Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013
Tilhører sager:
Aktører:
AX15658
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L33/20131_L33_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet1) (Gennemførelse af dele af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser m.v.) § 1 I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1546 af 21. december 2010, lov nr. 603 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 1401 af 23. december 2012 og § 1 i lov nr. 904 af 4. juli 2013 og senest ved lov nr. 1463 af 17. december 2013, foretages følgende ændringer: 1. Som fodnote til lovens titel indsættes: »1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskri- dende sundhedsydelser, EU-Tidende 2011, nr. L 88, si- de 45-65.« 2. Efter § 2 indsættes: »§ 2 a. En sundhedstjenesteyder må ikke i sin virksomhed udøve forskelsbehandling af patienter på baggrund af natio- nalitet, medmindre forskellen er begrundet i objektive krite- rier.« 3. I § 7, stk. 1, indsættes efter »ydelser«: », jf. dog stk. 4 og 5«. 4. I § 7 indsættes som stk. 3-5: »Stk. 3. Personer fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland, der ikke har bopæl her i landet, har adgang til ydelser efter §§ 57 a, 78 a, 118 a og 164 a samt regler fastsat i medfør heraf, jf. dog § 8 og § 80 samt regler fastsat i med- før heraf. 1. pkt. finder ikke anvendelse for personer, som er bosat i andre EU-/EØS-lande, og som har ret til sundheds- ydelser i bopælslandet til udgift for Danmark i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer, og personer omfat- tet af Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og proto- kol 37 til EØS-aftalen. Stk. 4. Personer, der har bopæl her i landet, og som i hen- hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer har ret til lovens ydelser i Danmark til udgift for en offentlig sygesikring i et andet EU-land, har ikke ret til tilskud til lovens ydelser købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land efter § 89 a og § 168 og regler fastsat i medfør heraf. Stk. 5. Personer, der har bopæl her i landet, og som har ret til ydelser efter denne lov i Danmark til udgift for en offent- lig sygesikring i et andet EØS-land i henhold til Europa-Par- lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer, jf. Det Blandede EØS-udvalgs afgø- relse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (so- cial sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen, har ikke ret til tilskud til lovens ydelser købt eller leveret i et andet EU-/ EØS-land efter § 89 a og § 168 og regler fastsat i medfør he- raf.« 5. Overskriften til kapitel 11 affattes således: 1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, EU-Tidende 2011, nr. L 88, side 45-65. Til lovforslag nr. L 33 Folketinget 2013-14 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1107823 AX015658 »Kapitel 11 Patientkontorer m.v.« 6. I § 51, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Patientkontorerne har desuden til opgave at informere, vejlede og rådgive patienter fra EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland om adgang til behandling og rettigheder m.v.« 7. I § 51, stk. 6, indsættes som 2. pkt.: »Ministeren kan endvidere fastsætte regler om patient- kontorernes vejledning af patienter om behandling i udlan- det og om patientkontorernes vejledning af personer fra an- dre EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland om behandling her i landet m.v.« 8. Efter § 51 indsættes i kapitel 11: »§ 51 a. Patientombuddet indsamler oplysninger til brug for rapportering til Kommissionen, herunder til brug for Kommissionens udarbejdelse af rapporter m.v. om grænse- overskridende sundhedsydelser. Det påhviler regionsråd og kommunalbestyrelser at give oplysninger til Patientombud- det herom. Stk. 2. Patientombuddet koordinerer patientkontorernes virksomhed vedrørende grænseoverskridende sundhedsydel- ser. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fast- sætte nærmere regler om indsamling af oplysninger til brug for rapportering til Kommissionen og om Patientombuddets koordination af patientkontorernes virksomhed vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser.« 9. Efter § 57 indsættes før kapitel 14: »§ 57 a. Regionsrådet yder mod betaling behandling ved læge på regionsrådets egne klinikker etableret efter § 227, stk. 5 og 6, til personer fra andre EU-/EØS-lande, der ikke har bopæl her i landet. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer fra Færøerne og Grønland, medmindre disse har ret til vederlagsfri behandling m.v. efter § 8 og § 80 eller regler fastsat i medfør heraf. Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om persongruppen, betaling og begrænsning af modtagelse af patienter fra andre EU-/EØS-lande, Fæ- røerne og Grønland som følge af tvingende almene hensyn m.v. § 57 b. Regionsrådet fastsætter på baggrund af praksispla- nen vedrørende almen praksis, jf. § 206 a, placeringen af de praksis, hvorfra der i henhold til et ydernummer ydes veder- lagsfri behandling til personer omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk. 1. Stk. 2. En indehaver af et ydernummer, der ønsker at flyt- te praksis, skal indhente regionsrådets godkendelse. God- kendelse skal meddeles, hvis flytningen ikke ændrer forud- sætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne, jf. § 206 a. Kapitel 13 a Obligatoriske opgaver m.v. for alment praktiserende læger § 57 c. Alment praktiserende læger er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med nationale faglige retningslinjer m.v. Stk. 2. Alment praktiserende læger, der behandler gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med de sundhedsafta- ler, der er indgået imellem regionsrådet og kommunalbesty- relserne i regionen, jf. § 205, herunder følge forløbspro- grammer m.v. § 57 d. Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, at foretage kodning af henvendelser til almen praksis og an- vende datafangst. Stk. 2. Alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, skal offentlig- gøre de oplysninger om deres praksis, der er relevante i for- bindelse med borgernes valg af læge, jf. § 59, stk. 1. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om kodning og datafangst. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter endvidere nærmere reg- ler om offentliggørelse af oplysninger om praksis efter stk. 2.« 10. Efter § 78 indsættes i kapitel 16: »§ 78 a. Regionsrådet yder mod betaling behandling efter afsnit VI til patienter fra EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland, der ikke har bopæl her i landet, medmindre disse har ret til vederlagsfri behandling m.v. efter § 8 og § 80 eller regler fastsat i medfør heraf. Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om sygehusydelser, persongrupper, betaling og begrænsning af modtagelse af patienter fra EU-/EØS-lan- de, Færøerne og Grønland som følge af tvingende almene hensyn m.v.« 11. I § 79, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt.: »Medmindre behandling sker akut, hvor henvisning ikke kan indhentes forinden, skal personen være henvist til be- handling af en læge eller tandlæge. Personen kan også være henvist af andre autoriserede sundhedspersoner eller myn- digheder, når regionsrådet forinden har offentliggjort, at dis- se har adgang til henvisning. Regionsrådet kan endvidere ef- ter en konkret vurdering yde sygehusbehandling til en per- son, der ikke er henvist til behandling, jf. 2. og 3. pkt., når omstændighederne taler derfor.« 12. Efter § 89 indsættes i kapitel 22: »§ 89 a. Regionsrådet yder refusion af patienters udgifter til behandling på et sygehus i et andet EU-/EØS-land. Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om og vilkår for regionsrådets refusion af udgifter i medfør af stk. 1. Ministeren fastsætter desuden regler om begrænsning af retten til refusion i medfør af stk. 1 som følge af tvingende almene hensyn m.v.« 2 13. Efter § 118 indsættes i kapitel 34: »§ 118 a. Regionsrådet eller kommunalbestyrelsen yder mod betaling behandling efter § 119, §§ 120-134 og kapitel 38-41 til personer fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland, der ikke har bopæl her i landet. Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om persongruppen, betaling og begrænsning af modtagelse af patienter fra andre EU-/EØS-lande, Fæ- røerne og Grønland som følge af tvingende almene hensyn m.v.« 14. I § 157 indsættes efter stk. 6 som nye stykker: »Stk. 7. Sundhedsstyrelsen inddaterer en borgers køb af medicin i et andet EU-/EØS-land i registeret, når styrelsen har truffet beslutning om, at der ydes tilskud til borgerens medicinkøb, jf. § 168, stk. 3. Stk. 8. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om Sundhedsstyrelsens inddatering af oplysninger i registeret efter stk. 7.« Stk. 7-11 bliver herefter stk. 9-13. 15. Efter § 164 indsættes: »§ 164 a. Regionsrådet yder mod betaling behandling ef- ter §§ 162 og 163 til personer fra andre EU-/EØS-lande, Fær- øerne og Grønland, der ikke har bopæl her i landet. Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om persongruppen, betaling og begrænsning af modtagelse af patienter fra andre EU-/EØS-lande, Fæ- røerne og Grønland som følge af tvingende almene hensyn m.v.« 16. I § 168 indsættes som stk. 3 og 4: »Stk. 3. Afgørelse om regionsrådets tilskud til lægemidler, der er købt i et andet EU-/EØS-land i medfør af regler fast- sat efter stk. 1, træffes af Sundhedsstyrelsen. Sundhedssty- relsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administra- tiv myndighed. Stk. 4. Ansøgning om tilskud til et lægemiddel købt i et andet EU-/EØS-land skal være indgivet inden 1 år fra det tidspunkt, hvor lægemidlet blev købt. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, forkortes fristen til den sidste hverdag inden fristens udløb. Er ansøgningen ikke indgivet inden for den i 1. pkt. angivne frist, anses kravet for forældet.« 17. I § 170 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om befordringsgodtgørelse til personer om- fattet af stk. 1 og til personer, der har ret til tilskud til ydel- ser ved alment praktiserende læge efter § 168, stk. 1.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 18. § 170, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., affattes så- ledes: »Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nær- mere regler om befordringsgodtgørelse ved besøg hos spe- ciallæge for personer omfattet af 1. pkt., personer omfattet af § 59, stk. 1, og personer, der har ret til tilskud til ydelser ved speciallæge efter § 168, stk. 1.« 19. I § 171, stk. 1, ændres »§§ 73-83 og 86-89« til: »§§ 79-83 og 86-89 a«. 20. I § 171, stk. 2, ændres »§§ 86, 87, 87 b og 87 f« til: »§§ 86, 87, 87 b, 87 f og 89 a«. 21. I § 171, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til perso- ner, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgif- ter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.« 22. I § 171 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 3.« 23. I § 172, 1. pkt., ændres »jf. § 140« til: »jf. § 140 og § 168, stk. 1«. 24. I § 225 indsættes efter »sygehus«: »eller til sundheds- ydelser ydet af regionsrådet eller kommunalbestyrelsen efter afsnit V, IX samt kapitel 47 og 48«. 25. I § 227, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Vilkår, der er fastsat og udstedt i medfør af § 57 b, § 57 c, § 57 d, stk. 1 eller 2, § 195, stk. 2, § 204, stk. 2 eller 3, eller § 206 a, eller regler udstedt i medfør af § 57 d, stk. 3, § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 3, i denne lov som bindende vil- kår, kan dog ikke fraviges ved overenskomster indgået med organisationer af sundhedspersoner repræsenterende almen praksis.« 26. I § 262, stk. 1, ændres »§§ 79-83, 86, § 87, stk. 1-3, § 87 b, § 87 f og § 89« til: »§§ 79-83 og 86, § 87, stk. 1-3, og §§ 87 b, 87 f, 89 og 89 a«. 27. I § 263 ændres »§ 140« til: »§ 140 og § 168, stk. 1«. 28. I § 265 indsættes som stk. 2 og 3: »Stk. 2. For personer, der bor i et andet EU-/EØS-land og har ret til sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Dan- mark ifølge regler i Europa-Parlamentets og Rådets forord- ning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer, ydes til- skud til varer og tjenesteydelser efter loven, der er købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land end bopælslandet, af kom- munen eller regionen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer, der opfylder kriterierne fastlagt i Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om æn- dring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-af- talen. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, hvilken region eller kommune der skal yde tilskud, og vilkårene herfor.« 29. I § 271, stk. 1, nr. 4, ændres »eller 9« til: »eller 11«. 3 30. I § 271, stk. 4, ændres »§ 157, stk. 5 og 10« til: »§ 157, stk. 5 og 12«. 31. Efter § 273 indsættes: »§ 273 a. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan i forskrifter, der udstedes i medfør af § 57 d, stk. 3, og § 195, stk. 1 og 3, fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.« 32. Efter § 274 indsættes: »§ 274 a. Den, der overtræder § 2 a, straffes med bøde.« § 2 I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011, som ændret ved lov nr. 1257 af 18. december 2012, § 2 i lov nr. 1401 af 23. december 2012 og § 2 i lov nr. 904 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer: 1. I § 5, nr. 9, ændres »heri eller« til: »heri,«. 2. I § 5, nr. 10, ændres »sundhedsloven.« til: »sundhedslo- ven eller«. 3. I § 5 indsættes som nr. 11: »11) kommunalbestyrelsens ydelser for personer fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland efter § 118 a i sundhedsloven.« 4. I § 6, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 81« til: »§§ 81 og 78 a«. 5. I § 6, stk. 1, nr. 16, ændres »§ 76« til: »§§ 76 og 89 a«. 6. I § 6, stk. 1, nr. 15, ændres »heri eller« til: »heri,«. 7. I § 6, stk. 1, nr. 16, ændres »sundhedsloven.« til: »sund- hedsloven eller«. 8. I § 6, stk. 1, indsættes som nr. 17: »17) regionsrådets ydelser for personer fra andre EU-/EØS- lande, Færøerne og Grønland efter §§ 57 a, 118 a og 164 a i sundhedsloven.« § 3 I lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ændring af rammerne for almen medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.) foretages følgende ændring: 1. § 1, nr. 3, 11 og 14, ophæves. § 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af sundhedslovens § 7, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, §§ 57 b-57 d som af- fattet ved denne lovs § 1, nr. 9, § 157, stk. 7 og 8, som affat- tet ved denne lovs § 1, nr. 14, § 227, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 25, og § 273 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31. Ministeren kan herunder fastsætte, at §§ 57 b-57 d, § 157, stk. 7 og 8, § 273 a og ændringerne i § 227, stk. 1, træder i kraft på forskellige tidspunkter. Stk. 3. Indtil §§ 57 b-57 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, § 227, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, og § 273 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31, træder i kraft, finder overenskomst om almen praksis af 3. juni 1991 som ændret senest ved aftale af 21. december 2010 fortsat anvendelse. Stk. 4. Bilag 1 til lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet gælder, indtil §§ 57 b-57 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, § 227, stk. 1, som affattet ved den- ne lovs § 1, nr. 25, og § 273 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31, træder i kraft. Den økonomiske ramme svarer forholdsmæssigt til den periode, hvor økonomiprotokollatet, jf. bilag 1, er gældende. Stk. 5. Efter ansøgning finder lovens § 1, nr. 12, 16 og 28, anvendelse for køb af lægemidler og udgifter til behandling, der har fundet sted i perioden fra den 25. oktober 2013 til lo- vens ikrafttræden. § 5 Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Lovens § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Folketinget, den 20. december 2013 BERTEL HAARDER / Bent Bøgsted 4