FIU alm. del - svar på spm. 112 om de offentlige udgifter er forbundet med modtagelse af 500 kvoteflygtninge, fra finansministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FIU spørgsmål nr. 112 - (L 1 - § 7. Finansministeriet) - FMn godk.docx

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L1/spm/112/svar/1619760/2126340.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 112 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 6. december 2019 stillet efter ønske fra
Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange offentlige udgifter, der er forbundet med
modtagelse af 500 kvoteflygtninge i 2019, herunder hvor stor en del af udgifterne,
der skal dækkes af henholdsvis kommune, region og stat?
Svar
Finansministeriet forstår spørgsmålet således, at der spørges til modtagelse af 500
kvoteflygtninge i 2020, idet spørgsmålet er stillet i forbindelse med Forslag til fi-
nanslov for finansåret 2020.
Finansministeriet har skønnet over de økonomiske konsekvenser på finansloven
ved modtagelse af 500 kvoteflygtninge i 2020. Beregningerne er behæftet med
usikkerhed. Det skønnes, at udgifterne udgør i størrelsesordenen 35 mio. kr. i
2020, jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 111 (L 1 - § 7. Finansministeriet) af 6. de-
cember 2019. Det skønnes, at udgifterne udgør i størrelsesordenen 55 mio. kr. i
2021, 50 mio. kr. i 2022 og 40 mio. kr. i 2023.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at udarbejde en udtømmende oversigt
over de offentlige udgifter på tværs af kommuner, regioner og stat, som et højere
antal kvoteflygtninge vil medføre. Det skyldes primært, at der er en række udgifter,
som ikke budgetmæssigt kan opgøres specifikt for flygtningegruppen. Det gælder
bl.a. udgifter til sundhed, uddannelse og daginstitutioner. I forlængelse heraf er det
heller ikke muligt at opgøre udgifterne til flygtninge særskilt i kommuner, regioner
og stat.
Det bemærkes, at en række af de afledte udgifter i kommuner og regioner ved en
eventuel modtagelse af 500 kvoteflygtninge finansieres på finansloven og således
indgår i skønnet ovenfor. Øvrige udgifter afholdes inden for kommunernes og re-
gionernes samlede rammer, der aftales mellem regeringen, KL og Danske Regio-
ner i de årlige økonomiforhandlinger.
Finansudvalget 2019-20
L 1 endeligt svar på spørgsmål 112
Offentligt
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister