Fremsat den 20. december 2013 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie‍ ‍Krarup‍ ‍(DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 20. december 2013 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF),
Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at sikre danskernes kulturelle rettigheder i Danmark ved at gennemføre et
stop for diskrimination af danskere og dansk kultur i offentlige institutioner
Folketinget pålægger regeringen at foretage de nødvendi-
ge ændringer i relevante love, vejledninger og regler, så det
ikke længere vil være muligt for offentlige institutioner at
diskriminere danskere og dansk kultur, som det foregår, når
dansk madkultur og danske omgangsformer i forhold til at
hilse på hinanden tilsidesættes for at tage hensyn til herbo-
ende udlændinges religiøse og kulturelle traditioner. Beslut-
ningsforslaget indebærer således for det første, at dansk mad
med svinekød og ikkereligiøst slagtet kød skal tilbage i de
danske daginstitutioner og andre steder, hvor det offentlige
står for tilberedning af mad til borgerne, f.eks. hvad angår
udbragt mad til folkepensionister. For det andet indebærer
beslutningsforslaget, at offentligt ansatte forpligtes til at hil-
se respektfuldt på andre mennesker, når de optræder i egen-
skab af deres embede.
Beslutningsforslag nr. B 32 Folketinget 2013-14
AX015656
Bemærkninger til forslaget
Dansk mad er også dansk kultur
I sommeren 2013 opstod der i medierne en heftig debat
om svinekød i daginstitutioner, efter at Ekstra Bladet (Bør-
nehaver bandlyser svinekød, Ekstra Bladet, 16. juli 2013)
kunne afsløre, at flere og flere børn i danske institutioner må
undvære bl.a. frikadeller og spegepølse for at tage hensyn til
muslimske børn. I ugerne, der fulgte, kom det bl.a. frem,
at der i mindst 30 institutioner ikke serveres svinekød, og på
Hvidovre Hospital serveres kun halalslagtet kød i visse ret-
ter (»Halal-debatten er nået til Hvidovre«, den 22. juli 2013
på Hvidovre Hospitals hjemmeside).
Forslagsstillerne vil med dette beslutningsforslag have
stoppet denne åbenlyse diskrimination af danskere og tilsi-
desættelsen af dansk madkultur. Normaliteten skal kort og
godt tilbage i de danske daginstitutioner, og børn skal som
en selvfølgelighed have leverpostej, frikadeller og flæske-
steg serveret, når de er i børnehave eller vuggestue. Svine-
kød og ikkereligiøst slagtet kød (oksekød og kyllinge-
kød) skal også indgå naturligt i den mad, der serveres i of-
fentlige danske kantiner og lignende steder og være en na-
turlig bestanddel i den mad, der udbringes til f.eks. folke-
pensionister. Eksisterende aftaler på offentlige institutioner,
der måtte være indgået om ikke at anvende svinekød og pro-
dukter heraf og kun at anvende halalslagtet kød, skal annul-
leres.
Dansk kultur er mange ting, men det er ikke alting. Der er
nogle rammer, som bevidst og ubevidst er blevet opstillet af
flere generationer igennem tiden. Dansk madkultur er en del
af dansk kultur, og traditionelle danske retter og produkter
benyttes ved de danske kristne højtider og i hverdagen. Det
er ifølge forslagsstillerne kun naturligt. Danskerne skal ikke
afskrive deres egen kultur og traditioner, fordi der har været
og er en muslimsk indvandring. Tværtimod bør nyankomne
udlændinge tage den danske kultur til sig og gøre den til de-
res egen.
Der skal være en vis grad af plads til forskellighed, og det
skal muslimer såvel som danske institutionsledere og foræl-
drebestyrelser respektere. Man behøver som udlænding i
Danmark naturligvis ikke at spise svinekød eller nyde alko-
holiske drikke, men på den anden side kan herboende ud-
lændinge ikke forvente, at danskerne stopper med at spise
f.eks. svinekød af hensyn til dem. Hvorvidt der skal serveres
svinekød og eksempelvis halalslagtet kød i offentlige insti-
tutioner, er ifølge forslagsstillerne i virkeligheden et spørgs-
mål og en styrkeprøve om, hvem der bestemmer i Danmark:
Er det regeringen og Folketinget, eller er det dårligt integre-
rede muslimske indvandrere?
