
i form af strafcelle i mere end 7 dage, inden 4 uger kræve, at
afgørelsen indbringes for domstolene. Denne adgang til at
kræve en disciplinærstraf for domstolene omfatter imidlertid
kun indsatte, som er idømt en fængselsstraf, og ikke vare-
tægtsarrestanter, der er indsat i varetægtsfængsel, jf. vejled-
ning nr. 9084 af 30. januar 2019 om behandlingen af sager
om disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstat-
ningsbeløb (disciplinærstrafvejledningen). Ifølge seniorfor-
sker ved Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kes-
sing er det sjældent, at strafafsonere anmoder om dom-
stolsprøvelse af en afgørelse om strafcelle, og mellem 2010
og 2017 er der kun otte domstolsafgørelser herom, jf. Juri-
sten nr. 2, maj 2019, s. 56.
Med dette beslutningsforslag foreslås det også, at Folke-
tinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag inden ud-
2
gangen af indeværende Folketingssamling, som medfører, at
alle beslutninger om strafcelleanbringelse ud over 7 dage
automatisk skal indbringes for en domstol. Dette vil både
skulle omfatte indsatte, som afsoner en idømt straf, og vare-
tægtsarrestanter.
Evaluering
Med den markante stigning i brugen af strafcelle finder
forslagsstillerne det oplagt, at der bør foretages en evalue-
ring af, hvilke konsekvenser stigningen har. Derfor foreslås
det endvidere med dette beslutningsforslag, at regeringen
pålægges at foretage en evaluering af anvendelsen af disci-
plinærstraf i Danmark inden udgangen af indeværende fol-
ketingssamling. Evalueringen skal bl.a. redegøre for omfan-
get af brugen af disciplinærstraf på kriminalforsorgsområ-
det, baggrunden for at anvende disciplinærstraf, effekten af
at anvende disciplinærstraf sammenholdt med bivirkninger-
ne, samt hvorvidt disciplinærstraf med fordel kan afskaffes i
Danmark.
Evelueringen skal ligeledes redegøre for brugen af bælte-
fikseringen, jf. Europarådets Komité til Forebyggelse af
Tortur (CPT) kritik heraf, som fremgår af »Report to the
Danish Government on the visit to Denmark carried out by
the European Committee for the Prevention of Torture and
Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT)
from 3 to 12 April 2019«, offentliggjort den 7. januar 2020,
herunder indhente erfaringer fra lande, der har afskaffet bru-
gen med henblik på at undersøge, om det også skal være en
mulighed i Danmark.
3
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af
disciplinærstraf
(Beslutningsforslag nr. B 71)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4