Fremsat den 18. december 2019 af justitsministeren (Nick Hækkerup)

Fremsat den 18. december 2019 af justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om
konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,
udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island,
Norge og Sverige
(Ændring af revisionsbestemmelse)
§ 1
I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på
telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om
udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og
Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til
bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse
FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige
initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.), som ændret
bl.a. ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15.
juni 2010, lov nr. 573 af 18. juni 2012, lov nr. 635 af 12.
juni 2013, lov nr. 640 af 8. juni 2016, lov nr. 673 af 8. juni
2017 og lov nr. 716 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændring:
1. I § 8 ændres »2018-19« til: »2020-21«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2020.
Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2019-20
Justitsmin., j.nr. 2019-187-0032
AA011685
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den daværende justitsminister fremsatte den 24. april 2019
et lovforslag om udskydelse af revision af retsplejelovens §
786, stk. 4, der fastsætter en pligt for teleudbyderne til at re-
gistrere og opbevare (logge) oplysninger om tele- og inter-
nettrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af
strafbare forhold, jf. § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 om æn-
dring af retsplejeloven mv., som senest ændret ved lov nr.
716 af 8. juni 2018. Lovforslaget bortfaldt som følge af ud-
skrivelsen af folketingsvalg den 7. maj 2019.
Retsplejelovens § 786, stk. 4, udgør – sammen med be-
kendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af
elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommuni-
kationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik, som ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19.
juni 2014 (logningsbekendtgørelsen), der er udstedt med
hjemmel i bestemmelsen – de gældende logningsregler.
Logningsreglerne indebærer overordnet set, at en række op-
lysninger om tele- og internetkommunikation skal registre-
res og opbevares hos teleudbyderne, således at politiet, her-
under Politiets Efterretningstjeneste (PET), til brug for efter-
forskning og retsforfølgning af strafbare forhold kan indhen-
te nærmere specificerede oplysninger, som de har brug for i
konkrete sager. Det er en betingelse for politiets indhentelse
af oplysninger, at oplysningerne i hvert enkelt tilfælde ind-
hentes i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige
regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden og edition.
Det forudsætter som udgangspunkt, at rettens kendelse op-
nås forud for indhentelsen. De almindelige regler i retspleje-
loven om tvangsindgreb gælder også for PET, jf. PET-lo-
vens § 6.
Ved lov nr. 716 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven
og visse andre love (Ændring af revisionsbestemmelse) ud-
skød Folketinget revisionen af logningsreglerne til samlin-
gen 2018-19.
Baggrunden for udskydelsen var, at det efter Justitsministe-
riets opfattelse var afgørende, at udformningen af nye log-
ningsregler skete på et fuldt oplyst grundlag, og at udlæg-
ningen af EU-Domstolens dom af 21. december 2016 (Te-
le2-dommen) skete i fællesskab med de øvrige EU-lande og
EU-Kommissionen. Justitsministeriet afventede derfor, at
Kommissionen færdiggjorde arbejdet med fælles retnings-
linjer for, hvordan medlemsstaterne kan fastsætte nationale
logningsregler i lyset af Tele2-dommen. Kommissionen
havde ved fremsættelsen af forslaget til lov nr. 716 af 8. juni
2018 senest tilkendegivet, at retningslinjerne ville foreligge i
løbet af 2018.
Kommissionen har endnu ikke udstedt retningslinjerne.
Der verserer for tiden et antal sager for EU-Domstolen, som
kan få betydning for medlemsstaternes mulighed for at fast-
sætte nationale logningsregler.
Danmark og 16 andre EU/EØS-medlemsstater afgav mundt-
ligt indlæg i EU-Domstolens forenede sager nr. C-511/18 og
C-512/18 samt C-520/18 i forbindelse med domsforhandlin-
gen den 9.-10. september 2019. Der henvises til notat af 29.
november 2018 om afgivelse af indlæg i sagerne. Notatet er
sendt til Folketingets Retsudvalg (Alm. del – bilag 171). I
overensstemmelse med notatet gjorde regeringen under sag-
erne gældende, at Domstolen bør genoverveje visse af de
udtalelser, som Domstolen afgav i Tele2-dommen.
Det forventes, at EU-Domstolen vil afsige domme i sagerne
omkring maj 2020.
Det er Justitsministeriets vurdering, at udformningen af de
nye logningsregler bør ske på et fuldt oplyst grundlag, og at
rækkevidden af Tele2-dommen skal fastlægges i fællesskab
med de øvrige EU-lande og EU-Kommissionen. Den fælles
proces er vigtig for at sikre, at de nye regler holdes inden for
EU-rettens rammer. Desuden vil en fælles tilgang i EU være
med til at sikre, at telebranchen ikke pålægges unødige byr-
der. Justitsministeriet følger derfor udviklingen i de øvrige
medlemsstater tæt.
Som følge heraf og i lyset af, at EU-Domstolens kommende
domme i de ovenfor omtalte logningssager vil kunne give
svar på, hvordan logningsregler kan indrettes, foreslås det at
udskyde revisionen af logningsreglerne til folketingsåret
2020-21.
2. Gældende ret
2.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4
Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved § 2 i lov nr.
378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejelo-
ven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarke-
det, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering
af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige
(Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af fi-
nansiering af terrorisme, gennemførelse af FN᾽s Sikkerheds-
råds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til be-
kæmpelse af terrorisme m.v.) (anti-terrorpakke I). Bestem-
melsen trådte i kraft den 15. september 2007.
2
Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af
telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbeva-
ring (logning) i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for
efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Ju-
stitsministeren kan efter forhandling med erhvervsministe-
ren og energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte
nærmere regler herom.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002
(bemærkningerne til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag nr. L 35
som fremsat, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling),
Tillæg A, side 879), at retsplejelovens § 786, stk. 4, indebæ-
rer en pligt for udbydere af telenet og teletjenester til at regi-
strere både tele- og internetkommunikation.
Det bemærkes, at det i pkt. 1.2 i de almindelige bemærknin-
ger til lovforslaget er forudsat, at udbyderne alene skal logge
oplysninger om trafikdata og ikke om selve indholdet af
kommunikationen.
De nærmere regler om logning, herunder hvilke oplysninger
udbyderne skal logge, fremgår af logningsbekendtgørelsen,
jf. nærmere herom pkt. 2.3.
De nærmere betingelser for, hvornår teleudbyderne skal ud-
levere oplysningerne til politiet, fremgår af retsplejelovens
kapitel 71 og 74 om indgreb i meddelelseshemmeligheden
og edition. Det betyder bl.a., at udlevering af oplysningerne
i hvert enkelt tilfælde som udgangspunkt kræver, at rettens
kendelse opnås forud for udleveringen.
2.2. Revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens §
786, stk. 4
I forbindelse med indførelsen af retsplejelovens § 786, stk.
4, blev det fastsat, at bestemmelsen senere skulle revideres.
Efter § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 skulle justitsministeren
således i folketingsåret 2005-06 fremsætte forslag om revi-
sion af retsplejelovens § 786, stk. 4. Baggrunden herfor var
ifølge lovens forarbejder (pkt. 3.1.3.3 i de almindelige be-
mærkninger til L 35 som fremsat, jf. Folketingstidende
2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 854), at en ordning
med pligtmæssig logning af oplysninger om teletrafik til
brug for efterforskning og retsforfølgning var en nyskabelse,
og at Justitsministeriet fandt det hensigtsmæssigt at evaluere
ordningen nogle år efter dens iværksættelse.
Ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev revisionen udskudt
til folketingsåret 2009-10. Baggrunden herfor var ifølge lo-
vens forarbejder (pkt. 10.2 i de almindelige bemærkninger
til L 217 som fremsat, jf. Folketingstidende 2005-2006, Til-
læg A, side 7217), at der i 2006 endnu ikke forelå nogen er-
faringer med anvendelsen af retsplejelovens § 786, stk. 4,
som – sammen med logningsbekendtgørelsen – først blev
sat i kraft den 15. september 2007. Logningsbekendtgørel-
sens regler gennemførte bl.a. Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af
data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebrin-
gelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikati-
onstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om
ændring af direktiv 2002/58/EF (logningsdirektivet).
