Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 87 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandling af forslag til lov om ændring af lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på te-
lemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lo-
vovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbe-
stemmelse) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de mod-
tagne høringssvar.
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 17. december 2019
Dok.: 1334387
Retsudvalget 2019-20
L 87 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om ændring af straf-
feloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på
telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af
lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige
(Ændring af revisionsbestemmelse)
1. Høringen
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet,
våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til
Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse) har i
perioden fra den 12. november 2019 til den 10. december 2019 været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten ¸ Forenin-
gen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste,
Politiforbundet, HK-Landsklubben for Politiet, Datatilsynet, Advokatrådet,
Bitbureauet, Campingrådet, Danske Advokater, Forbrugerrådet TÆNK,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ingeniørforeningen IDA, Institut for
Menneskerettigheder, Dansk Journalistforbund, Justitia, Rådet for Digital
Sikkerhed, Amnesty International, Retspolitisk Forening, DI, Dansk Er-
Dato:
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Rune Bæk Krogh
Sagsnr.: 2019-187-0032
Dok.: 1334464
Retsudvalget 2019-20
L 87 Bilag 1
Offentligt
2
hverv, Dansk Metal, Dansk Energi, HORESTA, Brancheforeningen Telein-
dustrien, Brancheorganisationen Forbruger Elektronik, Dansk IT, Forenin-
gen af Danske Internet Medier, IT-Branchen, DI Digital, PROSA, SAM-
DATA (HK), Business Software Alliance Danmark, IT-Politisk Forening,
KMD, CSC Danmark A/S, TDC A/S, Telenor A/S, Telia A/S, Hi3G Den-
mark ApS, SE/Stofa, Lejernes LO, Andelsboligforeningernes Fællesrepræ-
sentation, Dansk Magisterforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Dan-
hostel og KLID.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten samtlige byretter,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Datatilsynet, Rådet for
Digital Sikkerhed, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Amnesty Internatio-
nal, Erhvervsstyrelsen, Ingeniørforeningen, Dansk Erhverv, DI Digital, IT-
Branchen, Danske Energi, HORESTA, Teleindustrien, Danske Medier,
Dansk Magisterforening, Institut for Menneskerettigheder, Forsvarsministe-
riet, SAMDATA, Advokatsamfundet, Dansk Journalistforbund og IT-Poli-
tisk Forening.
I det følgende gengives hovedindholdet i høringssvarene, idet det bemær-
kes, at ikke alle høringsparternes bemærkninger og argumenter er medtaget.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
2. Høringssvarene
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byret-
ter, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Datatilsynet,
Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Rigsadvokaten og Forsvarsmini-
steriet har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Advokatrådet finder det bekymrende, at Justitsministeriet igen har valgt at
udskyde revisionen af de danske logningsregler og dermed fortsat oprethol-
der logningsregler, som er i strid med EU-retten. Advokatrådet finder end-
videre, at revisionen af logningsreglerne omhandler så principielle spørgs-
mål af både juridisk og politifaglig karakter, at det er afgørende, at der, in-
den et lovforslag fremsættes for Folketinget, nedsættes et bredt sammensat
lovforberedende udvalg bestående af sagkyndige og repræsentanter for de
involverede aktører, som kan levere et gennemarbejdet lovforslag, hvor der
er taget hensyn til alle aspekter i sagen.
3
Amnesty International finder det stærkt kritisabelt, at Justitsministeriet
igen har valgt at udskyde revisionen af de danske logningsregler, som blev
indført for over 17 år siden. Amnesty International anfører endvidere, at det
siden 2016 har stået klart, at den danske logningsordning er i strid med EU’s
grundlæggende rettigheder. Amnesty International bemærker i den sam-
menhæng, at en logningsordning som den danske, hvorefter der foretages
en generel og udifferentieret logning af hele befolkningen, er et omfattende
og alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og be-
skyttelse af personoplysninger, som ikke er begrænset til det strengt nød-
vendige eller proportional. Amnesty International kan endvidere ikke aner-
kende interessen i at afvente EU-Kommissionens fælles retningslinjer på
området samt afgørelserne i de verserende sager for EU-Domstolen, idet der
ikke er noget, der tyder på, at EU-Domstolen vil ændre sin retsopfattelse.
