L 1 - svar på spm. 135 om antal voksne (normeringer) som med finanslovsaftalen tilføres daginstitutionsområdet, fra finansministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål nr. 135 til lovforslag L1 til oversendelse.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L1/spm/135/svar/1619774/2126355.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 135 (L 1) af 11. december
2019 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse antal voksne (normeringer) som med finanslovsaftalen for
2020 (inkl. kommuneaftalen og regionsaftalen) tilføres daginstitutionsområdet (de
0-5-årige) fordelt på alle landets kommuner i 2020, 2021, 2022, 2023, 2024 og
2025 i tabeller?
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra børne- og undervisningsmini-
steren, der oplyser følgende:
”Med aftale om finansloven for 2020 har regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet afsat 500 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. i
2021, 800 mio. kr. i 2022, 1.200 mio. kr. i 2023 og 1.400 mio. kr. i 2024 til gradvist
at indfase minimumsnormeringer i daginstitutioner frem mod 2025, hvor lovkrav
om minimumsnormeringerne skal træde i kraft.
Den konkrete udmøntning af midlerne i 2020-2024 fastlægges efter aftale med
partierne bag Aftale om finansloven for 2020.
Nedenfor er opstillet beregningstekniske eksempler på antal pædagogisk perso-
nale, som samlet set kan ansættes for den afsatte reserve på finansloven.
Reserve til indfasning af minimumsnormeringer 2020-2024
Med udgangspunkt i en gennemsnitlig årsværkspris på baggrund af den nuvæ-
rende sammensætning af pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmed-
hjælpere i daginstitutionerne og afhængig af, om der tages udgangspunkt i en stan-
dardoverheadsats på 20 pct. eller ingen overheadsats, vil den afsatte ramme i
2020-2024 muliggøre ansættelser som vist i tabel 1.
Finansudvalget 2019-20
L 1 endeligt svar på spørgsmål 135
Offentligt
Side 2 af 3
Det konkrete antal ansættelser i kommunerne vil hertil afhænge af bl.a. de kon-
krete rekrutteringsmuligheder og -processer i kommunerne, konkrete lønforhand-
linger samt, om kommunerne øger forældrebetalingen.
Der er i beregningen ikke antaget en stigende forældrebetaling. Børne- og under-
visningsministeren vil skulle fastsætte, hvis puljemidler skal tælles med i bruttodrifts-
udgifterne som grundlag for forældrebetalingen. I tabel 1 fremgår et skøn for antal
pædagogisk personale, der forventes at kunne ansættes, såfremt kommunerne i
2020-2024 øger forældrebetalingen. Skønnet vedrørende forældrebetaling er under
antagelse af, at stigningen i forældrebetalingen har fuld effekt. Der er taget højde
for kommunernes udgifter til friplads og søskendetilskud.
Der er i nærværende skøn ikke taget højde for afledte udgifter til privat pasning
som følge af, at enhedsudgifterne pr. barn i dagtilbud vil stige.
Model for lovbundne minimumsnormeringer 2025
I 2025 hvor lovkravet om minimumsnormeringer skal træde i kraft, er der afsat
1,6 mia. kr. Udformningen af den konkrete model for minimumsnormeringer for-
handles i Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 med henblik på vedtagelse i
folketingsåret 2020/2021 og ikrafttrædelse af lovkravet i 2025. Omkostningerne til
lovbundne minimumsnormeringer vil variere alt efter, hvordan modellen konkret
fastlægges, hvilket ligeledes kan påvirke antallet af pædagogisk personale, der kan
ansættes for de afsatte midler.
Tabel 1
Skønnet ekstra pædagogisk personale ved den afsatte reserve til indfasning af
minimumsnormeringer 2020-2024
2020-pl 2020 2021 2022 2023 2024
Indfasning, mio. kr.
500 600 800 1.200 1.400
Ekstra pædagogisk personale ved 20 pct.
overhead (afrundet til nærmeste 50 fuld-
tidspersoner)*
1.050 1.300 1.700 2.550 3.000
Ekstra pædagogisk personale ved 0 pct.
overhead (afrundet til nærmeste 50 fuld-
tidspersoner)*
1.300 1.550 2.050 3.100 3.600
Ekstra pædagogisk personale ved evt. sti-
gende forældrebetaling ved 20 pct. overhead
(afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner)**
150 200 250 400 500
Ekstra pædagogisk personale ved evt. sti-
gende forældrebetaling ved 0 pct. overhead
(afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner)**
200 300 400 600 700
Anm: * Ekstra pædagogisk personale ved uændret personalesammensætning. ** Øget pædagogisk personale ved
forældrebetaling (nominelt) forudsat en uændret nettoforældrebetalingsandel på ca. 17 pct. I
nettoforældrebetalingsandelen er der taget højde for kommunernes udgifter til friplads og søskendetilskud.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistik 2018, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor 2018 (KRL)
samt kommunernes skøn for antal pladser i dagtilbud, budget 2019.
Side 3 af 3
Med udgangspunkt i en gennemsnitlig årsværkspris på baggrund af den nuvæ-
rende sammensætning af pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmed-
hjælpere i daginstitutionerne og afhængig af, om der tages udgangspunkt i en stan-
dardoverheadsats på 20 pct. eller ingen overheadsats, vil den afsatte reserve mulig-
gøre ansættelse af 3.800-4.700 fuldtidsansatte pædagoger, pædagogske assistenter
og pædagogmedhjælpere i 2025.
Der er i skønnet antaget en nominelt stigende forældrebetaling i 2025 ved forudsat
uændret forældrebetalingsandel. Der er taget højde for kommunernes udgifter til
friplads og søskendetilskud. Derudover er der taget højde for eventuelle afledte
udgifter til privat pasning som følge af, at enhedsudgifterne pr. barn i dagtilbud
forventes at stige.
Opgørelserne er behæftet med usikkerhed.”
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister