L 1 - svar på spm. 104 om alle de finansieringskilder, der indgår i finanslovsaftalen, fra finansministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på FIU spørgsmål nr. 101 (L1 2019_2020).docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L1/spm/104/svar/1619915/2126518.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 101 (L 1) af 4. december
2019
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget skatter og afgifter samlet set stiger i kro-
ner og øre i hhv. 2020, 2021, 2022 og 2023 som følge af finanslovsaftalen?
Svar
Aftale om Finansloven for 2020 indeholder samlet set en nettostigning i skatter og af-
gifter på ca. 1,6 mia. kr. i 2020 stigende til ca. 2,8 mia. kr. i 2023, opgjort efter til-
bageløb og adfærd. Opgjort i umiddelbar virkning bidrager skatter og afgifter sam-
let set med finansiering for knap 4,1 mia. kr. i 2020, stigende til godt 7,6 mia. kr. i
2023, jf. tabel 1. Af bilagstabel 1 fremgår en opsplitning af merprovenuet efter til-
bageløb og adfærd på enkelte skatte- og afgiftsinitiativer.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 1
Nettovirkning af skatte- og afgiftsinitiativer i aftale om finansloven for 2020
Mio. kr. (2020-niveau) 2020 2021 2022 2023
Umiddelbart merprovenu 4.050 6.400 7.550 7.650
Merprovenu efter tilbageløb 3.700 5.650 6.800 6.850
Merprovenu efter tilbageløb og adfærd 1.600 2.650 2.700 2.800
Anm.: Provenuvirkningerne indeholder nettoeffekten af skatte- og afgiftsinitiativerne i den samlede aftale om
Finansloven for 2020, dvs. inklusiv initiativerne på regeringens forslag til finanslov. Det umiddelbare
provenu er opgjort som summen af virkningerne på den enkelte konto. Provenuerne er afrundet til
nærmeste 50 mio. kr.
Kilde: Finansministeriet.
Finansudvalget 2019-20
L 1 endeligt svar på spørgsmål 104
Offentligt


Svar på FiU 104 (L1).docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L1/spm/104/svar/1619915/2126517.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 104 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 4. december 2019 stillet efter ønske fra
Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for alle de finansieringskilder, der indgår i finanslovsafta-
len, og hvor meget de hver giver – herunder specifikt:
a. Om fremrykning af udmøntning af en del af det finanspolitiske råderum fra
2024 til 2020 også indgår i aftalen.
b. Om finansieringsbidraget fra rammen til de offentlige investeringer på ½ mia.
kr. årligt også indgår i aftalen.
c. Hvor mange penge der hentes fra reserverne, hvilke reserver der er tale om, og
hvor mange penge der er tilbage på de pågældende reserver med finanslovsaftalen.
d. Hvad der indgår i ’udvalgte tilbagerulninger af VLAK-tiltag’, jf. boks 1 i faktaar-
ket ”finansiering af finansloven for 2020”?
Ministeren bedes opgøre det i en tabel med angivelse af den enkelte finansierings-
kilde, og hvor stort provenuet er. Ministeren bedes gøre det år for år fra 2020 og
frem.
Svar
Der henvises generelt til faktaark om finansiering af finansloven for 2020, der kan
findes på www.fm.dk. For uddybning vedr. initiativer på indtægtssiden på finans-
lovforslaget for 2020 og i finanslovaftalen for 2020 henvises til svar på Finansudval-
gets spm. 101 L1 af 4. december 2019.
Fremrykningen af udmøntningen af en del af det finanspolitiske råderum fra 2024
til 2020 og et finansieringsbidrag fra rammen til offentlige investeringer indgik
som en del af regeringens forslag til finanslov for 2020 og indgår således i de sam-
lede økonomiske rammer, der ligger til grund for finanslovaftalen.