Ved lov nr. 650 af 15. juni 2010 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2011-12, således at bl.a. resultatet af en evalu-
ering af logningsdirektivet i EU-regi kunne indgå i overve-
jelserne i forbindelse med revisionen. Justitsministeriet var
endvidere enig med bl.a. Rigspolitiet i, at det ville være hen-
sigtsmæssigt at indhente yderligere erfaring med lognings-
reglerne med henblik på at vurdere behovet for eventuelle
ændringer. Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 4 i de al-
mindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2009-10, A,
L 180 som fremsat, side 7).
Ved lov nr. 573 af 18. juni 2012 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2012-13. Revisionen blev oprindeligt foreslå-
et udskudt til folketingsåret 2013-14 under hensyn til, at
Kommissionen i tilknytning til offentliggørelsen af en eva-
lueringsrapport om logningsdirektivet havde bebudet et for-
slag til revision af logningsdirektivet i løbet af 2012. Under
behandlingen af lovforslaget i Folketinget blev revisionsbe-
stemmelsen imidlertid ændret, idet et flertal i Folketinget
ønskede at fremrykke revisionen til folketingsåret 2012-13.
Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 5 i de almindelige
bemærkninger, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 53 som
fremsat, side 4, og Retsudvalgets betænkning af 31. maj
2012, B, side 3).
Ved lov nr. 635 af 12. juni 2013 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2014-15. Baggrunden herfor var ifølge lovens
forarbejder (pkt. 5 i de almindelige bemærkninger, jf. Folke-
tingstidende 2012-2013, A, L 142 som fremsat, side 5), at
Kommissionens tidligere bebudede forslag til revision af
logningsdirektivet nu først forventedes fremsat i løbet af
2013 eller eventuelt 2014. Justitsministeriet tilkendegav
endvidere i forbindelse med behandlingen af forslaget, at
reglerne om logning af oplysninger om internettrafik (sessi-
onslogning) efter ministeriets opfattelse burde revideres i
folketingsåret 2014-15, uanset om revisionen af logningsdi-
rektivet måtte blive yderligere forsinket med den konse-
kvens, at de logningsregler, der byggede på direktivet, ikke
kunne revideres i det pågældende folketingsår, jf. besvarel-
sen af spørgsmål nr. 14 (L 142) fra Folketingets Retsudvalg.
Der blev i folketingsåret 2014-15 fremsat lovforslag om at
udskyde revisionen til folketingsåret 2015-16. Baggrunden
herfor var ifølge forslaget (pkt. 4 i de almindelige bemærk-
ninger, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 193
som fremsat, side 5) at afvente en afklaring af, om – og i gi-
vet fald hvornår – Kommissionen ville fremsætte forslag om
3
nye EU-regler på området efter EU-Domstolens dom af 8.
april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digi-
tal Rights Ireland Ltd. Lovforslaget nåede dog ikke at blive
vedtaget på grund af udskrivelsen af folketingsvalg den 27.
maj 2015.
Ved lov nr. 640 af 8. juni 2016 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2016-17. Baggrunden herfor var, at et eksternt
konsulentfirma havde foretaget beregninger vedrørende en
række anbefalinger, som Rigspolitiet var fremkommet med
til brug for revisionen, som pegede på, at omstillingsom-
kostninger for udbyderne ved at følge anbefalingerne var i
omegnen af en milliard kr. Det oversteg efter Justitsministe-
riets opfattelse grænsen for det acceptable. Samtidig havde
Justitsministeriet indledt en dialog med en række store ud-
bydere og interesseorganisationer inden for tele- og internet-
branchen, og ministeriet fandt det hensigtsmæssigt at fort-
sætte denne dialog, før revisionen blev foretaget. Der henvi-
ses til lovens forarbejder (pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 183 som frem-
sat, side 4).
Ved lov nr. 673 af 8. juni 2017 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2017-18. Baggrunden herfor var ifølge lovens
forarbejder (pkt. 3 i de almindelige bemærkninger, jf. Folke-
tingstidende 2016-17, A, L 191 som fremsat, side 6-7) navn-
lig, at Justitsministeriet var ved at udrede, hvordan de dan-
ske logningsregler kunne tilpasses i lyset af EU-Domstolens
dom i Tele2-sagen, jf. pkt. 2.3 nedenfor, at et centralt ele-
ment i den udredning var en dialog med de andre EU-lande,
og at EU-Kommissionen havde tilkendegivet at ville udar-
bejde retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kunne
fastsætte nationale logningsregler i lyset af dommen i Tele2-
sagen.
