L 83 - svar på spm. 10 om, hvor mange personer de foreslåede ændringer af indfødsretslovens § 8 og § 8A omtrentligt vil kunne få betydning for, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/1
10. januar 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 19327
Akt-id 1122335
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 18. december 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 10
til L 83 efter ønske fra Marie Krarup (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10 til L 83:
Vil ministeren vurdere, hvor mange personer de foreslåede ændringer af indføds-
retslovens § 8 og § 8A omtrentligt vil kunne få betydning for?
Svar:
I vedlagte brev af 11. oktober 2019 til Folketingets Indfødsretsudvalg orienterede
jeg udvalget om, hvilken betydning EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes,
ville have for behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk ind-
fødsret. Jeg har endvidere besvaret vedlagte spørgsmål nr. 5 (alm. del) fra Ind-
fødsretsudvalget.
For så vidt angår antallet af sager om fortabelse af dansk indfødsret, som de fore-
slåede ændringer af indfødsretslovens § 8, vil kunne få betydning for, henvises der
til vedlagte besvarelse af spørgsmål nr. 5 (alm. del) fra Indfødsretsudvalget.
For så vidt angår antallet af sager om frakendelse af statsborgerskab i medfør af
indfødsretslovens § 8 A (svig), som de foreslåede ændringer af indfødsretslovens §
8 A, vil kunne få betydning for, har Udlændinge- og Integrationsministeriet rettet
henvendelse til Justitsministeriet om antallet af sager, hvor der er sket frakendel-
se ved dom pga. svig, da det er anklagemyndigheden, som fører disse sager efter
anmodning fra udlændinge- og integrationsministeren, jf. § 8 D i lov om indføds-
ret.
Det har ikke været muligt for Justitsministeriet at svare inden for fristen, hvorfor
Justitsministeriets svar vil blive eftersendt, når svaret foreligger.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Indfødsretsudvalget 2019-20
L 83 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt


Ministeren
Side 1/4
10. december 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 15316
Akt-id 1056624
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 16. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 5
(Alm. del) efter ønske fra Mette Thiesen (NB) til udlændinge- og integrationsmini-
steren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
Udlændinge- og integrationsministeren skrev den 11. oktober 2019 til Indføds-
retsudvalget, at ministeriet – på baggrund af en dom afsagt af EU-Domstolen den
12. marts 2019 i sagen C-221/17, Tjebbes – vurderer, at der ”ved beha dli ge af
ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret, som er indgivet inden
ansøgerens fyldte 22. år, vil skulle inddrage en række yderligere momenter med
henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten
af e fortabelse af da sk i dfødsret og der ed u io sborgerskabet.”. Vil i iste-
ren i forlængelse af ovenstående redegøre for, hvad dommen konkret vil betyde
for Danmark, og hvilke konsekvenser dommen vil få for Danmarks muligheder for
at inddrage udlændinges tildelte danske statsborgerskab? Og vil ministeren i for-
længelse heraf oplyse, hvor mange personer/sager, som dommen forventes at
omfatte?
Svar:
1. Det følger af den gældende indfødsretslovs § 8, stk. 1, 1. pkt., at en person, der
er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark og heller ikke har opholdt sig i
Danmark under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, fortaber sit
danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, medmindre vedkommende derved
bliver statsløs. Udlændinge- og integrationsministeren kan dog efter ansøgning
indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares, jf. § 8, stk. 1, 2.
pkt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har hidtil administreret bestemmelsen
således, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har foretaget en samlet kon-
kret vurdering af ansøgerens forhold, hvor der lægges vægt på en række faktorer
såsom den samlede længde af ansøgerens ophold i Danmark, og om ansøgeren i
øvrigt har en tilknytning til Danmark eksempelvis gennem kontakt til danske
slægtninge eller gennem danske foreninger mv. Der er imidlertid ikke i denne
praksis lagt vægt på den mulige påvirkning af den pågældendes familie- og ar-
bejdsliv mv. i andre EU-lande.
Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Indfødsretsudvalget 2019-20
L 83 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Side 2/4
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tjebbes-dommen
ikke er til hinder for, at der opretholdes en ordning som den, der er fastlagt ved
indfødsretslovens § 8, stk. 1, der indebærer, at danske statsborgere, der er født i
udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under for-
hold, der tyder på samhørighed med Danmark, skal indgive en ansøgning inden
det fyldte 22. år for at bevare den danske indfødsret. Det skyldes, at den danske
ordning inden det fyldte 22. år netop giver mulighed for en individuel prøvelse,
således som efterspurgt af EU-Domstolen i Tjebbes-dommen. Der stilles med
dommen tilsyneladende ikke krav om, at en sådan prøvelse løbende skal være
mulig. Spørgsmålet kan dog give anledning til tvivl, navnlig i lyset af de forskelle,
der er mellem den nederlandske ordning, som var anledning til EU-Domstolens
dom, og bestemmelsen i indfødsretslovens § 8, stk. 1. Der kan i den forbindelse
navnlig henvises til, at den nederlandske ordning gav mulighed for løbende at
bevare statsborgerskabet ved at indgive ansøgning om et rejsedokument eller
andet dokument, der bekræfter det nederlandske statsborgerskab.
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse indebærer Tjebbes-
dommen derimod, at ministeriet ved behandlingen af sådanne ansøgninger om
bevis for bevarelse af dansk indfødsret vil skulle inddrage en række yderligere
momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i
forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk indfødsret og dermed unionsbor-
gerskabet.
Ministeriet skal således endvidere tage stilling til tilknytningsmomenter, der knyt-
ter sig til øvrige EU-lande, og vil i hver enkelt sag skulle foretage en konkret vurde-
ring af, om virkningerne i forhold til EU-retten af fortabelsen af unionsborgerska-
bet er proportionale med formålet med fortabelsen. Det skal indgå i en sådan
proportionalitetsvurdering, om fortabelsen af statsborgerskab har følger, som på
en uforholdsmæssig måde – i forhold til det mål, som den nationale lovgivning
forfølger – påvirker den normale udvikling af vedkommendes familie- og arbejds-
liv i forhold til EU-retten.
For så vidt angår børn til de personer, der fortaber det danske statsborgerskab
efter bestemmelsen i indfødsretslovens § 8, stk. 1, og hvor barnet har erhvervet
det danske statsborgerskab fra denne forælder, skal Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet desuden i forbindelse med den individuelle undersøgelse af foræl-
derens sag tage hensyn til barnets tarv som fastsat i chartrets artikel 24, jf. dom-
mens præmis 47.
Tidligere danske statsborgere, der er fyldt 22 år den 1. november 1993 eller sene-
re, og som har søgt om at bevare dansk statsborgerskab inden det fyldte 22. år, og
som har modtaget en afgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om
fortabelse af statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8, hvorved de også miste-
de deres unionsborgerskab, vil kunne anmode Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet om at genoptage deres ansøgning, forudsat at fortabelsen havde virkninger
i forhold til EU-retten.
Side 3/4
Det følger endvidere af Tjebbes-dommen, at det i sager om frakendelse af dansk
statsborgerskab ved dom i medfør af indfødsretslovens § 8 A (frakendelse pga.
svig) og § 8 B, stk. 1-2 (frakendelse pga. visse former for kriminalitet, bl.a. terror),
hvor frakendelse af dansk statsborgerskab samtidig medfører fortabelse af ved-
kommendes unionsborgerskab, endvidere skal indgå i vurderingen, om frakendel-
sen af statsborgerskab har følger, som på en uforholdsmæssig måde – i forhold til
det mål, som lovgivningen forfølger – påvirker den normale udvikling af vedkom-
mendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten. Der skal således også indgå
tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande i proportionalitetsvurde-
ringen.
Princippet er grundlæggende det samme for så vidt angår sager om administrativ
fratagelse af dansk statsborgerskab på baggrund af handlinger til alvorlig skade for
landets vitale interesser, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.
Det vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvor meget vægt der læg-
ges på de EU-retlige konsekvenser for den berørte i vurderingen af, om et stats-
borgerskab kan fratages mv. Men det er vurderingen, at f.eks. terrorrelateret kri-
minalitet og handlinger til alvorlig skade for landets vitale interesser fortsat vil
veje meget tungt i den samlede proportionalitetsvurdering, også når en fraken-
delse har konsekvenser i forhold til EU-retten.
I praksis indebærer Tjebbes-dommen med andre ord, at der ved vurderingen af en
ansøgning om bevis for bevarelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 8
og ved vurderingen af, om et statsborgerskab kan fratages eller frakendes efter
indfødsretslovens § 8 A eller § 8 B, også skal indgå tilknytningselementer til øvrige
EU-lande, f.eks. om den berørte person efter sin fortabelse af unionsborgerskabet
udsættes for vanskeligheder ved at opretholde en familie- eller beskæftigelses-
mæssig tilknytning i et (eller flere) medlemsland(e), der allerede er opbygget un-
der unionsborgerens udøvelse af retten til fri bevægelighed i EU.
Der henvises i øvrigt til Orientering om behandlingen af ansøgninger om bevis for
bevarelse af dansk indfødsret efter EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes
(IFU Alm. del – bilag 6).
2. Udlændinge- og Integrationsministeriet satte efter afsigelsen af dommen den
12. marts 2019 og frem til orienteringen af Folketingets Indfødsretsudvalg den 11.
oktober 2019 13 sager om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab i bero. I
alle 13 sager var der tale om, at en person ved at fortabe sit danske statsborger-
skab også fortabte sit unionsborgerskab, hvorfor dommen kunne have betydning
for behandlingen af disse sager.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er herudover ikke i besiddelse af oplys-
ninger, som kan give et indtryk af, hvor mange sager om bevis for bevarelse af
dansk indfødsret dommen forventes at have en indvirkning på.
Side 4/4
3. For så vidt angår Tjebbes-dommens konsekvenser for frakendelser af statsbor-
gerskab ved dom har Udlændinge- og Integrationsministeriet desuden til brug for
besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag Justitsministeriet, der har oplyst
følgende:
"Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bi-
drag fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:
Ved e-mail af 15. november 2019 meddelte Rigsadvokaten samtlige
statsadvokater, chefanklagere og chefpolitiinspektører, at i sager,
hvor der skal nedlægges påstand om frakendelse af dansk statsbor-
gerskab efter indfødsretslovens § 8 A eller § 8 B, og hvor personen
ikke har statsborgerskab i et andet EU-land, skal politi og anklage-
myndighed også være opmærksomme på, at pågældende ved fra-
kendelse af det danske statsborgerskab ligeledes mister sit unions-
borgerskab. Derfor skal tilknytningselementer til andre EU-lande
belyses i forbindelse med politiets udfærdigelse af afhøringsrappor-
ter efter udlændingelovens § 26. Herefter skal oplysningerne indgå
i anklagerens proportionalitetsvurdering ved stillingtagen til ned-
læggelse af påstand om frakendelse af dansk statsborgerskab efter
indfødsretslovens § 8 A eller § 8 B.
For så vidt angår de straffesager, der allerede er afgjort med fra-
kendelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8 A el-
ler § 8 B, er Rigsadvokaten i gang med at vurdere, hvilke tiltag EU-
Domstolens dom af 12. marts 2019 i sagen C-221/17, Tjebbes, måt-
te give anledning til."
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen


Side 1/7
11. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 72 26 87 00
Tel. Tid mandag og torsdag kl. 12-
14
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 4322
Akt-id 808042
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk
indfødsret efter EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes
1. Indledning
EU-Domstolen har den 12. marts 2019 afsagt dom i en præjudiciel sag vedrørende
de nederlandske regler om fortabelse af statsborgerskab.
Sagen vedrører fortolkningen af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF). Det fremgår heraf bl.a., at enhver, der er statsborger i en
medlemsstat, har unionsborgerskab, og at unionsborgerskabet er et supplement
til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette.
Unionsborgerskabet blev indført ved Maastrichttraktaten, der trådte i kraft den 1.
november 1993. Enhver unionsborger har bl.a. ret til at færdes og opholde sig frit
på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er
fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil, jf. TEUF artikel
21.
EU-Domstolen tager i sagen stilling til, om TEUF artikel 20 er til hinder for en med-
lemsstats lovgivning, hvorefter en person på visse betingelser kan fortabe sit
statsborgerskab i en medlemsstat med den konsekvens, at den pågældende også
mister sit unionsborgerskab.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har foretaget en nærmere analyse af
dommen, herunder dens betydning for behandlingen af både verserende og alle-
rede afgjorte ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret.
2. EU-Domstolens dom af 12. marts 2019 i sag C-221/17, Tjebbes
2.1. Sag C-221/17, Tjebbes, udspringer af et præjudicielt spørgsmål fra den øver-
ste domstol i forvaltningsretlige sager i Nederlandene, Raad van State, til EU-
Domstolen om, hvorvidt de nederlandske regler for fortabelse af nederlandsk
statsborgerskab er forenelige med bl.a. TEUF artikel 20.
De nederlandske regler foreskrev, at en myndig person fortaber sit nederlandske
statsborgerskab, hvis vedkommende også har udenlandsk statsborgerskab og i
Indfødsretsudvalget 2019-20
L 83 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Side 2/7
løbet af myndighedsalderen uden afbrydelse i en periode på ti år med besiddelse
af begge statsborgerskaber har haft sin hovedbopæl uden for Nederlandene og
uden for de områder, som EUF-traktaten finder anvendelse på. De nederlandske
regler foreskrev endvidere, at en mindreårig i princippet fortaber sit nederlandske
statsborgerskab, såfremt vedkommendes fader eller moder fortaber det neder-
landske statsborgerskab i medfør af de førnævnte regler.
EU-Domstolen tager i dommen stilling til, om TEUF artikel 20, sammenholdt med
artikel 7 om retten til respekt for bl.a. privatliv og familieliv og artikel 24 om børns
rettigheder i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder
(herefter chartret) er til hinder for en ordning som den i hovedsagen omhandlede.
2.2. EU-Domstolen anfører bl.a. – i overensstemmelse med sin tidligere dom af 2.
marts 2010 i sag C-135/08, Rottmann – at situationen for en unionsborger, der
kun har statsborgerskab i en enkelt medlemsstat, og som ved fortabelsen af med-
lemslandets statsborgerskab derfor samtidig fortaber sin status som unionsborger
og de rettigheder, der er knyttet hertil, efter sin natur og sine konsekvenser er
omfattet af EU-retten. Medlemsstaterne skal derfor ved udøvelsen af deres kom-
petence vedrørende statsborgerskab i disse sager overholde EU-retten.
EU-Domstolen anfører endvidere, at det er lovligt, at en medlemsstat under udø-
velsen af sin kompetence til at fastlægge betingelser for erhvervelse og fortabelse
af statsborgerskab antager, at statsborgerskabet er udtryk for, at der består en
reel tilknytning mellem medlemsstaten og dens statsborgere, og at manglende
reel tilknytning knyttes til fortabelse af statsborgerskabet. Det er endvidere lov-
ligt, at en medlemsstat søger at beskytte det forhold, at der inden for samme fa-
milie er det samme statsborgerskab.
Myndighederne skal imidlertid ifølge dommens præmis 40 undersøge, om forta-
belsen af statsborgerskab i den pågældende medlemsstat, når denne medfører
fortabelse af status som unionsborger og de rettigheder, der følger heraf, over-
holder proportionalitetsprincippet for så vidt angår virkningerne heraf for den
berørte person og i givet fald for den pågældendes familiemedlemmer i forhold til
EU-retten.
I den forbindelse fastslog EU-Domstolen i dommens præmis 41 følgende:
”Fortabelse ex lege af statsborgerskab i en medlemsstat vil være uforeneligt med
proportionalitetsprincippet, såfremt de relevante nationale bestemmelser ikke på
noget tidspunkt giver mulighed for en individuel prøvelse af de følger, som denne
fortabelse har for de pågældende personer i forhold til EU-retten.”
Domstolen angiver, hvilke forhold der skal indgå i vurderingen af, om proportiona-
litetsprincippet er opfyldt. Det fremgår bl.a., at det skal indgå i vurderingen, om
fortabelsen af statsborgerskab har følger, som på en uforholdsmæssig måde – i
forhold til det mål, som lovgivningen forfølger – påvirker den normale udvikling af
Side 3/7
vedkommendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten. Sådanne følger kan
ikke være hypotetiske eller eventuelle.
Det fremgår endvidere, at det i forbindelse med denne prøvelse af forholdsmæs-
sigheden navnlig påhviler myndighederne og i givet fald retterne at sikre, at forta-
belsen er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i
charteret, herunder særligt retten til privatliv og familieliv, som er fastsat i artikel
7 i charteret. Denne rettighed skal sammenholdes med forpligtelsen til at tage
hensyn til barnets tarv, som anerkendes i chartrets artikel 24, stk. 2.
3. Danske regler om fortabelse af indfødsret og praksis for behandlingen af kon-
krete sager herom
Det følger af indfødsretslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at en person, der er født i ud-
landet og aldrig har boet i Danmark og heller ikke har opholdt sig i Danmark under
forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, fortaber sit danske statsborger-
skab ved det fyldte 22. år, medmindre vedkommende derved bliver statsløs. Ud-
lændinge- og integrationsministeren kan dog efter ansøgning indgivet inden dette
tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har hidtil administreret bestemmelsen
således, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har foretaget en samlet kon-
kret vurdering af ansøgerens forhold, hvor der lægges vægt på en række faktorer
såsom den samlede længde af ansøgerens ophold i Danmark, og om ansøgeren i
øvrigt har en tilknytning til Danmark eksempelvis gennem kontakt til danske
slægtninge eller gennem danske foreninger mv. Der er imidlertid ikke i denne
praksis lagt vægt på den mulige påvirkning af den pågældendes familie- og ar-
bejdsliv mv. i andre EU-lande.
Selv om ansøgeren ikke har ansøgt rettidigt inden det fyldte 22. år, har Udlændin-
ge- og Integrationsministeriet i sager, hvor ansøgningen indkommer efter ansøge-
rens fyldte 22. år undersøgt, om ansøgeren bevarede sit statsborgerskab på tids-
punktet, hvor vedkommende fyldte 22 år. Ministeriet har i disse sager også fore-
taget en konkret vurdering af ansøgerens ophold og eventuelle bopæl i Danmark
inden det fyldte 22. år med henblik på en konstatering af, om der er sket fortabel-
se af indfødsretten efter § 8, stk. 1, 1. pkt.
Det følger af indfødsretslovens § 8, stk. 2, at fortaber nogen sin indfødsret efter §
8, taber også vedkommendes barn indfødsretten, hvis det har erhvervet det gen-
nem vedkommende, medmindre barnet derved bliver statsløst.
4. Tjebbes-dommens betydning for den fremtidige behandling af konkrete sager
om bevis for bevarelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 8
Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet dommens betydning for
konkrete sager om bevis for bevarelse af dansk indfødsret.
