L 4 - svar på spm. 22 om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/12-19 fra KPMG Acor Tax om uddybning af ministerens svar på spm. 19, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, lig-
ningsloven og forskellige andre love. (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med
flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere
og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 18. december 2019.
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
20. december 2019
J.nr. 2019 - 2158
Skatteudvalget 2019-20
L 4 endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. december 2019 fra KPMG Acor Tax,
jf. L 4 - bilag 24.
Svar
KPMG henviser til, at det af svaret på spørgsmål 19 fremgår, at i tilfælde hvor rentefra-
drag er beskåret efter ligningslovens § 5, stk. 8 (udskudt rentefradrag), kan rentebeskat-
ningen (hos koncernkreditor) ophæves i det indkomstår, hvor det konstateres, at renten
efter en konkret vurdering må anses for uerholdelig, hvilket efter omstændighederne kan
være i eftergivelsesåret.
Eksempel
Koncernkreditor
Beskattede renteindtægter i tidligere år efter periodiseringsprincippet 10
Koncerndebitor
Ej fratrukne renteudgifter, jf. LL § 5, stk. 8 10
KPMG anfører, at ved en fuld gældseftergivelse opnår koncerndebitor ikke fradrag for
ovenstående renteudgifter på 10 og spørger, for hvilke renteindtægter ophævelse af rente-
beskatningen har virkning for. Betyder Skatteministeriets svar, at rentebeskatningen i tidli-
gere år på 10 hos koncernkreditor skal fastholdes, hvis renteindtægterne først i gældsef-
tergivelsesåret kan anses for uerholdelige, eller betyder svaret, at koncernkreditor senest i
gældseftergivelsesåret kan anmode om at få tilbageført tidligere beskattede renteindtæg-
ter?
Det bemærkes, at koncernreglen i kursgevinstloven betyder, at der ikke er fradrag for tab
på selve rentefordringen. Det bemærkes endvidere, at svaret på ovenstående spørgsmål
også har betydning, hvor kun en del af gælden eftergives.
Desuden spørger KPMG, om Skatteministeriet er enig i, at der sker en merbeskatning,
hvis svaret er, at en rentebeskatning hos kreditorselskabet i tidligere år skal fastholdes, når
rentefradrag er beskåret efter ligningslovens § 5, stk. 8.
Kommentar
Eksemplet forstås på den måde, at der er tale påløbne renter på 10, som ikke er fratrukket
hos debitorselskabet, fordi renteudgifterne, jf. den gældende bestemmelse i ligningslovens
§ 5, stk. 8, først kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det ind-
komstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter mv. for tidligere indkomstår i samme
gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret.
Det fremgår af den Juridiske vejledning afsnit C.A.11.1.4, at renteindtægter som udgangs-
punkt skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår,
Side 3 af 3
hvor renten forfalder til betaling. Hvis det efterfølgende viser sig, at renten ikke bliver be-
talt, kan beløbet trækkes fra i det indkomstår, hvor det konstateres, at renten efter en
konkret vurdering må anses for uerholdelig.
Da det anførte eksempel vedrører et selskab, finder den gældende regel i ligningslovens §
5 A om nedskrivning af renteindtægter ikke anvendelse. Heraf følger, at beskatningen af
renteindtægter hos kreditor i det anførte eksempel på 10 fastholdes, indtil de efter en kon-
kret vurdering må anses for uerholdelige.
Det bemærkes, at Skatteministeriet, jf. svaret på spørgsmål 12, i forlængelse af dette lov-
forslag vil se nærmere på, om der er behov for at præcisere lovgivningen.