Ved lov nr. 716 af 8. juni 2018 blev revisionen udskudt til
folketingsåret 2018-19. Baggrunden herfor var ifølge lovens
forarbejder (pkt. 3 i de almindelige bemærkninger, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, A, L 218 som fremsat, side 5-6), at
det efter Justitsministeriets opfattelse var afgørende, at ud-
formningen af nye logningsregler skete på et fuldt oplyst
grundlag, og at udlægningen af Tele2-dommens konsekven-
ser skete i fællesskab med de øvrige EU-lande og EU-Kom-
missionen. Den fælles proces var vigtig for at sikre, at de
nye regler holdes inden for EU-rettens rammer, og at politi-
et, herunder PET, samtidig har de redskaber, der skal til for
at bekæmpe alvorlig kriminalitet. Endvidere ville en fælles
tilgang i EU efter Justitsministeriets opfattelse være med til
at sikre, at telebranchen ikke pålagdes unødige byrder.
Justitsministeren fremsatte den 24. april 2019 et lovforslag
om udskydelse af revision af logningsreglerne til folketings-
året 2019-20. Lovforslaget bortfaldt som følge af udskrivel-
sen af folketingsvalg den 7. maj 2019.
2.3. Logningsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere
af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kom-
munikationstjenesters registrering og opbevaring af oplys-
ninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen) er udstedt
med hjemmel i bl.a. retsplejelovens § 786, stk. 4. Bekendt-
gørelsen trådte i kraft den 15. september 2007.
Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af
19. juni 2014, hvorved reglerne om logning af oplysninger
om såkaldt sessionslogning (logning af en række forbindel-
sesoplysninger om internettrafik) blev ophævet.
Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 1, at udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbru-
gere skal foretage registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik, der genereres eller behandles i deres net, såle-
des at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efter-
forskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Udtrykket »udbyder« skal forstås i overensstemmelse med
samme udtryk i § 2, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 128 af 7.
februar 2014 med senere ændringer om elektroniske kom-
munikationsnet og -tjenester (teleloven). Det betyder, at alle
parter, der på kommercielt grundlag stiller kommunikations-
net eller -tjenester til rådighed for slutbrugere, skal foretage
registrering og opbevaring af en række oplysninger. Log-
ningsforpligtelsen påhviler således alene de kommercielle
udbydere af kommunikationsnet mv., hvorfor bl.a. en række
offentlige myndigheder og institutioner ikke er omfattet her-
af. Det gælder bl.a. biblioteker, hospitaler, universiteter og
folkeskoler, der på ikke-kommercielt grundlag stiller net el-
ler tjenester til rådighed for eksterne parter (lånere, patien-
ter, studerende mv.).
Logningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse for trans-
port af radio- og tv-programmer og for andelsforeninger,
ejerforeninger, antenneforeninger og lignende foreninger el-
ler sammenslutninger heraf, der inden for foreningen eller
sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikations-
net eller -tjenester til færre end 100 enheder, jf. §§ 2 og 3.
Efter logningsbekendtgørelsens § 4 skal udbyderne registre-
re en række nærmere angivne oplysninger om fastnet- og
mobiltelefoni samt SMS-, EMS- og MMS-kommunikation.
Det gælder bl.a. oplysninger om det opkaldende og det op-
kaldte nummer, tidspunktet for kommunikationens start og
afslutning, og – for så vidt angår mobiltelefoni – den eller de
celler og placeringen af de tilhørende master, mobiltelefo-
nen er forbundet til på kommunikationstidspunktet, samt op-
lysninger om anonyme tjenester (taletidskort). Oplysninger-
ne giver dermed mulighed for, at politiet kan fastslå, hvem
der har kommunikeret med hvem, hvornår de har kommuni-
4
keret, og hvor de befandt sig på tidspunktet for kommunika-
tionen.
