B 15 - svar på spm. 4 om, hvor stor en andel af landbrugets samlede import af soja fra Sydamerika, der er certificeret eller verificeret afskovningsfrit, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
J.nr. 2019-22617
Den 3. januar 2020
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 4 til B 15, forslag til
folketingsbeslutning om et stop for import af kød og soja produceret som følge af afskovning i Brasilien
stillet den 25. oktober 2019 af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.
Spørgsmål nr. 4 til B 15
” Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af landbrugets samlede import af soja fra Sydamerika, der
er certificeret eller verificeret afskovningsfrit, herunder hvor stor en andel af den sydamerikanske soja,
som importeres specifikt til svineproduktion, der er certificeret eller verificeret afskovningsfrit?”
Svar
Til besvarelse af spørgsmål nr. 4 til B 15 har Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på
Københavns Universitet udarbejdet vedlagte notat.
Mogens Jensen / Jesper Wulff Pedersen
./.
Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
B 15 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt


K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
I N S T I T U T F O R F Ø D E V A R E - O G R E S S O U R C E Ø K O N O M I
IFRO UDREDNING
Dansk import af afskovningsfri soja fra
Sydamerika
Notat vedr. oplysninger til besvarelse af spørgsmål stillet til ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling.
IFRO Januar 2020
Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
B 15 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
1
Omslag
Dette notat er udarbejdet i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi og Miljø-
og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening, uden for det årlige arbejdsprogram.
Notatet vedrører oplysninger til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til besvarelse af del-
spørgsmål 4 til forslag til folketingsbeslutning B15, stillet den 19. december 2019 efter ønske fra Zenia
Stampe (RV).
Spørgsmålet lyder:
- hvor stor en andel af landbrugets samlede import af soja fra Sydamerika er certificeret eller verificeret
afskovningsfrit, herunder hvor stor en andel af den sydamerikanske soja, som importeres specifikt til
svineproduktion, der er certificeret eller verificeret afskovningsfrit?
IFRO Udredning 2020/ xx
Dansk import af afskovningsfri soja fra Sydamerika.
Forfatter: Aske Skovmand Bosselmann
Kvalitetssikring: Morten Gylling har foretaget faglig kommentering. Ansvaret for udgivelsens indhold er
alene forfatterens.
Udarbejdet i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi og Miljø-og
Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Afventer udgivelse.
Se flere myndighedsaftalte udredninger på www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/udredninger/
Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
Rolighedsvej 25
1958 Frederiksberg
2
Introduktion og metode
Med et usædvanligt stort antal skovafbrændinger i Brasilien i især august 2019 er opmærksomheden igen
rettet mod produktion af landbrugsafgrøder og afskovning i Sydamerika. I fravær af usædvanlig tørke, som
tidligere har været med til at forværre skovbrænde i Sydamerika, kobles det høje antal af skovafbrændinger
i Brasilien, tre gange højere end i august 2018, til afskovning og landbrugsaktiviteter, foranlediget af svag
regulering og øget efterspørgsel efter landbrugsprodukter (Barlow et al. 2019). I perioden august 2018 til
juli 2019 estimeres afskovningen til over 1 million hektar alene i Amazonas, det højeste niveau siden 2010
(ibid).
