Om USA's udenrigs- og sikkerhedspolitiske engagement i Grønland.
Tilhører sager:
Aktører:
V 38
Til forespørgsel nr. F 18 Forslag til vedtagelse nr. V 38 Folketinget 2019-20 Fremsat den 17. december 2019 Forslag til vedtagelse Af Annette Lind (S), Michael Aastrup Jensen (V), Søren Espersen (DF), Martin Lidegaard (RV), Karsten Hønge (SF), Naser Khader (KF), Peter Seier Christensen (NB), Henrik Dahl (LA), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU), Edmund Joensen (SP) og Sjúrður Skaale (JF): Folketinget finder, at Arktis er præget af ny stormagtskonkurrence, og bemærker i den forbindelse, at USA er kongerigets tætteste allierede. Folketinget byder den stigende amerikanske interesse for Grønland velkommen og bakker op om, at re- geringen sammen med naalakkersuisut arbejder for, at interessen kommer Grønland og det grønlandske folk til gode. Folketinget konstaterer, at Grønland – ligesom Færøerne – på overtagne områder kan mødes med inter- nationale samarbejdspartnere, samt at rigsmyndighederne har kompetencen til at gennemføre kongerigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, idet drøftelser, der har særlig betydning for Grønland, skal gen- nemføres i tæt koordination med Grønland som foreskrevet i selvstyreloven. Folketinget finder, at der er behov for at styrke forsvarets opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten. Folketinget finder behov for etablering af en investeringsscreeningsordning, der screener for mulige sik- kerhedsrisici, og at der arbejdes for, at alle tre rigsdele omfattes. Folketinget finder, at samarbejdet i rigsfællesskabet bør være baseret på tillid og gensidig respekt.