B 20 - svar på spm. 8, om den nuværende chokoladeafgift er til at administrere, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU B 20 - svar på spm. 8.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B20/spm/8/svar/1623159/2132357.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B 20 – Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et forsimplingsud-
valg.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 6. december 2019. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
7. januar 2020
J.nr. 2019-11479
Skatteudvalget 2019-20
B 20 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Mener ministeren, at den nuværende chokoladeafgift er til at administrere for både Skat-
testyrelsen samt erhvervslivet, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at gøre den let-
tere at administrere?
Svar
Spørger har stillet et spørgsmål vedrørende administrationen af chokoladeafgiftsloven. Jeg
har indhentet bidrag fra Skattestyrelsen, som har oplyst følgende, som jeg kan henholde
mig til:
”Skattestyrelsen administrerer chokoladeafgiften i dag på trods af visse uhensigtsmæssig-
heder i loven. Den centrale udfordring ved administration af afgiften er afgrænsningen af
det afgiftspligtige område. Administrationen heraf er ressourcetung for såvel myndighe-
der som virksomheder, da afgrænsningen af det afgiftspligtige vareområde er i konstant
udvikling og derfor kræver løbende fortolkning af loven.”
Skattestyrelsen har administreret og fortolket loven siden 1922 og gør det den dag i dag,
ligesom de dagligt administrerer en række andre komplicerede regelsæt. Hvis en virksom-
hed er i tvivl om, hvorvidt et konkret produkt skal afgiftsbelægges, er det muligt at an-
mode Skatteforvaltningen om et bindende svar med henblik på at opnå sikkerhed for, at
virksomheden betaler korrekte afgifter.
Jeg er – ligesom spørgeren – naturligvis optaget af, at skattelovgivningen er forståelig og
til at administrere, bl.a. ud fra retssikkerhedsmæssige og administrative hensyn. Jeg har i
en række tidligere svar medgivet, at der på chokoladeafgiftsområdet kan forekomme til-
fælde, som umiddelbart synes ulogiske.
Regeringen er generelt set er positiv over for at se nærmere på forenkling af skatter og af-
gifter, ligesom regeringen gerne ser nærmere på muligheden for helt at afskaffe uhensigts-
mæssige afgifter. Når regeringen fastlægger de nærmere rammer for det videre arbejde, er
det dog også nødvendigt at se på det samlede billede, da det er afgørende, hvordan even-
tuelle forenklinger eller afskaffelser finansieres.