Fremsat den 20. december 2013 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Kim Christiansen (DF), Villum Christensen (LA) og‍ ‍Mike‍ ‍Legarth‍ ‍(KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15654

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/beslutningsforslag/B31/20131_B31_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 20. december 2013 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Kim Christiansen (DF), Villum Christensen (LA)
    og Mike Legarth (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om lempelse af kørekortkrav for ældre
    Folketinget opfordrer regeringen til at udfærdige lovgiv-
    ning, så ældre først skal til tvunget lægetjek i forbindelse
    med fornyelse af kørekort, når de fylder 75, modsat de 70 år,
    der er gældende i dag. Ydermere opfordrer Folketinget til, at
    ældre bilister på over 75 år herefter gennemgår et lægetjek
    hvert tredje år, indtil de fylder 84 år, hvorefter en screening
    skal foretages årligt. I forbindelse med ændring af lovgiv-
    ningen opfordrer Folketinget regeringen til, at der bliver
    igangsat en grundig undersøgelse af den danske screenings-
    ordning for at se, om der kan være belæg for yderligere lem-
    pelse af kørekortkravene for ældre.
    Beslutningsforslag nr. B 31 Folketinget 2013-14
    AX015654
    Bemærkninger til forslaget
    Vi har pligt til at sørge for, at ældre bevarer deres mobili-
    tet på den bedst mulige måde, så de kan opretholde deres so-
    ciale netværk og deltage aktivt i samfundet, uden at gå på
    kompromis med trafiksikkerheden. En forringelse af de æl-
    dres velvære og mobilitet vil betyde omkostninger for sam-
    fundet på grund af øget behov for sociale og sundhedsmæs-
    sige ydelser.
    I de kommende år vil vi se et øget antal ældre. Det er der-
    for nødvendigt at kigge nærmere på den nuværende screen-
    ings-ordning, så man fagligt kan dokumentere de samfunds-
    økonomiske konsekvenser, som den nuværende procedure
    for kørekortsfornyelse skaber.
    I Danmark har der i de seneste år være en positiv sam-
    fundsmæssig udvikling med sund aldring, der har gjort, at
    de ældre generelt er sundere og lever længere end før1. Der-
    udover viser nyere forskning fra DTU, at ældre bilister ty-
    pisk kører både rutineret og sikkert med en meget lav ulyk-
    kesfrekvens i forhold til andre aldersgrupper2.
    På nuværende tidspunkt siger EU-lovgivningen, at det er
    obligatorisk med en administrativ fornyelse af kørekort, men
    at det er op til det enkelte medlemsland, om det skal supple-
    res med en helbredserklæring fra en læge.
    Hvis man kigger på vores naboland Sverige, ser man en
    mere åben lovgivning, hvor kørekortet skal fornyes hvert ti-
    ende år uanset alder, men hvor fornyelsen ikke kræver en
    lægelig undersøgelse. Det forpligter både bilist, familie og
    venner til at holde øje med, om bilisten er i stand til at køre.
    Sverige har tidligere sammenlignet ulykkesstatistikker
    med Finland i en undersøgelse. I Finland skal man på lige
    fod med Danmark forny kørekortet med en lægeattest i 70-
    årsalderen. Trods færre reguleringer på området viste under-
    søgelsen ikke tegn på, at Sverige havde en højere ulykkes-
    frekvens blandt de ældre.
    Til gengæld tydede den på, at Finlands screeningsproced-
    ure havde negative sikkerhedskonsekvenser, da deres ulyk-
    kesfrekvens blandt bløde trafikanter over 70 år var højere
    end Sveriges. Det tyder således på, at mange ældre dropper
    kørekortet og skifter til blødere transportformer, hvilket gi-
    ver dem en større risiko for at komme til skade3.
    Ydermere har helt ny forskning fra DTU sammenlignet de
    forskellige lovgivninger for kørekortfornyelse for ældre og
    har også konkluderet, at der ikke er en bevist sammenhæng
    mellem aldersscreening og øget sikkerhed i trafikken4.
    På denne baggrund foreslås en lempelse af kørekortkrave-
    ne for de ældre, så fornyelse af kørekort og dertilhørende
    lægetjek skubbes, til bilisten fylder 75 år, og så bilister, der
    er over 75 år herefter gennemgår et lægetjek hvert tredje år
    indtil de fylder 84 år. Herefter vil et lægetjek være påkrævet
    hvert år.
    Forslag til ændring i reglerne:
    Kørekortfornyelse
    Gammel ordning Ny ordning
    70 75
    74 78
    76 81
    78 84
    80 85
    Herefter hvert år Herefter hvert år
    Derudover foreslås der en dybdegående undersøgelse af,
    hvilken effekt den nuværende screeningsmodel har. Under-
    søgelsen ønskes udarbejdet inden for 2 år, så der hurtigt er
    mulighed for yderligere ændringer i den nuværende lovgiv-
    ning.
    Forslaget vil medvirke til, at de ældre i Danmark bliver
    mere mobile, så de kan opretholde kontakt til familie, ven-
    ner, arbejde og færdes sikkert i trafikken, hvilket vil give
    dem en højere livskvalitet. Ydermere vil det spare unødig tid
    for både læger og patienter og spare omkostninger for sam-
    fundet, fordi behovet for sociale og sundhedsmæssige ydel-
    ser reduceres.
    2
    1 http://www.b.dk/nationalt/de-gamle-lever-laengere
    2 Siren, Anu og Meng, Annette: Aldring, demens og bilkørsel, DTU Transport, s. 14
    3 Hakamies-Blomqvist, L. (1996): Research on older drivers: A review, IATSS Research, 20(1), s. 91-101
    4 Siren, A. m.fl. (2013): Driver Licensing Legislation, Concerns & Solutions, s. 40
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Kristian Pihl Lorentzen (V):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om lempelse af
    kørekortkrav for ældre.
    (Beslutningsforslag nr. B 31)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4