Fremsat den 19. december 2019 af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)

Fremsat den 19. december 2019 af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af tatoveringsloven
(Regulering af kosmetisk tatovering og undtagelser fra loven for personer i exitforløb)
§ 1
I tatoveringslov, lov nr. 695 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 1, indsættes efter »under 18 år«: », jf. dog stk.
4«.
2. I § 10, stk. 2, indsættes efter »jf. dog stk. 3«: »og stk. 4«.
3. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved tatovering
af en person, der er i exitforløb under myndighedernes nati-
onale exitprogram for personer med tilknytning til bande-
miljøet, når Det Nationale Exitkontaktpunkt vurderer, at det
er påkrævet at udføre en tatovering under hensyn til exitkan-
didatens sikkerhed m.v.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4. § 10, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om,
at personer, som har gennemført en uddannelse i kosmetisk
tatovering med praktisk og teoretisk indhold fastsat af en
brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering af øjen-
bryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber. Sundheds-
og ældreministeren kan endvidere fastsætte regler om krav
til uddannelse i kosmetisk tatovering og krav til de branche-
foreninger, der forestår uddannelserne.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2019-20
Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1906186
CN001112
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Regulering af kosmetisk tatovering
1.2. Undtagelser for personer med tilknytning til bandemiljøet i exit
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Regulering af kosmetisk tatovering
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Tatovering af personer i exit
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Tatoveringsloven
2.2.1.2. Exitforløb
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Regulering af kosmetisk tatovering
Efter tatoveringsloven, jf. lov nr. 695 af 8. juni 2018, er
det forbudt at tatovere personer under 18 år, ligesom der er
et forbud mod at tatovere i hoved, på hals og hænder. Som
reglerne er i dag, omfatter forbuddet mod at tatovere i hove-
det også kosmetisk tatovering - også kaldet mikropigmente-
ring, permanent make-up eller semi-permanent make-up.
I tatoveringsloven fik sundheds og ældreministeren en be-
myndigelse i § 10, stk. 3, til at fastsætte regler om, at perso-
ner, som har gennemført en uddannelse med et praktisk og
teoretisk indhold i kosmetisk tatovering, der er fastsat af en
brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering af øjen-
bryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber. Denne be-
myndigelse er endnu ikke udnyttet.
Det er forudsat i forslaget til tatoveringsloven, lov nr. 695
af 8. juni 2018, at hvis bemyndigelsesbestemmelsen i § 10,
stk. 3, bliver udnyttet, og kosmetisk tatovering skal være
omfattet af den eksisterende registrerings- og tilsynsordning,
vil det kræve en lovændring, som vil skulle forelægges Fol-
ketinget. Der henvises til Folketingstidende 2017-18 A, L
134, som fremsat, side 21.
Formålet med lovforslaget er at foretage denne lovæn-
dring med det formål at slå fast, at kosmetiske tatoverings-
steder vil blive omfattet af den registrerings- og tilsynsord-
ning, der allerede gælder for traditionelle tatoveringssteder,
når bemyndigelsesbestemmelsen i § 10, stk. 3, 1. pkt. sættes
i kraft.
Der gælder i dag ikke regler for de brancheforeninger, der
kan fastsætte det praktiske og teoretiske indhold af en ud-
dannelse i kosmetisk tatovering.
Af hensyn til forbrugersikkerheden foreslås det desuden,
at sundheds- og ældreministeren får bemyndigelse til at fast-
sætte regler om krav til uddannelse i kosmetisk tatovering
og krav til de brancheforeninger, som skal fastsætte indhol-
det af uddannelserne i kosmetisk tatovering.
1.2. Undtagelser for personer med tilknytning til
bandemiljøet i exit
Det Nationale Exitkontaktpunkt og en række andre myn-
digheder administrerer exitforløb i overensstemmelse med
den nationale rammemodel fra december 2018 for exitforløb
til personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet (og-
så omtalt som myndighedernes nationale exitprogram). Det
Nationale Exitkontaktpunkt er i forbindelse med behandlin-
gen af konkrete sager om exit til tidligere bandemedlemmer
2
blevet opmærksom på, at forbuddene i tatoveringsloven mod
at tatovere i hoved, på hals og på hænder samt på personer
under 18 år kan udgøre en hindring i forhold til at hjælpe
exitkandidater ud af bandemiljøet, hvis der skal laves så-
kaldte ”cover-up”-tatoveringer af f.eks. banderelaterede ta-
toveringer i hoved, på hals eller på hænder eller på personer
under 18 år.
Det er politiets, kriminalforsorgens og kommunernes erfa-
ring, at der er en række personer med tilknytning til bande-
miljøet, som er motiverede for at komme ud af miljøet, og
som har behov for særlig hjælp og støtte for at komme på ret
køl. Det kan være svært at bryde ud af et organiseret, krimi-
nelt miljø af frygt for repressalier, og for nogle kan det være
svært at bryde med en årelang kriminel løbebane. Det kan
endvidere være vanskeligt for disse personer at overskue,
hvilke muligheder der er for hjælp til uddannelse, arbejde,
misbrugsbehandling, m.v.
Det er derfor også regeringens opfattelse, at de ovenfor
omtalte forbud i tatoveringsloven mod at udføre tatoveringer
på visse legemsdele og at udføre tatoveringer på personer
under 18 år ikke skal udgøre en hindring for indsatsen over
for personer, der er motiverede til at forlade bandemiljøet.
Det foreslås derfor, at der indføres en undtagelse fra disse
forbud, så det i forbindelse med exitforløb, der foregår
under myndighedernes nationale exitprogram, er tilladt for
exitkandidater at få lavet såkaldte ”cover-up”-tatoveringer
som kan dække tatoveringer i f.eks. hovedet, hvis det skøn-
nes nødvendigt at hensyn til exitkandidatens sikkerhed m.v.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Regulering af kosmetisk tatovering
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af tatoveringslovens § 10, stk. 2, at det ikke
er tilladt at tatovere personer i hoved, på hals og hænder.
Forbuddet omfatter som udgangspunkt også kosmetisk tato-
vering, som er tatovering.
I § 10, stk. 3, er der indsat en bemyndigelsesbestemmelse,
hvorefter det under visse betingelser kan være tilladt at ud-
føre kosmetisk tatovering i ansigtet. Efter lovens § 10, stk.
3, kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om, at
personer, som har gennemført en uddannelse i kosmetisk ta-
tovering med praktisk og teoretisk indhold fastsat af en
brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering af øjen-
bryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber.
Bemyndigelsesbestemmelsen er dog ikke udnyttet endnu,
hvorfor der på nuværende tidspunkt er forbud mod at foreta-
ge denne form for tatovering.
Forudsat at udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen
i § 10, stk. 3, sættes i kraft, og det endvidere er hensigten, at
kosmetiske tatoveringssteder skal være omfattet af den regi-
strerings- og tilsynsordning, der gælder for traditionelle tato-
veringssteder, vil det kræve en lovændring med den konse-
kvens, at der skal fremsættes et nyt lovforslag.
I tatoveringslovens § 3, nr. 1, defineres et tatoveringssted
som et sted, hvor der udføres tatovering i erhvervsmæssigt
øjemed.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår
det, at der kan være tale om en tatoveringsforretning på en
fast lokalitet eller et sted, hvor der lejlighedsvis udføres tato-
vering, f.eks. ved tatoveringsevents eller på messer. Et tato-
veringssted kan også være i et privat hjem, hvis tatovering
udføres dér i erhvervsmæssigt øjemed, jf. Folketingstidende
2017-18 A, L 134, som fremsat, side 5.
I tatoveringslovens § 3, nr. 2, defineres tatovering som en
metode, hvorved tatoveringsfarve med et eller flere pigmen-
ter med nål eller lignende udstyr indføres i en persons læder-
hud eller i slimhinde med henblik på permanent eller lang-
varig farvning af hud eller slimhinde med det formål at de-
korere, forskønne, korrigere, rekonstruere eller bibringe det
tatoverede området en bestandig markering. Den ved meto-
den frembragte farveændring af hud eller slimhinde benæv-
nes også tatovering.
Af de almindelig bemærkninger til tatoveringsloven frem-
går det, at kosmetisk tatovering er en særskilt disciplin inden
for tatovering. Det fremgår endvidere, at der ikke er nogen
defineret blækteknologi eller injektionsteknik, der adskiller
traditionel tatovering og kosmetisk tatovering. Begge slags
tatovering udføres med samme grundteknik, jf. Folketingsti-
dende 2017-18 A, L 134, som fremsat side 11.
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at visse
kosmetiske tatoveringer i hovedet er så alment anerkendte
og accepterede, at de under visse betingelser bør være lovli-
ge at udføre.
Sundheds- og Ældreministeriet vil på den baggrund ud-
nytte bemyndigelsesbestemmelsen i tatoveringsloven § 10,
stk. 3, 1. pkt., om under visse betingelser at undtage kosme-
tisk tatovering fra forbuddet mod at tatovere i ansigtet for så
vidt angår tatovering af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre
øjenlåg og læber.
Det er forudsat i bemærkningerne til tatoveringsloven, lov
nr. 695 af 8. juni 2018, at hvis bemyndigelsesbestemmelsen
i § 10, stk. 3, bliver udnyttet, og kosmetiske tatoveringsste-
der skal omfattes af den registrerings- og tilsynsordning, der
gælder for traditionelle tatoveringssteder, vil det kræve en
lovændring.
Formålet med lovforslaget er derfor at foretage en lovæn-
dring, hvorved kosmetiske tatoveringssteder bliver omfattet
af registrerings- og tilsynsordningen, når bemyndigelsesbe-
stemmelsen i § 10, stk. 3, udmøntes.
Det er endvidere Sundheds- og Ældreministeriets opfattel-
se, at der som led i udmøntningen af bemyndigelsesbestem-
melsen i tatoveringslovens § 10, stk. 3, også bør kunne fast-
sættes krav til de brancheforeninger, der skal kunne fastsæt-
te en uddannelse i kosmetisk tatovering, samt krav til uddan-
nelsens nærmere indhold og længde.
Baggrunden herfor er, at fastsættelse af krav til branche-
foreningerne og uddannelsens længde og indhold tillige vil
være med til at sikre en vis beskyttelse af forbrugeren.
2.1.3. Den foreslåede ordning
3
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 10, stk. 3,
nyaffattes, således at sundheds- og ældreministeren kan fast-
sætte regler om, at personer, som har gennemført en uddan-
nelse i kosmetisk tatovering med praktisk og teoretisk ind-
hold fastsat af en brancheforening, må udføre kosmetisk ta-
tovering af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læ-
ber. Sundheds- og ældreministeren kan endvidere fastsætte
regler om krav til uddannelse i kosmetisk tatovering og krav
til de brancheforeninger, der forestår uddannelserne.
Med nyaffattelsen tages der stilling til, at kosmetiske tato-
veringssteder bliver omfattet af den registrerings- og tilsyns-
ordning, der gælder for traditionelle tatoveringssteder, når
bemyndigelsesbestemmelsen i 1. pkt. udmøntes.
Med en vedtagelse af lovforslaget vil konsekvensen være,
at kosmetiske tatoveringssteder efter lovens § 4, stk. 1 og 2,
skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen, inden de på-
begynder deres virksomhed, for at de lovligt kan udføre ta-
tovering i erhvervsmæssigt øjemed. Med registreringen af
tatoveringssteder sikres forbrugerne mulighed for at købe en
tatoveringsydelse på et tatoveringssted, der opfylder nærme-
re fastsatte krav til udøvelse af tatoveringsvirksomhed.
Konsekvensen vil endvidere være, at et kosmetiske tatove-
ringssted skal sikre forsvarlige infektionshygiejniske for-
hold, jf. lovens § 7, stk. 1, at kosmetiske tatovører ansat på
eller tilknyttet et kosmetisk tatoveringssted skal have gen-
nemført et hygiejnekursus, jf. § 7, stk. 2, og at et kosmetisk
tatoveringssted skal udlevere skriftlig information om risici
m.v. til forbrugeren, inden kosmetisk tatovering udføres, jf.
lovens § 8, stk. 1.
Forslaget har endvidere den konsekvens, at et kosmetisk
tatoveringssted skal opfylde lovens § 9 om dokumentations-
krav til farver. Dette medfører, at tatoveringsstedet for hver
enkelt udført tatovering skal opbevare oplysninger om navn
og adresse på det seneste afsætningsled for de anvendte tato-
veringsfarver og om, hvilke tatoveringsfarver der er anvendt
til tatoveringen. Disse oplysninger skal opbevares på det re-
gistrerede tatoveringssted på en sådan måde, at de kan sæt-
tes i forbindelse med hver enkelt tatovering.
I tilknytning til registreringsordningen er der endvidere en
tilsynsordning, hvorefter Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn
med tatoveringssteder, jf. tatoveringslovens § 11, stk. 1. Til-
synsbesøg varsles som udgangspunkt, inden besøget foreta-
ges som foreskrevet i § 5, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr.
1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved forvalt-
ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
med senere ændringer (retssikkerhedsloven). Kravet om
varsling kan fraviges efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4,
hvis øjemedet med indgrebets gennemførelse vil forspildes,
hvis forudgående kendskab til underretning skule gives.
Som konsekvens af lovforslaget vil dette også gælde for
kosmetiske tatoveringssteder.
Konsekvensen ved overtrædelse af lovens pligter og for-
bud i § 4, stk. 1 og 2, om registrering, § 7, stk. 1, om sikring
af infektionshygiejniske forhold, § 7, stk. 2, om gennemfø-
relse af hygiejnekursus, § 8, stk. 1, om information om risici
m.v. til forbrugerne, § 9 om opbevaring af oplysninger om
anvendte tatoveringsfarver, § 10, stk. 1, om forbud mod at
tatovere personer under 18 år, § 10, stk. 2, om forbud mod at
tatovere en person i hoved, på hals og på hænder, § 11, stk.
2, om oplysningspligt i forbindelse med tilsyn og § 14, stk.
1, om at efterkomme krav ved påbud vil efter lovens § 17
være straf med bøde.
Nyaffattelsen betyder endvidere, at der som led i udmønt-
ningen af bemyndigelsesbestemmelsen i 2. pkt. blandt andet
vil kunne fastsættes krav til brancheforeningen og uddannel-
sens nærmere indhold.
Sundheds- og ældreministeren vil efter den foreslåede be-
stemmelse blandt andet kunne fastsætte regler om krav til
brancheforeningernes formål, f.eks. at foreningen vil skulle
repræsentere medlemmerne i faglige spørgsmål, og at for-
eningen vil skulle have et ikke uvæsentligt antal medlem-
mer. Der vil endvidere kunne fastsættes krav til foreningens
vedtægter, ligesom der vil kunne fastsættes regler om, at
foreningen vil skulle give offentligheden adgang til oplys-
ninger om, hvilke nærmere uddannelseskrav foreningen har
opstillet.
For så vidt angår krav til uddannelsens indhold og længde
vil sundheds- og ældreministeren blandt andet fastsætte reg-
ler om, at uddannelsen vil skulle indeholde et kursus i anato-
mi og fysiologi, herunder hudens opbygning, et hygiejne-
kursus, kursus i hudsygdomme, infektionssygdomme og me-
dicinske komplikationer, regler om myndighedskrav, forbru-
gerinformation, produktkendskab og ingrediensteknologi.
Der vil desuden blive fastsat krav til uddannelsens længde.
2.2. Tatovering af personer i exit
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Tatoveringsloven
I medfør af tatoveringslovens § 10, stk. 1, er det ikke til-
ladt at udføre tatovering på en person under 18 år. I medfør
af tatoveringslovens § 10, stk. 2, er det endvidere ikke tilladt
at udføre tatovering på en person i hoved, på hals og på
hænder, jf. dog stk. 3.
Forbuddene er en videreførelse af de forbud, der stammer
fra lov nr. 194 af 8. juni 1966 om tatovering. Det følger af
forarbejderne til tatoveringsloven, jf. Folketingstidende
1965-66, tillæg A, spalte 1406, at formålet med forbuddene i
loven er at beskytte navnlig børn og unge, der ikke kan for-
ventes at kunne overskue de sociale og menneskelige konse-
kvenser, der kan være forbundet med tatovering.
Forbuddet mod at udføre tatovering på en person under 18
år er med den gældende lov om tatovering nr. 695 af 8. juni
2018 videreført uændret og er således uden undtagelser.
Forbuddet mod at tatovere visse legemsdele blev også
som udgangspunkt videreført tatoveringsloven. Dog blev
der samtidig indført en bemyndigelsesbestemmelse, hvoref-
ter sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at personer,
som har gennemført en uddannelse i kosmetisk tatovering
med praktisk og teoretisk indhold fastsat af en branchefor-
ening, må udføre kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund,
øvre og nedre øjenlåg og læber, jf. § 10, stk. 3.
4
Overtrædelse af forbuddet mod at udføre tatovering på en
person under 18 år eller at tatovere visse legemsdele straffes
med bøde, jf. tatoveringslovens § 17, stk. 1.
2.2.1.2. Exitforløb
Der blev med bandepakke II fra 2004 oprettet en pulje til
finansiering af særlige tiltag som f.eks. fjernelse af tatove-
ringer fra personer, der er i et exitforløb med henblik på at
styrke exitindsatsen. Puljen administreres af Det Nationale
Exitkontaktpunkt, der består af repræsentanter for Rigspoli-
tiet, KL og Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Exitforløb, som myndighederne iværksætter, administre-
res i overensstemmelse med den nationale rammemodel fra
december 2018 for exitforløb til personer med tilknytning til
rocker- og bandemiljøet (også omtalt som myndighedernes
nationale exitprogram). Koordineringen, understøttelsen og
udviklingen af den nationale exitindsats er forankret i Det
Nationale Exitkontaktpunkt.
