L 4 - svar på spm. 21 om kommentar til henvendelsen af 17/12-19 fra KPMG Acor Tax om fradrag for beskåret rentefradrag som tab på gæld, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstlo-
ven, ligningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selska-
ber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfonds-
partnere og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 21 af 17. december 2019.
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
20. december 2019
J.nr. 2019 - 2158
Skatteudvalget 2019-20
L 4 endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 17. december 2019 fra KPMG om fradrag
for beskåret rentefradrag som tab på gæld, jf. L 4 - bilag 23.
Svar
KPMG anmoder med henvisning til svaret på spørgsmål 18 Skatteministeriet om at ud-
dybe, hvorledes der senere kan opstå fradrag for beskåret rentefradrag som tab på gæld i
forbindelse med en efterfølgende indfrielse af gælden baseret på nedenstående eksempel,
uden at debitorselskabet er blevet merbeskattet.
Gæld Gældseftergi-
velse ved kurs 50
Indfri-
else 100
pct.
Hovedstol 100 -50
Renter 10 -5
Gæld i alt 110 -55 110
Fratrukne renter -10
Tilbageført rentefradrag 5
Beskatning som kursge-
vinst eller underskuds-
begrænsning
55
Fradrag som kurstab -55
Samlet beskatning -10 60 -55 -5 = nettofradrag
KPMG anfører, at de renter, hvor fradrag er blevet beskåret efter § 5, stk. 10, nr. 3, ikke
senere vil blive "genvundet" ved en fuld indfrielse af gælden.
Nettofradrag bør ifølge KPMG være -10 svarende til de samlede renteudgifter. KPMG
anfører videre, at hvis 5 ud af indfrielsen på 110 anses for betaling af resterende renter
opnås i stedet kun fradrag for kurstab på 50. Dvs. stadig et mistet fradrag på 5.
Kommentar
Rentefradragsbegrænsning efter den foreslåede § 5, stk. 10, nr. 3, vil efter forslaget ind-
træde, når f.eks. et moderselskab – som alternativ til at lade et nødlidende datterselskab
indgå en akkordaftale – erhverver kreditorernes fordringer mod datterselskabet.
Efter forslaget til kursgevinstlovens § 6, stk. 2, og selskabsskattelovens § 12 A, stk. 4, vil
overdragelsen af den nødlidende fordring kunne indebære beskatning enten i form af ge-
vinst på gæld efter kursgevinstloven eller begrænsning af underskud efter selskabsskatte-
loven.
Side 3 af 3
I begge de anførte tilfælde vil der ske en regulering af gældens værdi til brug for eventuel
senere beskatning. Dette skal imødegå dobbeltbeskatning ved en eventuel senere eftergi-
velse af gælden, idet gælden og fordringen fortsat består efter overdragelsen, som vil være
omfattet af skattelovgivningens almindelige regler.
Det følger af forslaget til ligningslovens § 9, stk. 10, nr. 3, at renter, der er påløbet på tids-
punktet for erhvervelsen af fordringen, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem fordringens kursværdi og fordrin-
gens pålydende værdi på tidspunktet for erhvervelsen af fordringen, jf. dog stk. 9, 2. pkt.
Det følger af den gældende bestemmelse i ligningslovens § 5, stk. 9, 2. pkt., som der hen-
vises til i den foreslåede bestemmelse, at indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne
renter, som den skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1, kan
den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan rummes i gæl-
den efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger størrelsen af det fra-
drag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt.
I det anførte eksempel udgøres rentegælden af fratrukket påløbne ikke betalte renter på
10, mens hovedstolen udgør 100 og den samlede gæld 110. Efter gældsnedsættelsen ud-
gør gælden 55. Da de påløbne renter, som der er foretaget fradrag for, kan rummes i gæl-
den efter den opnåede nedsættelse, kan det foretagne fradrag opretholdes.
Der vil således ikke skulle ske begrænsning af rentefradraget efter lovforslaget i det an-
førte eksempel.
Det bemærkes, at Skatteministeriet, jf. svaret på spørgsmål 12, i forlængelse af dette lov-
forslag vil se nærmere på, om der er behov for at præcisere lovgivningen.