Henvendelse af 20/12-19 fra Institut for Menneskerettigheder om børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud m.v.

Indfødsretsudvalget, Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
WILDERS PLADS 8 K
1403 KØBENHAVN K
TELEFO N 3269 8888
MOB IL 91325719
MIKL@HUMANR IGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 19/03341 -1
20. DECEMBER 2019
L 8 3 , A N M O D N I N G O M F O R E T R Æ D E
Jeg skal hermed anmode om foretræde for Folketingets
Indfødsretsudvalg i anledning af forslag til lov om ændring af lov om
dansk indfødsret og lov om udenrigstjenesten (børns erhvervelse af
statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud,
vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret og
begrænsning af adgang til bistand fra udenrigstjenesten m.v.), som blev
fremsat den 12. december 2019 og 1. behandlet af Folketinget den 17.
december 2019.
Det er instituttets opfattelse, at en del af lovforslaget vil stride mod
princippet om familiens statsborgerretlige enhed, ligesom denne del vil
stride mod princippet om, at børn ikke bør fortabe deres
statsborgerskab på grund af forældres angribelige handlinger, således
som dette princip navnlig er kommet til udtryk i Europarådets
Statsborgerretskonventions, artikel 7, stk. 2.
Dele af forslaget vil derfor ramme nyfødte børn meget hårdt på
statsborgerskabet på grund af noget, der kan være en tilfældighed –
nemlig fødestedet.
Jeg henviser i det hele til instituttets vedhæftede høringssvar af 12.
november 2019.
Jeg håber at få lejlighed til at drøfte lovforslaget med udvalget.
Med venlig hilsen
Jonas Christoffersen
DIR EKTØR
Indfødsretsudvalget 2019-20
L 83 Bilag 7
Offentligt


Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: adp2@uim.dk og nhl@uim.dk
WILDERS PLADS 8 K
1403 KØBENHAVN K
TELEFO N +453 2698888
MOB IL +4 541238861
JCH@HUMANR IGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 19/02689 -2
12. NOV EMBER 2019
HØRING OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF
REGLERNE FOR FREMMEDKRIGERES BØRNS ERHVERVELSE
AF STATSBORGERSKAB, VANDELSKRAV FOR BIPERSONER,
FORTABELSE AF DANSK INDFØDSRET M.V.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 15. oktober
2019 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk
indfødsret (ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse
af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk
indfødsret m.v.).
Instituttet har i høringssvaret valgt at fokusere på forslaget om ændring
af indfødsretslovens § 1. De øvrige dele af forslaget rejser generelle
spørgsmål om børns adgang til at få dansk statsborgerskab, som
instituttet ikke i denne sammenhæng kommer nærmere ind på.
Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet.
1. SAMMENFATNING
Institut for Menneskerettigheder finder, at gennemførelsen af forslaget
om, at børn af danske forældre ikke bliver danske statsborgere fra
fødslen, hvis børnene fødes i et konfliktområde omfattet af et dansk
indrejse- eller opholdsforbud, vil stride mod Danmarks internationale
forpligtelser.
Den foreslåede ordning vil stride mod princippet om familiens
statsborgerretlige enhed, ligesom den vil stride mod princippet om, at
børn ikke bør fortabe deres statsborgerskab på grund af forældres
angribelige handlinger, således som dette princip navnlig er kommet til
udtryk i Europarådets Statsborgerretskonventions artikel 7, stk. 2.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at forslaget ikke
fremsættes for Folketinget.
Indfødsretsudvalget 2019-20
L 83 Bilag 7
Offentligt
2/13
2. INDLEDNING OM LOVUDKASTETS INDHOLD
For det første foreslår regeringen en undtagelse til indfødsretslovens §
1 om, at alle børn med en dansk forælder automatisk erhverver dansk
statsborgerskab ved fødslen.
Reglen vil indebære, at et barn ikke bliver dansk statsborger ved
fødslen, hvis det bliver født efter lovændringens ikrafttræden i et
såkaldt ’forbudt o råde’. Et ’forbudt o råde’ er et område, hvor en
terrororganisation er part i en væbnet konflikt, og hvor forældrene som
udgangspunkt vil kunne straffes for at opholde sig, jf. straffelovens §
114 j, stk. 3.
For det andet foreslår regeringen at ændre indfødsretslovens § 2, 1.
pkt., så der alene er mulighed for at opnå dansk statsborgerskab som
følge af forældrenes efterfølgende ægteskab for børn, som er født
inden den 1. juli 2014. Forslagets formål er at sikre, at børn, som på
grund af den foreslåede undtagelse ikke har fået dansk statsborgerskab
ved fødslen, heller ikke kan opnå statsborgerskab senere ved
forældrenes indgåelse af ægteskab.
For det tredje foreslår regeringen, at der indføres et vandelskrav for
børn som bipersoner, dvs. et krav om at børn ikke må have begået
kriminalitet, hvis de sammen med en forælder skal kunne opnå dansk
statsborgerskab ved erklæring. Tilsvarende foreslår regeringen at skrive
det vandelskrav, som i praksis stilles for bipersoner i sager om tildeling
af statsborgerskab ved lov (naturalisationssager), ind i loven.
Endelig for det fjerde foreslår regeringen at ændre indfødsretslovens §
8, stk. 2, så det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at børn ikke
automatisk fortaber deres danske statsborgerskab sammen med en
forælder, der fortaber sit danske statsborgerskab på grund af
manglende tilknytning til Danmark.
I bemærkningerne til lovudkastet gennemgås lovforslagets forhold til
grundloven og Danmarks internationale forpligtelser. Der redegøres for
statens forpligtelser efter Europarådets Statsborgerretskonvention, FN-
Konventionen om Begrænsning af Statsløshed FN’s
Statsløsekonvention). Derefter gennemgås i korthed FN’s Ko ve tio e
af 1989 om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen), FN’s Ko ve tio
om Borgerlige og Politiske Rettigheder og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
3/13
3. FORSLAGET OM AT FRATAGE VISSE BØRN AF DANSKE
FORÆLDRE RETTEN TIL AUTOMATISK AT ERHVERVE
DANSK STATSBORGERSKAB VED FØDSLEN
3.1. BEGRUNDELSEN FOR ÆNDRINGSFORSLAGET
Ifølge lovudkastet er begrundelsen for at ville fratage børn, født i et
såkaldt forbudt område, retten til ved fødslen at blive danske
statsborgere, at disse børn har forældre, ”som har vendt Danmark og
de danske værdier ryggen, og børnene vokser ikke op under forhold,
hvor det kan forventes, at der bliver skabt en samhørighed med
Danmark og danske værdier”.
3.2. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER
Institut for Menneskerettigheder finder, at en gennemførelse af
forslaget - af en række grunde - vil krænke de pågældende børns ret til
at erhverve dansk statsborgerskab, ligesom forslaget vil kunne medføre
statsløshed i strid med Danmarks internationale forpligtelser til at
undgå statsløshed.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen ikke
fremsætter forslaget om ændring af indfødsretslovens § 1.
Forslaget omfatter som nævnt danske statsborgeres børn, som efter
lovændringens ikrafttræden fødes i et forbudt område.
Forslaget vil således fratage nyfødte børn dansk statsborgerskab, alene
fordi de fødes det forkerte sted. Det gælder, selv om barnets forældre
ikke kan miste deres statsborgerskab – heller ikke efter de nye regler
om administrativ fratagelse af statsborgerskab – blot fordi forældrene
opholder sig i et forbudt område. Forslaget vil også gælde, selv om
moderen og/eller faderen har forsøgt at rejse ud af konfliktområdet,
men ikke når det inden barnets fødsel. Forslaget vil tilsyneladende også
gælde, selv om der måtte være undskyldelige omstændigheder,
herunder tvang eller manglende mulighed for at bevæge sig ud af
området.
Forslaget gælder også, selv om barnets eventuelle søskende ikke mister
deres danske statsborgerskab. De kan nemlig ikke fratages
statsborgerskabet, blot fordi deres moder og/eller fader opholder sig i
et forbudt område.
