L 1 - svar på spm. 102 om finanslovsaftalen effekt på uligheden, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål L1 nr. 102 af d. 4. december
2019 stillet efter ønske fra Troels Lund Pulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for finanslovsaftalen effekt på uligheden (opgjort som æn-
dringen i Gini-koefficienten)? Ministeren bedes opgøre det samlet set og for hver
af de initiativer på finanslovsaftalen, som har en effekt på uligheden.
Svar
Finanslovsaftalen for 2020 vurderes overordnet på udgiftssiden at understøtte
større lighed, hvilket især skyldes prioriteringerne på velfærdsområdet, som kan
styrke den sociale mobilitet og øge de lige muligheder for blandt andet uddannelse
og sundhed.
Det bemærkes, at der ikke kan skønnes over, hvordan initiativet vedrørende bo-
og gaveafgiften påvirker Gini-koefficienten. Forslaget indebærer et merprovenu
på ca. 1 mia. kr., og størstedelen af provenuet vurderes at komme fra personer i
den øvre del af indkomstfordelingen.
Finanslovsaftalen for 2020 vurderes at være omtrent neutral for indkomstforskel-
lene, idet Gini-koefficienten falder marginalt (-0,04 pct.-point), jf. tabel 1.
Finansudvalget 2019-20
L 1 endeligt svar på spørgsmål 102
Offentligt
Side 2 af 5
Tabel 1
Virkning af FL20 på indkomstforskellene (disponibel indkomst) målt ved Gini-koefficienten
Initiativ Gini-koefficient, pct.-point
FFL20:
1. Fastholdelse af skat på fri telefon -0,02
2. Bo- og gaveafgiften <01
Aftale om FL20:
3. Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge -0,01
4. Afskaffelse af forældrekøb i virksomhedsordningen mv. <01
5. Stramning af beskatning af leasede firmabiler <01
6. Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget -0,01
7. Justering af skatteregler vedr. aktieavancebeskatning <01
8. Aftale om midlertidigt børnetilskud2
-0,03
Samlet (inkl. midlertidigt børnetilskud) -0,07
Anm.: Den samlede virkning på indkomstforskellene er opgjort som summen af de isolerede virkninger af initiativerne. Som
følge af aftalen udgår initiativet fra FFL om loft over aktiesparekontoen, der reducerede indkomstforskellene målt ved
Gini-koefficienten helt marginalt.
Note 1: Der er alene skønnet over fortegnet på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten, hvilket bl.a. hænger sammen
med utilstrækkeligt beregningsgrundlag.
Note 2: Midlertidigt børnetilskud forventes alene at have fuld virkning i 2020. Der er ikke indregnet en virkning af annulleringen
af den vedtagne reduktion af integrationsydelsen for forsørgere pr. 1. januar 2020.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Tiltagene reducerer den disponible indkomst for personer, som typisk er placeret i
den øvre halvdel eller toppen af indkomstfordelingen. I 10. indkomstdecil – de ti
procent med den højeste disponible indkomst i året – bidrager elementerne til at
reducere den disponible indkomst med godt 0,2 pct., jf. figur 1.
Figur 1
Virkning på disponibel indkomst for indkomstdeciler
Anm.: Personerne i befolkningen er rangeret efter familieækvivaleret disponibel indkomst.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil
-0,25
0,00
0,25
0,50
0,75
1,00
-0,25
0,00
0,25
0,50
0,75
1,00
Indkomstdecil
FL20 Midlertidigt børnetilskud
Pct. af disponibel indkomst Pct. af disponibel indkomst
Side 3 af 5
Afgifter påvirker modsat fx indkomstskatter og overførselsindkomst ikke ind-
komstfordelingen (disponibel indkomst), men er relevante, når man skal vurdere
fordelingsvirkninger af aftalen. Hvis afgiftslempelser beregningsteknisk betragtes
som en ækvivalent stigning i indkomstskatterne, svarer afgiftsstigningerne til, at ind-
komstforskellene målt ved Gini-koefficienten stiger med godt 0,13 pct.-point. År-
sagen er hovedsageligt tobaksafgiften, jf. tabel 2, hvor afgiftsstigningen har til for-
mål at ændre adfærd og ikke skabe mere lige forbrug. Højere tobaksafgifter kan
således fx bidrage til mere lighed i sundhed, hvis afgiftsforhøjelsen medfører, at
færre begynder at ryge.
I tabellen er vist virkningerne af afgiftsændringerne i 2020. Frem mod 2022 stiger
tobaksafgiften yderligere svarende til 5 kr. pr. cigaretpakke. Virkningen af fuldt
indfasede afgiftsændringer svarer således samlet til en ækvivalent stigning i ind-
komstforskellene målt ved Gini-koefficienten på 0,16 pct.-point. Når forhøjelsen
af tobaksafgiften er fuldt indfaset i 2022, vil forbrugerne have haft længere tid til
at justere deres forbrug, fx i form af rygestop.
Tabel 2
Betydning af de marginale ændringer i afgiftsbetalingen opgjort som ækvivalent virkning på indkomst-
forskellene målt ved Gini-koefficienten
Gini-koefficient, pct.-point
FFL20:
1. Forhøjelse af tobaksafgiften i 2020 0,04
2. Forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer og engangsservice 0,00
Aftale om FL20:
3. Genindførsel af afgiften på PVC-folier samt PVC og ftalater 01
4. Yderligere forhøjelse af tobaksafgiften i 2020 0,07
5. Indeksering af punktafgifter -0,00
6. Forhøjelse af afgifterne på væddemål og onlinekasino 0,01
7. Yderligere forhøjelse af emballageafgiften på bæreposer og engangsservice 0,00
8. Genindførsel af registreringsafgift på fly <01
9. Elbiler – annullering af afgiftsstigninger og fremme af grønne firmabiler >01
Samlet 0,13
Anm.: Det er er kun muligt at foretage beregningen for indekseringen af afgifter på tinglysning og bekæmpelsesmidler. Indekse-
ringen af afgifter tager udgangspunkt i virkningen i 2025. Med aftalen øges tobaksafgiften yderligere, svarende til 5 kr.
pr. cigaretpakke i 2022.
Note 1: Der er alene skønnet groft over den ækvivalente virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten, hvilket
bl.a. hænger sammen med utilstrækkeligt beregningsgrundlag.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Der kan desuden nu skønnes over fordelingen af det individualiserbare offentlige
forbrug. Individuelt offentligt forbrug kan siges at have fordelingsvirkninger, idet
borgerne har forskelligt træk på de offentlige serviceydelser. Der kan skønnes over
Side 4 af 5
denne fordelingsvirkning, når der foreligger en udmøntning på de forskellige ho-
vedområder.
Med udgangspunkt i prioriteringerne i regeringens finanslovsforslag, som blandt
andet er beskrevet i pjecen ”Velfærd først – tryghed, tillid og en grøn fremtid”, er
det muligt at illustrere fordelingsvirkningerne af den del af prioriteringerne i fi-
nanslovsaftalen, som er resultatet af finanslovsforhandlingerne.
Det skal bemærkes, at opgørelsen af fordelingsvirkningerne af øget offentligt for-
brug er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det skyldes, at det ikke er muligt præ-
cist at afgøre, hvordan prioriteringerne på de enkelte områder vil blive udmøntet,
samt at opgørelsen er påvirket af antagelserne om den alternative udmøntning.
Hertil kommer, at det offentligt forbrug ikke – på linje med afgifter – indgår i op-
gørelsen af disponibel indkomst. Det offentlige forbrug har derfor ikke betydning
for indkomstforskellene (disponibel indkomst) målt ved Gini-koefficienten.
Fordelingsvirkningerne af ændringer i udgifterne til det offentlige forbrug kan vur-
deres med to mål. Dels et mål, hvor prioriteringerne betragtes som en stigningen i
den disponible indkomst, dels et mål hvor velfærdsprioriteringerne lægges oven i
de udvidede forbrugsmuligheder (disponible indkomst plus det individualiserbare
offentlige forbrug).
For begge mål gælder der, at der ikke er tale om en vurdering af, hvordan priorite-
ringerne påvirker uligheden. Det skyldes, at der ikke er tale om, hvilken effekt ud-
møntningen har, men alene et tilnærmet mål for fordelingsvirkningerne.
Med begge mål vurderes det, at fordelingsvirkningen for alle praktiske formål er
neutral, jf. tabel 3.
Tabel 3
Virkning af velfærdsprioriteringerne for 2020
Disponibel indkomst Udvidede forbrugsmuligheder
Gini-koefficient, pct.-point
Velfærdsprioriteringer -0,07 -0,02
Annullering af forhandlingsreserven 0,07 0,01
Samlet -0,00 -0,01
Anm.: I opgørelsen af virkningen på indkomstforskellene (disponibel indkomst) ses bort fra det eksisterende individualiserbare
offentlige forbrug. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at forhandlingsreserven alternativt ville være blevet udmøntet
med samme fordelingsprofil som generelt individualiserbart offentligt forbrug. Udvide forbrugsmuligheder er opgjort som
summen af disponibel indkomst og individualiserbart offentligt forbrug.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Med venlig hilsen
Side 5 af 5
Nicolai Wammen
Finansminister