Fremsat den 19. december 2019 af Sikandar Siddique (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)

Fremsat den 19. december 2019 af Sikandar Siddique (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af specialenheder i politiet fokuseret på vold i nære relationer
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings-
år at oprette en specialenhed i hver af politiets 12 kredse,
hvor medarbejdere hos politiet med specialiseret viden ar-
bejder tværfagligt med det fokus at forebygge og efterforske
vold i nære relationer.
Beslutningsforslag nr. B 63 Folketinget 2019-20
AX024080
Bemærkninger til forslaget
Vold i nære relationer er et alvorligt problem. Særlig den
kønsmæssige ubalance i volden kræver handling. Antallet af
kvinder, der udsættes for vold i nære relationer er stort set
uændret gennem de seneste knap 15 år. Det skønnes, at
38.000 kvinder og 19.000 mænd i 2017 blev udsat for fysisk
partnervold. Psykisk partnervold er omkring dobbelt så ud-
bredt. Kvinder udsættes oftere end mænd for både fysisk og
psykisk partnervold, stalking og digitale krænkelser.
Samtidig er volden mod kvinder typisk grovere, mens un-
dersøgelser vurderer, at andelen af mænd udsat for fysisk
partnervold har været stigende siden 2015. (»Handlingsplan
til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer,
Udenrigsministeriet 2019-2022«, Udenrigsministeriet, marts
2019).
Forbrydelser inden for familien har traditionelt været svæ-
re sager med lave anmeldelsprocenter, svigtende myndig-
hedsfokus og lave domfældelsesprocenter. Det gælder ek-
sempelvis sager om stalking, trusler, psykisk, fysisk og sek-
sualiseret vold/voldtægt og tilholdssager. Sagerne er kende-
tegnet ved at have en kønsmæssig ubalance, hvor ofrene pri-
mært er kvinder og overgrebspersonerne oftest er mænd.
Det er samtidig sager, som ikke har haft et tilstrækkeligt fo-
kus hos myndighederne, til trods for de voldsomme person-
lige omkostninger volden har for individet og for samfundet.
(»Udsathed for vold og andre former for kriminalitet - Offe-
rundersøgelserne 2005-2016«, Anne-Julie Boesen Pedersen
m.fl., Justitsministeriet, december 2017.)
Forslagsstillerne mener på linje med justitsministeren, at
man fra politisk hold har en forpligtelse til at hjælpe ofrene
ved at give politiet midlerne til at styrke den forebyggende
praksis, jf. bl.a. svar på Retsudvalget alm. del – spørgsmål
180. Derfor forslår forslagsstillerne, at der oprettelses en
central specialenhed hos politiet.
Forslagets nærmere indhold
Med forslaget foreslås det at oprette særlige politienheder
i politiets 12 kredse, som besidder en specialiseret viden og
arbejder tværfagligt med det fokus at forebygge og efterfors-
ke vold i nære relationer, herunder overvåger politikredse-
nes praksis og omfanget af volden i nære relationer – både
psykisk og fysisk vold.
Specialenheden skal medvirke til at sikre politiet bedre ef-
terforskningsmæssige skridt i de konkrete sager og sikre den
nødvendige hjælp til voldsofrene, og at der sker retsforføl-
gelse af voldsudøverne.
Sideløbende skal enheden have fokus på forebyggelse af
vold, eksempelvis gennem risikoanalyser på baggrund af
hændelser.
Specialenheden skal desuden inddrage andre landes prak-
sis, hvor man har haft gode erfaringer. Til illustration kan
nævnes den norske praksis, hvor formodede voldsudøvere
opsøges i hjemmet, i fald en nuværende eller tidligere part-
ner flytter på krisecenter. (»Et liv uten vold - Handlingsplan
mot vold i nære relasjoner«, 2014-2017, Justis- og bered-
skapsdepartementet).
Endelig skal den foreslåede specialenhed have en analy-
tisk kompetence, der løbende kan monitorere politikredse-
nes praksis på området og fungere som viden- og sparrings-
organ for det øvrige personale hos politiet.
Oprettelse af specialenheden skal således ses som et gene-
relt kompetenceløft af kredsenes elementære politiarbejde.
Behovet for en forbedret praksis hos politiet kan eksem-
pelvis ses på voldtægtsområdet. Det Kriminalpræventive
Råd anslår, at omkring 5.400 kvinder hvert år udsættes for
tvangssamleje eller forsøg på det. Af disse overfald modtog
politiet i 2018 kun 1.079 anmeldelser for voldtægt eller
voldtægtsforsøg. Og kun 86 personer blev fundet skyldige i
voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2017. Over halvdelen af
dømte voldtægter og forsøg herpå begås af en (eks)partner,
en ven, en bekendt eller et familiemedlem. (»Udsathed for
vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelserne
2005-2016«, Anne-Julie Boesen Pedersen m.fl., Justitsmini-
steriet, december 2017.) Man må derfor antage, at det altså
er i de nære relationer, hvor man burde kunne føle sig aller-
mest tryg, at forbrydelserne oftest begås. Desuden tyder det
på, at der er et mørketal for både anmeldelser, sager og
domfældelser bare på dette ene partnervoldsområde.