Dansk Erhverv, DI Digital, IT-Branchen, Dansk Energi, HORESTA og
Teleindustrien har i et fælles høringssvar bemærket, at lovforslaget ikke bi-
drager til at skabe klarhed på området, og at den evaluering og revision af
logningsreglerne, som oprindeligt blev fastsat i 2002, nu udskydes for ni-
ende gang med baggrund i varierende forklaringer. Høringsparterne lægger
i den forbindelse vægt på, at udskydelsen af revisionen til folketingsåret
2020-21 bruges til at sikre, at der udarbejdes et forslag til nye logningsreg-
ler, som er i overensstemmelse med EU-Domstolens afgørelser på området,
samt at de danske regler på området ikke går videre end tilsvarende regler i
andre europæiske lande.
Dansk Magisterforening anerkender Justitsministeriets ønske om at tilve-
jebringe et fyldestgørende beslutningsgrundlag for, hvordan logningsreg-
lerne fremadrettet skal indrettes. Foreningen kan dog ikke tilslutte sig lov-
forslaget, da Tele2-dommen har slået fast, at de eksisterende logningsregler
er uforenelige med EU-retten. Foreningen finder det uacceptabelt, at tele-
selskaberne ulovligt og på bekostning af borgernes ret til privatliv og data-
beskyttelse pålægges at indsamle store mængder af data om samtlige abon-
nenter. Foreningen anbefaler derfor på det kraftigste, at logningsreglerne
ophæves, og der i stedet arbejdes for at indføre en model med målrettet log-
ning.
Danske Medier finder, at der er tale om en sag af så væsentlig betydning
for retssamfundet, at yderligere udskydelser af revision er helt uacceptable.
Danske Medier bemærker endvidere, at foreningen går ud fra, at regeringen
4
vil opfordre EU-Kommissionen til at arbejde meget hurtigt med udarbejdel-
sen af de fælles retningslinjer.
Ingeniørforeningen udtrykker forståelse for, at udarbejdelsen af nye log-
ningsregler afventer EU-Kommissionens arbejde. Foreningen ser en fordel
i at følge den svenske proces om nye logningsregler, idet foreningen finder
det afgørende, at de nye regler skal være gennemtænkte. Foreningen finder
det imidlertid ikke acceptabelt, at Danmark fortsat handler i strid med EU-
retten, idet den nuværende praksis er underkendt af EU-Domstolen. Fore-
ningen kan på den baggrund ikke støtte en udskydelse af revisionen af log-
ningsreglerne, medmindre den nuværende praksis, der strider mod EU-ret-
ten, stoppes omgående.
Institut for Menneskerettigheder finder, at de danske logningsreglerne in-
debærer store retssikkerhedsmæssige og menneskeretlige problemer, og in-
stituttet har gentagne gange kritiseret udskydelsen af revisionen – både før
og efter EU-Domstolens dom i Tele2-sagen i 2016. Instituttet er enig med
Justitsministeriet i, at der kan være konkrete tilfælde, hvor det er hensigts-
mæssigt at afvente europæisk enighed om regler, der har virkning på tværs
af landegrænser. Instituttet er dog ikke enig i, at Justitsministeriets henvis-
ning til kommende retningslinjer fra EU-Kommissionen og de verserende
sager for EU-Domstolen kan tjene som begrundelse for at opretholde – og
undlade at evaluere – en ulovlig retstilstand, som har rejst retssikkerheds-
mæssige betænkeligheder også før EU-Domstolens dom i Tele2-sagen i
2016.
IT-Politisk Forening finder det helt uacceptabelt i en retsstat og et demo-
kratisk samfund, at Justitsministeriet nu på fjerde år efter Tele2-dommen
opretholder ulovlig overvågning af hele den danske befolkning. Foreningen
finder det særdeles betænkeligt og udtryk for en manglende respekt for EU-
Domstolens uafhængighed, hvis regeringen vil udskyde nødvendige konse-
kvenser af en dom, som gør den nuværende danske logningsbekendtgørelse
klart ulovlig, baseret på en ubegrundet forhåbning om, at EU-Domstolen
måske engang i fremtiden vil ændre sin retspraksis på området. Foreningen
gør endvidere opmærksom på, at Tele2-dommen tillige har en række kon-
sekvenser for adgangen til loggede oplysninger, og at de gældende bestem-
melser herom i retsplejeloven ikke lever op til kravene i Tele2-dommen.
Retspolitisk Forening finder, at den nuværende retstilstand er uværdig i en
retsstat og opfordrer til, at lovforslaget ændres, så revisionen gennemføres i
indeværende folketingssamling. Foreningen bemærker, at grundlæggende
5
principper, herunder legalitetsprincippet og princippet om forvaltningens
undersøgelsespligt, tilsiger, at Justitsministeriet hurtigt tager stilling til
spørgsmålet om berostillelse. Denne vurdering bør således foretages, hvis
en dom rejser en rimelig tvivl om retsstillingen på et område, og at afklarin-
gen heraf kan have betydning for myndighedens afgørelser i konkrete sager.
