Talepapir fra samrådet den 17. december 2013 vedrørende samrådsspørgsmål A, fra undervisningsministeren

1
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning Samråd
Titel Svar på samrådsspørgsmål A ad L 51
Målgruppe Børne- og Undervisningsudvalget
Arrangør Børne- og Undervisningsudvalget
Taletid 15-20 minutter plus efterfølgende debat
Tid og sted Efter afslutningen af 2. behandlingerne i Folketingssalen
tirsdag den 17. december 2013. Dette forventes at være
efter kl. 15.00. Lokale 2-080 på Christiansborg.
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 51 Bilag 18
Offentligt
2
Disposition
1. Samrådsspørgsmål A
2. Svar på samrådsspørgsmål A
1. Samrådsspørgsmål A
 Børne- og Undervisningsudvalget har efter ønske fra Merete Riisager (LA) stil-
let mig følgende samrådsspørgsmål A til L 51:
 ”Ministeren bedes i lyset af sin udtalelse til Politiken den 10. december 2013
om, at "Vi har som udgangspunkt prøvet at bruge den bedste tilgængelige vi-
den og relevante erfaringer. Men nogle gange har man ikke den viden, som
man godt kunne ønske sig", uddybe hvilke elementer af folkeskolereformen,
ministeren ikke mener, der er videnskabelige belæg for, samt hvilke forhold,
der så har ligget til grund for at gennemføre disse initiativer, samt vurdere,
hvorvidt der samlet er videnskabeligt belæg for folkeskolereformen.”
2. Svar på samrådsspørgsmål A
 Det er ikke første gang, at spørgeren spørger. Spørgsmålet har været stillet i
folketingssalen under 1. behandlingen og under et meget langt samråd i januar
2013, hvor vi diskuterede, hvilket forskningsgrundlag folkeskolereformen byg-
ger på.
 Det er selvfølgelig på mange typer af viden. Det er dels international og dansk
forskning, det er undersøgelser og evalueringer, og det er summen af den bedst
tilgængelige viden, vi har brugt til folkeskolereformen.
 Da vi havde det meget grundige samråd i januar 2013, fremsendte jeg også ef-
terfølgende en række kilder – både i forhold til forskning, undersøgelser og
evalueringer – og både danske og internationale. Bilaget hedder ”Bilag 115”,
og jeg vil anbefale, at man finder det frem, fordi der står en række af de kilder,
vi har trukket på.
 Når jeg siger bedst tilgængelig viden, så mener jeg helt alvorligt, at det er den
måde, man skal gå til det, og jeg vil gerne i mit svar på spørgsmålet taget afsæt
i den historie, som Politiken bragte i en artikel fra den 10. december 2013. Her
havde Politiken havde lavet en lille model med sure smileys og glade smileys
og lunke smileys i forhold til forskellige elementer og havde forskellige forske-
re til at give deres vurdering af det.
3
 Og det, der er tankevækkende ved den artikel, Politiken lavede, er, at det er et
meget forsimplet og meget selektivt pluk af reformen.
 Det er en meget stor reform, og der er tale om en række elementer, som under-
støtter hinanden. Og derfor skal man også se på, hvordan de spiller sammen.
 Jeg vil gerne se nærmere på deemner, som Politiken har spurgt forskerne om.
En diskussion, som vi vitterlig har haft mange gange, blandt andet med Merete
Riisager, er for eksempel: Hvorfor er det, at forligskredsen vægter, at eleverne
skal have en længere og mere varieret skoledag? Og der får den både en meget
glad smiley og en lillebitte sur smiley i Politiken.
 Baggrunden for, at dette emne får både en glad og en sur smiley, er, at forsker-
ne siger: Hvis eleverne får flere timer med en varieret skoledag, hvor man be-
vidst har arbejdet med det indhold og den undervisningsmetode, der bliver
brugt, og hvis timerne varetages af veluddannede lærere, så vurderer de forske-
re, der er spurgt her, at det vil betyde, at eleverne bliver dygtigere.
 Omvendt: Hvis de bare får flere timer, og der ikke er kvalitet i de timer, så kan
man ikke sige noget om, om eleverne bliver dygtigere.
 Det er et meget fint eksempel på, at man ikke bare kan se de forskellige temaer
som isolerede brikker. Det hænger sammen med, hvilket skolesyn der ligger
bag folkeskolereformen som et hele.
 Et andet eksempel, der blev spurgt til i Politiken, er: Er der evidens for, at ele-
verne bliver dygtigere af mere IT?
 Der er én af forskerne, der siger, at hvis det alene handler om, at der skal være
flere computere, så er det ikke flere computere i sig selv, der gør, at eleverne
bliver dygtigere.
 Og det giver sig selv, at dét at have en computer – eller som da jeg gik i skole
at have en lommeregner – kun er et værktøj. Man bruger det bedst tilgængelige
værktøj eller den bedst tilgængelige teknologi på det pågældende tidspunkt, så
man kan understøtte forskellige opgaveløsninger. Så det handler jo om, hvad
det er, at IT bliver brugt til.
 Det er derfor, at regeringen har vægtet, at der bliver arbejdet med IT-
pædagogik. Den halve milliard, der er afsat til at udvikle digitale læremidler,
har ikke fokus på læremidlet i sig selv –men på det pædagogiske indhold. Det
handler om, hvordan man bedst muligt laver læringsforløb for børn i forhold til
de forskellige fag, temaer osv.
4
 Så nej, man kan ikke sige, at der er evidens for, at eleverne bliver dygtigere af
computere alene. Omvendt, må man jo have en vis formodning om, at hvis der
bliver lavet noget virkelig godt læringsmateriale, udviklet af virkelig dygtige
praktikere og didaktikere inden for feltet, så er der god sandsynlighed for, at
eleverne bliver dygtigere. Og hvorfor skulle vi ellers have udviklet læremateri-
aler gennem rigtig mange år?
 Nu gør vi det selvfølgelig også digitaliseret. Det giver mening i og med, at det
er noget, de fleste af os kommer til at arbejde mere med. Hvis vi skal være helt
ærlige, så er vores børn nok ofte væsentligt længere fremme, end vi er i forhold
til, hvordan man anvender de digitale værktøjer.
 Det understøtter også en anden pointe. Efteruddannelse – giver det dygtigere
lærere eller ej?
 Det kommer jo igen an på, hvad lærerne bliver efteruddannet i, og hvordan de
bliver undervist. Vi ved, at hvis efteruddannelse kommer så tæt på praksis som
overhovedet muligt, så understøtter det rent faktisk, at eleverne bliver dygtige-
re.
 Det er noget af det, som vi har været meget optagede af i forligskredsen i for-
hold til blandt andet korpset af læringskonsulenter. Her er det dygtige lærere,
pædagoger og ledere, som bliver rekrutteret og kommer ud på skolerne og er
med til at dele viden om, hvordan man udvikler fagene dansk og matematik, el-
ler hvordan man arbejder med at understøtte den varierede undervisningsform.
 Jo tættere efteruddannelsen kommer på praksis, jo mere peger forskningen på,
at det er det, der gør en forskel. Så er det tankevækkende, at vi i Danmark ikke
har særlig meget forskning om effekten af efteruddannelse, men det har man
internationalt. Den rigtige form for efteruddannelse understøtter, at lærerne kan
levere rigtig god undervisning, der i sidste ende gør eleverne dygtigere.
 Endelig må vi løbende se, om retningen er den rigtige. Det er én af de store
fordele ved den folkeskolereform, vi har lavet. Vi har gjort os umage med i for-
ligskredsen at finde nogle få, klare nationale mål. Vi har gjort det klart, hvad
det er for en udvikling for eleverne, som vi ønsker: At alle elever bliver så dyg-
tige, som de kan, uanset deres sociale baggrund, samtidig med at trivslen er i
top.
 Vi følger op på disse mål. Det er vigtigt at have fokus på få, klare nationale ef-
fektmål. For det er disse mål, vi skal bruge til at vurdere effekten af de initiati-
ver, som vi har sat i værk. Vores tiltag skal gøre eleverne dygtigere – samtidig
med at de trives – og samtidig med at de sociale skel bliver mindre.
5
 Får at nå disse mål skal vi bruge den bedst tilgængelige viden. Og man skal
passe på med at have en meget forsimplet tilgang i forhold til viden: At der kun
er én sandhed.
 Udviklingen af viden i forhold til betydningen af bevægelse viser også, at der
hen ad vejen kommer mere og mere solid forskning, der understøtter, at hvis
børnene bevæger sig i løbet dagen, bliver de dygtigere.Det vil faktisk sige, at
bevægelse– udover, at det er sundt – er motiverende, og betyder, at eleverne
koncentrerer sig bedre i de boglige fag. Der arbejdesogså på mere solid forsk-
ning i forhold til sammenhængen mellem faglige resultater og bevægelse og
motion.
 Dette er et eksempel på, at hvis vi ventede med at sætte noget i værk, til der var
100 pct. belæg for det, så fik vi en skole, som var meget, meget gammeldags.
Vi ville være meget bagud i forhold til andre.
 Det er derfor vigtigt at bruge den bedst tilgængelige viden, sætte forsøgs- og
udviklingsarbejde i gang, og hele tiden følge det afgørende – nemlig at elever-
ne bliver dygtige og trives. Det er den pakke, vi har sat i værk med denne fol-
keskolereform.