Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 17. december 2019

Tilhører sager:

Aktører:


    AX24050

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20191/lovforslag/L72A/20191_L72A_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 17. december 2019
    Forslag
    til
    Lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven og
    forskellige andre love
    (Tilpasning af DIS-ordningen og tonnageskatteordningen til EU-retten på baggrund af krav fra Kommissionen)
    § 1
    I sømandsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 839
    af 9. august 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 1886 af 29.
    december 2015 og § 3 i lov nr. 359 af 29. april 2018,
    foretages følgende ændringer:
    1. Overskriften før § 5 affattes således:
    »Beskatning ved arbejde om bord på skibe, der er
    registreret i Dansk Internationalt Skibsregister eller
    skibsregistre i andre EU- eller EØS-medlemsstater«.
    2. Efter § 5 a indsættes:
    »§ 5 b. § 5 finder tilsvarende anvendelse for personer, der
    er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 2,
    eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, og som erhverver
    lønindkomst ved arbejde om bord på et udenlandsk skib, der
    er registreret med hjemsted i en EU- eller EØS-medlemsstat
    og sejler under et flag fra en EU- eller EØS-medlemsstat,
    såfremt skibet udelukkende anvendes til formål, der vil kun-
    ne omfattes af tonnageskattelovens § 6 eller § 8 a, nr. 1 eller
    2 eller nr. 3, 1. pkt., hvor betingelsen i 2. pkt. ikke finder til-
    svarende anvendelse, eller nr. 4-6.
    Stk. 2. Skattefritagelse efter stk. 1 er betinget af, at ar-
    bejdsgiveren er godkendt af told- og skatteforvaltningen ef-
    ter § 11 a. Det er endvidere en betingelse, at skibet ikke an-
    vendes til sejlads med passagerer mellem danske havne. 2.
    pkt. gælder dog ikke ved fart til og fra havanlæg.«
    3. § 7 affattes således:
    »§ 7. Ved arbejde om bord på et skib, som sejler i regel-
    mæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-med-
    lemsstater, finder § 5 kun anvendelse på personer, der er
    skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 2, og
    som er statsborgere i en EU- eller EØS-medlemsstat. Det er
    en betingelse, at skibet er registreret med hjemsted i en EU-
    eller EØS-medlemsstat og sejler under et flag fra en EU- el-
    ler EØS-medlemsstat.«
    4. Efter § 11 indsættes:
    Ȥ 11 a. En arbejdsgiver med hjemsted i en anden EU- el-
    ler EØS-medlemsstat end Danmark skal være godkendt af
    told- og skatteforvaltningen til at udbetale skattefri nettoløn
    efter §§ 5-8. Godkendelsen må ikke være tilbagekaldt, jf.
    stk. 3.
    Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen godkender en arbejds-
    giver efter stk. 1, når følgende betingelser er opfyldt:
    1) Arbejdsgiveren skal være berettiget til at udbetale net-
    toløn efter §§ 5-8.
    2) Arbejdsgiveren skal opfylde de betingelser, der stilles
    til en tilsvarende arbejdsgiver med skibe registreret i
    Dansk Internationalt Skibsregister, og indvillige i at på-
    tage sig de forpligtelser, der påhviler en tilsvarende ar-
    bejdsgiver med skibe registreret i Dansk Internationalt
    Skibsregister.
    3) Det skal være muligt i medfør af Rådets direktiv
    2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt sam-
    arbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af di-
    rektiv 77/799/EØF som ændret ved Rådets direktiv
    2014/107/EU af 9. december 2014, Rådets direktiv
    2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv
    2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv
    2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk
    udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, Rå-
    dets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 for så
    vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysnin-
    ger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen og
    Rådets direktiv 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring
    af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk
    Til lovforslag nr. L 72 A Folketinget 2019-20
    Skattemin., j.nr. 2019-4014
    AX024050
    automatisk udveksling af oplysninger på beskatnings-
    området i forbindelse med indberetningspligtige græn-
    seoverskridende ordninger, en dobbeltbeskatningsover-
    enskomst eller anden aftale om udveksling af oplysnin-
    ger at verificere arbejdsgiverens dokumentation vedrø-
    rende forpligtelserne som nævnt i nr. 2.
    Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen tilbagekalder en god-
    kendelse efter stk. 1, hvis betingelserne for godkendelse ik-
    ke længere er opfyldt. Tilbagekaldes godkendelsen, ophører
    arbejdsgiverens mulighed for at udbetale skattefri nettoløn
    efter §§ 5-8 på tidspunktet for tilbagekaldelsen.
    Stk. 4. Omregning fra fremmed valuta i forbindelse med
    indberetning af nettoløn efter §§ 5-8 sker til Nationalban-
    kens middelkurs på forfalds- eller udbetalingstidspunktet.
    Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
    godkendelse af arbejdsgivere med hjemsted i en anden EU-
    eller EØS-medlemsstat end Danmark efter stk. 1 og 2, her-
    under om indberetning, oplysning og hæftelse, samt om til-
    bagekaldelse efter stk. 3.«
    5. Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:
    »§ 16 a. Fra og med indkomståret 2017 til og med ind-
    komståret 2018 finder § 5 ikke anvendelse ved arbejde om
    bord på skibe, der udfører virksomhed omfattet af tonnage-
    skattelovens § 8 a, nr. 1-3, virksomhed omfattet af tonnage-
    skattelovens § 8 a, nr. 4, med nedlægning, inspektion og re-
    paration af rørledninger på havbunden, herunder rendegrav-
    ning i den forbindelse, eller virksomhed omfattet af ton-