Et typisk exitforløb under myndighedernes nationale exit-
program består af en række elementer. Indledningsvist etab-
leres der kontakt til den person, der ønsker at forlade bande-
miljøet. Kontakten skabes enten ved exitkandidatens egen
henvendelse til myndighederne eller ved myndighedernes
opsøgende arbejde. Myndighederne formidler herefter kon-
takt mellem exitkandidaten og den lokale exitenhed i den
politikreds, hvor exitkandidaten har bopæl. De lokale exit-
enheder er forankret lokalt i hver enkelt af landets politi-
kredse og er sammensat af repræsentanter fra politiet, krimi-
nalforsorgen og kommunerne. Enhederne varetager det lo-
kale arbejde med koordinering og opfølgning på exitforløb i
forhold til de personer, der ønsker at forlade bandemiljøet.
De lokale exitenheder foretager en vurdering af exitkandi-
datens egnethed og motivation til at indgå i et exitforløb.
Exitenheden kan i den forbindelse inddrage Det Nationale
Exitkontaktpunkt, som kan bidrage med politi- og socialfag-
lig vejledning og bistand. Hvis exitkandidaten vurderes eg-
net og motiveret til at indgå i et exitforløb, fastlægger exi-
tenheden det nærmere indhold i forløbet. Der findes en lang
række elementer, der vil kunne indgå i et konkret exitforløb,
f.eks. hjælp med ny bolig, beskæftigelse, uddannelse, mis-
brugsbehandling, m.v. Men et element kan f.eks. også være
fjernelse af bandelignende tatoveringer. Der skal endvidere
ske en vurdering af exitkandidatens sikkerhed. Enheden ud-
peger herefter en kontaktperson i enheden, der som ud-
gangspunkt forestår kontakten mellem de involverede myn-
digheder og exitkandidaten. Herefter udformes den endelige
exitaftale, som indgås mellem exitkandidaten og exitenhe-
den.
Når exitaftalen er indgået med exitkandidaten, iværksætter
de ansvarlige myndigheder de aftalte foranstaltninger, f.eks.
fjernelse af tatoveringer, inden for de tidsrammer, der er
fastsat i aftalen. Det påhviler exitenheden at følge op på
gennemførelsen af forløbet. Exitenheden orienterer løbende
Det Nationale Exitkontaktpunkt om exitforløbet, herunder
eventuelle tilpasninger eller ophør af forløbet, ligesom exit-
enheden ved endt exitforløb sender en skriftlig opsamling af
indsatsen og forløbet til Det Nationale Exitkontaktpunkt.
Fjernelse af tatoveringer sker således i samarbejde med den
ansvarlige myndighed, der undersøger, hvilke tatovører der
vil kunne foretage cover-up tatovering m.v. af exitkandida-
tens tatoveringer, uden at det f.eks. udgør en sikkerheds-
mæssig trussel for exitkandidaten at have kontakt til tatovø-
ren. Det er således ikke den enkelte exitkandidat, der hen-
vender sig til en tatovør, exitkandidaten selv vælger.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Det Nationale Exitkontaktpunkt er i forbindelse med be-
handlingen af konkrete sager om exit til tidligere bandemed-
lemmer blevet opmærksom på, at forbuddene i tatoverings-
loven kan udgøre en hindring i forhold til at hjælpe exitkan-
didater ud af bandemiljøet.
Størstedelen af exitkandidaterne har banderelaterede tato-
veringer, og fjernelse af disse er en vigtig del af vejen ud af
kandidaternes gamle miljø og en essentiel del af deres reso-
cialisering. Det er således ikke unormalt, at exitkandidaterne
har banderelaterede (eller lignende) tatoveringer i hovedet,
på hals eller på hænder, dvs. steder på kroppen, hvor det i
dag i medfør af tatoveringsloven er forbudt at tatovere.
Som oftest fjernes de banderelaterede tatoveringer ved la-
serbehandling på hudklinikker, der er sikkerhedsmæssigt
kontrolleret af Rigspolitiet. Fjernelse af tatoveringer ved
brug af laserbehandling kan strække sig over længere tid –
op til to år – idet der oftest skal benyttes flere behandlinger,
og idet der typisk skal gå 6-8 uger mellem hver behandling,
så huden kan hele.
På trods af den nyeste udvikling inden for laserbehand-
ling, der er en faglig anerkendt metode med henblik på fjer-
nelse af tatoveringer ved fortrydelse, er det i dag fortsat
sjældent muligt fuldstændigt at fjerne tatovering og genetab-
lere normal og uskadt hud, og der er risici forbundet med en
sådan behandling. Nogle tatoveringer er helt upåvirkelige af
laserbehandling, og mange vil kun kunne bleges. Nogle far-
vevarianter volder særlige problemer og kan mørkne ved la-
serbehandling. Kirurgisk fjernelse kan kun anvendes, hvis
tatoveringen har et lille areal.
Enkelte af exitkandidaterne vælger i stedet for laserbe-
handling at få foretaget såkaldte ”cover-up”-tatoveringer,
hvorved eksisterende tatoveringer overtegnes eller omtegnes
med nye tatoveringer. ”Cover-up”-tatoveringer anvendes
blandt andet, når exitkandidaten bliver mødt med krav fra
sin tidligere bandegruppering om, at tatoveringer, der er re-
lateret til grupperingen, fjernes eller dækkes inden for en
nærmere fastsat tidsfrist, eller når banderelaterede tatoverin-
ger ikke kan fjernes med laserbehandling, jf. ovenfor. Disse
”cover-up”-tatoveringer sker hos tatovørsteder, der er sik-
kerhedsmæssigt kontrolleret af Rigspolitiet.