Side 4/7
Som anført under pkt. 2.2 fastslog EU-Domstolen i dommens præmis 41:
”Fortabelse ex lege af statsborgerskab i en medlemsstat vil være uforeneligt med
proportionalitetsprincippet, såfremt de relevante nationale bestemmelser ikke på
noget tidspunkt giver mulighed for en individuel prøvelse af de følger, som denne
fortabelse har for de pågældende personer i forhold til EU-retten.” (fremhævelse
foretaget).
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Tjebbes-dommen
ikke er til hinder for, at der opretholdes en ordning som den, der er fastlagt ved
indfødsretslovens § 8, stk. 1, der indebærer, at danske statsborgere, der er født i
udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under for-
hold, der tyder på samhørighed med Danmark, skal indgive en ansøgning inden
det fyldte 22. år for at bevare den danske indfødsret. Det skyldes, at den danske
ordning inden det fyldte 22. år netop giver mulighed for en individuel prøvelse
således som efterspurgt af EU-Domstolen. Der stilles med dommen tilsyneladende
ikke krav om, at en sådan prøvelse løbende skal være mulig. Spørgsmålet kan dog
give anledning til tvivl, navnlig i lyset af de forskelle, der er mellem den neder-
landske ordning, som var anledning til EU-Domstolens dom, og bestemmelsen i
indfødsretslovens § 8, stk. 1. Der kan i den forbindelse navnlig henvises til, at den
nederlandske ordning gav mulighed for løbende at bevare statsborgerskabet ved
at indgive ansøgning om et rejsedokument eller andet dokument, der bekræfter
det nederlandske statsborgerskab.
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse indebærer Tjebbes-
dommen derimod, at ministeriet ved behandlingen af sådanne ansøgninger om
bevis for bevarelse af dansk indfødsret vil skulle inddrage en række yderligere
momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i
forhold til EU-retten af en fortabelse af dansk indfødsret og dermed unionsbor-
gerskabet. Ministeriet vil således skulle foretage en vurdering af, om virkningerne
i forhold til EU-retten af fortabelsen af unionsborgerskabet er proportionale med
formålet med fortabelsen (dvs. hensynet til, at der består et reelt tilknytningsfor-
hold mellem danske statsborgere og Danmark).
Ved denne EU-retlige proportionalitetsvurdering vil skulle inddrages de forhold,
som er omtalt ovenfor under pkt. 2.2, og som EU-Domstolen fastlægger nærmere
ved dommens præmis 44-46.
For så vidt angår børn til de personer, der fortaber det danske statsborgerskab
efter bestemmelsen i indfødsretslovens § 8, stk. 1, og hvor barnet har erhvervet
det danske statsborgerskab fra denne forælder, skal Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet fremover desuden i forbindelse med den individuelle undersøgelse
af forælderens sag tage hensyn til barnets tarv som fastsat i chartrets artikel 24, jf.
dommens præmis 47.
I praksis indebærer Tjebbes-dommen med andre ord, at der ved vurderingen af en
ansøgning om bevis for bevarelse af dansk indfødsret fra en ansøger også skal
Side 5/7
indgå tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande, f.eks. om den
berørte person efter sin fortabelse af unionsborgerskabet udsættes for vanske-
ligheder ved at opretholde en familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning i et
(eller flere) medlemsland(e), der allerede er opbygget under unionsborgerens
udøvelse af retten til fri bevægelighed i EU. Hypotetiske eller eventuelle fremtidi-
ge ønsker om at opbygge familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning til én
eller flere medlemsstater er som nævnt ikke relevante ved denne vurdering. Som
nævnt ovenfor indgår der efter den hidtidige praksis imidlertid kun tilknytnings-
momenter, der knytter sig til Danmark.
4.1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har sat omfattede verserende sager
i bero
Udlændinge- og Integrationsministeriet har efter afsigelsen af dommen den 12.
marts 2019 sat 13 sager i bero. I alle 13 sager er der tale om, at en person ved at
fortabe sit danske statsborgerskab også fortaber sit unionsborgerskab, hvorfor
dommen kan have betydning for behandlingen af disse sager. De pågældende
ansøgere er orienteret om dette og om baggrunden herfor.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil fortsætte behandlingen af disse sager
snarest og behandle sagerne efter de retningslinjer, der fremgår af dette notat.
5. Tjebbes-dommens betydning for ny udformning af indfødsretslovens § 8
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere vurderet behovet for en ny
udformning af bestemmelsen om fortabelse af dansk indfødsret i indfødsretslo-
vens § 8 som følge af Tjebbes-dommen.
Det er vurderingen, at der er behov for hurtigst muligt at ændre indfødsretslovens
§ 8, således at bestemmelsens ordlyd og bemærkninger i relevant omfang bringes
i overensstemmelse med EU-retten.
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse bør det fremgå af be-
mærkningerne til § 8, stk. 1, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ved be-
handlingen af sager om fortabelse af dansk statsborgerskab, når fortabelsen sam-
tidig medfører fortabelse af unionsborgerskabet, skal overholde proportionali-
tetsprincippet for så vidt angår virkningerne heraf i forhold til EU-retten. I forlæn-
gelse heraf bør det i bemærkningerne præciseres, hvilke nærmere forhold der
indgår i proportionalitetsafvejningen.
I lyset af den vurdering af dommen, der er redegjort for ovenfor under pkt. 4, vil
det fortsat være et krav, at danske statsborgere, der er født i udlandet og aldrig
har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på
samhørighed med Danmark, skal indgive en ansøgning inden det fyldte 22. år for
at bevare den danske indfødsret.
Side 6/7
Endvidere bør ordlyden af § 8, stk. 2, ændres, således at det fremgår, at et barn af
en forælder, der inden det fyldte 22. år ansøger om at bevare dansk statsborger-
skab, ikke automatisk fortaber statsborgerskabet sammen med forælderen, hvis
forælderen får afslag på ansøgningen, og at der i et sådant tilfælde, hvor et barn
står til at fortabe sit danske statsborgerskab og dermed sit unionsborgerskab i
forbindelse med en forælders fortabelse af dansk statsborgerskab, skal foretages
en selvstændig konkret vurdering af følgerne af barnets fortabelse af unionsbor-
gerskabet i forhold til EU-retten, herunder i forhold til både chartrets artikel 7
(retten til respekt for bl.a. familielivet) og artikel 24 (om børns rettigheder). Det
bør i forlængelse heraf afspejles i bemærkningerne, hvilke nærmere forhold der
skal indgå i den konkrete vurdering af følgerne af barnets fortabelse af unionsbor-
gerskabet.
Grundet princippet om EU-rettens forrang vil der ved afgørelsen af konkrete sager
allerede forud for den kommende ændring af indfødsretslovens § 8 skulle tages
højde for barnets tarv som fastsat i chartret, jf. dommens præmis 47, selvom be-
stemmelsen ikke foreskriver en sådan undtagelse.
Det bemærkes, at i sager om frakendelse af dansk statsborgerskab i medfør af
indfødsretslovens § 8 A og § 8 B, hvor frakendelse af dansk statsborgerskab sam-
tidig medfører fortabelse af vedkommendes unionsborgerskab, skal det endvidere
indgå i vurderingen, om frakendelsen af statsborgerskab har følger, som på en
uforholdsmæssig måde – i forhold til det mål, som lovgivningen forfølger – påvir-
ker den normale udvikling af vedkommendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-
retten. Der skal således også indgå tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige
EU-lande i proportionalitetsvurderingen. Dette vil blive præciseret i bemærknin-
gerne til bestemmelserne.
6. Tjebbes-dommens betydning for allerede afgjorte sager om bevis for bevarel-
se af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 8
Tjebbes-dommen, der er en afgørelse i en præjudiciel sag, er en konstaterende og
ikke retsstiftende dom med den konsekvens, at dommen får retsvirkninger fra
ikrafttrædelsen af den fortolkede regel.