Ekspansion af landbrugsområder til kvægbrug og afgrøder såsom sojabønner har længe været de primære
årsager til afskovning i Sydamerika, ikke kun i Amazonas men også i den brasilianske Cerrado (skov- og
græssavanne syd og øst for Amazonas) og i Gran Chacho regionen, som er en tør skov-type, der dækker
dele af Brasilien, Argentina, Paraguay og Bolivia (IDH og IUCN NL, 2019; Curtis et al. 2018; Imaflora, 2016;). I
et studie af den globale ekspansion af landbrugsafgrøder, som EU importerer, foretaget af Det Fælles
Forskningscenter (JRC) under Europakommissionen, estimeres det, at ekspansionen af soja har ført til
afskovning af 1,2 millioner ha skov i perioden 2008 til 2015, hovedsageligt i Sydamerika. Dette er globalt set
kun overgået af palmeolie (5 millioner ha, hovedsageligt i Indonesien) og majs (1,5 millioner ha fordelt på
Kina, Sydamerika og Afrika) (EC, 2019, kladde). Tabel 1, fra samme studie, viser den samlede ekspansion af
soja i fem sydamerikanske lande i perioden 2008 til 2017, samt andele af ekspansionen der har fundet sted
i skovområder. I samme periode opgør FAO det samlede (høstede) areal med soja i de fem lande til at være
steget fra 41 til 57 millioner ha, hvilket svarer til at omkring 58 pct. af den samlede globale udvidelse har
fundet sted i de fem lande. Mens samlet set 14 pct. af udvidelsen i Sydamerika er sket i skovområder, er
dette tilfældet for mindre end 1 pct. af udvidelsen uden for Sydamerika (EC, 2019, kladde). I Brasilien har
Soja Moratoriet, der er en aftale fra 2006 som sikrer markedsadgang for afskovningsfri soja fra Amazonas,
resulteret i en væsentligt nedgang i soja-relateret afskovning i Amazonas, men har været med til at skubbe
sojaudvidelsen til andre områder i landet med efterfølgende afskovning og ødelæggelse af andre
naturtyper, heriblandt Cerradoen (Bonanomi et al. 2019; TRASE, 2018).
Tabel 1. JRCs estimater for udvidelse af soja i perioden 2008 til 2017 for de primære fem producentlande i Sydamerika.
2008-2017 Brasilien Argentina Paraguay Uruguay Bolivia
Pct. udvidelse af areal 67 pct. 19 pct. 7 pct. 5 pct. 2 pct.
Pct. udvidelse i skovområder 10,4 pct. 9 pct. 57 pct. 1 pct. 60 pct.
Kilde: EC, 2019, kladde.
Soja, i form af sojabønner, olie og oliekager, er en global råvare, som Europa og Danmark importerer i store
mængder, bl.a. som proteinfoderstof til den animalske produktion. Dermed er afskovningsproblematikken i
producentlandene relevant for importører såvel som husdyrproducenter i Danmark. En række
certificeringsordninger eksisterer i dag, som har til formål at sikre en forsvarlig produktion og handel med
soja, herunder at undgå afskovning. Disse ordninger er bl.a. beskrevet i IFRO udredningerne Bosselmann et
al. (2013) og Gylling et al. (2019, under udgivelse) samt i Hermansen et al. (2012).
Spørgsmålet, der stilles i omslaget til dette notat, kan inddeles i to; i) hvor stor en andel af landbrugets
samlede import af soja fra Sydamerika er certificeret eller verificeret afskovningsfrit; og ii) hvor stor en
andel af den sydamerikanske soja, som importeres specifikt til svineproduktion, er certificeret eller
verificeret afskovningsfrit.
3
Spørgsmålene besvares hovedsageligt på baggrund af tidligere udredninger udarbejdet ved IFRO
vedrørende Danmarks import af soja samt en kortere gennemgang af nyere rapporter og artikler.
Indeværende notat giver først et kort indblik i den danske import af sojaskrå, beskriver herefter forskellige
initiativer for afskovningsfri soja fra Sydamerika, og giver til sidst en vurdering af hvor stor en del af den
danske import, der er certificeret afskovningsfri gennem forskellige ordninger.
Danmarks import af soja fra Sydamerika
Tabel 2 viser Danmarks direkte import af sojaskrå for årene 2017 og 2018, samt for de første 10 måneder af
2019. Sidstnævnte er delvist estimeret og mangler data fra nogle lande, men viser, at den danske import af
sojaskrå følger nogenlunde samme mønster som de foregående to år med Argentina og Brasilien som de
største eksporterende producentlande til Danmark og Tyskland som det største re-eksporterende land.
Tabel 2 Danmarks import af oliekager eller andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie (formalede eller som piller) i ton,
som registreret under handelstabellerne KN8Y og KN8MEST.
