Fremsat den 19. november 2019 af Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 19. november 2019 af Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF),
Dennis Flydtkjær (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om strafskærpelse for hadforbrydelser motiveret af offerets handicap
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indevæ-
rende folketingsår at fremsætte lovforslag om ændring af
straffelovens § 81, nr. 6, så det udtrykkeligt fremgår, at det
er en strafskærpende omstændighed, hvis den kriminelle
gerning har baggrund i offerets handicap.
Folketinget pålægger samtidig regeringen at tage initiativ til,
at der indføres et afkrydsningsfelt på politiets anmeldelses-
skabelon, som skal afkrydses, hvis der er tale om anmeldel-
se af en hadforbrydelse.
Beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2019-20
AX024082
Bemærkninger til forslaget
Ifølge straffeloven er det en strafskærpende omstændig-
hed, hvis kriminelle handlinger, f.eks. trusler, vold eller
hærværk, er motiveret af offerets etniske oprindelse, tro eller
seksuelle orientering. Hadforbrydelser, der er motiveret af
en persons handicap, er ikke omfattet af disse bestemmelser
i straffeloven.
Formålet med dette beslutningsforslag er derfor, at det
klart og tydeligt kommer til at fremgå af straffelovens be-
stemmelser, at det er en strafskærpende omstændighed, hvis
en kriminel handling er motiveret af offerets handicap.
Helt konkret foreslås derfor en ændring af straffeloven,
som tilføjer »handicap« til § 81, nr. 6, om strafskærpelse.
Derudover ønsker forslagsstillerne med dette beslutnings-
forslag, at fokus på hadforbrydelser øges, og at hadforbr-
ydelser i højere grad registreres og anmeldes, da der formo-
dentlig er et stort mørketal på området. Derfor foreslås det,
at der indføres et afkrydsningsfelt på politiets anmeldelses-
skabelon, som skal afkrydses, hvis der er tale om anmeldel-
se af en hadforbrydelse.
Hadforbrydelser
Hadforbrydelser kan strafferetsligt afgrænses til en straf-
bar handling, hvor der ligger et såkaldt hadmotiv til grund
for den strafbare handling (»Hadforbrydelser i 2018 - Rigs-
politiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser«, Rigspoliti-
et, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC), oktober 2019).
Hadforbrydelser udspringer af had eller fjendtlighed mod
bestemte grupper. Gerningsmænd til hadforbrydelser opfat-
ter ofrene på en forenklet og negativ måde, som de mener
kendetegner hele gruppen. Ofte skyldes en hadforbrydelse
offerets race eller etniske oprindelse, religion eller seksuelle
orientering. Gerningsmænd til hadforbrydelser anerkender
ikke den udsatte gruppes grundlæggende rettigheder og vær-
di som mennesker (»Fakta om hadforbrydelser«, Det Krimi-
nalpræventive Råd).
Hadforbrydelser kan i særlig grad have både fysiske og
psykiske konsekvenser for det enkelte offer. Men hadforbr-
ydelser kan også have en skadelig effekt for hele grupper, da
hadforbrydelser sender signal om gruppens sårbarhed, min-
dreværd og manglende ret til anerkendelse, og kan skabe
utryghed og usikkerhed blandt alle, som tilhører den udsatte
gruppe.
Gældende lovgivning
Justitsministeren skriver i april 2019 i et svar til Folketin-
gets Ligestillingsudvalg om de gældende regler, at det efter
straffelovens § 81, nr. 6, skal indgå som en skærpende om-
stændighed ved straffens fastsættelse, at gerningen har bag-
grund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering
eller lignende (LIU alm. del – svar på spørgsmål 28, folke-
tingsåret 2018-19, 1. samling).
Bestemmelsens anvendelsesområde skal forstås i overens-
stemmelse med straffelovens § 266 b, stk. 1, hvorefter den,
der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre
kreds fremsætter udtalelser eller anden meddelelse, ved hvil-
ken en gruppe af personer trues, forhånes, nedværdiges på
grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindel-
se, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller
fængsel i indtil 2 år (Ibid).
Justitsministeren bekræfter i sit svar til Ligestillingsudval-
get, at bestemmelsen i straffelovens § 81, nr. 6, ikke omfat-
ter gerninger, der har baggrund i en persons handicap. Eller
med andre ord – kriminelle handlinger motiveret af offerets
handicap er ikke hadforbrydelser i strafferetslig forstand.
Forslagsstillerne ønsker derfor, at den gældende lovgiv-
ning ændres, således at »handicap« tilføjes til straffelovens
§ 81, nr. 6, så det bliver en strafskærpende omstændighed,
hvis en kriminel gerning er motiveret af en persons handi-
cap.
Forslaget er på linje med anbefalingen fra Institut for
Menneskerettigheder, som den bl.a. kom til udtryk i forbin-
delse med Retsudvalget og Ligestillingsudvalgets temamøde
om hadforbrydelser den 27. marts 2019 (Institut for Menne-
skerettigheders oplæg, REU alm. del – bilag 238, folketings-
året 2018-19, 1. samling og LIU alm. del – bilag 67, folke-
tingsåret 2018-19, 1. samling).
Omfang og registrering af hadforbrydelser
Ifølge Rigspolitiet blev der i 2018 registreret 449 sager,
som kan karakteriseres som hadforbrydelser. Hadforbrydel-
serne fandt især sted inden for kriminalitetstyperne vold,
hærværk, hadefulde ytringer og trusler. Racistisk motiverede
hadforbrydelser var med 260 sager den mest udbredte mo-
tivkategori i 2018 (»Hadforbrydelser i 2018 - Rigspolitiets
årsrapport vedrørende hadforbrydelser«, Rigspolitiet, Natio-
nalt Forebyggelsescenter (NFC), oktober 2019).
I Justitsministeriets Forskningskontors Offerundersøgelse
spørges et udsnit af danskere på 16-74 år, om de har været
udsat for vold motiveret af racisme eller seksuel orientering.
I perioden 2008-2016 mener 7 pct., at volden mod dem helt
sikkert var motiveret af racisme, svarende til ca. 4100 perso-
ner hvert år. 3 pct. mener, at volden mod dem helt sikkert
var motiveret af homo- eller transfobi (»Hadforbrydelser i
Danmark«, Danmarks Statistik).
Ovenstående tyder på, at der er et stort mørketal på områ-
det. Den store forskel på politiets registreringer og befolk-
ningens egen opfattelse tyder på, at der er et betydeligt om-
fang af hadforbrydelser, som enten ikke bliver registreret,
eller som ikke bliver anmeldt som hadforbrydelser.
Når det gælder hadforbrydelser mod personer med handi-
cap, er der ingen registreringer af omfanget, hverken i Rigs-
politiets årsrapporter eller i offerundersøgelserne fra Justits-
ministeriets Forskningskontor.
Institut for Menneskerettigheder præsenterede i deres op-
læg på Retsudvalget og Ligestillingsudvalgets temamøde
om hadforbrydelser et estimat af omfanget af hadforbrydel-
ser i Danmark begået mod personer med handicap. Heraf
fremgår, at 15 pct. af personer med større handicap svarer,
at de måske eller helt sikkert har været udsat for chikane el-
2
ler hadforbrydelse med handicap som motiv. Og personer
med handicap rapporterer i langt højere grad at være blevet
udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold inden for det
sidste år (26 pct.) sammenlignet med personer uden handi-
cap (16 pct.) (Institut for Menneskerettigheders oplæg, REU
alm. del – bilag 238, folketingsåret 2018-19, 1. samling og
LIU alm. del – bilag 67, folketingsåret 2018-19, 1. samling).
Forslagsstillerne mener på denne baggrund, at det statisti-
ske grundlag bør forbedres og der bør tilvejebringes mere
viden om problemets omfang. Det første skridt i denne ret-
ning er, at hadforbrydelser motiveret af personers handicap
medtages både i Rigspolitiets årsrapport vedrørende had-
forbrydelser og i offerundersøgelserne fra Justitsministeriets
Forskningskontor.
Afkrydsningsfelt på politiets anmeldelsesskema
Den manglende statistik på området giver mangel på vi-
den om problemets omfang. Fokus på hadforbrydelser bør
øges, og der skal sættes ind, for at hadforbrydelser i højere
grad anmeldes og registreres.
Under Retsudvalget og Ligestillingsudvalgets temamøde
om hadforbrydelser den 27. marts 2019 blev det foreslået og
drøftet, at politiets anmeldelsesskema burde indeholde et af-
krydsningsfelt, hvor politiet kan sætte et kryds, hvis der er
tale om anmeldelse af en hadforbrydelse.
På denne baggrund foreslås det, at regeringen tager initia-
tiv til, at der indføres dette afkrydsningsfelt på politiets an-
meldelsesskabelon, som skal afkrydses, hvis der er tale om
anmeldelse af en hadforbrydelse.
3
Skriftlig fremsættelse
Karina Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om strafskærpelse for
hadforbrydelser motiveret af offerets handicap.
(Beslutningsforslag nr. 64)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4