Svar på spm. nr. S 243: Vil ministeren oplyse, om hun er enig i det demokratisk rimelige i, at en fleksjobber ikke kan blive valgt til et byråd, uden at kommunen fratager vedkommende sit fleksjob?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: økonomi- og indenrigsministeren
- Minister: økonomi- og indenrigsministeren
- Spørger: Flemming Damgaard Larsen
- Til: Margrethe Vestager
Svar på spm. nr. S 243
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S243/svar/1084310/1294007.pdf
Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Flemming Damgaard Larsen (V) har d.21.10.2013 stillet føl- gende spørgsmål nr. S 243 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva- res. Spørgsmål nr. S 243: ”Vil ministeren oplyse, om hun er enig i det demokratisk rimelige i, at en fleksjobber ikke kan blive valgt til et byråd, uden at kommunen fratager vedkommende sit fleksjob?” Svar: Jeg har bedt Beskæftigelsesministeriet om en beskrivelse af, hvilke regler der gælder for den, der vælges til hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem samtidig med, at vedkommende er visiteret til fleksjob. Beskæftigelsesministeriet oplyser følgende: ”Der stilles en række krav for, at en borger kan blive visiteret til fleksjob. Fleksjob er et tilbud, som jobcenteret giver til personer, der har en konstateret varig og væsentligt nedsat arbejdsevne inden for ethvert erhverv. Når der skal træffes afgørelse om visitation til fleksjob, foretages der en samlet vurde- ring af alle sagens oplysninger, herunder en vurdering af modsatrettede oplysnin- ger,der taler henholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob. Kommunen skal løbende vurdere om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt. Hvis der kommer nye oplysninger frem i en fleksjobsag, skal kommunen vurdere, om de har betydning for vurdering af den pågældendes arbejdsevne. I den forbindelse indgår oplysninger om arbejde og aktiviteter, som borgeren deltager i. En borger, der er visiteret til fleksjob, har som andre borgere mulighed for at være politisk aktiv og deltage i arbejde i den forbindelse. Men arbejde og øvrige aktiviteter indgår i kommunens samlede afvejning og vurdering af, om betingelserne for fleksjob er opfyldt. Det beror således på kommunens konkrete vurdering, om politisk arbejde og vareta- gelse af hvervet for et byråd i den konkrete sag er af et sådant omfang, at det har betydning for retten til fleksjob.” Det er på baggrund heraf ikke min opfattelse, at reglerne om fleksjob udgør en be- grænsning i forhold til at lade sig vælge til hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. Sagsnr. 2013-10904 Doknr. 160405 Dato 28-10-2013 2013-14 S 243 endeligt svar Offentligt 2 Med venlig hilsen Margrethe Vestager