Direkte import af sojaskrå, tons 2017 2018 2019 Jan-Okt
Tyskland 544.972 629.513 398.336
Argentina 541.591 496.258 407.275
Brasilien 185.268 179.530 141.648
Kina 55.738 67.793 62.765
Paraguay 45.448 63.651 45.391
Storbritannien 794 61.183 1
Uruguay 57.750 59.684 -
Holland 85.763 52.598 37.083
USA 4 36.000 46.361
Canada 20.922 21.198 -
Belgien 164 18.144 40
Rusland 35.412 14.535 25.257
Belize - 3.850 -
Bolivia 23.083 - -
Resterende lande 6.654 3.721 4.089
Total 1.603.566 1.707.659 1.168.246
Kilde: www.statistikbanken.dk KN8Y og KN8MEST
Den danske import fra Tyskland, Storbritannien, Holland og Belgien er re-eksport fra forskellige
producentlande. Dette består både af sojaskrå, som direkte reeksporteres fra de pågældende lande og af
sojabønner, som importeres til og forarbejdes i Tyskland og eksporteres som sojaskrå til bl.a. Danmark.
Callesen og Gylling (2019, under udgivelse) har estimeret den samlede direkte og indirekte import af
sojaskrå til Danmark fra en række producentlande baseret på handelsdata for import og re-eksport af
sojaskrå fra de europæiske lande til Danmark. Se nærmere beskrivelse af metoden og relaterede
usikkerheder i Callesen og Gylling (2019, under udgivelse). Resultatet, der er gengivet her i Tabel 3, viser
tydeligt, at Argentina og Brasilien er de to største producenter af den soja Danmark importerer, med
henholdsvis 31 pct. og 44 pct. af den samlede import i 2018 på 1,7 millioner tons. Callesen og Gylling
estimerer i øvrigt, at produktio e af da sk sojaskrå i Arge ti a og Brasilie i 2018 i alt krævede et
område på 534.000 ha.
4
Tabel 3 Import af oliekager eller andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie (formalede eller som piller) i ton, hvor
reeksport fra Tyskland, Storbritannien, Holland og Belgien er fordelt på sojaproducerende lande.
Direkte og indirekte import af sojaskrå, tons 2017 2018
Argentina 643.312 527.931
Brasilien 636.301 744.436
Kina 65.216 81.511
Paraguay 49.304 77.667
Uruguay 57.750 59.684
USA 13 42.179
Canada 20.922 21.198
Rusland 39.879 36.411
Sydafrika via UK - 36.576
Resterende lande 90.867 80.066
Total 1.603.566 1.707.659
Kilde: Callesen og Gylling (2019, under udgivelse)
Certificeret, afskovningsfri soja
Det er stadig kun omkring 2,5 pct. af den globale sojaproduktion, som er certificeret under en af
standarderne for ansvarlig eller økologisk produktion, som er beskrevet i tidligere udredninger (Bosselmann
et al., 2013; Gylling et al. 2019, under udgivelse). Roundtable on Responsible Soy (RTRS) er den største i
forhold til certificeret produktion, der var på lige under 4,5 millioner tons i 2018 (1,26 millioner ha i 2017).
Af de 2,8 millioner tons, der blev solgt som certificeret i 2018, var ca. 2,5 millioner tons såkaldte kreditter.
ProTerra er af nogenlunde samme størrelse med 3,98 millioner tons certificeret produktion i 2016 (1,22
millioner ha i 2017) (ICT, 2019). ProTerra har hovedsagligt været drevet af en efterspørgsel efter GMO-fri
soja, men standarden indeholder også et krav om afskovningsfri produktion og sætter 2004 som
skæringsdato for sidste tilladte afskovning, hvor RTRS har maj 2009 som skæringsdato. Omkring 0,5
millioner ha soja var økologisk certificeret i 2017 under en af flere ordninger (ICT, 2019).