Det nyfødte bar ’straffes’ altså hårdere e d forældre e og søske de
for opholdet i et forbudt område; et ophold det nyfødte barn dårligt
selv kan siges at være skyld i.
4/13
Forslaget vil imidlertid ikke gælde, hvis kun moderen er indrejst eller
opholder sig uden tilladelse i et forbudt område, og hvis barnets fader
tilfældigvis er dansk statsborger. Så vil barnet nemlig blive dansk
statsborger efter faderen (idet instituttet antager, at forældrene
normalt vil have forskelligt køn).
Det vil heller ikke gælde, hvis barnet tilfældigvis er så heldigt, at
moderen lige præcis når at slippe ud af området inden fødslen, så vil
barnet nemlig opnå dansk statsborgerskab.
Forslaget vil således føre til helt vilkårlige resultater, da et mere eller
mindre tilfældigt fødested får afgørende betydning for, om et barn født
af danske forældre selv bliver dansk statsborger eller ej.
Forslaget vil på trods af denne tilfældighedsprægede karakter have
meget vidtrækkende konsekvenser for det nyfødte barn, og det kan
endda resultere i, at børn født af danske forældre bliver statsløse. Det
kan også tænkes, at der opstår helt særlige behov for beskyttelse,
såfremt et barns forældre dør under udlandsopholdet. Spørgsmålet vil
efter den foreslåede ændring være, hvem der skal varetage omsorgen
for og beskytte barnet, som kan have danske søskende m.v.
Endelig forudsættes det, at børnenes forældre er indrejst eller opholder
sig i et forbudt område uden tilladelse m.v. og derfor kan straffes for at
opholde sig der, men der fremgår ikke noget om, hvad det vil betyde, at
straf ikke kan ikendes, f.eks. fordi forælderen har været tvunget til at
tage ophold i det forbudte område.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der indtil nu så vidt vides kun er
afsagt dom i to sager for overtrædelse af indrejse- og opholdsforbuddet
i Syrien. I begge tilfælde drejede det sig om personer, der idømtes en
fængselsstraf på seks måneder for at have deltaget i kamp mod
terrororganisationen Islamisk Stat for den kurdiske bevægelse YPG. Der
var altså tale om personer, som havde kæmpet imod en
terrororganisation.1
Forslaget vil kort sagt ramme nyfødte børn meget hårdt på
statsborgerskabet på grund af noget, der kan være en tilfældighed -
nemlig fødestedet.
1
Højesterets dom af 27. august 2019 (sagsnr. 27/20199) og
Københavns Byrets dom af 9. september 2019 (det vides endnu ikke,
om den er anket).
5/13
3.3. STATSBORGERSKABSRETTEN
3.3.1. Statens forpligtelse til at respektere og sikre
konventionernes rettigheder
På statsborgerrettens område har det historisk set været forudsat, at
stater fastsætter regler om erhvervelse og fortabelse af
statsborgerskab, også med virkning for personer, som befinder sig uden
for deres territorium. Det forudsættes i den forbindelse, at lovgivningen
skal overholde ’gælde de i ter atio ale ko ve tio er, de almindelige
folkeretlige regler samt almindeligt anerkendte retsprincipper
vedrøre de statsborgerret’.2
Regeringen lægger til grund, at nægtelse af statsborgerskab kan rejse
spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
se nedenfor under afsnit 3.4.1.
Instituttet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at gå
nærmere ind i jurisdiktionsspørgsmålene relateret til FN’s Ko ve tio
o Borgerlige og Politiske Rettigheder og FN’s Bør eko ve tio .
3.3.2. Afstamningsprincippet
Afstamningsprincippet – også kaldet ius sanguinis-princippet – er det
bærende statsborgerretlige princip i alle europæiske lande.
Princippet ligger til grund for bestemmelsen i Europarådets
Statsborgerretskonventions artikel 6, stk. 1, litra a, om, at enhver
kontraherende stat i sin lovgivning automatisk ved et barns fødsel skal
give statsborgerskab til barnet, hvis mindst én af forældrene på
tidspunktet for barnets fødsel er i besiddelse af statsborgerskab i den
pågældende stat.
Bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, litra a, åbner dog for, at noget andet
kan følge af statens lovgivning for børn født i udlandet. Denne mulighed
skal forstås i sammenhæng med bestemmelsen i Europarådets
Statsborgerretskonventions artikel 7, stk. 2, litra e, hvorefter staten kan
lovgive om tab af statsborgerskab for personer, der mangler et reelt
tilknytningsforhold til staten på grund af bopæl i udlandet.
Det fremgår af forarbejderne til Europarådets
Statsborgerretskonvention, at der var kritik af undtagelsen for børn født
i udlandet og forslag om at lade den udgå, men at den endte med at
blive bibeholdt, fordi der var nogle lande, der fandt behov for
2
Se om statens kompetence i Europarådets Statsborgerretskonvention,
artikel 6, stk. 1 og 2.
6/13
undtagelsen for at kunne undgå, at børn uden tilknytning til deres land i
generation efter generation kunne blive statsborgere i deres lande.3
Det forudsattes ved udarbejdelsen ad Europarådets
Statsborgerretskonvention, at staterne skulle undgå diskrimination på
statsborgerrettens område, jf. bl.a. præamblen til konventionen og
artiklerne 3, stk. 2, (om at lovgivningen skal stemme med international
ret) og principperne i artikel 4 (om enhvers ret til et statsborgerskab
m.v.) og 5 (om ligebehandling).
Reglen i artikel 6 om statsborgerskabs erhvervelse ifølge
afstamningsprincippet blev umiddelbart efter konventionens
vedtagelse søgt videreudviklet i en (ikke bindende) resolution fra
Ministerrådet om undgåelse og begrænsning af statsløshed.4
Det
anføres heri under II A, a, at staterne skal lovgive om, at deres
statsborgeres børn erhverver deres statsborgerskab ved fødslen ex
lege, og at undtagelser for børn født i udlandet ikke må føre til
statsløshed.
I den forklarende rapport til anbefalingen anføres det, at staterne skal
iagttage barnets grundlæggende ret til at få et statsborgerskab ved
fødslen, og at mulighed for at gøre undtagelser for børn født i udlandet
aldrig bør føre til statsløshed. Afstamningsprincippets vigtige funktion i
bekæmpelsen af statsløshed understreges eksplicit for børn født i
udlandet. Det anføres videre, at den første generation af børn, der
fødes i udlandet, må antages at have stærke og effektive bånd til
forældrenes oprindelsesstat, og at denne stat derfor har et væsentligt
ansvar over for disse børn. Endelig understreges det, at erhvervelse af
forældres statsborgerskab ved fødslen ifølge afstamningsprincippet bør
være automatisk for børn født i udlandet.5
3.3.3. Præmissen om, at det ikke kan forventes, at børn
født i de ’forbudte o råder’ u der opvækste
opnår samhørighed med Danmark
Instituttet har hæftet sig ved, at regeringen antager helt generelt, at
alle børn, der er omfattet af undtagelsen, vil være født af forældre, som
har vendt Danmark og danske værdier ryggen, og at børnene ikke
3
Working Party of the CJ-NA-GT), 9. møde den 25. – 29. november
1996. Pr. 29 – 31.
4
Se Recommendation No. R(99) 18 of the Committee of Ministers to
Member States on the avoidance and the reduction of statelessness
and its explanatory memorandum.
5
Ibid., se pr. 56, 62-66.
7/13
vokser op under forhold, hvor det kan forventes, at der bliver skabt en
samhørighed med Danmark og danske værdier.
Instituttet minder om, at i de to afsagte domme om straf for indrejse-
og opholdsforbuddet i Syrien, jf. straffelovens § 114 j, kæmpede de
dømte sammen med kurderne mod Islamisk Stat, jf. oven for under
afsnit 3.2. Hvis personer i en tilsvarende situation ville få børn i et
forbudt område, er der vel næppe grundlag for at antage, at de skulle
vokse op med helt andre værdier end de danske.
