B 20 - svar på spm. 3 om afgift på ispinde, til skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et forsimplingsudvalg. (Spørgsmål 3)
Aktører:
SAU B 20 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B20/spm/3/svar/1620781/2127931.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende B 20 – Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et forsimplingsud- valg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 6. december 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Morten Bødskov / Claus Hansen 19. december 2019 J.nr. 2019 - 11479 Skatteudvalget 2019-20 B 20 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Hvis man køber en is med en pind i, som bruges til at holde isen, så er der ikke afgift på pinden. Køber man den samme mængde is i et bæger, med den tilsvarende pind ved siden af, så den kan bruges til at spise isen, så er der afgift på pinden. Ministeren bedes forklare, hvorfor der er denne forskel, og om ministeren mener, at det giver mening, at afgiften er indrettet således. Svar Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Skattestyrelsen. Skat- testyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Afgiften på engangsservice blev indført i 1982, og er med til at begrænse anvendelsen af engangsservice, og dermed nedbringe affaldsmængderne og fremme genanvendelse. For- klaringen på forskellen er, at afgiftspligten for engangsemballage blandt andet omfatter engangsservice uanset det fremstillingsmateriale, der benyttes, når man spiser, og som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug. Det fremgår af lovens forarbejder. Det afgørende for, om et produkt er engangsservice, er således blandt andet anvendelsen. Derfor kan ens produkter blive beskattet forskelligt. En pind vedlagt et bæger med is, hvor pinden benyttes, når man spiser, og som sædvan- ligvis er bestemt til bortkastning efter brug, er engangsservice, og omfattet af afgiftsplig- ten. Den primære funktion er, at man benytter pinden, når man spiser, og den skal bort- kastes efter brug. En pind i en ispind bruges til at holde isen, og er derfor ikke engangs- service, og ikke omfattet af afgiftspligten. I Den juridiske vejledning afsnit E.A.7.1.8 nævner Skattestyrelsen eksempler på afgifts- pligtige og afgiftsfri varer. Det bemærkes, at listen med eksempler ikke er udtømmende. Skattestyrelsen kan give et bindende svar på, om specifikke produkter er afgiftspligtige.” Regeringen er generelt positivt indstillet over for at se nærmere på forenkling af skatter og afgifter, ligesom regeringen gerne ser nærmere på muligheden for helt at afskaffe uhen- sigtsmæssige afgifter. Afskaffelser af skatter og afgifter vil dog kræve finansiering, og for- enklinger af det eksisterende skatte- og afgiftssystem, vil derfor skulle ses i lyset af de ge- nerelle finanspolitiske prioriteringer.