Foreningen bemærker endvidere, at uanset at bevisførelsen ved danske dom-
stole er fri, vil PET’s og politiets brug af de ulovligt lagrede oplysninger
være brug af ulovligt indsamlede beviser.
Rådet for Digital Sikkerhed har forståelse for Justitsministeriet henvisning
til EU-Kommissionens udarbejdelse af retningslinjer på området og de ver-
serende sager for EU-Domstolen. Rådet finder det dog meget utilfredsstil-
lende, at revisionen endnu en gang udskydes, og rådet opfordrer regeringen
til, at udsættelsen ikke foretages.
SAMDATA finder, at der er rejst velbegrundet tvivl om de danske lognings-
reglers forenelighed med den danske befolknings ret til privatliv og person-
databeskyttelse. SAMDATA finder endvidere, at de danske logningsregler
– som konsekvens af skandalen med politiets fejlbehandling af teledata –
ikke blot bør revideres snarest, men at de gældende regler bør suspenderes
øjeblikkeligt, indtil en tilbundsgående og fyldestgørende revision af de dan-
ske logningsregler har fundet sted.
Justitsministeriet har noteret de anførte synspunkter, der vil blive inddraget
i forbindelse med ministeriets overvejelser om det videre arbejde med den
kommende revision af logningsreglerne.
For så vidt angår spørgsmålet om en ophævelse eller suspension af de gæl-
dende regler bemærker Justitsministeriet, at loggede oplysninger er et cen-
tralt efterforskningsredskab for politiet, herunder Politiets Efterretningstje-
neste. En ophævelse eller suspension af reglerne vil efter ministeriets opfat-
telse have store konsekvenser for bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet og
terror.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det som anført i lovforslagets pkt. 3
særligt vigtigt, at udformningen af de nye logningsregler sker på et fuldt op-
lyst grundlag, og at rækkevidden af Tele2-dommen fastlægges i fællesskab
med de øvrige EU-lande og EU-Kommissionen. Der har således også siden
foråret 2017 været løbende drøftelser i EU-regi om, hvordan medlemssta-
terne kan indrette deres regler, så de er i overensstemmelse med dommen.
Den fælles proces er vigtig for at sikre, at de nye regler holdes inden for
6
EU-rettens rammer. Desuden vil en fælles tilgang i EU være med til at sikre,
at telebranchen ikke pålægges unødige byrder.
Hertil kommer, at der for tiden verserer sager for EU-Domstolen om natio-
nale logningsregler fra Frankrig og Belgien, som kan få betydning for med-
lemsstaternes mulighed for at fastsætte nationale logningsregler. Det for-
ventes, at EU-Domstolen vil afsige domme i sagerne omkring maj 2020.
Efter EU-Domstolens praksis skal medlemsstaterne så hurtigt som muligt
iværksætte foranstaltninger til opfyldelse af en dom. Hvor hurtigt det skal
ske, afhænger af sagens omstændigheder.
Spørgsmålet om, hvordan logningsregler, der lever op til Tele2-dommen,
kan indrettes, er kompliceret, og rækkevidden af dommen bør som nævnt
ovenfor fastlægges i fællesskab med de øvrige EU-lande og Kommissionen.
Som følge heraf og i lyset af, at EU-Domstolens kommende domme i log-
ningssagerne vil kunne give svar på, hvordan logningsreglerne kan indret-
tes, vurderer Justitsministeriet, at det er muligt inden for rammerne af EU-
retten, at udskyde et lovforslag om revision af logningsreglerne.
I forlængelse af henvisningen til teledata-sagen kan Justitsministeriet op-
lyse, at der som opfølgning på sagen er blevet iværksat en række nye tiltag
for at genskabe tilliden til anvendelsen af teledata. Flere af tiltagene vedrø-
rer kvalitetskontrol i forbindelse med indhentelse og anvendelse af teledata.
Regeringen vil arbejde for, at der hurtigst muligt i folketingsåret 2020-21
fremsættes et lovforslag i Folketinget om tilpasning af de gældende danske
logningsregler.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det lovforslag, der har været sendt i høring, er der i det frem-
satte lovforslag foretaget en ændring. Under afsnit 8 er ”pkt. 2.2” således
ændret til ”pkt. 2.4”.