Herudover findes en række standarder udviklet af de store handelsvirksomheder, som alle tilbyder soja
produceret efter deres egne kriterier for ansvarlig sojaproduktion, heriblandt Cargill, Bunge og ADM, som
er blandt verdens største handelsvirksomheder for soja. Cargill tillader lovlig afskovning, mens Bunge og
ADM sætter skæringsdato til hhv. 2016 og 2008 for afskovning af primær skov. Ifølge en evaluering
foretaget af Kusumaningtyas og Van Gelder (2019) er niveauet af verificering og forsikring af krav-
overholdelse ikke tilfredsstillende for disse standarder. Det har ikke været muligt at finde tal for salget af
soja under handelsvirksomhedernes standarder, men det anslås stadig at være en mindre del af deres
samlede handel. FEFAC Europea Feed Ma ufa turers Federatio oprettede i 2015 et sæt retningslinjer
for indkøb af soja, hvilket inkluderer et krav om, at national lovgivning ift. afskovning overholdes, dvs. lovlig
afskovning tillades. Lovlig afskovning er i Brasilien op til 20 pct. af en ejendom i Amazonas og op til 80 pct.
på Cerradoen.
Amazonas er yderligere beskyttet af Soja Moratoriet, som alle de større handelsvirksomheder har
underskrevet. Der er dog på nuværende tidspunkt et politisk pres fra Aprosoja, den nationale forening for
brasilianske sojaproducenter, for at afvikle moratoriet (Reuters, 5.11.2019). Foruden Soja Moratoriet har
5
Cargill, ADM, Bunge og andre opkøbere tilgået andre Zero Deforestation Commitments (ZDC), men det er
uvist i hvilken grad de dækker områder som Cerradoen og Gran Chaco (TRASE, 2018) og både Cargill og
Bunge har for nyligt fået bøder af det Brasilianske Miljøagentur (IBAMA) for at opkøbe soja fra ulovligt
afskovede områder (Unearthed, 4.12.2019).
Dansk indkøb af afskovningsfri soja
Som beskrevet i tidligere udredning (Bosselmann et al. 2019, side 7):
”Den mest tilgængelige opgørelse over handel med certificeret, ansvarligt produceret soja er en rapport fra
hollandske IDH (The Sustainable Trade Initiative) og IUCN Holland fra april 2019, baseret på data og
information fra 2017. Heri fremgår det, at Danmark i 2017 havde en netto-import af sojabønner, -skrå og -
olie på 1,556 mio. tons, hvoraf 29 % overholder FEFAC SSG retningslinjer. De 29 % udgøres hovedsageligt af
Arla’s opkøb af . RTRS kreditter, der svarer til % af de sa lede da ske etto-import og som i IDH
rapporten også beskrives som Danmarks samlede import af afskovningsfri soja. Dette betyder, at det ikke er
den fysiske soja importeret til Danmark, der overholder FEFAC SSG eller er garanteret afskovningsfri, men
importen kompenseres delvist gennem opkøb af RTRS kreditter. Det fremgår ikke af IDHs rapport, hvordan
de resterende 9 % opfylder FEFAC SSG, men der henvises til DAKOFO. Ifølge DAKOFO er det et bedste bud for
dansk import af soja, der opfylder FEFAC SSG som følge af importørernes egne indkøbspolitikker og
kommunikation med leverandører. Det har i forbindelse med indeværende udredning ikke været muligt at
finde data til at verificere mængden af certificeret soja importeret til Danmark, foruden RTRS kreditterne”.
Arla fortsætter med at købe RTRS kreditter samt en mindre mængde ProTerra og økologisk certificeret soja
(pers. kom. 11.10.2019). Opkøb af fysisk segregeret RTRS soja er ifølge Arla endnu ikke muligt, hvorfor Arla
som det bedste alternativ opkøber såkaldte regionale RTRS kreditter under Soy4Brands programmet.