Der tilvejebringes finansiering til finanslovaftalen fra generelle reserver afsat på fi-
nanslovforslaget. Der henvises i relation hertil generelt til regeringens samlede or-
dinære ændringsforslag til finanslovforslaget for 2020. Ændringer på hovedkonto-
niveau på § 35. Generelle reserver, der isoleret set sker som led i finansiering af
prioriteringerne i finanslovsaftalen er opsummeret i tabel 1. Det bemærkes, at ta-
bellen ikke er udtryk for de samlede ændringer på § 35. Generelle reserver, der
Finansudvalget 2019-20
L 1 endeligt svar på spørgsmål 104
Offentligt
Side 2 af 3
fremsættes i regeringens ordinære ændringsforslag til forslag til finanslov for 2020.
For en oversigt over, hvor mange midler der er tilbage i de enkelte reserver henvi-
ses således til regeringens ordinære ændringsforslag til forslag til finanslov for
2020.
Udvalgte tilbagerulninger af VLAK-tiltag, der indgår som finansiering af finans-
lovaftalen, dækker over tiltag, der allerede er indarbejdet på finanslovforslaget for
2020. Tilbagerulningerne er opsummeret i tabel 2. Det bemærkes, at de udvalgte
tilbagerulninger i tabellen kun vedrører tilbagerulninger på udgiftssiden.
Tabel 1
Ændringsforslag på § 35. Generelle reserver, der sker som led i finansiering af Aftale om finansloven
for 2020
2020 2021 2022 2023
§ 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag -355 -355 -355 -355
§ 35.11.03. Reserve til aktivitetsafledte og tekniske ændrings-
forslag mv.
-500 -500 -500 -500
§ 35.11.11. Reserve til initiativer på sundhedsområdet -300 -600 -600 -600
§ 35.11.13. Reserve til øget kontrol og regelefterlevelse -150 -200 -200 -200
§ 35.11.14. Reserve til finansloven for 2020 -2100 -1800 -1800 -1800
§ 35.11.19. Regeringsreserve 0 -18 -119 -119
§ 35.11.31. Reserve til initiativer i politiet og anklagemyndighe-
den
0 -195 -195 -195
§ 35.11.32. Effektivisering af det statslige indkøb -48 -53 -50 -50
§ 35.11.44. Reserve til ekstraordinære indsatser i grænseområ-
derne mv.
-95 0 0 0
§ 35.11.47. Reserve til EU-bidrag -75 0 0 0
§ 35.11.55. Reserve til tekniske ændringsforslag mv. uden for
udgiftslofterne
-600 0 0 0
§ 35.11.73. Reserve til uddannelses-, undervisnings- og kultur-
området
0 0 0 -40
Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste hele mio. kr.
Kilde: Regeringens ændringsforslag til forslag til finanslov for 2020.
Side 3 af 3
Tabel 2
Tilbagerulninger af V- og VLAK-regeringspolitik
Provenu, mio. kr. (2020-pl)
Tilbagerulning 2020 2021 2022 2023
Reserve på § 35 vedr. byrdelempelser - 5 - 1 - 2 -
Nedskalering af reserve til vækstteams -10 -10 -10 -
EXPO (Danmarks deltagelse i EXPO 2020 i Dubai) -11 -1 - -
Reserve til en ny klagemyndighed for offentlig erhvervsaktivitet -6 -6 -6 -6
Rebudgettering af reserve til kriminalforsorgens opgaver vedrørende
udlændinge på tålt ophold mv
-10 -15 -15 -15
Reserve til etablering af Udrejsecenter Lindholm -253 -52 -52 -
Nordisk tænketank -2 -2 -2 -
Reservationer til disruptionrådets arbejde, EUD mv. - - - -
- Udvikling af dygtigste elever og studerende -31 -17 -66 -
- Løft af digitale kompetencer -10 -10 -10 -
- Supplerende initiativer til styrket teknologiforståelse -12 -7 - -
- Strategi for kunstig intelligens -8 -8 -8 -
”Skolepuljen”: Løft af fagligt svage elever i folkeskolen -165 - - -
Kend Dit Land -24 -14 -10 -
Pulje til statsanerkendte museer -10 -10 -10 -
Blankmedieudvalget - -2 - -
Digital ajourføring af den oprindelige kulturkanon -0 -0 -0 -
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister