L 83 - svar på spm. 9 om, hvilken betydning unionsborgerskabet har, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Marie Krarup
IFU L 83 - svar på spm. 9.pdf
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L83/spm/9/svar/1623183/2132419.pdf
Ministeren Side 1/2 7. januar 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 19324 Akt-id 1122322 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 18. december 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 9 til L 83 efter ønske fra Marie Krarup (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 9 til L 83: Hvilken betydning har unionsborgerskabet henset til, at Danmark har et forbehold for unionsborgerskab jf. de foreslåede ændringer af indfødsretslovens § 8 og § 8A? Svar: 1. Unionsborgerskabsforbeholdet blev indført for at undgå, at unionsborgerskabet med tiden kunne udvikle sig på linje med et nationalt statsborgerskab eller træde i stedet for dette. I forbindelse med Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft i 1999, blev forståelsen af, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette, gjort til en del af traktatgrundlaget med virkning for alle medlemsstater. Denne forståelse af unionsborgerskabet er således nu indarbejdet i traktaten med virkning for alle medlemsstater. 2. Ifølge EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes, skal myndighederne under- søge, om fortabelsen af statsborgerskab i den pågældende medlemsstat, når den- ne medfører fortabelse af status som unionsborger og de rettigheder, der følger heraf, overholder proportionalitetsprincippet for så vidt angår virkningerne heraf for den berørte person og i givet fald for den pågældendes familiemedlemmer i forhold til EU-retten. Dommen ændrer således ikke ved, at unionsborgerskabet fortsat er et supple- ment til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette. Indfødsretsudvalget 2019-20 L 83 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Side 2/2 Dette vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til det danske unionsborgerskabs- forbehold. Mattias Tesfaye / Louise Hauberg Wilhelmsen