I disse sager udgør forbuddene i tatoveringsloven mod ta-
tovering af visse legemsdele en hindring for at få foretaget
”cover-up”-tatoveringer i hoved, på hals og på hænder.
Samtidig udgør tatoveringslovens forbud mod at udføre ta-
tovering på personer under 18 år en hindring for at få foreta-
get ”cover-up”-tatoveringer på personer under 18 år.
2.2.3 Den foreslåede ordning
5
Det foreslås, at der indføres en undtagelsesbestemmelse
fra tatoveringslovens forbud mod at udføre tatoveringer på
personer under 18 år eller udføre tatoveringer på personer i
hoved, på hals og på hænder. Undtagelsesbestemmelsen vil
udelukkende gælde for personer, som er i et exitforløb, dvs.
at der er indgået en exitaftale mellem exitkandidaten og den
lokale exitenhed, samt at kandidaten deltager i et exitforløb
under myndighedernes nationale exitprogram. Det er endvi-
dere et krav, at Det Nationale Exitkontaktpunkt ud fra et
konkret skøn vurderer, at en sådan tatovering vil være på-
krævet af hensyn til exitkandidatens sikkerhed m.v. Der vil i
den forbindelse også kunne lægges vægt på sikkerhed i bre-
dere forstand, herunder behandlingens betydning for ved-
kommendes exitforløb. Der forudsættes ikke ændret ved den
eksisterende ordning i forhold til, hvordan den enkelte tato-
vør udvælges til at udføre tatoveringen, og det forudsættes
således, at den enkelte tatovør også for fremtiden vil være
sikkerhedsmæssigt kontrolleret af Rigspolitiet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1-3, og be-
mærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Det er forudsat i tatoveringsloven, lov nr. 695 af 8. juni
2018, at hvis bemyndigelsesbestemmelsen i § 10, stk. 3 bli-
ver udnyttet og kosmetiske tatoveringssteder skal være om-
fattet af den gældende registrerings- og tilsynsordning for
traditionelle tatoveringssteder vil det kræve en lovændring,
som vil skulle forelægges Folketinget. Formålet med lovfor-
slaget er at omfatte kosmetiske tatoveringssteder af regi-
strerings- og tilsynsordningen, der gælder for traditionelle
tatoveringssteder.
Dette vil medføre nye opgaver for Sikkerhedsstyrelsen,
som i dag administrerer registrerings- og tilsynsordningen
for traditionelle tatoveringssteder. Sikkerhedsstyrelsen vil
således efter lovforslaget skulle håndtere registreringer om
kosmetiske tatoveringssteder, ligesom Sikkerhedsstyrelsen
vil skulle offentliggøre og vedligeholde registret over regi-
strerede kosmetiske tatoveringssteder. Sikkerhedsstyrelsen
vil endvidere skulle gennemføre informationsaktiviteter ret-
tet mod branchen og forbrugerne samt etablere og drive en
tilsynsordning med henblik på at føre tilsyn med kosmetiske
tatoveringssteder.
Registrering af og tilsyn med de kosmetiske tatoverings-
steder vil blive en del af den allerede eksisterende ordning
for traditionelle tatoveringssteder, og det er vurderingen, at
de kosmetiske tatoveringssteder kan rulles ind i den eksister-
ende ordning for traditionelle tatovører.
Den udvidede opgave kan ikke afholdes inden for Sikker-
hedsstyrelsens eksisterende ramme, og det foreslås derfor, at
Sikkerhedsstyrelsens udgifter til varetagelse af de nye regi-
strerings- og tilsynsopgaver finansieres via gebyrer, der op-
kræves hos de kosmetiske tatoveringssteder.
Udvidelsen af registrerings- og tilsynsordningen forventes
at medføre offentlige merudgifter på 1,5 mio. kr. årligt i pe-
rioden 2021-2024 og 1,0 mio. kr. årligt fra 2025 og frem.
Med opkrævning af gebyrerne vil Sikkerhedsstyrelsens mer-
udgifter til varetagelse af de nævnte opgaver være fuldt om-
kostningsdækket.
Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske eller imple-
menteringskonsekvenser for kommunerne eller regionerne.
Der skønnes at kunne være begrænsede merudgifter ved
en indførelse af en undtagelse for personer i exit til forbud-
dene mod at udføre tatovering på personer under 18 år og på
visse legemsdele. Eventuelle merudgifter forventes at kunne
holdes inden for politiets eksisterende økonomiske rammer.
Der skønnes ikke at være implementeringskonsekvenser
for det offentlige ved en indførelse af en undtagelse for per-
soner i exit til forbuddene mod at udføre tatovering på per-
soner under 18 år og på visse legemsdele.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Formålet med lovforslaget er at foretage en lovændring,
således at kosmetiske tatoveringssteder kan være omfattet af
registrerings- og tilsynsordningen, der gælder for traditio-
nelle tatovører.
Registrering af og tilsyn med de kosmetiske tatoverings-
steder vil blive en del af den allerede eksisterende ordning
for traditionelle tatoveringssteder, der er placeret i Sikker-
hedsstyrelsen. Dansk Kosmetolog Forening (DKF) har esti-
meret, at der aktuelt findes ca. 250 steder, der udfører kos-
metisk tatovering. Herudover vurderes det, at der findes ca.
50 steder, hvor der både udføres traditionel og kosmetisk ta-
tovering. Disse 50 steder vil dog allerede være omfattet af
den eksisterende registrerings- og kontrolordning for tatovø-
rer.
Sikkerhedsstyrelsens merudgifter til varetagelse af de nye
opgaver, som styrelsen vil skulle varetage efter lovforslaget,
finansieres af gebyrer, der pålægges erhvervslivet. Der for-
ventes at ville blive opkrævet et årligt registreringsgebyr på
5.776 kr. pr. registreret kosmetisk tatoveringssted de første 4
år. De efterfølgende år forventes der at blive opkrævet et år-
ligt gebyr på 3.535 kr. pr. registreret kosmetisk tatoverings-
sted. Gebyret for opfølgende tilsynsbesøg forventes at udgø-
re 5.175 kr.