Soy4Brnds skal gøre det nemmere for geografisk afgrænsede områder at blive 100 pct. RTRS certificeret,
hvilket vil lette transitionen til handel med fysisk segregeret RTRS soja fra den pågældende region. Omkring
halvdelen af Arlas kreditter er under Soy4Brands. Gennem opkøb af RTRS kreditter støtter danske
virksomheder soja-producenter, der producerer afskovningsfri soja som formuleret i RTRS standarden, men
den fysiske soja, som virksomhederne indkøber, ko er fra de ko ve tio elle supply hai . Arla s i dkø
af ProTerra soja er certificeret, segregeret og verificeret afskovningsfri, som formuleret i ProTerra
standarden.
Danmark importerer en mindre mængde økologisk sojaskrå og sojabønner. I 2013 var importen på lidt
under 28.000 tons sojaskrå, hvoraf 60 pct. blev importeret fra Kina og resten fra europæiske lande
(Bosselmann et al. 2015). I 2017 var den steget til omtrent 30.000 tons (Gylling og Hermansen, 2018). Det
har ikke været muligt at indhente nye tal specifikt for økologisk soja, men siden 2013 er den samlede
import af økologiske foderstoffer steget med 53 pct., dog stadig ikke fra Sydamerika. Dermed har importen
af økologisk sojaskrå ikke direkte relevans for afskovningen i Sydamerika.
De 9 pct. af den danske import, som ifølge DAKOFO lever op til FEFACs Soy Sourcing Policy (foruden Arlas
ProTerra køb og RTRS kreditter, der også lever op til FEFAC SSG), kan ikke beskrives so ”verifi eret
afskov i gsfri”(IDH og IUCN NL, 2019). FEFAC retningslinjerne tillader lovlig afskovning, hvilket som
beskrevet eksempelvis kan være op til 80 pct. på ejendomme i Cerradoen. Ifølge Kusumaningtyas og Van
Gelder (2019) er der op til 88 millioner ha skov i Brasilien som lovligt kan skoves ifølge nuværende love;
6
dertil kommer en generel mangelfuld moniteringen af lovlig afskovning i Brasilien, som ikke er blevet
forbedret under den nuværende administration (Carvalho et al. 2019).
Trase Earth (www.trase.earth) har ved hjælp af handelspapirer kortlagt dele af den brasilianske
sojaproduktion og handel, også for Danmarks vedkommende. I 2017 var det muligt for Trase Earth at spore,
hvad der i alt svarer til 135.000 tons sojabønner fra specifikke kommuner i Brasilien til Danmark. Dette
svarer til omkring 73 pct. af den direkte import i 2017 og 21 pct. af den samlede import fra Brasilien, jf.
Tabel 3. Ifølge Trase Earth var denne produktion associeret med 653 ha afskovning, udregnet baseret på
afskovningsrater i de enkelte kommuner og andelen af soja produceret i kommunen og eksporteret til
Danmark. Størstedelen af produktionen kan spores til kommuner i Amazonas regionen eller på grænsen til
Amazonas, hvor den største afskovning og omlægning til landbrug fandt sted før 2005, hvilket er med til at
forklare den ganske lave, udregnede afskovning relateret til den danske import. Omkring 95 % af den
kortlagte eksport til Danmark eksporteres og importeres af Cargill, ADM og Bunge.
Baseret på ovenstående estimeres andelen af Danmarks import af sojaskrå, der er certificeret
afskovningsfri, til omkring 20 pct. Dette udgøres hovedsagligt af RTRS kreditter opkøbt af Arla og i langt
mindre antal af COOP Danmark (211 kreditter i 2019), samt af Arlas indkøb af ProTerra soja. Da Arla s RTRS
kreditter og ProTerra soja går til kvægbrug, og da importen af FEFAC-godkendt soja er ganske usikker og
FEFACs retningslinjer tillader lovlig afskovning og desuden er relateret til en mindre stringent verificering,
estimeres andelen af Danmarks import af sydamerikansk soja, som bruges i svineproduktion og som er
certificeret eller verificeret afskovningsfrit, til at være nul.
7
Referencer
ARLA. Pers. kommunikation. 11. oktober 2019.
Barlow, J., Berenguer, E., Carmenta, R., Franca, F., 2019. Clarifying Amazonia's burning crisis. Global Change
Biology 2019;001:1-3.
Bonanomi, J., Tortato, F.R., Gomes, R.S.R., Penha, J.M., Saldanha Bueno, A., Peres, C.A., 2019. Protecting
forests at the expense of native grasslands: Land-use policy encourages open-habitat loss in the Brazilian
cerrado biome. Perspectives in Ecology and Conservation 17, 26-31.
Bosselmann, A.S., Gylling, M. (2013). Certificeringssystemer og omkostninger for certificeret soja og
palmeolie. IFRO Udredning Nr. 2013/15, s. 20.
Bosselmann, A.S., Jensen, M.V., Gylling, M., 2015. Proteinforbrug i danske konventionelle og økologiske
Husdyrproduktioner. IFRO Udredning Nr. 2015/02, s. 13.
Callesen, G.E., Gylling, M., 2019. En opgørelse over hvor store arealer den danske import af soja
beslaglægger i producentlandene samt en opgørelse over andelen af den importerede soja der
anvendes til svine og mælkeproduktion. IFRO Udredning Nr. 2019/x. Under udgivelse, s. 9.
Carvalho, W.D., Mustin, K., Hilário, R.R., Vasconcelos, I.M., Eilers, V., Fearnside, P.M., 2019. Deforestation
control in the Brazilian Amazon: A conservation struggle being lost as agreements and regulations are
subverted and bypassed. Perspectives in Ecology and Conservation 17, 122-130.
EC, 2019. Report from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic
and Social Committee and the Committee of the Regions on the Status of Production Expansion of
Relevant Food and Feed Crops Worldwide (Draft), Brussels, Belgium: European Commission, s. 21.
Gylling, M., Hermansen, J. E. (red.), 2018. Kvantificering af forventede fremtidige proteinmarkeder og
kortlægning af potentialer i forskellige nye proteinkilder. IFRO Udredning, Nr. 2018/08, s. 58.
Gylling, M., Bosselmann, A.S., Olsen, F.L., Hagelund, A., 2019. Opgørelse over import af soja og andre
landbrugsprodukter fra Brasilien. IFRO Udredning 2019/x Under udgivelse, s. 9.
Hermansen, J.E., Sørensen, J., Knudsen, M.T. 2012. Notat om Certificeringsordninger til dokumentation af
bæredygtighed i forbindelse med produktion af soja og palmeolie. Institut for Agroøkologi, Århus
Universitet, maj 2012.
IDH, IUCN-NL, 2019. European Soy Monitor. Insights on the European supply chain and the use of
responsible and deforestation-free soy in 2017.
Imaflora, 2016. 10-year of soy moratorium in the Amazon: history, impacts and expansion into
cerrado areas. Institute of Agricultural and Forest Management and Certification. Piracicaba, SP:
Imaflora, s. 68.
ITC, 2019. The state of sustainable markets 2019. Statistics and Emerging Trends. International Trade
Centre (ITC), International Institute for Sustainable (IISD), Research Institute of Organic Agriculture
(FiBL). Oktober 2019, Geneve.
8
Kusumaningtyas, R. and Van Gelder, J.W. (2019, March), Setting the bar for deforestation-free soy in
Europe; A benchmark to assess the suitabilityof voluntary standard systems,Amsterdam, The
Netherlands: Profundo.
Reuters, 2019. Brazil farmers push traders to end Amazon soy moratorium, nyhedsartikel af R. Samora,
Reuters online, 5. November 2019.
TRASE, 2018. Trase Yearbook 2018, Sustainability in forest-risk supply chains: Spotlight on Brazilian soy,
Transparency for Sustainable Economies, Stockholm Environment Institute and Global Canopy. Online:
https://yearbook2018.trase.earth
Unearthed, 2019. Soy traders goi g deforestatio -free still fuelli g destru tio of Brazil s Cerrado. L.
Jordan for Unearthed, online: 4.12.2019 https://unearthed.greenpeace.org/2019/12/04/brazil-cerrado-
soy-bunge-cargill/