Det er vigtigt at understrege, at såfremt beslutningsforsla-
get vedtages, vil det fortsat være muligt for forskellige of-
fentlige institutioner lokalt at tilbyde f.eks. halalslagtet kød.
Det må dog ikke påtvinges alle, og en lokal beslutning om at
tage et sådant hensyn må under ingen omstændigheder med-
føre en generel indskrænkning af danskernes kulturelle ret-
tigheder.
Danske omgangsformer er også dansk kultur
Sommeren 2013 bød på endnu en debat i medierne, som
ifølge forslagsstillerne med al tydelighed viste, at dansk kul-
tur i disse år er udsat for et hårdt pres, og at danskerne i
hverdagen udsættes for direkte diskrimination i deres eget
land. Debatten handlede om, at uddannelsesinstitutionen
Herning HF og VUC forud for en eksamen havde givet føl-
gende meddelelse til de studerende: »Vores censor har med-
delt, at han ikke ønsker at give hånd til kvinder. Så det vil
nok være en god idé ikke at forsøge at give ham hånden. I
hvert fald er I nu advarede, så I ikke i eksamenssituationen
bliver forvirrede over det. Held og lykke med eksamen«.
(»Censor nægter at give hånd til kvindelige elever«, Ber-
lingske Nyhedsbureau den 14. juni 2013).
En naturlig del af danskernes sociale omgang med hinan-
den er, at man hilser på hinanden med et håndtryk, når man
mødes. Med håndtrykket siger man goddag og viser almin-
delig respekt for sit medmenneske. Selv personer, som ikke
deler holdninger, livsanskuelser, livsstil osv., eller som må-
ske har et direkte fjendskab til hinanden, giver hånd, når de
mødes. Hvis man mod forventning ikke modtager og gen-
gælder en fremstrakt hånd til hilsen, viser man ifølge for-
slagsstillerne simpel og primitiv ringeagt for sin medborger,
men samtidig udstiller man også over for andre, hvor re-
spektløs man selv er. Håndtrykket er en indarbejdet del af
dansk kultur og danske omgangsformer, også selvom der
kan være hygiejniske problemer forbundet med håndtrykket,
men det kan klares ved regelmæssig håndvask.
Den pågældende censor i sagen fra Herning HF og VUC
havde altså efter forslagsstillernes opfattelse allerede inden
eksamensafviklingen besluttet sig for at optræde respektløs
over for de kvindelige eksaminander. Censoren har med sin
afvisning af at ville give hånd til kvindelige studerende klart
vist, at han betragter kvinder som laverestående. Den re-
spektløse adfærd skal vi som samfund ikke acceptere. Hvor-
dan kan kvinder i den eksamenssituation være sikre på, at
censor bedømmer kvindernes opgave og deres eksamens-
præstation fair og på lige fod med bedømmelsen af de
mandlige studerendes eksamenspræstation? Det kan de selv-
følgelig ikke, for den mandlige censor har i udgangspunktet
klart tilkendegivet, at han står på muslimske værdier, hvor
kvinder har en anden og lavere værdi, end mænd har.
Forslagsstillerne er i den pågældende sag meget enig med
professor Frederik Stjernfelt, som – med henvisning til cen-
sorsagen – i Information gav udtryk for, at vi i tolerancens
navn er tilbøjelige til at acceptere intolerance, så snart religi-
on kommer i spil: »Forestil dig en matematiklærer, der sen-
der en mail til en skole, hvor han skriver, at han ikke vil give
sorte eller muslimer hånden. Ville vi så imødekomme det og
sige, at vi skal tage hensyn til, at han hylder en racistisk
doktrin som sin private overbevisning.... Forskellen mellem
de to sager er jo, at religion spiller en rolle i den ene af
dem. Der er en tendens til, at vi bliver bløde over for anti-
egalitær adfærd, når den undskyldes med religion. Det me-
2
ner jeg er et glidebaneargument.« (»Professor: Ville vi ac-
ceptere en censor, der var racist? «, Information den 15. juni
2013).