Det fremgår også af artikler i medierne, at der er danske statsborgere i
blandt andet lejre i Syrien, som har et stærkt ønske om at komme til
Danmark og i givet fald blive stillet for en domstol.6
De pågældende vil
kunne have indset, at det var en fejl at begive sig til Syrien, men som
det fremgår af medierne, er der en stærk social kontrol i lejrene,
således at blandt andet mødre til børn ikke tør udtale sig frit, såfremt
de skulle have fortrudt deres rejse til Syrien. De udrejste kan også have
forældre eller bedsteforældre i Danmark, der ønsker deres børn og
børnebørn hjem, jf. historien om den svenske bedstefar, der rejste til
Syrien for at hente sine børnebørn hjem.7
Lovforslaget kan således i sig selv være med til at hindre, at børn af
danske statsborgere opnår en tilknytning til Danmark – for så vidt som
de uden dansk statsborgerskab vil kunne være forhindret i at rejse ind i
Danmark.
3.3.4. Statsborgerretsprincippet om, at forældres
angribelige adfærd ikke bør skade deres børns
retsstilling
Instituttet har desuden hæftet sig ved, at regeringen vil lade de nyfødte
børn undgælde for forældrenes handlinger.
Folketinget har for nyligt vedtaget en lovændring om, at personer, som
udgør en alvorlig fare for statens vitale interesser, administrativt kan
fratages deres statsborgerskab. Regler herom findes nu i
6
’Efter assiv IS-fangeflugt: Situationen i Syrien bør vække bekymring i
Da ark e er terrorforsker’, artikel i Berli gske af 4. oktober 9,
tilgængelig på: https://www.berlingske.dk/internationalt/efter-massiv-
is-fangeflugt-situationen-i-syrien-boer-vaekke.
7
’Morfar fik he tet si e syv forældreløse bør ebør hje fra berygtet
lejr i Syrie ’, artikel i Politike af . ju i 9, tilgæ gelig på:
https://politiken.dk/udland/art7232835/Morfar-fik-hentet-sine-syv-
for%C3%A6ldrel%C3%B8se-b%C3%B8rneb%C3%B8rn-hjem-fra-
berygtet-lejr-i-Syrien.
8/13
indfødsretslovens § 8 B. Hverken fratagelse af statsborgerskab på grund
af adfærd, der kan skade Danmarks vitale interesser eller fratagelse af
statsborgerskab på grund af svig, jf. indfødsretslovens § 8 A, har eller
kan få konsekvenser for de pågældendes børn, jf. Europarådets
Statsborgerretskonventions artikel 7, stk. 2.
Hovedreglen i artikel 7, stk. 2, er, at børnene kan følge forældrene, når
forældrene mister et statsborgerskab, men fratagelse af grunde som
omhandlet i indfødsretslovens §§ 8 A og 8 B kan ikke omfatte de
pågældendes børn. Det skyldes en opfattelse af, at børn ikke skal bøde
for forældrenes uacceptable adfærd, se herved også den forklarende
rapport til Europarådets Statsborgerretskonventions artikel 7, stk. 2,
præmis 75.
Regeringen foreslår imidlertid nu, at de nyfødte børn ikke skal blive
danske statsborgere, selv om forældrene fortsat har deres danske
statsborgerskab. Hvis forældrene havde mistet deres statsborgerskab
administrativ, ville børnene jo ikke være blevet danske ved fødslen.
Den foreslåede ordning vil således stride mod princippet om familiens
statsborgerretlige enhed, ligesom den vil stride mod princippet om, at
børn ikke bør fortabe deres statsborgerskab på grund af forældres
angribelige handlinger, således som dette princip er kommet til udtryk i
Europarådets Statsborgerretskonventions artikel 7, stk. 2.
3.3.5. Statsborgerskab som udtryk for en persons
sociale identitet
Instituttet finder endelig anledning til at fremhæve, at statsborgerskab
er en del af en persons sociale identitet.