Det vurderes, at den del af lovforslaget, der vedrører kos-
metisk tatovering, medfører administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4
mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
For så vidt angår de fem principper for agil erhvervsrettet
lovgivning bemærkes det, at den foreslåede ordning i lovfor-
slaget ikke stiller specifikke krav til, hvordan kosmetiske ta-
tovører indretter sig, herunder hvilke digitale systemer de
skal benytte sig af. Det er Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse, at lovforslaget således overholder de fem princip-
per for agil erhvervsrettet lovgivning.
Der skønnes ikke at være økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. ved en indførelse af en
undtagelse for personer i exit til forbuddene mod at udføre
tatovering på personer under 18 år og på visse legemsdele.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6
Der skønnes ikke at være administrative konsekvenser for
borgerne ved regulering af kosmetisk tatovering.
Der skønnes ikke at være administrative konsekvenser for
borgere ved en indførelse af en undtagelse for personer i exit
til forbuddene mod at udføre tatovering på personer under
18 år og på visse legemsdele.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 8. oktober
2019 til den 6. november 2019 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International,
Bispebjerg Hospital – Tatoveringsklinikken, Copenhagen
Business School, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Patientsik-
kerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard,
Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tatovør Laug, Danske Patien-
ter, Danske Advokater, Danske Kosmetolog Forening, Dan-
ske Regioner, Datatilsynet, De Professionelle Uafhængige
Tatovører, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Diabetesforeningen, Dignity, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalfor-
sorgen, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Speciallæger,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsad-
vokater, Frisør – og Kosmtetikerfagets Fællesudvalg i Dan-
mark, Fængselsforbundet, Gigtforeningen, Hjerteforenin-
gen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Lands-
klubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, In-
stitut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalfor-
sorgsforeningen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fa-
kultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-
eningen KRIM, Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen,
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patient-
foreningen Danmark, Patientforeningen, Patientforeninger-
nes Sam.v.m.v.irke, Politidirektørforeningen, Politiforbun-
det, Praktiserende Lægers Organisation, Professionelle Dan-
ske Tatovører, Region Hovedstaden, Region Midtjylland,
Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark,
Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i
Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet,
Rigsrevisionen, samtlige byretter, SUS Serviceerhvervenes
Uddannelsessekretariat, Syddansk Universitet (Juridisk In-
stitut), Vestre Landsret, Yngre Læger, Østre Landsret, Aal-
borg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet
(Juridisk Institut).
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Der er statslige merudgifter (brutto) på
årligt 1,5 mio. kr. i perioden 2021-2024
og 1,0 mio. kr. fra 2025 og frem. Ind-
dækkes via gebyropkrævning, så netto-
udgifterne er nul.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Der er nye opgaver for Sikkerhedssty-
relsen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Der er årlig gebyropkrævning på 1,5
mio. kr. i perioden 2021-2024 og 1,0
mio. kr. fra 2025.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering. (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det er i dag i medfør af tatoveringslovens § 10, stk. 1, ik-
ke tilladt at tatovere personer under 18 år. Med den foreslåe-
de bestemmelse indføres der en undtagelse for dette ved ta-
tovering af en person, der er i exitforløb under myndighe-
dernes nationale exitprogram for personer med tilknytning
til bandemiljøet, når Det Nationale Exitkontaktpunkt vurde-
rer, at det er påkrævet at udføre tatoveringen under hensyn
til exitkandidatens sikkerhed m.v. Det medfører, at det i dis-
se situationer vil være lovligt at udføre en tatovering på en
person, selv om den pågældende er under 18 år gammel.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den forslåede § 1,
nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det er i dag i medfør af tatoveringslovens § 10, stk. 2, ik-
ke tilladt at udføre tatovering på en person i hoved, på hals
og på hænder. Med den foreslåede bestemmelse indføres der
en undtagelse for dette ved tatovering af en person, der er i
exitforløb under myndighedernes nationale exitprogram for
personer med tilknytning til bandemiljøet, når Det Nationale
Exitkontaktpunkt vurderer, at det er påkrævet at udføre tato-
veringen under hensyn til exitkandidatens sikkerhed m.v.
Dette medfører, at det i disse situationer vil være lovligt at
udføre en tatovering på en person, selv om tatoveringen er i
hoved, på hals eller på hænder.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den forslåede § 1,
nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
I medfør af tatoveringslovens § 10, stk. 1, er det ikke til-
ladt at udføre tatovering på en person under 18 år. I medfør
af tatoveringslovens § 10, stk. 2, er det ikke tilladt at udføre
tatovering på en person i hoved, på hals og på hænder, jf.
dog stk. 3.
Koordineringen, understøttelsen og udviklingen af den na-
tionale exitindsats er forankret i Det Nationale Exitkontakt-
punkt, der består af repræsentanter for Rigspolitiet, KL, og
Direktoratet for Kriminalforsorgen. Et element i et exitfor-
løb kan være fjernelse eller dækning af tatoveringer. Dæk-
ning eller fjernelse af disse tatoveringer udføres af tatovører,
der er sikkerhedsmæssigt kontrolleret af Rigspolitiet på
samme måde som tatoveringer af personer i exitforløb alle-
rede i dag udføres af tatovører, der er sikkerhedsmæssigt
kontrolleret af Rigspolitiet. Den eksisterende ordning, hvor
de relevante myndigheder undersøger markedet med henblik
på at sikre, at den valgte tatovør er sikkerhedsmæssigt for-
svarlig at bruge, fortsætter således uændret.
Muligheden for at hjælpe exitkandidater ud af bandemiljø-
et kan i nogle tilfælde være begrænset af tatoveringslovens
forbud mod tatovering af visse legemsdele og forbuddet
mod at udføre tatovering på personer under 18 år.
Med henblik på at sikre, at der er de bedste muligheder for
at hjælpe exitkandidater ud af bandemiljøet, foreslås det
med den foreslåede § 10, stk. 3, at der indføres en undtagel-
se fra disse forbud. Undtagelsen vil kun gælde ved tatove-
ring af en person, som er i et exitforløb under myndigheder-
nes nationale exitprogram for personer med tilknytning til
bandemiljøet, når Det Nationale Exitkontaktpunkt vurderer,
at det er påkrævet at udføre tatovering under hensyn til exit-
kandidatens sikkerhed m.v. Det medfører, at det for fremti-
den i disse situationer vil være lovligt at udføre tatoveringer
på en person, der er under 18 år, og på en person i hoved, på
hals og på hænder, når denne person er i et exitforløb under
myndighedernes nationale exitprogram for personer med til-
knytning til bandemiljøet, når Det Nationale Exitkontakt-
punkt har vurderet, at det er påkrævet at udføre denne tato-
vering under hensyn til exitkandidatens sikkerhed m.v.
En tatovering skal i forbindelse med denne undtagelse for-
stås i overensstemmelse med lovens § 3, nr. 2. Der forstås
herved en metode, hvorved tatoveringsfarve med et eller fle-
re pigmenter med nål eller lignende udstyr indføres i en per-
sons læderhud eller i slimhinde med henblik på permanent
eller langvarig farvning af hud eller slimhinde med det for-
mål at dekorere, forskønne, korrigere, rekonstruere eller bi-
bringe det tatoverede område en bestandig markering. Den
ved metoden frembragte farveændring af hud eller slimhin-
de benævnes også tatovering. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til bestemmelsen, jf. i øvrigt Folketingstiden-
de 2017-18, A, L 134 som fremsat, s. 17.
I forhold til vurderingen af, hvorvidt en person er i exitfor-
løb fra bandemiljøet, skal der lægges afgørende vægt på, at
der er indgået en exitaftale med exitkandidaten, og at exit-
kandidaten aktuelt er i exitforløb. Det vil således i tilfælde
af uenighed blandt de involverede myndigheder være det
Nationale Exitkontaktpunkt, der træffer beslutning om,
hvorvidt der er tale om en person i et exitforløb eller ej.
Endelig er det et krav, for at undtagelsen finder anvendel-
se, at Det Nationale Exitkontaktpunkt vurderer ud fra et
konkret skøn, at tatoveringen er påkrævet af hensyn til den
pågældende persons sikkerhed m.v. Herved forstås blandt
8
andet, at der er tale om en konkret fare mod den pågældende
exitkandidat, som kan afværges eller forsøges afværget ved
at udnytte undtagelsen til forbuddene i tatoveringsloven. Der
vil dog ligeledes kunne lægges vægt på den pågældendes
sikkerhed i bredere forstand, herunder behandlingens betyd-
ning for vedkommendes exitforløb.
Det forudsættes, at den eneste mulighed der i medfør af
lovforslaget er for at udnytte undtagelsesbestemmelsen, er i
form af ”cover-up”-tatoveringer. Det vil sige, at der ikke
med undtagelsesbestemmelsen forudsættes indført en mulig-
hed for, at der i øvrigt kan laves tatoveringer m.v. på perso-
ner, alene fordi disse er i eller på vej i et exitforløb.
Ved ”cover-up”-tatoveringer skal forstås tatoveringer, der
tatoveres oven på allerede eksisterende tatoveringer for at
give disse et andet udseende. Der vil f.eks. være tale om ek-
sisterende tatoveringer, der signalerer et klart tilhørsforhold
til en bande eller lignende, men i det omfang, der f.eks. stil-
les konkrete krav fra det tidligere tilhørsforhold om, at også
andre tatoveringer skal dækkes til eller fjernes, vil disse og-
så kunne fjernes eller dækkes. Det er således ikke intentio-
nen, at der skal være et krav for, at der kan laves en ”cover-
up”-tatovering, at den tatovering, der dækkes til, er bandere-
lateret. Hensigten med ændringen er at give de bedst mulige
forudsætninger for et succesfuldt exitforløb, og hvis der
f.eks. fra den tidligere bande eller lignende stilles krav om,
at en tatovering, der ikke har en egentlig relation til bande-
miljøet, fjernes, vil denne kunne dækkes af en ”cover-up”-
tatovering i medfør af undtagelsesbestemmelsen, hvis den
eksisterende tatovering f.eks. er i hovedet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter tatoveringslovens § 10, stk. 3, kan sundheds- og æl-
dreministeren fastsætte regler om, at personer, som har gen-
nemført en uddannelse i kosmetisk tatovering med praktisk
og teoretisk indhold fastsat af en brancheforening, må udfø-
re kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre
øjenlåg og læber. Bemyndigelsesbestemmelsen er ikke ud-
nyttet.
Det er forudsat i tatoveringsloven, lov nr. 695 af 8. juni
2018, at hvis bemyndigelsesbestemmelsen i § 10, stk. 3, bli-
ver udnyttet, og hvis kosmetiske tatoveringssteder i forbin-
delse med udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen
skal være omfattet af den registrerings- og tilsynsordning,
der gælder for traditionelle tatoveringssteder, vil det kræve
en lovændring. Der henvises i den forbindelse til Folketings-
tidende 2017-18 A, L 134, som fremsat, side 21.
Det foreslås, at § 10, stk. 3, nyaffattes, således at sund-
heds- og ældreministeren efter 1. pkt. kan fastsætte regler
om, at personer, som har gennemført en uddannelse i kos-
metisk tatovering med praktisk og teoretisk indhold fastsat
af en brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering af
øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber. Sund-
heds- og ældreministeren kan endvidere efter bestemmel-
sens 2. pkt. fastsætte regler om krav til uddannelse i kosme-
tisk tatovering og krav til de brancheforeninger, der forestår
uddannelserne.
Med den foreslåede bestemmelses 1. pkt. bemyndiges
sundheds- og ældreministeren til at fastsætte regler om, at
personer, som har gennemført en uddannelse med et prak-
tisk og teoretisk indhold i kosmetisk tatovering, der er fast-
sat af en brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering
af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber.
Det sikres herved, at sundheds- og ældreministeren i be-
kendtgørelse under visse betingelser kan undtage kosmeti-
ske tatovører, der udfører kosmetisk tatovering af øjenbryn,
hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber fra at være omfattet
af forbuddet mod at tatovere i hoved og på hænder.
Forslaget betyder, at bemyndigelsesbestemmelsen vil kun-
ne udmøntes med den konsekvens, at kosmetiske tatove-
ringssteder bliver omfattet af registrerings- og tilsynsordnin-
gen, der gælder for traditionelle tatoveringssteder, og kravet
i bemærkningerne i forslaget til tatoveringsloven, lov nr.
695 af 8. juni 2018, om, at det vil kræve en lovændring at
omfatte kosmetiske tatoveringssteder af den eksisterende re-
gistrerings- og tilsynsordning, vil være opfyldt.
Med den foreslåede bestemmelses 2. pkt. kan sundheds-
og ældreministeren endvidere fastsætte regler om krav til
uddannelse i kosmetisk tatovering og krav til de branchefor-
eninger, der forestår uddannelserne.
Det betyder at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte
regler om det nærmere indhold og længde af den uddannel-
se, som brancheforeningen kan udbyde.
Der vil blandt andet kunne fastsættes overordnede krav til
uddannelsens teoretiske og praktiske indhold og længden
heraf. Der vil kunne fastsættes regler om, at uddannelsen
blandt andet skal indeholde et kursus i anatomi og fysiologi,
herunder hudens opbygning, et hygiejnekursus, kursus i
hudsygdomme, infektionssygdomme og medicinske kompli-
kationer, regler om myndighedskrav, forbrugerinformation,
produktkendskab og ingrediensteknologi. Der vil desuden
kunne fastsættes krav til uddannelsens længde.
Det betyder endvidere, at sundheds- og ældreministeren
kan fastsætte regler om krav til de brancheforeninger, der
forestår uddannelserne.
Der vil kunne fastsættes regler om, at foreningen skal give
offentligheden adgang til oplysninger om, hvilke nærmere
uddannelseskrav foreningen har opstillet.
Der vil desuden blandt andet kunne fastsættes regler om
krav til brancheforeningens formål, f.eks. at foreningen vil
skulle repræsentere medlemmerne i faglige spørgsmål, og at
foreningen vil skulle have et ikke uvæsentligt antal medlem-
mer. Der vil også kunne fastsættes krav til foreningens ved-
tægter, herunder at foreningen vil skulle være demokratisk i
sin opbygning og funktion, og at vedtægterne skal indeholde
bestemmelser om optagelse og fratagelse af medlemskab.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Det vil altså være muligt at udnytte undtagelsen i lovens §
1, nr. 1, nr. 3, fra tatoveringslovens forbud mod tatovering
9
af visse legemsdele og tatovering af personer under 18 år fra
den 1. juli 2020.
For så vidt angår lovens § 1, nr. 4, 2. pkt., kan sundheds-
og ældreministeren fra 1. juli 2020 fastsætte regler om krav
til uddannelse i kosmetisk tatovering og krav til de branche-
foreninger, der forestår uddannelserne.
Med hensyn til lovens § 1, nr. 4, 1. pkt., hvorefter sund-
heds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at perso-
ner, som har gennemført en uddannelse i kosmetisk tatove-
ring, kan undtages fra at være omfattet af forbuddet mod at
tatovere i visse dele af hovedet, vil regler herom blive fast-
sat med et ikrafttrædelsestidspunkt senere end 1. juli 2020,
forventeligt 1. juli 2021.
Hermed sikres det, at der er tid til, at brancheforeningerne
kan sammensætte uddannelserne i kosmetisk tatovering, at
kosmetiske tatovører kan gennemføre uddannelsen samt at
Sikkerhedsstyrelsen kan tilpasse den eksisterende registrer-
ings- og tilsynsordning til også at omfatte kosmetiske tato-
veringssteder.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi ho-
vedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og vil såle-
des ikke kunne blive sat i kraft for Færøerne og Grønland.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I tatoveringslov, nr. 695 af 8. juni 2018, foreta-
ges følgende ændringer
§ 10. Det er ikke tilladt at udføre tatovering på
en person under 18 år.
1. I § 10, stk. 1, indsættes efter »under18 år«: », jf.
dog stk. 4«.
Stk. 2. Det er endvidere ikke tilladt at udføre ta-
tovering på en person i hoved, på hals og på hæn-
der, jf. dog stk. 3.
2. I § 10, stk. 2, indsættes efter »jf. dog stk. 3«:
»og 4«.
3. I § 10 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, ved
tatovering af en person, der er i exitforløb under
myndighedernes nationale exitprogram for perso-
ner med tilknytning til bandemiljøet, når Det Nati-
onale Exitkontaktpunkt vurderer, at det er påkræ-
vet at udføre tatovering under hensyn til exitkan-
didatens sikkerhed m.v.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4. § 10, stk. 3, der bliver stk. 4 affattes således:
Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte regler
om, at personer, som har gennemført en uddannel-
se i kosmetisk tatovering med praktisk og teore-
tisk indhold fastsat af en brancheforening, må ud-
føre kosmetisk tatovering i øjenbryn, hårbund, øv-
re og nedre øjenlåg og læber.
»Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte
regler om, at personer, som har gennemført en ud-
dannelse i kosmetisk tatovering med praktisk og
teoretisk indhold fastsat af en brancheforening, må
udføre kosmetisk tatovering i øjenbryn, hårbund,
øvre og nedre øjenlåg og læber. Sundheds- og æl-
dreministeren kan endvidere fastsætte regler om
krav til uddannelse i kosmetisk tatovering og krav
til de brancheforeninger, der forestår uddannelser-
ne.«
11