Forslagsstillerne mener, at det i udgangspunktet aldrig bør
accepteres, at man hos offentlige myndighedspersoner eller
hos personer, der har en gerning at gøre i offentlig tjeneste,
nægtes et håndtryk, medmindre håndtrykket afvises med
henvisning til sundhedsfaglige hensyn. Nægter en offentligt
ansat at efterleve lovgivningen på området, skal der kunne
iværksættes disciplinære sanktioner, og i yderste konse-
kvens – ved gentagne overtrædelser – bør en offentligt ansat
kunne afskediges, hvis han eller hun nægter at give hånd.
Afsluttende bemærkninger
Forslagsstillerne kunne også have valgt at inddrage andre
elementer i beslutningsforslaget, f.eks. kunne nedprioriterin-
gen af danske traditioner i visse offentlige institutioner med-
tages, men for at øge muligheden for en vedtagelse har for-
slagsstillerne valgt at begrænse omfanget af beslutningsfor-
slaget.
Forslagsstillerne har en klar forventning om, at dette be-
slutningsforslag vil møde opbakning i Folketinget, bl.a. for-
di statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) under mediede-
batten i sommeren 2013 tilkendegav, at det efter hendes me-
ning er forkert, når børneinstitutioner dropper svinekød af
hensyn til muslimer og jøder. Bl.a. blev statsministeren i
Jyllands-Posten citeret for at sige følgende:
»Jeg er lodret imod det og har altid været det. Jeg synes
da, man skal holde fast i den måde, vi spiser på, og det, vi
gør i Danmark,« siger hun og begrunder det med hensynet
til at »holde fast i vores egne traditioner og kultur i en tid,
hvor vi også skal tage hensyn til andre kulturer.« »Jeg sy-
nes, at man skal have plads til almindelige frikadeller og
flæskesteg. Og jeg synes ikke, at man kun skal servere halal-
kød på hospitalet,«. (»Thorning vil have svinekød i børneha-
verne«, Jyllands-Posten den 12. august 2013).
Også overborgmester i København Frank Jensen (S) til-
kendegav den 13. august 2013 i Berlingske en modstand
mod den måde, dansk madkultur tilsidesættes i de køben-
havnske dagsinstitioner:
»Forældre skal ikke finde sig i, at deres daginstitution
undgår svinekød i de daglige måltider... Som overborgme-
ster i København synes jeg, at alle forældre skal kunne få
imødekommet deres børns kostbehov, når de går i en køben-
havnsk institution. Hvis jeg havde børn i en daginstitution,
hvor man havde besluttet ikke at servere måltider, hvor der
indgår svinekød, ville jeg tage det op med lederen og foræl-
drebestyrelsen«. (»Frank Jensen: Alle børn skal kunne få
svinekød«, Berlingske den 13. august 2013
Ligeledes forventer forslagsstillerne bred opbakning til
den del af beslutningsforslaget, der handler om at forpligte
offentligt ansatte til at give hånd, når de optræder i egenskab
af deres embede. Da debatten om censorsagen fra Herning
rasede i forsommeren 2013, tog politikere som Venstres for-
mand Lars Løkke Rasmussen (V), undervisningsminister
Christine Antorini (S) og ligestillings- og kirkeminister Ma-
nu Sareen (R) nemlig alle afstand fra censorens forskelsbe-
handling. (»Ekspert: Håndsky muslimsk censor brød loven«,
Politiken den 15. juni 2013).
3
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at sikre danskernes
kulturelle rettigheder i Danmark ved at gennemføre et stop
for diskrimination af danskere og dansk kultur i offentlige
institutioner.
(Beslutningsforslag nr. B 00)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4