Statsborgerskabet som en del af en persons sociale identitet er
anerkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Dette
følger bl.a. af sagen Genovese mod Malta (2012), hvor
Menneskerettighedsdomstolen slog fast, at Maltas nægtelse af at give
et barn født uden for ægteskab faderens statsborgerskab havde en
sådan indflydelse på barnets sociale identitet, at forholdet var omfattet
af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten
til respekt for privatlivet.8
Barnets ret til at få forældrenes statsborgerskab ifølge
afstamningsprincippet er desuden ikke kun en ret for barnet.
Forældrene har også en lige ret til at overføre deres statsborgerskab til
deres børn ifølge afstamningsprincippet. Det er bl.a. kommet til udtryk i
8
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Genovese mod Malta,
sagsnummer 53124/09, dom af 11. oktober 2012, præmis 33.
9/13
FN’s Konventionen om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination
mod Kvinder (FN’s Kvi deko ve tio ). Op igennem det 20. århundrede
var det almindeligt i staternes lovgivning om statsborgerskab, at børn
født i ægteskab kun erhvervede faderens statsborgerskab ifølge
afstamningsprincippet. Dette gjorde FN’s Kvi dekonvention op med, jf.
konventionens artikel 9, stk. 2, om at staten skal give kvinder samme
ret som mænd til at overføre deres statsborgerskab til deres børn.
En gennemførelse af den foreslåede ordning vil således udgøre et
indgreb i både de omfattede børns og forældres statsborgerrettigheder.
3.3.6. Statsløshed skal undgås
Instituttet vil desuden påpege, at det følger af lovforslagets
bemærkninger, at børn, der bliver omfattet af den foreslåede
undtagelse til indfødsretslovens § 1, og som på den baggrund fødes
statsløse, vil kunne opnå dansk statsborgerskab i overensstemmelse
med FN’s Statsløsekonventions artikel 1, stk. 4, og artikel 4, stk. 1.
Instituttet skal i den forbindelse bemærke, at disse bestemmelser i FN’s
Statsløsekonvention skal fortolkes i lyset af udviklingen i den
internationale menneskeret, navnlig retten for ethvert barn til at
erhverve et statsborgerskab, jf. herved artikel 7 i Børnekonventionen og
princippet om iagttagelse af hensynet til barnets bedste
interesse/barnets tarv, jf. Børnekonventionens artikel 3.
Dette fremgår også af den ovenfor under 3.3.2 omtalte anbefaling fra
Europarådets Ministerkomité, ligesom det fremgår af ministerrådets
anbefaling til medlemsstaterne om børns statsborgerskab.9
Tilsvarende fremgår det af UNHCR’s guidelines om undgåelse af
statsløshed ved at sikre ethvert barns ret til et statsborgerskab, at
staterne skal give deres statsborgeres børn, som er født i udlandet og
ellers ville blive statsløse, deres statsborgerskab ved fødslen eller i hvert
fald kort tid derefter (efter ansøgning).10
9
Recommendation CM/rec(2009)13 of the Committee of ministers to
member states on the nationality of children, princip 1, nr. 1 om ius
sanguinis erhvervelse af statsborgerskab uden begrænsninger, der kan
medføre statsløshed, og nr. 7 om så vidt muligt at behandle børn de
facto statsløse børn som de jure statsløse børn.
10
Guidelines on statelessness no. 4: E suri g Every Child’s Right to
Acquire a Nationality through Articles 1-4 of the 1961 Convention on
the Reduction of Statelessness, tilgængelig her:
https://www.refworld.org/docid/50d460c72.html.
10/13
Det vil sige, at staten under alle omstændigheder vil være forpligtet til
at give den her omhandlede børnegruppe dansk statsborgerskab i
tilfælde, hvor børnene ellers ville blive statsløse.
Med statsborgerskabet følger statens mulighed for at yde
statsborgeren beskyttelse i udlandet, som vi også har set det med det
danske barn, som var i livsfare i en af de kurdiske lejre i Syrien, og som
de danske myndigheder derfor hentede hjem.11
Det skal tilføjes, at selv om en dansk statsborgers barn, der ville blive
født i et forbudt område, i princippet ville kunne opnå et andet lands
statsborgerskab ved fødslen, er det ikke nødvendigvis en garanti for, at
barnet ville opnå en anden stats beskyttelse. Eksempelvis ville der, hvis
et barn havde ret til en syrisk forælders statsborgerskab ved fødslen,
være risiko for, at barnet ikke reelt kunne opnå beskyttelse, bl.a. fordi
der er meget store problemer med at opnå fødselsregistrering m.v. i
Syrien. Dermed er der risiko for statsløshed, både de jure og de facto.
I den forbindelse kommer det i betragtning, at den konference, der
vedtog FN’s Statsløsekonvention i 1961 i en slutakt anbefalede, at
staterne så vidt muligt behandlede personer, der i praksis er statsløse
(de facto statsløse personer), på samme måde som personer, der
formelt er statsløse (de jure statsløse personer), med ret til at opnå
staternes statsborgerskab.12
3.4. ANDRE INTERNATIONALE FORPLIGTELSER
I lovforslagets bemærkninger æv es i korthed FN’s Bør eko ve tio
og FN’s Ko vention om Borgerlige og Politiske Rettigheder.
Det fremgår af forslaget, at det er ministeriets opfattelse, at begge
konventioner ikke finder anvendelse på forslaget om en ny § 1, stk. 2, i
indfødsretsloven, da forslaget ikke ændrer på erhvervelse af dansk
indfødsret for børn, der fødes i Danmark.
Det er instituttets opfattelse, at vurderingen af, om konventionerne
finder anvendelse, beror på vanskelige jurisdiktionsspørgsmål, som
instituttet ikke har fundet anledning til at overveje nærmere. Dette
skyldes, at det under alle omstændigheder ikke har betydning for
11
’Me s da ske bør ve ter, er sve ske Moha ad Skrå o og
hundredvis af andre IS-bør sluppet ud af Syrie s lejre’, artikel i
Berlingske af 24. juni 2019, tilgængelig på:
https://www.berlingske.dk/samfund/mens-danske-born-venter-er-
svenske-mohammed-skramo-og-hundredvis-af-andre.
12
Jf. slutaktens resolutions I, tilgængelig her
https://www.refworld.org/pdfid/3ae6b39620.pdf
11/13
instituttets anbefaling om, at forslaget om indfødsretslovens § 1 ikke
fremsættes for Folketinget.
3.4.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Udlændinge- og Integrationsministeriet redegør generelt for Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i forhold til retten til
at opnå et bestemt statsborgerskab og i forhold til nægtelse af
statsborgerskab.
I lovudkastet redegøres der ikke for specifikke bestemmelser i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, men de domme, der
henvises til fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis,
vedrører spørgsmål efter konventionens artikel 8 om retten til respekt
for blandt andet privatlivet. Ministeriet er ikke kommet nærmere ind på
spørgsmålet om overholdelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 14 om forbuddet mod usaglig
forskelsbehandling.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 forbyder
forskelsbehandling med hensyn til konventionens oplistede rettigheder
på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden
overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et
nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.
Artikel 14 indebærer, at personer i sammenlignelige situationer som
udgangspunkt skal behandles ens. Enhver direkte eller indirekte
forskelsbehandling er kan herefter være ulovlig, medmindre
forskelsbehandlingen har et sagligt formål, som er proportionalt. Staten
har en vis skønsmargin i vurderingen af, om forskelsbehandlingen er
lovlig.
Artikel 14 kan ikke stå alene, men kan alene anvendes, hvis der er tale
om en problemstilling, som falder inden for anvendelsesområdet af en
anden artikel i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Statsborgerskab udgør en del af en persons sociale identitet, og Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol har lagt til grund, at nægtelse
af statsborgerskab derfor kan være omfattet af Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for
privatlivet.13
Instituttet er af den opfattelse, at lovudkastets forslag om at fratage
den mindre børnegruppe, som er født i et såkaldt forbudt område,
retten til dansk statsborgerskab ved fødslen, rejser spørgsmål efter den
13
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Genovese mod Malta,
sagsnummer 53124/09, dom af 11. oktober 2012, præmis 33.
12/13
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 sammenholdt
med artikel 8.