    nageskattelovens § 8 a, nr. 5 eller 6.«
    § 2
    I tonnageskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 6.
    august 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 1886 af 29.
    december 2015, § 24 i lov nr. 1555 af 19. december 2017 og
    § 8 i lov nr. 1726 af 27. december 2018, foretages følgende
    ændringer:
    1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »Danmark« til: »en eller flere
    stater, der er medlem af EU eller EØS«.
    2. I § 6 indsættes som stk. 3:
    »Stk. 3. Hvis den bruttotonnage, som et rederi i gennem-
    snit over et indkomstår udlejer eller videreudlejer uden be-
    sætning (bareboatcharter), er større end 50 pct. af den sam-
    lede bruttotonnage fra rederivirksomhed, jf. stk. 1, beskattes
    indkomst fra den overskydende del efter skattelovgivnin-
    gens almindelige regler. Den overskydende indkomst bereg-
    nes som den andel af den samlede positive bruttoindtjening
    før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skatte-
    lovgivningens almindelige regler, som svarer til forholdet
    mellem den overskydende del af den udlejede bruttotonnage
    og den samlede bruttotonnage fra rederivirksomhed, som re-
    deriet har til rådighed. For rederier, der skal træffe samme
    valg, for så vidt angår tonnageskatteordningen, jf. § 3, stk. 1,
    gælder bestemmelserne i 1. og 2. pkt. for de koncernfor-
    bundne rederier under ét. Ved vurderingen af, om grænsen
    på 50 pct. er overholdt, jf. 1. pkt., medregnes ikke udlejning
    eller videreudlejning uden besætning, der sker mellem kon-
    cernforbundne selskaber, der er hjemmehørende i en EU- el-
    ler EØS-medlemsstat.«
    3. I § 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »omfattet af tonnage-
    skatteordningen«: », jf. dog stk. 3«.
    4. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Hvis omsætning ved tilknyttet virksomhed som
    nævnt i stk. 2 udgør 50 pct. eller mere af den samlede om-
    sætning, beskattes indkomst fra den overskydende del efter
    skattelovgivningens almindelige regler. Den overskydende
    indkomst beregnes som den andel af den samlede positive
    bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster op-
    gjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som sva-
    rer til forholdet mellem den overskydende del af omsætnin-
    gen ved tilknyttet virksomhed og den samlede omsætning.
    Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. sidestilles avance ved af-
    hændelse af skibe m.v. som omhandlet i stk. 2, nr. 9, med
    omsætning ved tilknyttet virksomhed.«
    Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
    5. I § 10, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
    »stk. 1-3«.
    6. I § 21 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »en EU-medlemsstat« til:
    »en eller flere stater, der er medlem af EU eller EØS«.
    7. I § 22, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
    »Rederiet skal desuden hvert år vedlægge oplysning om,
    hvorvidt samtlige betingelser for tonnageskatteordningen er
    opfyldt.«
    8. I § 22, stk. 4, indsættes som 4. pkt.:
    »Operatørselskabet skal desuden hvert år vedlægge op-
    lysning om, hvorvidt samtlige betingelser for tonnageskatte-
    ordningen er opfyldt.«
    § 3
    I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29.
    januar 2016, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1310 af 6.
    december 2019, foretages følgende ændring:
    1. I § 44, litra b, indsættes som 2. pkt.:
    »Uanset 1. pkt. anses skattepligtig indkomst fra arbejds-
    givere godkendt efter sømandsbeskatningslovens § 11 a for
    A-indkomst.«
    § 4
    I lov nr. 1886 af 29. december 2015 om ændring af
    tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven (Udvidelse
    af tonnageskatteordningen med en række specialskibe), som
    ændret ved § 5 i lov nr. 359 af 29. april 2018, foretages
    følgende ændringer:
    1. § 2, nr. 2, ophæves.
    2. § 3, stk. 2, affattes således:
    2
    »Stk. 2. Loven har virkning for indkomstår, der begynder
    den 1. januar 2017 eller senere.«
    § 5
    I lov nr. 359 af 29. april 2018 om ændring af
    kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskatningsloven
    og tinglysningsafgiftsloven (Bedre vilkår for tildeling af
    medarbejderaktier, udvidelse af DIS-ordningen med søfolk,
    der arbejder om bord på en række specialskibe, afskaffelse
    af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre,
    ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.)
    foretages følgende ændringer:
    1. § 3, nr. 6, ophæves.
    2. § 5 ophæves.
    § 6
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk.
    2.
    Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
    trædelse af lovens § 1, nr. 5, og §§ 4 og 5. Ministeren kan
    fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tids-
    punkter.
    Stk. 3. § 1, nr. 1, 2 og 4, og § 3 har virkning fra og med
    indkomståret 2020.
    Stk. 4. § 1, nr. 3, har virkning for ansættelsesforhold, der
    påbegyndes den 1. januar 2020 eller senere.
    Stk. 5. § 2 har virkning for indkomstår, der påbegyndes
    den 1. januar 2020 eller senere.
    Stk. 6. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kir-
    keskat for indkomståret 2020 efter § 16 i lov om kommunal
    indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-
    nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
    kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af denne
    lovs § 1, nr. 2 og 3.
    Stk. 7. Den beregnede korrektion af den kommunale slut-
    skat og kirkeskat efter stk. 6 fastsættes af social- og inden-
    rigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende
    indkomståret 2020, der foreligger pr. 1. maj 2022.
    3