Efter logningsbekendtgørelsens § 5 skal udbyderne registre-
re visse nærmere angivne oplysninger om en brugers adgang
til internettet. Det gælder bl.a. tidspunktet for kommunika-
tionens start og afslutning og oplysninger om den tildelte
brugeridentitet (IP-adresse) på det pågældende tidspunkt.
Efter logningsbekendtgørelsens § 6 skal udbyderne registre-
re en række nærmere angivne oplysninger om brug af udby-
derens egne e-mail- og internettelefonitjenester, herunder
bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende e-maila-
dresser.
Udbyderne skal i ingen tilfælde registrere eller opbevare
indholdet af kommunikation, hverken i forbindelse med te-
lekommunikation, brug af internettet eller brug af udbyde-
rens egne kommunikationstjenester.
Hvis de i §§ 4-6 nævnte oplysninger kan registreres af flere
udbydere, skal oplysningerne registreres og opbevares af
mindst én af udbyderne, jf. logningsbekendtgørelsens § 7.
Efter logningsbekendtgørelsens § 8 kan registrering og op-
bevaring af de i §§ 4-6 nævnte oplysninger efter aftale med
udbyderen på dennes vegne foretages af en anden udbyder
eller af en tredjemand.
De registrerede oplysninger opbevares i 1 år, jf. logningsbe-
kendtgørelsens § 9.
Manglende iagttagelse af logningspligten efter bekendtgø-
relsen straffes med bøde, jf. logningsbekendtgørelsens § 10.
2.4. EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de for-
enede sager C-203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson m.fl.
(om de britiske og svenske logningsregler)
I EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i Tele2-sagen
udtalte Domstolen bl.a., at artikel 15, stk. 1, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om
behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatli-
vets fred i den elektroniske kommunikationssektor (e-data-
beskyttelsesdirektivet), sammenholdt med artikel 7, 8 og 11
samt artikel 52, stk. 1, i EU’s charter om grundlæggende ret-
tigheder (Chartret), skal fortolkes således, at bestemmelsen
er til hinder for en national lovgivning, der med henblik på
bekæmpelse af kriminalitet fastsætter en generel og udiffe-
rentieret lagring af samtlige trafikdata og lokaliseringsdata
vedrørende samtlige abonnenter og registrerede brugere i
forbindelse med samtlige midler til elektronisk kommunika-
tion (præmis 112).
EU-Domstolen udtalte i den forbindelse, at en sådan natio-
nal lovgivning, der navnlig ikke er begrænset til en lagring,
som er rettet mod data vedrørende et tidsrum og/eller et geo-
grafisk område og/eller en personkreds, derfor overskrider
det strengt nødvendige og ikke kan anses for at være be-
grundet i et demokratisk samfund, således som det er påkræ-
vet i henhold til artikel 15, stk. 1, i e-databeskyttelsesdirekti-
vet sammenholdt med Chartrets artikel 7 (ret til respekt for
privatliv og familieliv), 8 (ret til beskyttelse af personoplys-
ninger) og 11 (ret til ytrings- og informationsfrihed) (præmis
106 og 107).
Endvidere udtalte EU-Domstolen, at e-databeskyttelsesdi-
rektivets artikel 15, stk. 1, sammenholdt med Chartrets arti-
kel 7, 8 og 11 derimod ikke er til hinder for, at en medlems-
stat vedtager en lovgivning, der som en forebyggende foran-
staltning muliggør en målrettet lagring af trafikdata og loka-
liseringsdata med henblik på bekæmpelse af grov kriminali-
tet, forudsat at lagringen af disse data begrænses til det
strengt nødvendige for så vidt angår kategorierne af data,
der skal lagres, de omhandlede kommunikationsmidler, de
berørte personer og den fastsatte varighed af lagringen (præ-
mis 108).
EU-Domstolen udtalte, at en sådan national lovgivning for
det første skal fastsætte klare og præcise regler, der regule-
rer rækkevidden og anvendelsen af en sådan foranstaltning
om lagring af data, og som opstiller en række mindstekrav,
således at de personer, hvis data er blevet lagret, råder over
tilstrækkelige garantier, der gør det muligt effektivt at be-
skytte deres personlige oplysninger mod risikoen for mis-
brug. Lovgivningen skal navnlig angive, under hvilke om-
stændigheder og på hvilke betingelser der i forebyggende
øjemed kan vedtages en foranstaltning om lagring af data,
hvorved det sikres, at en sådan foranstaltning begrænses til
det strengt nødvendige (præmis 109).