Forskningen såvel som erfaringer fra f.eks. Norge og
Skotland viser, at politiet kan iværksætte forebyggende til-
tag uden at bryde med retsprincippet om, at politiet ikke skal
anholde en borger uden tilstrækkeligt bevis for, at
vedkommende har begået noget ulovligt. Den pauvre rets-
stilling, der i dag særlig rammer kvinder, kan vi som sam-
fund ikke være bekendt.
Værktøjer
I Danmark har satspuljeprojektet »Interventionscenter
mod partnervold«, hvor Østjyllands Politikreds ved udryk-
ninger til partnervold tilbød både offeret og udøveren ambu-
lant rådgivning varetaget af civilsamfundet, vist, at en rela-
tivt simpel opsøgende praksis kan have stor effekt på at
stoppe voldsspiralen for både den udsatte, udøveren og
eventuelle børn. Præventive tiltag virker og bør derfor være
udgangspunktet for politiets håndtering, uanset hvor i landet
man befinder sig. Eksempelvis sikrede projektet, at udøvere,
der var mere psykologisk og socialt belastede, end dem, der
normalt frivilligt søger hjælp, fik behandling. Antallet af po-
litiets underretninger blev ifølge Socialstyrelsens evaluering
fordoblet under projektet. (»Interventionscenter ved partner-
vold - Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt«, G. Ste-
venson, Socialstyrelsen, 2015).
Det danske politi begyndte i 2015 at anvende det evidens-
baserede risikovurderingsværktøj SARA:SV (Spousal As-
sault Risk Assessment) for risikoen for partnerdrab. Formå-
let med risikovurderingen er at forebygge, at en voldsudøver
fortsætter med fysisk eller psykisk partnervold eller trusler
herom.
2
En forskningsrapport fra 2016 viser desværre, at risiko-
vurderingen imidlertid kun tages i brug, når der allerede har
være fysisk vold til stede i parforholdet, altså i gentagelses-
tilfældene. (»Forebyggelse af drab og dødelig vold i nære
relationer«, af Nell Rasmussen m.fl., Rådgivende Sociolo-
ger, juni 2016). Dette på trods af at international forskning
på området viser, at psykisk vold og dødstrusler er afgøren-
de risikofaktorer i forbindelse med forebyggelsen af yderli-
gere vold, en eskalering af volden og risikoen for partner-
drab, (»When Men Murder Women«, Dobash, R. E. og Do-
bash, R. P., 2015), hvilket også indikeres i en dansk kon-
tekst i ovenstående danske rapport om forebyggelse af drab
og dødelig vold i nære relationer. Skal vi nedbringe antallet
af partnerdrab i Danmark, er det således afgørende, at politi-
ets nuværende risikovurderinger og praksis for deres anven-
delse forbedres og udvides.
Ifølge politilovens § 1 skal politiet gennemføre »forebyg-
gende, hjælpende og håndhævende virksomhed«. I praksis
er der angiveligt ingen tradition for at vægte forebyggelses-
pligten lige så højt som håndhævelsespligten. (»Forebyggel-
se af drab og dødelig vold i nære relationer«, Nell Rasmus-
sen m.fl., Rådgivende Sociologer, juni 2016). I Danmark
dræbes der langt flere kvinder af en partner som udslag af
vold i nære relationer, end der til sammen er døde i bande-
krig og terrorangreb i Danmark.
Forslagsstillerne mener, at det er på høje tid, at der effek-
tivt sættes ind for at forhindre, forebygge og efterforske
partnervold, og finder ikke, at den nuværende indsats og de
nuværende initiativer er tilstrækkelige. Derfor fremsættes
dette forslag om at styrke politiets fokus og indsats mod
vold i nære relationer, til gavn både for ofrene, udøverne og
øvrige, der bliver berørt af volden, og for samfundet som
helhed.
Forslagsstillerne finder det mest hensigtsmæssigt, at ju-
stitsministeren som ramme for specialenheden og politi-
kredsenes oprustning med både forebyggelse såvel som
håndhævelse af sager om partnervold skal fastsætte mål og
strategi for nedbringelse af partnervold, og at Rigspolitiet
skal forpligtes til at monitorere udviklingen.
Forslagsstillerne ønsker at forhandle den konkrete model
for oprettelsen af specialenhederne med de øvrige forligs-
partere i politiforliget, hvor det efter forslagsstillernes opfat-
telse er oplagt at se på oprettelsen af enheder for it-krimina-
litet såvel som at lade sig inspirere af politiets organisering
på rocker- og bandeområdet.
Finansiering
De særlige politienheder vurderes at skulle bestå af ca.
10-20 medarbejdere afhængig af konkrete behov i den på-
gældende kreds. Det anslås på den baggrund, at oprettelse
og drift af de særlige politienheder vil beløbe sig til omkring
til 100 mio. kr. årligt.
Forslaget skal prioriteres inden for politiets eksisterende
rammer, hvor forslagsstillerne peger på, at der kan ske en
omprioritering fra opgaver i forbindelse med grænsekontrol,
hvor politiet i 2018 brugte 166 mio. kr. Forslagsstillerne er
dog åbene over for at diskutere alternative finansieringskil-
der.
3
Skriftlig fremsættelse
Sikandar Siddique (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af
specialenheder i politiet fokuseret på vold i nære relationer.
(Beslutningsforslag nr. B 63)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4