I Tjebbes-dommen foretager EU-Domstolen en fortolkning af TEUF artikel 20, der
blev vedtaget ved Maastrichttraktaten, som trådte i kraft den 1. november 1993.
TEUF artikel 20, som fortolket ved Tjebbes-dommen, finder derfor anvendelse fra
denne dato.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at udlændingemyndig-
hederne ikke af egen drift er forpligtet til at undersøge, om sager, der er afgjort
efter den 1. november 1993, skal genoptages.
Der er herved navnlig lagt vægt på, at der i perioden ifølge en manuel opgørelse
er afgjort 1.128 sager, hvor ansøgeren er blevet meddelt et afslag, og at det, uan-
set om afslagene gennemgås manuelt, ikke vil være muligt ud fra generelle krite-
rier at udskille de tidligere afgjorte sager, hvor dommen kan have betydning, da
Side 7/7
de konkrete sager ikke er blevet registreret på en sådan måde, at de umiddelbart
vil kunne findes. Der er endvidere ikke i forbindelse med den oprindelige sagsbe-
handling foretaget en udtømmende undersøgelse af ansøgerens eventuelle øvrige
statsborgerskaber, og de relevante sager kan således ikke fremfindes, uden at
ansøgeren oplyser sagen på ny.
Der er endvidere lagt vægt på, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i mange
tilfælde ikke vil kunne finde frem til disse personer i dag, da de berørte personer
oftest vil have en meget begrænset tilknytning til Danmark, idet ministeriet blot er
bekendt med den adresse i et andet land, som ansøgeren oplyste i forbindelse
med indgivelsen af ansøgningen. Det vil ikke være muligt for ministeriet at finde
de pågældende personer ved opslag i CPR-registeret eller lignende, da de om-
handlede personer oftest ikke vil have et CPR-nummer.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i stedet orientere om muligheden for
genoptagelse efter anmodning på ministeriets hjemmeside, og orienteringen vil
også blive sendt til danske ambassader og repræsentationer i udlandet samt for-
eningen Danes Worldwide.
Det vil bl.a. fremgå af orienteringen, at tidligere danske statsborgere, der er fyldt
22 år den 1. november 1993 eller senere, og som har søgt om at bevare dansk
statsborgerskab inden det fyldte 22. år, og som har modtaget en afgørelse fra
Udlændinge- og Integrationsministeriet om fortabelse af statsborgerskab efter
indfødsretslovens § 8, hvorved de også mistede deres unionsborgerskab, vil kunne
anmode Udlændinge- og Integrationsministeriet om at genoptage deres ansøg-
ning, forudsat at fortabelsen havde virkninger i forhold til EU-retten. Sidstnævnte
vil i almindelighed være tilfældet, hvis den pågældende har haft familie- eller be-
skæftigelsesmæssig tilknytning til en anden EU-medlemsstat end Danmark inden
det fyldte 22. år.
Tilsvarende gælder for de personer, der har fortabt deres danske statsborgerskab
og samtidig unionsborgerskabet som børn af en forælder, som efter den 1. no-
vember 1993 rettidigt har søgt om at bevare dansk statsborgerskab inden det
fyldte 22. år, men som har fået afslag på ansøgningen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil ved behandlingen af genoptagne sager
lægge vægt på de faktiske omstændigheder, herunder tilknytningsmomenter, der
var gældende, da ansøgeren fyldte 22 år. Det vil sige, at tilknytning til Danmark og
øvrige EU-lande, der er opstået efter vedkommende fyldte 22 år, ikke vil kunne
indgå i vurderingen af, om vedkommende har bevaret sin danske indfødsret. Det-
te skyldes, at fortabelse efter bestemmelsen indtræffer ved det fyldte 22. år, hvis
vedkommende ikke på dette tidspunkt har den fornødne tilknytning.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen