Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 72 A - teknisk ændringsforslag

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L72A/bilag/15/2128683.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 72 A - Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnage-
skatteloven og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen og tonnageskatteord-
ningen til EU-retten på baggrund af krav fra Kommissionen).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af oven-
nævnte lovforslag.
Morten Bødskov
/ Søren Schou
19. december 2019
J.nr. 2019 - 4014
Skatteudvalget 2019-20
L 72 A Bilag 15
Offentligt
Side 2 af 2
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven
og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen og tonnageskatteord-
ningen til EU-retten på baggrund af krav fra Kommissionen) (L 72 A)
Til titlen
1) I undertitlen indsættes efter »Kommissionen«: »m.v.«
[Præcisering som følge af tilpasning, der ikke foretages på baggrund af krav fra
Kommissionen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Lovforslaget indeholder ændringer, som ikke udtrykkeligt fremgår af EU-Kom-
missionens afgørelser om godkendelse af hhv. DIS-ordningen og tonnageskatte-
ordningen. Det foreslås derfor at præcisere lovforslagets undertitel. Der tænkes
navnlig på den nærmere udformning af reglerne om konsekvensen af en overskri-
delse af de foreslåede begrænsninger i rederiernes adgang til at anvende tonnage-
skatteordningen på indtægt ved udlejning af skibe uden besætning (bareboat-udlej-
ning) og ved tilknyttet virksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 4.
De nævnte begrænsninger vedrørende bareboat-udlejning og tilknyttet virksomhed
er foreslået på baggrund af krav herom i Kommissionens afgørelse af 12. oktober
2018. Kommissionens afgørelse forholder sig dog ikke til, hvilke konsekvenser en
overskridelse af begrænsningerne bør have, herunder om der alene – som foreslået
i § 2, nr. 2 og 4 – skal ske beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler
af en andel af rederiets bruttoindtjening, hvis denne er positiv. Den foreslåede ud-
formning af reglerne har til formål at sikre, at underskudsgivende rederier, der ikke
overholder begrænsningerne, ikke – i strid med hensynet bag ordningen – vil
kunne opnå et fradrag for underskud vedrørende rederivirksomheden.