Endvidere udtalte EU-Domstolen, at en national lovgivning,
der med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring
og retsforfølgning af grov kriminalitet gør det muligt i fore-
byggende øjemed at lagre trafikdata og lokaliseringsdata,
skal opfylde objektive kriterier, som fastlægger et forhold
mellem de data, der skal lagres, og det forfulgte mål. Navn-
lig skal sådanne betingelser i praksis være af en sådan art, at
de faktisk kan afgrænse omfanget af foranstaltningen og føl-
gelig den berørte personkreds (præmis 110).
For så vidt angår afgrænsningen af en sådan foranstaltning
udtalte EU-Domstolen, at den nationale lovgivning skal væ-
re baseret på objektive forhold, der gør det muligt at fokuse-
re målrettet på en personkreds, hvis data kan afsløre en for-
bindelse, i det mindste indirekte, til grov kriminalitet, bidra-
ge til bekæmpelse af grov kriminalitet på den ene eller den
anden måde eller forhindre en alvorlig fare for den offentli-
ge sikkerhed. En sådan afgrænsning kan endvidere sikres
gennem et geografisk kriterium, når de kompetente nationa-
5
le myndigheder på grundlag af objektive forhold finder, at
der i et eller flere geografiske områder er en forhøjet risiko
for, at sådan kriminalitet bliver planlagt eller begået (præmis
111).
3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Ved lov nr. 716 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven
og visse andre lov (Ændring af revisionsbestemmelse) ud-
skød Folketinget revisionen af logningsreglerne til folke-
tingsåret 2018-19.
Baggrunden for udskydelsen var, at det efter Justitsministe-
riets opfattelse var afgørende, at udformningen af nye log-
ningsregler skete på et fuldt oplyst grundlag, og at udlæg-
ningen af EU-Domstolens dom af 21. december 2016 (Te-
le2-dommen) skete i fællesskab med de øvrige EU-lande og
EU-Kommissionen. Justitsministeriet afventede derfor, at
Kommissionen færdiggjorde arbejdet med fælles retnings-
linjer for, hvordan medlemsstaterne kan fastsætte nationale
logningsregler i lyset af Tele2-dommen. Kommissionen
havde ved fremsættelsen af forslaget til lov nr. 716 af 8. juni
2018 senest tilkendegivet, at retningslinjerne ville foreligge i
løbet af 2018.
Kommissionen har endnu ikke udstedt retningslinjerne.
Der verserer for tiden sager for EU-Domstolen, som kan få
betydning for medlemsstaternes mulighed for at fastsætte
nationale logningsregler.
Danmark og 16 andre EU/EØS-medlemsstater afgav mundt-
ligt indlæg i EU-Domstolens forenede sager C-511/18 og
C-512/18 samt C-520/18 i forbindelse med domsforhandlin-
gen den 9.-10. september 2019. Der henvises til notat af den
29. november 2018 om afgivelse af indlæg i sagerne. Nota-
tet er sendt til Retsudvalget (Alm. del – bilag 171). I over-
ensstemmelse med notatet gjorde regeringen under sagerne
gældende, at Domstolen bør genoverveje visse af de udtalel-
ser, som Domstolen afgav i Tele2-dommen.
Det forventes, at EU-Domstolen vil afsige domme i sagerne
omkring maj 2020.
Det er Justitsministeriet vurdering, at udformningen af de
nye logningsregler bør ske på et fuldt oplyst grundlag, og at
rækkevidden af Tele2-dommen skal fastlægges i fællesskab
med de øvrige EU-lande og EU-Kommissionen. Den fælles
proces er vigtig for at sikre, at de nye regler holdes inden for
EU-rettens rammer. Desuden vil en fælles tilgang i EU være
med til at sikre, at telebranchen ikke pålægges unødige byr-
der. Justitsministeriet følger derfor udviklingen i de øvrige
medlemsstater tæt.