Børn omfattet af den foreslåede bestemmelse behandles forskelligt fra
andre børn på grund af deres fødested. Det følger herefter af praksis fra
den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at der skal være en saglig
grund til forskelsbehandlingen.
Der foreligger ikke retspraksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol om direkte sammenlignelig lovgivning i
andre europæiske lande, allerede fordi Danmark så vidt vides er det
eneste land, der har foreslået at indføre sådanne regler.14
Det kan derfor ikke forudses, hvordan Menneskerettighedsdomstolen
vil se på spørgsmålet, men det er ikke afgørende for instituttets
generelle anbefaling om, at forslaget om indfødsretslovens § 1 ikke
fremsættes for Folketinget, jf. afsnit 3.2. ovenfor.
3.4.2. EU-retten
Fratagelse af danske forældres børns ret til at erhverve dansk
statsborgerskab fra fødslen indebærer også en fratagelse af børnenes
ret til at erhverve unionsborgerskab og unionsborgerrettigheder, jf.
traktate o EU’s fu ktio s åde TEUF artikel o i dførelse af et
unionsborgerskab og om unionsborgeres rettigheder. Lovforslaget
rejser derfor spørgsmål efter EU-retten, jf. herved Rottmann (C-135/08)
og Tjebbes (C-221/17).
EU-Domstolen har i sin praksis, blandt andet i de netop nævnte
domme, lagt til grund, at selv om det i overensstemmelse med
folkeretten tilkommer medlemsstaterne at fastsætte betingelserne for
erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab, skal de overholde EU-
retten i situationer, der er omfattet af denne. Situationen for
unionsborgere, som kun har statsborgerskab i en medlemsstat, og som
ved fortabelse af dette statsborgerskab også vil fortabe
unionsborgerskab og unionsborgerrettigheder, ’er efter si atur og
sine konsekvenser følgelig omfattet af EU-rette ’.15
Efter instituttets opfattelse gælder det samme, hvis en stat ved lov vil
fratage en lille gruppe af sine statsborgeres børn retten til at opnå dens
14
Se herved globalcit.eu, der har en oversigt over verdens landes
måder for erhvervelse af statsborgerskab, mode A1b- Descent (born
abroad): http://globalcit.eu/acquisition-citizenship/
15
EU-Domstolen, dom af 2. marts i sag C-135/08, Rottmann, præmis 42
og 45, og EU-Domstolen, dom af 12. marts 2019 i sag C-221/17,
Tjebbes, præmis 31.
13/13
statsborgerskab og dermed unionsborgerskab, jf. herved hovedreglen i
indfødsretslovens § 1, 1. pkt., og den foreslåede undtagelse fra
hovedreglen. Sådanne sager vil efter instituttets opfattelse være
omfattet af EU-retten.
Der kan i den forbindelse også henvises til Det Europæiske Parlaments
resolution fra 2013 om salg af unionsborgerskab, hvori det anføres, at
unionsborgerskabet indebærer, at man har en andel i Unionen og
afhænger af en persons tilknytning til Europa og medlemsstaterne eller
af en personlig tilknytning til EU-statsborgere.16
I et sådant tilfælde skal en medlemsstat overholde det EU-retlige ikke-
diskriminationsprincip og proportionalitetsprincip. Endvidere finder
EU’s Charter o Gru dlægge de Rettigheder (EU-Chartret) anvendelse,
herunder EU-Chartrets artikel 7 om retten til respekt for privat- og
familielivet, artikel 21 om ikke-forskelsbehandling og artikel 24, stk. 2,
om hensynet til barnets tarv, der skal komme i første række.
Det kan ikke forudses, hvordan EU-Domstolen vil se på spørgsmålet,
men det er ikke afgørende for instituttets generelle anbefaling om, at
forslaget om indfødsretslovens § 1 ikke fremsættes for Folketinget, jf.
afsnit 3.2. ovenfor.
Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsnr. 2019-
5245.
Med venlig hilsen
Jonas Christoffersen
DIR EKTØR
16
P7_TA(2014)0038, EU citizenship for sale, EP resolution of 16 January
2014 on EU citizenship for sale (2013/2995(RSP)).