Som følge heraf og i lyset af, at EU-Domstolens kommende
domme i de ovenfor omtalte logningssager vil kunne give
svar på, hvordan logningsregler kan indrettes, finder Justits-
ministeriet det derfor rigtigst at afvente EU-Domstolens
domme, inden der tages stilling til den fremtidige indretning
af de danske logningsregler.
Revisionen af logningsreglerne bør derfor efter Justitsmini-
steriets opfattelse udskydes til folketingsåret 2020-21.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
Det bemærkes i den forbindelse, at efter EU-Domstolens
praksis skal medlemsstaterne så hurtigt som muligt iværk-
sætte foranstaltninger til opfyldelse af en dom. Hvor hurtigt
det skal ske, afhænger af sagens konkrete omstændigheder.
Spørgsmålet om, hvordan logningsregler, der lever op til Te-
le2-dommen, kan indrettes, er kompliceret, og rækkevidden
af dommen bør som nævnt ovenfor fastlægges i fællesskab
med de øvrige EU-lande og Kommissionen. Der har således
også siden foråret 2017 været løbende drøftelser i EU-regi
om, hvordan medlemsstaterne kan indrette deres regler, så
de er i overensstemmelse med dommen. Som følge heraf og
i lyset af, at EU-Domstolens kommende domme i lognings-
sagerne, der vil kunne give svar på, hvordan logningsregler-
ne kan indrettes, forventes omkring maj 2020, vurderer Ju-
stitsministeriet, at det vil være muligt at udskyde et lovfor-
slag om revision af logningsreglerne.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller im-
plementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
6
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke i sig selv EU-retlige aspekter. Det be-
mærkes dog, at det forventes, at der i lyset af EU-Domsto-
lens dom i Tele2-sagen vil skulle foretages nogle tilpasnin-
ger af de danske logningsregler, jf. nærmere herom pkt. 2.4
og pkt. 3.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. november
2019 – 6. december 2019 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten,
samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommer-
forening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben
Danmarks Domstole, Rigsadvokaten ¸ Foreningen af Offent-
lige Anklagere, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste,
Politiforbundet, HK-Landsklubben for Politiet, Datatilsynet,
Advokatrådet, Bitbureauet, Campingrådet, Danske Advoka-
ter, Forbrugerrådet TÆNK, Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskeret-
tigheder, Dansk Journalistforbund, Justitia, Rådet for Digital
Sikkerhed, Amnesty International, Retspolitisk Forening,
DI, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Energi, HORE-
STA, Brancheforeningen Teleindustrien, Brancheorganisati-
onen Forbruger Elektronik, Dansk IT, Foreningen af Danske
Internet Medier, IT-Branchen, DI Digital, PROSA, SAM-
DATA (HK), Business Software Alliance Danmark, IT-Po-
litisk Forening, KMD, CSC Danmark A/S, TDC A/S, Tele-
nor A/S, Telia A/S, Hi3G Denmark ApS, SE/Stofa, Lejernes
LO, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Dansk
Magisterforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Dan-
hostel og KLID.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ikke i sig selv EU-retlige aspekter. Der henvises til pkt. 8.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/Overimple-
mentering af EU-retlige mini-
mumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ifølge § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002, som senest ændret
ved lov nr. 716 af 8. juni 2018, skal justitsministeren i folke-
tingsåret 2018-19 fremsætte forslag om revision af retspleje-
lovens § 786, stk. 4, om teleudbyderes registrering og opbe-
varing (logning) af oplysninger om teletrafik til brug for ef-
terforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Med den foreslåede bestemmelse udskydes denne revision
til folketingsåret 2020-21.
Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger i lov-
forslaget.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2020.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på
telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om
udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og
Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse
af finansiering af terrorisme, gennemførelse FN’s Sikker-
hedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer
til bekæmpelse af terrorisme m.v.), som ændret bl.a. ved § 7
i lov nr. 542 af 8. juni 2006 og senest ved lov nr. 716 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændring:
§ 8. Justitsministeren fremsætter i folketingsåret 2018-19
forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, som af-
fattet ved denne lovs § 2, nr. 3.
1. I § 8 ændres »2018-19« til: »2020-21«.
8